Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Egentlig skulle den nye injurielovgivning give politikere bedre beskyttelse mod udokumenterede beskyldninger fremsat i massemedierne. Men mens lovændringen godt nok stiller nogle politikere og andre i offentlige hverv bedre end før, så har ændringen samtidig begrænset de fleste almindelige borgeres mulighed for at få politiets hjælp.

Det vurderer to af landets førende juridiske eksperter.

"Personer i offentlige stillinger og hverv – blandt andre ministre og folketingsmedlemmer – kan fortsat anmode om offentlig påtale ved anonyme injurier, mens muligheden er blevet stærkt begrænset for alle andre. Det er paradoksalt," siger Oluf Jørgensen, jurist og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Da injurielovgivningen blev revideret per 1. januar, blev der nemlig også ændret i lovgivningens påtaleregler. De afgør, hvem der kan anmode om politiets hjælp til at efterforske anonyme injurier fremsat mod dem på de sociale medier.

Artiklen fortsætter under grafikken

Normalt føres injuriesager i Danmark som det, der kaldes privat påtale. Det forudsætter, at den forurettede selv anlægger sag. Dog har der i nogle tilfælde været en mulighed for at anmode om offentlig påtale og dermed politiets efterforskning.

Med lovændringen er påtalereglerne nu stærkt indskrænket, så kun de, der står til at miste et offentligt hverv eller er udsat for injurier af særlig strafbar karakter, kan få politiets hjælp.

På den måde er folketingspolitikere fra 1. januar bedre beskyttet – mens de fleste andre mennesker er blevet dårligere stillet end før, hvis de bliver udsat for injurier eller fabrikerede historier, der bliver spredt om dem anonymt på de sociale medier.

Den måde, vi i dag bruger sociale medier på, for eksempel når arbejdsgivere undersøger en kandidat før ansættelse, eller når forbrugere undersøger virksomheders pålidelighed på nettet, gør lovændringen særligt problematisk, mener juristerne.

For uden politiets hjælp kan det være svært at gøre noget ved falske påstande om ens person på nettet.

"Folketinget har gjort det sværere for almindelige mennesker at få politiets hjælp til efterforskning. Den almene borger kan ikke bare kontakte Facebook og bede om hjælp til at finde kilden til de anonyme injurier, der bliver spredt om ham eller hende. Her kræver tech-giganten en dommerkendelse, og så har man brug for politiets hjælp, men den mulighed er nu ikke længere tilgængelig for mange, siger Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Ugebrevet Mandag Morgen har forgæves bedt Justitsministeriet om en kommentar til kritikken af den ændrede lovgivning.

Denne artikel er en forkortet nyhedsversion. Den fulde artikel kan læses på mm.dk, hvis du er abonnent på Mandag morgen. 

Offentlig og privat påtale

Offentlige straffesager efterforskes af politiet og rejses af den offentlige anklagemyndighed.

Private straffesager efterforskes ikke af politiet og rejses af den forurettede selv.

Injuriesager er som hovedregel private straffesager, men der kan i særlige tilfælde rejses offentlig påtale.

Kilde: Danmarks Domstole og Gyldendals Den store danske

Forrige artikel Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken Næste artikel Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)? Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.