Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Når migranter ankommer til Europa, får de udleveret et hævekort med 500 euro – svarende til 3.750 danske kroner – af EU og FN. Sådan kan man læse i et dansk facebookopslag, der er delt over 900 gange, har fået næsten 500 likes og 230 kommentarer. Samme påstand har længe også cirkuleret i adskillige andre danske og udenlandske opslag på sociale medier.

Kortene kan migranterne så bruge til at erhverve sig mærkevaretøj, sko og de nyeste smartphones, fortæller facebookopslaget. Desuden mistænker opslaget den ungarsk-amerikanske finansmand George Soros for at stå bag finansieringen.

Men er det rigtigt, at EU og FN udsteder forudbetalte hævekort med 500 euro til migranter? Og er finansmanden George Soros indblandet i finansieringen af kortene? 

Artiklen fortsætter under billedet 

Uddrag af facebookopslaget, der er delt mere end 900 gange, har fået næsten 500 likes og 230 kommentarer.

FN udsteder hævekort til flygtninge i Grækenland 

Hvad det første spørgsmål angår, viser det sig, at der er noget om snakken. 

For i Grækenland udsteder FN’s flygtningehøjkommisariat UNCHR rigtignok hævekort. Det er imidlertid kun flygtninge og registrerede asylansøgere, hvis ansøgning er under behandling, som har ret til at modtage kortet. Og altså ikke enhver migrant, der sætter fod i Europa.

Det oplyser Leo Dobbs, der er talsmand for UNHCR i Grækenland, til det tyske faktatjekmedie Correctiv

Kortene uddeles som del af et FN-program, der er finansieret af Europa-Kommissionen gennem midler fra kommissionens asyl-, migrations- og integrationsfond. Så både FN og EU er indblandet, som der også står i facebookopslaget. 

Også Danmark kan siges at være involveret i udstedelsen af hævekortene, præcis som der spekuleres i opslaget. Ligesom alle andre EU-lande betaler Danmark nemlig hvert år til EU's forskellige fonde. I 2017 gik godt 255.000 danske skattekroner til asyl-, migrations- og integrationsfonden.

Men der er andre ting i opslaget, der ikke er helt korrekte.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Sådan ser hævekortet ud. Foto: UNHCR's hjemmeside.

For Grækenland er det eneste land i EU, hvor asylansøgere og flygtninge kan få FN-støtte gennem et hævekort, oplyser den danske talsperson for UNHCR Elisabeth Arnsdorf Haslund i en mail til TjekDet.

Og flygtninge og asylansøgere har heller ikke mulighed for at rejse rundt i Europa og indimellem få tanket kortet op. Der er nemlig flere krav forbundet med kortet.

"De pågældende hævekort kan ikke bruges uden for Grækenland," skriver Elisabeth Arnsdorf Haslund i mailen.  

UNHCR kræver også, at asylansøgerne er over 18 år og arbejdsløse, for at de kan få kortet. Desuden fører UNHCR mådelig kontrol med kortene, og hvis ikke kortindehaveren befinder sig i Grækenland på tidspunktet for kontrollen, bliver udbetalingerne stoppet, og kortet bliver blokeret. Og det gør det unægteligt svært at rejse gennem Europa på FN's og EU's regning.

I samarbejde med FN’s Fødevareprogram (WFP), Tyrkiske Røde Halvmåne og de tyrkiske myndigheder, finansierer EU desuden lignende hævekort til flygtninge i Tyrkiet.

Tyrkiske Røde Halvmåne, der står for udstedelsen af de tyrkiske hævekort, oplyser, at heller ikke disse kort kan bruges til at rejse rundt i Europa for EU-midler.

”Kortene kan ikke bruges uden for Tyrkiet,” skriver organisationens presseservice i en besked til TjekDet.

Ungarsk-amerikansk finansmand ikke involveret

Tilbage står så den påstand, at den ungarsk-amerikanske finansmand George Soros har haft tegnebogen fremme for at finansiere de forudbetalte hævekort.

Men det er helt forkert. For kortene ikke har det mindste med George Soros at gøre. 

"Hr. Soros og hans organisationer er på ingen måde involveret i støtteprogrammet, som UNHCR udfører i Grækenland," siger Leo Dobbs. 

Artiklen fortsætter under billedet

Den ungarsk-amerikanske finansmand George Soros, formand og stifter af Open Society Foundation. Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix.

UNHCR uddeler lignende forudbetalte kort andre steder i verden, nemlig i Botswana, Sudan, Mexico, Tyrkiet, Libanon og Syrien. Men heller ikke i nogle af de lande foregår det med midler fra den amerikanske finansmand, fortæller Charlie Yuxley, der er UNHCR-talsmand for Asien og Europa, til Correctiv.  

Og det samme bekræfter George Soros’ velgørenhedsorganisation Open Society Foundation, som finansmanden selv er formand for.  

“Hverken George Soros eller Open Society Foundation finansierer forudbetalte hævekort til migranter og flygtninge,” skriver organisationens pressekontor i en mail til TjekDet. 

Organisationen støtter dog flere initiativer rundt om i verden, der har til hensigt at hjælpe flygtninge og andre migranter økonomisk, oplyser pressekontoret også. Bare ikke gennem FN-hævekortene, som facebookopslaget ellers mistænker.

Hvor mange penge? Og til hvad?

Hvor stort et beløb flygtningene og asylansøgerne i Grækenland kan modtage på hævekortet, afhænger af deres livssituation.

  • Enlige personer kan modtage mellem 90 og 150 euro om måneden - svarende til mellem 650 og 1.100 danske kroner.
  • Familier på op til syv medlemmer kan modtage mellem 330 og 550 euro om måneden - altså mellem 2.500 og godt 4.000 kroner per måned.
  • Beløbets størrelse afhænger også af, om modtagerne bor et sted, hvor de får udleveret mad- og nødhjælp eller ej. 

Og hvorfor får asylansøgerne så pengene?

Ifølge Leo Dobbs fra UNHCR er ideen, at pengene skal gå til at dække grundlæggende behov som for eksempel tøj, transport og skoleartikler.

Kortene udstedes som en del af UNCHR’s program for nødhjælp til integration og tilpasning (ESTIA), og kan ses som en bistandsydelse. Dermed minder pengene på hævekortet om de kontante ydelser, som asylansøgere i Danmark modtager. 

Til sammenligning får asylansøgere i Danmark hver fjortende dag udbetalt forskellige kontante ydelser på det asylcenter, hvor de bor. Hvis asylansøgere bliver anerkendt som flygtninge, har de ret til integrationsydelse. Kommunernes jobcentre hjælper flygtninge med at oprette en bankkonto, som integrationsydelsen månedligt udbetales til. Flygtningene kan så hæve og betale fra deres bankkonto med et kreditkort. 

Siden april 2017 har over 87.000 personer i Grækenland modtaget støtte gennem UNHCR-programmet. 

Forrige artikel Citatfusk på Facebook: Hænger kendt politiker ud for at mobbe fattige Citatfusk på Facebook: Hænger kendt politiker ud for at mobbe fattige Næste artikel DF-kandidat klandrer fejlagtigt V og RV for at ville have Afrika med i EU DF-kandidat klandrer fejlagtigt V og RV for at ville have Afrika med i EU
Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Et opslag på Facebook anbefaler alle mænd i alderen 18-40 år at tage en graviditetstest for at tjekke, om de har testikelkræft. Men to kræftlæger mener, at man skal være påpasselig med at følge denne anbefaling.