Ny strategi: Regeringen vil udfordre sundhedsbloggere

Regeringen vil fremme befolkningens sundhed og lancerer derfor en ny strategi, som blandt andet skal tage livtag med bloggere og myter på sundhedsområdet. 

Onsdag lancerede regeringen sin nye strategi, hvor Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet, Børne- og Socialministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet er gået sammen for at øge folkesundheden.  

Den nye strategi består af en række initiativer, der blandt andet indeholder information fra myndighederne om kost og mad til de mange danskere, der dagligt bliver bombarderet med forskellige oplysninger om, hvad der er rigtig at spise. Der er afsat 40 millioner kroner til initiativerne. 

En del af indsatsen vil fokusere på et opgør med misinformation, myter og anekdotisk viden i sundhedsdebatten, som blandt andet fremsættes af bloggere. 

Konkret lyder en af ambitionerne, at regeringen vil have en “styrket kommunikation og proaktiv indsats mod ‘fake news’.” 

“Regeringen vil sikre, at myndighederne bliver en mere aktiv og synlig part i mad-, måltids- og sundhedsdebatten, på egne såvel som eksterne platforme og medier. Samtidig oprettes et netværk af samarbejdspartnere og relevante myndigheder, der samarbejder om at bidrage i debatten,” fremgår det blandt andet i rapporten om den nye strategi

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen understreger dog, at der ikke er tale om, at regeringen vil kontrollere, hvad befolkningen stiller på middagsbordet. 

“Vi skal som myndighed ikke bestemme, hvad danskerne spiser. Men vi skal levere information om mad og madens betydning for sundheden, så vi alle kan træffe et oplyst valg både i supermarkedet og hjemme i køkkenerne. Det har betydning både for den enkeltes trivsel og for samfundsøkonomien, hvor sundhedsudgifterne stiger i takt med at flere får livsstilssygdomme,” siger Jakob Ellemann-Jensen

Stigende skepsis gør indsats nødvendig 

Grunden til regeringen søsætter den nye, offensive strategi på sundhedsområdet er, at der blandt danskerne er “en stigende skepsis og forvirring omkring mad og sundhed på de sociale, digitale og trykte medier. Den anekdotiske, personlige fortælling fylder fortsat mere i debatten, og der er sket et brud i troværdighedshierarkiet, hvor mange har stor tillid til f.eks. bloggere og influencere (folk, der er betalt for at hylde bestemte produkter, red.),” står der i strategien.  

Fakta

Derfor mener regeringen, at der er et behov for, at offentlige institutioner begynder at blande sig aktivt i debatten. 

“Myndighederne skal i højere grad deltage aktivt, positivt og konstruktivt i debatten med henblik på at fremme evidensbaseret viden, ligesom kommunikationen af de officielle råd og anbefalinger i højere grad skal tage højde for de emner, trends og tvivlsspørgsmål, der optager danskerne,” lyder ambitionen. 

Det betyder også, at myndighederne skal til at kommunikere i øjenhøjde med de borgere, som skal have gavn af den viden, der ellers risikerer at samle støv i ministerierne.  

Samtidig skal der lægges en indsat i at sikre, at myndighedernes hjemmesider i højere grad er bliver synlige, når danskerne søger sundhedsinformation på nettet. 

Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

Regeringen kan blandt andet hente opbakning til sin strategi i en undersøgelse, som TrygFonden og Ugebrevet Mandag Morgen lavede sidste år. Selv om danskerne kan klikke sig til viden om sundhed på nettet, har flere og flere svært ved at svare på, hvad der i virkeligheden er sundt – og hvad der er usundt. Hvor ’kun’ hver fjerde tilbage i 2011 var i tvivl i om, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, var andelen i 2017 oppe på 44 pct.

I runde tal er op mod halvdelen af danskerne altså i tvivl. 

Og mens mængden af information om, hvad man selv kan gøre for at holde sig sund, bare vokser og vokser, oplever et stigende antal danskere, at det er svært at finde rundt i sundhedsjunglen. 

På trods af en udbredt skepsis over for sundhedsvæsenet foretrækker danskerne at få viden fra sundhedsprofessionelle, som de finder klart mere troværdige end sundhedspor­taler, medier, patientforeninger og sociale fora som Facebook, hvis trovær­dighed skraber bunden, viser TrygFondens og Tænketanken Mandag Morgens undersøgelse.

LÆS OGSÅ: RAPPORT: Her mener danskerne, at de får troværdig viden om sygdom og behandling

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

LÆS OGSÅ: “Han kan lave 20 cannabis-videoer mere, men det er stadig ikke dokumentation”

LÆS OGSÅ: Er der ukrudtsgift i vores vacciner?

LÆS OGSÅ: Dør du for tidligt af at drikke otte glas vin om ugen?

LÆS OGSÅ: Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

Forrige artikel Nye værktøjer afslører, hvem der spreder falske nyheder Nye værktøjer afslører, hvem der spreder falske nyheder Næste artikel I Australien koster det nu op til syv års fængsel at sprede hævnporno I Australien koster det nu op til syv års fængsel at sprede hævnporno
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.