Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.  

Du kan udvikle horn i nakken ved overdreven brug af smartphones.

Kilde: Konklusion i Australsk studie fra 2018, der har fundet vej til både danske og udenlandske medier.

Det kan ikke dokumenteres på baggrund af det australske studie, at horn i nakken skyldes brug af smartphones. Det det siger to forskere, der begge har læst studiet igennem. De vil dog ikke afvise, at der kan udvikles horn - eller nærmere buler - i nakken, hvis man kigger meget nedad.

Overdreven brug af mobiltelefoner skulle medføre, at unge mennesker udvikler et ’horn’ i nakken. Det har både danske og udenlandske medier rapporteret de seneste to uger.

Fortællingen om hornene i nakken bygger på et australsk studie, der blev udgivet af tidsskriftet Nature i februar sidste år, men som først for alvor fik mediernes bevågenhed, da BBC tidligere på måneden nævnte studiet i en historie, og Washington Post skrev en artikel udelukkende om det mærkværdige studie.

For studiet har rigtignok observeret en knogleudvækst i en gruppe patienters baghoveder. Men at det lige præcis er brugen af smartphones, der skulle være skyld i disse ‘horn’, har ingen gang på jord. Det understreger to forskere, som TjekDet har talt med.

“Det kan man slet ikke konkludere på baggrund af den her undersøgelse,” siger professor og institutleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet Jan Hartvigsen, som studsede over studiet sidste år, men ikke tog det videre alvorligt.

Henrik Sørensen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, kendte ikke til studiet, men har læst det igennem for TjekDet. Ligesom Jan Hartvigsen, ser han meget kritisk på konklusionerne og mener ikke, at det burde være godkendt til udgivelse.

“Jeg mener, det er problematisk, at den er blevet accepteret i Nature, der ellers er et fint tidsskrift,” siger han.

Konklusion er helt gal

Jan Hartvigsen finder det ikke usandsynligt, at de to forskere bag studiet, David Shahar og Mark Sayers, har fundet en lille bule for enden af kraniekanten. Men studiet indeholder ingen beviser for en sammenhæng mellem bulen og moderne menneskers brug af smartphones.

“Jeg synes egentlig, det er nogle interessante observationer, og forfatterne har jo ikke løjet om, hvad de har set på røntgenbillederne. Men deres konklusion (omkring smartphones, red.) er helt gal, for den kan man ikke drage på baggrund af så lille et studie,” siger Jan Hartvigsen. 

DR fik i facebookopslaget til deres artikel om 'smartphone-hornene' heftig kritik af brugerne. Det endte med en rettelse fra DR's side, der står nu står i toppen af artiklen. 

Det kræver ifølge ham et studie over mange år, hvor man systematisk måler en stor gruppe menneskers brug af smartphones og tablets. Derudover skal de observerede personer ikke allerede være kiropraktorpatienter, som det er tilfældet i det australske studie.

“De (patienterne, red.) har haft nogle problemer, der fik dem til at søge behandling, og allerede der bliver det tvivlsomt at lave en generalisering,” siger han med henvisning til, at der altså ikke er målt noget på personer, der var fit for fight.

Selektive referencer

Henrik Sørensen har ikke bare læst studiet, men også tjekket referencerne, og her ser han nogle store problemer.

For at koble hornet til brugen af smartphones henviser de to forfattere til et andet studie af børn, der sidder og tegner på henholdsvis et stykke papir, på en tablet og på en opretstående computerskærm. Det viste sig, at papir og tablet påvirkede nakkemusklerne ens, men det australske studie nævner kun tabletten.

"Hvis man ved, hvad man leder efter og kun lyser derhen, skal man nok finde det. Der er jo sandsynligvis mange andre gode forklaringsmodeller på det, de har observeret," siger Henrik Sørensen.

Henrik Sørensen mener ikke, at de to forfattere er “helt rene i kanten.” Han påpeger, at man som forsker også er nødt til at rapportere, hvad der taler imod resultaterne:

"Jeg oplever, at de prøver at løbe om hjørner med mig. De satser på, at jeg ikke tjekker alle deres referencer, men i stedet stoler på, at de er hæderlige forskere.”

Uoplyst interessekonflikt er kritisabel

Konklusionerne er dog ikke det eneste problematiske ved det australske studie. Studiets hovedforfatter, David Shahar, er nemlig grundlægger og ejer af netbutikken Dr Posture, som har forhandlet en pude designet til at forbedre kropsholdning og afhjælpe smerter i nakken. Puden er imidlertid blevet fjernet fra netbutikken.

Men dén kommercielle interessekonflikt er ikke blevet angivet i studiet. Og det er kritisabelt, mener Jan Hartvigsen og Henrik Sørensen.

Jan Hartvigsen

“Shahar har opfundet en kur mod et ikkeeksisterende helbredsproblem, som han samtidig sælger en behandling for. Det er selvfølgelig helt skørt. Jeg var som minimum kommet til tjenestelig samtale, hvis jeg som forsker havde lavet den fejl,” siger Jan Hartvigsen.

Ifølge ham bør forskere altid gøre opmærksom på potentielle interessekonflikter.

“Han (David Shahar, red.) synes sikkert ikke selv, der er en interessekonflikt, men det kan jo være vanskeligt for én selv at afgøre. Derfor bør man altid gøre opmærksom på det.”

Henrik Sørensen fra Aarhus Universitet ser det også som meget problematisk.

"Her begynder jeg at blive stram i masken, for det går simpelthen ikke. Det er uredeligt,” siger Henrik Sørensen og fortsætter:

“Hvis jeg stod i spidsen for tidsskriftet, ville jeg grave mig nøje ned i begge forfatteres involvering i Dr Posture, og så læse artiklen på ny. Folk vil jo lede efter noget, der kan afhjælpe det problem, selvom specialpuden ikke bliver nævnt i artiklen."

Forsker kan ikke se interessekonflikt

TjekDet har spurgt David Shahar, om ikke han burde have gjort opmærksom på den mulige interessekonflikt i studiet.

“Formålet med studiet var at rapportere om entesofyt-formation (knogleudvæksterne, red.), ikke at vurdere nogen bestemt behandlingsmetode. Vi så derfor ingen grund til at oplyse om det. Desuden har jeg ikke forhandlet produktet i flere år,” svarer David Shahar i en mail.

Han skriver videre, at han nu har sendt en oplysningserklæring om sin mulige interessekonflikt til redaktøren for det tidsskrift, der har udgivet studiet. Oplysningserklæringen vil blive tilføjet studiet, oplyser David Shahar.

Der er i skrivende stund ikke tilføjet noget nyt under punktet for kommercielle interessekonflikter.

Forrige artikel 10 myter om Roskilde Festival: Farligt urinstøv, forurenet badesø og fodbad i vodka 10 myter om Roskilde Festival: Farligt urinstøv, forurenet badesø og fodbad i vodka Næste artikel Gammel historie om falske betjente bekymrer nu facebookbrugere Gammel historie om falske betjente bekymrer nu facebookbrugere
Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast.