Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Egentlig skulle den nye injurielovgivning give politikere bedre beskyttelse mod udokumenterede beskyldninger fremsat i massemedierne. Men mens lovændringen godt nok stiller nogle politikere og andre i offentlige hverv bedre end før, så har ændringen samtidig begrænset de fleste almindelige borgeres mulighed for at få politiets hjælp.

Det vurderer to af landets førende juridiske eksperter.

"Personer i offentlige stillinger og hverv – blandt andre ministre og folketingsmedlemmer – kan fortsat anmode om offentlig påtale ved anonyme injurier, mens muligheden er blevet stærkt begrænset for alle andre. Det er paradoksalt," siger Oluf Jørgensen, jurist og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Da injurielovgivningen blev revideret per 1. januar, blev der nemlig også ændret i lovgivningens påtaleregler. De afgør, hvem der kan anmode om politiets hjælp til at efterforske anonyme injurier fremsat mod dem på de sociale medier.

Artiklen fortsætter under grafikken

Normalt føres injuriesager i Danmark som det, der kaldes privat påtale. Det forudsætter, at den forurettede selv anlægger sag. Dog har der i nogle tilfælde været en mulighed for at anmode om offentlig påtale og dermed politiets efterforskning.

Med lovændringen er påtalereglerne nu stærkt indskrænket, så kun de, der står til at miste et offentligt hverv eller er udsat for injurier af særlig strafbar karakter, kan få politiets hjælp.

På den måde er folketingspolitikere fra 1. januar bedre beskyttet – mens de fleste andre mennesker er blevet dårligere stillet end før, hvis de bliver udsat for injurier eller fabrikerede historier, der bliver spredt om dem anonymt på de sociale medier.

Den måde, vi i dag bruger sociale medier på, for eksempel når arbejdsgivere undersøger en kandidat før ansættelse, eller når forbrugere undersøger virksomheders pålidelighed på nettet, gør lovændringen særligt problematisk, mener juristerne.

For uden politiets hjælp kan det være svært at gøre noget ved falske påstande om ens person på nettet.

"Folketinget har gjort det sværere for almindelige mennesker at få politiets hjælp til efterforskning. Den almene borger kan ikke bare kontakte Facebook og bede om hjælp til at finde kilden til de anonyme injurier, der bliver spredt om ham eller hende. Her kræver tech-giganten en dommerkendelse, og så har man brug for politiets hjælp, men den mulighed er nu ikke længere tilgængelig for mange, siger Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Ugebrevet Mandag Morgen har forgæves bedt Justitsministeriet om en kommentar til kritikken af den ændrede lovgivning.

Denne artikel er en forkortet nyhedsversion. Den fulde artikel kan læses på mm.dk, hvis du er abonnent på Mandag morgen. 

Offentlig og privat påtale

Offentlige straffesager efterforskes af politiet og rejses af den offentlige anklagemyndighed.

Private straffesager efterforskes ikke af politiet og rejses af den forurettede selv.

Injuriesager er som hovedregel private straffesager, men der kan i særlige tilfælde rejses offentlig påtale.

Kilde: Danmarks Domstole og Gyldendals Den store danske

Forrige artikel Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken Falske nyheder har nu fået dansk forskningscenter på nakken Næste artikel Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)? Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?
Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.