Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.  

Du kan udvikle horn i nakken ved overdreven brug af smartphones.

Kilde: Konklusion i Australsk studie fra 2018, der har fundet vej til både danske og udenlandske medier.

Det kan ikke dokumenteres på baggrund af det australske studie, at horn i nakken skyldes brug af smartphones. Det det siger to forskere, der begge har læst studiet igennem. De vil dog ikke afvise, at der kan udvikles horn - eller nærmere buler - i nakken, hvis man kigger meget nedad.

Overdreven brug af mobiltelefoner skulle medføre, at unge mennesker udvikler et ’horn’ i nakken. Det har både danske og udenlandske medier rapporteret de seneste to uger.

Fortællingen om hornene i nakken bygger på et australsk studie, der blev udgivet af tidsskriftet Nature i februar sidste år, men som først for alvor fik mediernes bevågenhed, da BBC tidligere på måneden nævnte studiet i en historie, og Washington Post skrev en artikel udelukkende om det mærkværdige studie.

For studiet har rigtignok observeret en knogleudvækst i en gruppe patienters baghoveder. Men at det lige præcis er brugen af smartphones, der skulle være skyld i disse ‘horn’, har ingen gang på jord. Det understreger to forskere, som TjekDet har talt med.

“Det kan man slet ikke konkludere på baggrund af den her undersøgelse,” siger professor og institutleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet Jan Hartvigsen, som studsede over studiet sidste år, men ikke tog det videre alvorligt.

Henrik Sørensen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, kendte ikke til studiet, men har læst det igennem for TjekDet. Ligesom Jan Hartvigsen, ser han meget kritisk på konklusionerne og mener ikke, at det burde være godkendt til udgivelse.

“Jeg mener, det er problematisk, at den er blevet accepteret i Nature, der ellers er et fint tidsskrift,” siger han.

Konklusion er helt gal

Jan Hartvigsen finder det ikke usandsynligt, at de to forskere bag studiet, David Shahar og Mark Sayers, har fundet en lille bule for enden af kraniekanten. Men studiet indeholder ingen beviser for en sammenhæng mellem bulen og moderne menneskers brug af smartphones.

“Jeg synes egentlig, det er nogle interessante observationer, og forfatterne har jo ikke løjet om, hvad de har set på røntgenbillederne. Men deres konklusion (omkring smartphones, red.) er helt gal, for den kan man ikke drage på baggrund af så lille et studie,” siger Jan Hartvigsen. 

DR fik i facebookopslaget til deres artikel om 'smartphone-hornene' heftig kritik af brugerne. Det endte med en rettelse fra DR's side, der står nu står i toppen af artiklen. 

Det kræver ifølge ham et studie over mange år, hvor man systematisk måler en stor gruppe menneskers brug af smartphones og tablets. Derudover skal de observerede personer ikke allerede være kiropraktorpatienter, som det er tilfældet i det australske studie.

“De (patienterne, red.) har haft nogle problemer, der fik dem til at søge behandling, og allerede der bliver det tvivlsomt at lave en generalisering,” siger han med henvisning til, at der altså ikke er målt noget på personer, der var fit for fight.

Selektive referencer

Henrik Sørensen har ikke bare læst studiet, men også tjekket referencerne, og her ser han nogle store problemer.

For at koble hornet til brugen af smartphones henviser de to forfattere til et andet studie af børn, der sidder og tegner på henholdsvis et stykke papir, på en tablet og på en opretstående computerskærm. Det viste sig, at papir og tablet påvirkede nakkemusklerne ens, men det australske studie nævner kun tabletten.

"Hvis man ved, hvad man leder efter og kun lyser derhen, skal man nok finde det. Der er jo sandsynligvis mange andre gode forklaringsmodeller på det, de har observeret," siger Henrik Sørensen.

Henrik Sørensen mener ikke, at de to forfattere er “helt rene i kanten.” Han påpeger, at man som forsker også er nødt til at rapportere, hvad der taler imod resultaterne:

"Jeg oplever, at de prøver at løbe om hjørner med mig. De satser på, at jeg ikke tjekker alle deres referencer, men i stedet stoler på, at de er hæderlige forskere.”

Uoplyst interessekonflikt er kritisabel

Konklusionerne er dog ikke det eneste problematiske ved det australske studie. Studiets hovedforfatter, David Shahar, er nemlig grundlægger og ejer af netbutikken Dr Posture, som har forhandlet en pude designet til at forbedre kropsholdning og afhjælpe smerter i nakken. Puden er imidlertid blevet fjernet fra netbutikken.

Men dén kommercielle interessekonflikt er ikke blevet angivet i studiet. Og det er kritisabelt, mener Jan Hartvigsen og Henrik Sørensen.

Jan Hartvigsen

“Shahar har opfundet en kur mod et ikkeeksisterende helbredsproblem, som han samtidig sælger en behandling for. Det er selvfølgelig helt skørt. Jeg var som minimum kommet til tjenestelig samtale, hvis jeg som forsker havde lavet den fejl,” siger Jan Hartvigsen.

Ifølge ham bør forskere altid gøre opmærksom på potentielle interessekonflikter.

“Han (David Shahar, red.) synes sikkert ikke selv, der er en interessekonflikt, men det kan jo være vanskeligt for én selv at afgøre. Derfor bør man altid gøre opmærksom på det.”

Henrik Sørensen fra Aarhus Universitet ser det også som meget problematisk.

"Her begynder jeg at blive stram i masken, for det går simpelthen ikke. Det er uredeligt,” siger Henrik Sørensen og fortsætter:

“Hvis jeg stod i spidsen for tidsskriftet, ville jeg grave mig nøje ned i begge forfatteres involvering i Dr Posture, og så læse artiklen på ny. Folk vil jo lede efter noget, der kan afhjælpe det problem, selvom specialpuden ikke bliver nævnt i artiklen."

Forsker kan ikke se interessekonflikt

TjekDet har spurgt David Shahar, om ikke han burde have gjort opmærksom på den mulige interessekonflikt i studiet.

“Formålet med studiet var at rapportere om entesofyt-formation (knogleudvæksterne, red.), ikke at vurdere nogen bestemt behandlingsmetode. Vi så derfor ingen grund til at oplyse om det. Desuden har jeg ikke forhandlet produktet i flere år,” svarer David Shahar i en mail.

Han skriver videre, at han nu har sendt en oplysningserklæring om sin mulige interessekonflikt til redaktøren for det tidsskrift, der har udgivet studiet. Oplysningserklæringen vil blive tilføjet studiet, oplyser David Shahar.

Der er i skrivende stund ikke tilføjet noget nyt under punktet for kommercielle interessekonflikter.

Forrige artikel 10 myter om Roskilde Festival: Farligt urinstøv, forurenet badesø og fodbad i vodka 10 myter om Roskilde Festival: Farligt urinstøv, forurenet badesø og fodbad i vodka Næste artikel Gammel historie om falske betjente bekymrer nu facebookbrugere Gammel historie om falske betjente bekymrer nu facebookbrugere
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.