Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Egentlig skulle den nye injurielovgivning give politikere bedre beskyttelse mod udokumenterede beskyldninger fremsat i massemedierne. Men mens lovændringen godt nok stiller nogle politikere og andre i offentlige hverv bedre end før, så har ændringen samtidig begrænset de fleste almindelige borgeres mulighed for at få politiets hjælp.

Det vurderer to af landets førende juridiske eksperter.

"Personer i offentlige stillinger og hverv – blandt andre ministre og folketingsmedlemmer – kan fortsat anmode om offentlig påtale ved anonyme injurier, mens muligheden er blevet stærkt begrænset for alle andre. Det er paradoksalt," siger Oluf Jørgensen, jurist og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Da injurielovgivningen blev revideret per 1. januar, blev der nemlig også ændret i lovgivningens påtaleregler. De afgør, hvem der kan anmode om politiets hjælp til at efterforske anonyme injurier fremsat mod dem på de sociale medier.

Artiklen fortsætter under grafikken

Normalt føres injuriesager i Danmark som det, der kaldes privat påtale. Det forudsætter, at den forurettede selv anlægger sag. Dog har der i nogle tilfælde været en mulighed for at anmode om offentlig påtale og dermed politiets efterforskning.

Med lovændringen er påtalereglerne nu stærkt indskrænket, så kun de, der står til at miste et offentligt hverv eller er udsat for injurier af særlig strafbar karakter, kan få politiets hjælp.

På den måde er folketingspolitikere fra 1. januar bedre beskyttet – mens de fleste andre mennesker er blevet dårligere stillet end før, hvis de bliver udsat for injurier eller fabrikerede historier, der bliver spredt om dem anonymt på de sociale medier.

Den måde, vi i dag bruger sociale medier på, for eksempel når arbejdsgivere undersøger en kandidat før ansættelse, eller når forbrugere undersøger virksomheders pålidelighed på nettet, gør lovændringen særligt problematisk, mener juristerne.

For uden politiets hjælp kan det være svært at gøre noget ved falske påstande om ens person på nettet.

"Folketinget har gjort det sværere for almindelige mennesker at få politiets hjælp til efterforskning. Den almene borger kan ikke bare kontakte Facebook og bede om hjælp til at finde kilden til de anonyme injurier, der bliver spredt om ham eller hende. Her kræver tech-giganten en dommerkendelse, og så har man brug for politiets hjælp, men den mulighed er nu ikke længere tilgængelig for mange, siger Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Ugebrevet Mandag Morgen har forgæves bedt Justitsministeriet om en kommentar til kritikken af den ændrede lovgivning.

Denne artikel er en forkortet nyhedsversion. Den fulde artikel kan læses på mm.dk, hvis du er abonnent på Mandag morgen. 

Offentlig og privat påtale

Offentlige straffesager efterforskes af politiet og rejses af den offentlige anklagemyndighed.

Private straffesager efterforskes ikke af politiet og rejses af den forurettede selv.

Injuriesager er som hovedregel private straffesager, men der kan i særlige tilfælde rejses offentlig påtale.

Kilde: Danmarks Domstole og Gyldendals Den store danske

Forrige artikel Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken Næste artikel Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)? Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.