Søren Rasted i ‘uforskammet’ angreb på styrelse i cannabis-debatten

Popmusikeren Søren Rasted, kendt fra succesgruppen Aqua, kæmper for tiden for en personlig hjertesag. Han vil have medicinsk cannabis godkendt og klandrer Lægemiddelstyrelsen for at holde det væk fra danskerne. Men hans anklage mod styrelsen er både forkert og uforskammet, siger forskere.

Fakta

Søren Rasted er en mand med en sag. Han vil have medicinsk cannabis ud til de danske patienter, og i programrækken En mand med en sag på Radio24syv folder han sin viden om cannabisplantens fortræffeligheder ud.

I slutningen af marts inviterede han direktøren for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, i studiet. Styrelsen er den myndighed, der behandler ansøgninger om godkendelse af medicin i Danmark. Siger de ja til et lægemiddel, kan det ordineres af de danske læger og sælges på apotekerne rundt om i landet.

Problemet er bare, at Lægemiddelstyrelsen gør alt for at forhindre, at danskerne kan få medicinsk cannabis. Det mener i hvert fald Søren Rasted, der også savner, at Lægemiddelstyrelsen tager initiativ til forsøg med medicinsk cannabis. De påstande lufter han over for Thomas Senderovitz.

Men faktisk er det slet ikke Lægemiddelstyrelsens rolle at tage initiativ til at forske i fremstillingen af ny medicin. Lægemiddelloven angiver klart, at godkendelse af ny medicin sker på baggrund af en ansøgning. Styrelsen må nemlig kun rådgive om eksisterende medicin, forholde sig til bivirkninger og behandle ansøgninger om godkendelse af nye medicin, slår to forskere fast.

Flere misforståelser på få minutter

Men Søren Rasted har et andet syn på, hvad Lægemiddelstyrelsen bør gøre, som han præsenterer lytterne af programmet på Radio24syv for i et interview med direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz.

Vi springer ind midt i interviewet.

Søren Rasteds interview med Thomas Senderovitz

Søren Rasted: Hvad har I sat i gang af undersøgelser siden 1995?

Thomas Senderovitz: Lægemiddelstyrelsen sætter ikke undersøgelser i gang. Det tror jeg, er en udbredt misforståelse.

Søren Rasted: For at være dødærlig… hvis I gerne ville det her, så havde I jo søsat nogle forsøg!

Thomas Senderovitz: Nej. Nej. Det havde vi ikke.

Søren Rasted: Men det er jer, der holder det tilbage.

Thomas Senderovitz: Nej, nej. Nu har du lige lanceret fem-seks forskellige misforståelser. Skal vi ikke tage dem én ad gangen. Vi holder ikke noget tilbage. Vi sætter ikke noget i gang. Det gør vi hverken på cannabis eller på andre lægemidler.

Søren Rasted: Det bliver du simpelthen nødt til at forklare mig. Det er Lægemiddelstyrelsen, der sørger for, at det her (medicinsk cannabis, red.) bliver holdt tilbage fra folket.

Interviewet med direktøren for Lægemiddelstyrelsen varer 15 minutter, og efterfølgende sidder man tilbage med et indtryk af, at de danske myndigheder bevidst holder medicinsk cannabis tilbage fra danskerne, eller i hvert fald ikke har gjort, hvad de kan og må, for at få det ud til befolkningen.

Interviewet får også en del opmærksomhed på Twitter, hvor flere er kritiske over for interviewet, som de mener bygger på en forkert opfattelse af Lægemiddelstyrelsens rolle, og fordi Søren Rasted ikke lytter til direktørens forklaringer.

Reaktioner på Twitter

Men hvad må Lægemiddelstyrelsen egentlig? Kunne myndighederne have gjort mere for de patienter, der gerne vil bruge medicinsk cannabis uden at overtræde landets love?

Nej, lyder svaret fra to danske forskere, der beskæftiger sig med godkendelse af lægemidler fra henholdsvis et medicinsk og et juridisk perspektiv.

Helt grundlæggende er det nemlig sådan, at Lægemiddelstyrelsen – ud over at reagere på de bivirkninger, som eksempelvis praktiserende læger indberetter – kun må forholde sig til det materiale, som virksomheder sender ind, forklarer Jakob Wested, der er post doc ved Center for Advanced studies in biomedical innovation law – CeBIL på Københavns Universitet, hvor han forsker i processen omkring godkendelse af lægemidler.

Jakob Wested

“Lægemiddelstyrelsens rolle i det her er at vurdere al den data, som virksomheden sender ind, og på den baggrund beslutte, om lægemidlet må blive solgt. I den proces forholder de sig udelukkende til, om medicinen er sikker, har den påståede virkning og er af en vis kvalitet.”

Det er jo alt sammen meget godt, men når nu der ikke kommer nogen ansøgninger, kunne Lægemiddelstyrelsen så ikke selv tage initiativ til at få sat noget i gang, som Søren Rasted foreslår?

Nej, lyder svaret fra Jakob Wested.

“Lægemiddelstyrelsen kan ikke aktivt gå ind og fremme produktionen af specifikke lægemidler.”

Han mener, at man fra systemets side gør, hvad man kan for at fremme medicinsk cannabis. Politikerne på Christiansborg har nemlig både startet en forsøgsordning, hvor kravene til cannabispræparaterne er meget mere lempelige, og har bevilget penge til forskning i medicinsk cannabis.

Derfor er det simpelthen en misforståelse, at det danske sundhedssystem holder noget tilbage fra folket, siger forskeren. Ansvaret for at få medicinsk cannabis godkendt til salg i Danmark ligger nemlig hos medicinalvirksomhederne – og de bruger kun ressourcer på at udvikle det, hvis de kan se en fornuftig forretning i produktet.

“I stedet for at kigge på Lægemiddelstyrelsen burde man se på medicinalindustrien. For vi har indrettet systemet på en markedsbaseret måde, hvor det er op til virksomhederne at udvikle ny medicin og søge om godkendelse af den.”

Og konsekvensen af det system er klokkeklar i debatten om Lægemiddelstyrelsens ansvar for at få medicinsk cannabis ud til folket.

“Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at det ikke er Lægemiddelstyrelsens skyld,” siger Jakob Wested.

Søren Rasteds krig mod systemet er uforskammet

Jakob Wested slår altså fast, at det fra et juridisk perspektiv er forkert at rette kritikken mod Lægemiddelstyrelsen. Og set fra et medicinsk perspektiv er det ikke bare forkert, men direkte uforskammet at beskylde det danske sundhedssystem for at holde noget tilbage fra befolkningen og dermed indirekte ikke agere til danskernes bedste, lyder det fra Anton Pottegård, der er er lektor ved Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet.

Anton Pottegård

“Jeg synes, det er uforskammet at anklage sundhedssystemet for at have en egeninteresse i at holde noget væk fra danskerne. Det er altså et system, der er indrettet til og besat af folk, der går op i at sikre, at danskerne får god og sikker behandling,” siger han.

Ligesom Jakob Wested peger han på, at systemet er indrettet på en måde, hvor det er op til medicinalvirksomhederne at dokumentere, at deres medicin virker og ikke er farlig for patienterne. Og de krav bør vi bestemt ikke fravige, bare fordi nogen mener, at cannabis er et vidundermiddel, mener forskeren.

“At acceptere lægemidler uden at stille de høje krav, vi gør i dag, ville simpelthen være at tage pis på patienterne. De risikerer at betale for noget, der ikke virker, eller få alvorlige bivirkninger,” siger Anton Pottegård, som også er skeptisk over for, om cannabis vitterligt har så fantastiske egenskaber, som man kan få indtryk af ved at lytte til Søren Rasteds programmer.

“Hvis det var så lovende, som Søren Rasted får det til at lyde, havde jeg og alle andre forskere jo smidt alt, hvad vi har i hænderne, for at løbe efter det og komme først og modtage Nobelprisen.”

Søren Rasted: Det skal ikke handle om Lægemiddelstyrelsen

TjekDet har spurgt Søren Rasted, hvorfor han i udsendelsen flere gange slår fast, at Lægemiddelstyrelsen og styrelsens direktør nægter at tillade medicinsk cannabis og ikke vil iværksætte forsøg, når nu det rent faktisk ikke er styrelsens opgave. Søren Rasted er enig med eksperterne i, at interviewet med Thomas Senderovitz i bund og grund har det forkerte udgangspunkt.

Hør "En mand med en sag" på Radio24syv's hjemmeside

“Nej, det er faktisk ikke rigtigt bare at sige Lægemiddelstyrelsen. Altså, planten ligger jo i det forkerte ministerium”

Hvad mener du med det forkerte ministerium?

“Det betyder, at planten – som den eneste plante i Danmark – ikke ligger i Miljø- og Fødevareministeriet, den her ligger i Sundhedsministeriet. Det er et forkert sted at lægge den. Og før vi får den placeret det rigtige sted, så det er de rigtige mennesker, der skal træffe afgørelser, kommer vi ikke videre. Vi håber jo på, at CBD (en cannabis-olie, red.) kan blive til et kosttilskud på lige fod med fiskeolie.”

Lægemiddelstyrelsen kan kun godkende medicin, hvis nogen ansøger om det, og de kan ikke bare selv sætte ting i gang. Så hvorfor er det egentlig, at du retter en kritik mod Lægemiddelstyrelsen?

“Senderovitz-interviewet er jeg faktisk lidt ked af. Hvis du bare har hørt det program, går det meget på Lægemiddelstyrelsen, men det handler det egentlig slet ikke om set fra mit synspunkt. Jeg kunne bare godt tænke mig, at Lægemiddelstyrelsen var mere i øjenhøjde med folket. Det er sgu bare det, jeg mener.”

Jeg har forsøgt at opklare, hvad Lægemiddelstyrelsen egentlig kunne have gjort. Og jeg har snakket med to forskere, der siger, at de faktisk har gjort, hvad de kan og må.

“Det er også fuldstændig lige meget. Jeg gider ikke, at det her handler om, at Lægemiddelstyrelsen ikke gør, hvad de skal. Det her er bare et dårligt setup fra starten. Det, jeg prøver at sige til dig, er, at hvis jeg var formand for Lægemiddelstyrelsen, så ville jeg konkret gå til politikerne og sige, at det ikke er sådan her, vi løser det.”

Sådan opstod systemet til godkendelse af lægemidler

Tre historiske fikspunkter i udviklingen af det lægemiddelsystem, vi har i dag, som overordnet arbejder på at beskytte patientens sundhed og sørge for, at man får, hvad man betaler for, når man køber medicin. Jakob Wested fortæller her, hvordan systemet opstod.

“I slutningen af 1950’erne kom præparatet Thalidomid, der skulle mindske kvalmen under graviditet, på markedet. Det førte til, at rigtig mange kvinder fødte misdannede børn, og skandalen var faktisk startskuddet til, at man begyndte at oprette et system, der skulle kontrollere sikkerheden i lægemidler.”

“Cirka 10 år senere gennemgik den amerikanske pendant til Lægemiddelstyrelsen et bredt udvalg af de lægemidler, de havde godkendt, og gennemgik dokumentationen for deres effekt og testede dem. Det viste sig, at omkring en tredjedel af lægemidlerne ikke havde nogen effekt på det, de blev solgt til at have en effekt på. Altså var det penge ud af vinduet. Derefter begyndte man at fokusere på lægemidlernes effekt.”

“I slutningen af 1990’erne får man fokus på lægemidlernes kvalitet, altså at de virker bedre end alternativerne. Det skete efter en periode, hvor der havde været stor frygt for fugleinfluenza. Frygten havde fået de engelske sundhedsmyndigheder til at bruge 300 millioner pund på influenzamedicinen Tamiflu. Efterfølgende var der et hold forskere, der gennemgik dokumentationen for Tamiflus effekt, og de konkluderede, at det havde samme effekt, som hvis man tog en helt almindelig hovedpinepille. Den væsentlige forskel er bare, at Tamiflu koster 100 gange så meget som hovedpinepillerne, så den engelske stat tabte næsten tre milliarder på indkøbet af Tamiflu.”

LÆS OGSÅ: “Han kan lave 20 cannabis-videoer mere, men det er stadig ikke dokumentation”

LÆS OGSÅ: Nej Manu Sareen, Lægemiddelstyrelsen har aldrig afvist et medicinsk cannabis-produkt

LÆS OGSÅ: Er alle norske burlaks giftige?

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

LÆS OGSÅ: Er der ukrudtsgift i vores vacciner?

LÆS OGSÅ: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

LÆS OGSÅ: Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede

LÆS OGSÅ: Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’

Forrige artikel Danmarks verdensmesterskab i grønt iværksætteri hænger i en tynd tråd Danmarks verdensmesterskab i grønt iværksætteri hænger i en tynd tråd Næste artikel Er hvepsen virkelig farligere end ulven? Er hvepsen virkelig farligere end ulven?