1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

MM Special: Borgerinddragelse

Droner og vægtere skal få bugt med det stigende antal tyverier og indbrud i Gentofte. Flere flygtninge er kommet hurtigt i job. Og snart må hverken unge eller ansatte i kommunen ryge i skole- og arbejdstiden.

Alle disse ting sker som en konsekvens af de særlige opgaveudvalg, som Gentofte har sat i verden, hvor helt almindelige borgere sammen med politikerne finder på nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer.

Siden 2015 har den konservative højborg oprettet 34 af disse særlige midlertidige opgaveudvalg, og flere nye udvalg er i støbeskeen. I udvalgene sidder typisk ti helt almindelige borgere sammen med fem lokalpolitikere for at finde frem til nye løsninger.

”Vores erfaringer er fantastisk positive,” siger borgmester Hans Toft (K).

Foreløbig har 324 borgere deltaget i disse udvalg, viser en opgørelse, som Gentofte Kommune har foretaget for Mandag Morgen. Dertil kommer yderligere 1.100 borgere, som har været med i arbejdsgrupper, workshops og lignende, samt 2.000 borgere, som har svaret på spørgeskemaer i forbindelse med disse opgaveudvalg.

På denne måde har kommunen inviteret en stor del af sine borgere helt ind i det politiske maskinrum. Politikerne har sluppet en del af kontrollen. Den politiske motor sidder ikke længere i de gamle faste udvalg, hvor syv politikere sidder rundt om et bord i fire år og vedtager et hav af sager, som embedsmændene har lagt foran dem.

Nu ligger en stor del af den politiske innovation i disse særlige udvalg.

”Vi skal huske på, at før i tiden blev indstillingerne fra forvaltningen fulgt i 98 procent af sagerne. Nu begynder vi helt fra scratch. Både borgere og politikere er med helt fra begyndelsen til at lave politik. Det sikrer langt større engagement og ejerskab til beslutningerne,” siger Hans Toft.

Gentofte går forrest

Gentofte er langtfra alene.

Otte ud af ti kommuner har oprettet et eller flere af disse midlertidige udvalg – i fagjargon kaldet paragraf 17 stk. 4-udvalg – hvor borgere og politikere i fællesskab skal finde på nye ideer og løsninger på store lokale udfordringer.

Det fremgår af den ny undersøgelse, som professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet har foretaget for Demokratikommissionen.

Men Gentofte er uden sammenligning den kommune i landet, som er gået længst og mest systematisk til værks på området.

Status her i januar 2020 er, at 27 ud af de foreløbig 34 opgaveudvalg har afsluttet deres arbejde og lagt en masse anbefalinger frem til politikerne. De har blandt andet haft fokus på mere sikker trafik i byen, anbringelser af børn, mere bæredygtig by, bedre forældresamarbejde for små børn og øget sundhedsforebyggelse. Se figur 1.

Det er for eksempel ideerne fra et af disse opgaveudvalg, der er årsag til, at kommunen nu griber til drastiske metoder for at nedbringe de mange indbrud i villaer og virksomheder i Gentofte. En leder er ansat til at stå i spidsen for at styrke nabohjælpen. Særlige Tryghedsambassadører skal øge trygheden i byen. Et vægterkorps skal rykke ud på fem minutter og stresse tyven med lys, udrykning og megafon. Droner og anden ny teknologi kan også komme i brug for at bekæmpe de kriminelle.

Et andet eksempel er Mads Kristensen. Som daværende varehuschef i Ikea i Gentofte og medlem af et særligt opgaveudvalg i kommunen om integration fik han en god ide. Han ville sluse nye flygtninge hurtigt ud i virksomhederne, så de ikke først skulle sidde på skolebænken måned efter måned for at lære dansk.

Han fik hurtigt en gruppe flygtninge i arbejdspraktik og kombinerede det med danskundervisning på arbejdspladsen. Det blev en succes. Flere kom i arbejde. Og de nye flygtninge fik skabt nye netværk, deltog i firmafester og løb med i DHL-stafetten. Siden har denne metode spredt sig til andre virksomheder i Gentofte kommune og høstet store nationale roser.

Går videre end loven

For øjeblikket er syv opgaveudvalg i arbejdstøjet, og fire nye skal starte op i år.

Et af de nuværende udvalg har fokus på unges trivsel og sundhed. Det skyldes, at alt for mange unge i Gentofte ryger og drikker for meget. Antallet af unge, der ryger hash eller tager andre euforiserende stoffer, er også stigende. Samtidig er antallet af unge, der mistrives, steget kraftigt siden 2015.

Det fremgår af en undersøgelse om unges trivsel og brug af rusmidler i Gentofte Kommune, som Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet står bag. Det problem skal udvalget nu finde løsninger på.

Arbejdet i dette udvalg har foreløbig ført til, at det er slut med tobakken i skoletiden fra august i år. I dag må de ikke ryge på matriklen, men kan ryge uden for skolens område. Det bliver der nu sat en stopper for. Røgfri skoletid går altså et stort skridt videre end lovgivningen på området.

Nu vil et flertal af politikerne i kommunalbestyrelsen i Gentofte udvide dette forbud til også at omfatte alle de øvrige ansatte i kommunen, der har 75.000 indbyggere. Lige fra de ansatte på rådhuset til sosu’er i hjemmeplejen og pædagoger i daginstitutioner. Fra årsskiftet 2021 må de ligesom de unge heller ikke ryge, når de er på arbejde.

”Forslaget om røgfri skoletid kunne da sagtens være født i et helt almindeligt politisk udvalg. Men den helt store forskel er, at vi nu har ti borgere sammen med fem politikere. Det sikrer større ejerskab og engagement til forslaget. I det gamle system ville der sidde syv politikere i et udvalg, som sammen med administrationen havde sendt forslaget til høring. Og så havde borgerne ikke på samme måde følt ejerskab til forslaget,” siger Hans Toft.

Et andet udvalg har fokus på FN’s 17 verdensmål. Her sidder blandt andet EU-politikeren Morten Løkkegaard (V) sammen med fire andre politikere og ti borgere. Knap 150 borgere dukkede op til det indledende møde for at komme med ideer til, hvad udvalget skulle arbejde med.

Nogle udvalg har haft en levetid på kun et halvt år. Andre har en levetid på to år. Det afhænger af den enkelte opgave og udfordringens størrelse.

Borgerne bliver blandt andet fundet ved annoncering i lokale medier, via Facebook eller netværk. Der er et kommissorium for hvert udvalg, som klart angiver, hvilke profiler der er brug for i udvalget. Det er kommunalbestyrelsen, som udpeger de endelige medlemmer.

Tryghedsudvalget er eksempelvis sammensat af 10 borgere, der har oplevet indbrud i deres hjem, butik eller virksomhed eller har erfaring med at bekæmpe indbrud. En enkelt borger er taget med på grund af sin erfaring med at skabe lokalt engagement.

Stor begejstring

En af styrkerne ved Gentofte-modellen er, at politikerne og borgerne er i meget tæt dialog lige fra starten om en konkret udfordring, og at begge parter føler et stort ejerskab til at få forslagene ført ud i livet.

Det fastslår professor i politik og offentlig forvaltning fra Roskilde Universitet Jacob Torfing, som har et indgående kendskab til Gentofte-modellen. 

”Rigtig mange politikere føler, at de blot er blevet nogle nikkedukker, som bare skal konfirmere indstillingerne fra embedsværket. De har mod på at lave mere politik. Samtidig ser vi, at borgerne er blevet langt mere kritiske og har større forventninger til direkte aktiv deltagelse. Det kan opgaveudvalgene være med til at løse. De kan bringe to interesserede parter sammen om at lave politiske løsninger, som ofte bliver bedre, mere velbegrundede og mere innovative, og som begge parter føler et stort ejerskab til at få gennemført,” siger Jacob Torfing.

Han har sammen med sin professor-kollega, Eva Sørensen, fra Roskilde Universitet evalueret modellen i den konservative højborg. Den viser, at både borgere, politikere og embedsmænd er meget begejstrede for den nye arbejdsform, hvor borgerne er helt inde i det politiske maskinrum.

Over halvdelen af politikerne i Gentofte – 53 procent – mener, at de har fået nye ideer til mulige løsninger. Næsten lige så mange – 48 procent – mener, at disse udvalg har bidraget til at udvikle gode og brugbare løsninger, som ikke ville have været udviklet i det gamle politiske system.

Også borgerne har været begejstrerede. 90 procent af deltagerne oplevede, at politikerne var meget lydhøre over for deres ideer. Og endnu flere – hele 92 procent – gav udtryk for, at det var spændende at deltage, og at de gerne ville deltage en anden gang.

Den store opbakning er en af årsagerne til, at forslagene fra opgaveudvalgene også bliver ført ud i livet i modsætning til for eksempel de såkaldte borgerforslag, som ofte strander på grund af manglende opbakning fra politikerne.

”Det er jo ikke små ting, vi taler om. Det er hele kerneområder. Det er ungepolitik. Det er ældrepolitik. Gentofte-modellen kan virkelig flytte noget,” siger Jacob Torfing. 

Modellen breder sig

Nu ser modellen ud til at brede sig.

Region Hovedstaden har for nylig oprettet fire opgaveudvalg, hvor politikere, borgere og patienter skal finde på gode og kreative løsninger for blandt andet unge med psykiske sygdomme og gravide. Hvert udvalg består af tre regionspolitikere, to kommunalpolitikere og ti borgere.

Jacob Torfing er også i dialog med Folketingets præsidium om modellen. Det kan betyde, at nogle af Folketingets faste udvalg – som Sundheds- og Ældreudvalget, Beskæftigelsesudvalget eller Social- og Indenrigsudvalget – skal til at eksperimentere med at samle en gruppe borgere til at lave konkret politik – på samme måde som det sker i Gentofte.

Flere norske kommuner har også taget modellen til sig, og med stort set lige så gode erfaringer som i Gentofte.

”Nogle mener, at Gentofte sagtens kan opnå så gode resultater, da det er en af landets rigeste kommuner, fuld af overskud og en høj grad af tillid. Men selv en fattig og lille norsk kommune som Svelvik, der i flere år var tæt på at blive sat under administration på grund af dårlig økonomi og var præget af politisk ustabilitet, har indført modellen, og det er gået stort set lige så godt som i Gentofte,” siger Jacob Torfing.

Og modellen kan brede sig videre ud i Europa, oplyser Jacob Torfing:

”Vi er for øjeblikket ved at lave en stor EU-ansøgning for at kunne eksperimentere med Gentofte-modellen i seks forskellige lande.”



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Borgere får magt over kommunens skattekroner Borgere får magt over kommunens skattekroner Næste artikel Borgerforslag uden effekt Borgerforslag uden effekt

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.