Advokat: Ghettoplan tager livtag med retsstaten og frihedsrettigheder

GHETTOPLAN: Princippet om lighed for loven, bevægelsesfriheden, privatlivets fred og den private ejendomsret udfordres i ghettoplan.

Fire stemmer anmelder regeringens ghettoplan

Af advokat Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

Der er uden tvivl store problemer i landets ghettoområder. Politiets undersøgelser viser også, at tryghedsfølelsen i de udsatte boligområder er væsentligt lavere end andre steder i Danmark – og ovenikøbet faldende.

Regeringen har derfor også et helt legitimt formål, når den med sin nye ghettoplan ønsker at sætte ind over for nogle af de problemer, der særligt gør sig gældende i ghettoområderne, og som er med til at skabe de udfordrende parallelsamfund.

Det er imidlertid en farlig vej at gå, når man i indsatsen tager livtag med nogle af de helt grundlæggende retsstatsprincipper og frihedsrettigheder, som udgør selve fundamentet og byggestenene for vores samfund.

Flere af initiativerne i regeringens ghettoplan udfordrer vores frihedsrettigheder. Eksempelvis vil en øget adgang til samkøring af borgernes oplysninger med henblik på tidligt at spotte børn, som mistrives i hjemmet, udvide den allerede meget omfattende overvågning, som den offentlige forvaltning udøver over for borgerne. Det kan hurtigt komme på kant med borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger.

Også andre rettigheder er på spil. Inddragelse af børns pas, fordi de antagelig skal på en såkaldt genopdragelsesrejse, er et vidtgående indgreb i bevægelsesfriheden, og statens afvikling af udsatte boligområder gennem ekspropriation og afhændelse er et indgreb i den private ejendomsret.

Regeringens forslag om oprettelse af skærpede strafzoner er særligt kontroversielt, fordi det undergraver helt grundlæggende retsstatsprincipper om ’lighed for loven’ og ’forudsigelighed i lovgivningen’. Ordningen giver politiet mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetstyper i en periode skal stige med op til det dobbelte af normalstraffen. De samme kriminelle handlinger vil herefter blive straffet forskelligt, alt afhængig af om de begås inden for eller uden for en skærpet strafzone.

Meget kriminalitet udøves i de nærområder, hvor de involverede personer dagligt færdes. Ofte opstår kriminaliteten også spontant, f.eks. kan et møde mellem personer, der har et udestående med hinanden, hurtigt udvikle sig til en situation, som omfatter trusler og voldsudøvelse.

Fire angreb på retsstaten

På samme måde vil kriminalitet som f.eks. hærværk og tyveri kunne finde sted lokalt efter en pludselig indskydelse. Det betyder, at det særligt er de borgere, som bor og dagligt færdes i zonerne, som risikerer at blive straffet dobbelt så hårdt som de personer, der udøver den samme kriminalitet et sted uden for zonen.

Indførelsen af skærpede strafzoner indebærer dermed et opgør med lighedsprincippet, som ellers skal sikre, at borgerne har den samme retsstatus uafhængig af deres indkomst, køn, religion, etniske oprindelse og lignende.

Samtidig bliver det meget sværere for borgerne at forudse konsekvenserne af deres handlinger. De skærpede strafzoner er nemlig midlertidige, og det er politidirektørerne, som får bemyndigelse til at træffe beslutninger om oprettelse og ændringer af zonerne. Borgerne vil derfor være nødt til løbende at orientere sig på politiets hjemmeside, hvis de vil følge med i zonernes nærmere placering og afgrænsning.

Lovgivningen bliver dermed mindre forudsigelig for borgerne, der kan have svært ved gennemskue konsekvenserne af deres handlinger. Dette må anses for en væsentlig forringelse af deres retssikkerhed.

I Danmark er der sikkert mange borgere, som tager vores retsstatslige principper og frihedsrettigheder for givet, men sådan er det langt fra i andre lande, hvor borgerne kan være tvunget til at leve med tilfældige beslutninger, ulovlige indgreb i deres rettigheder og korruption.

Det er meget vigtigt, at vi i Danmark værner om vores retsstat og vores rettigheder, så vi kan bevare den høje grad af retssikkerhed og tillid til offentlige myndigheder, som heldigvis kendetegner vores samfund. 

Regeringens ghettoplan indebærer desværre et skridt i den forkerte retning, når man i sin iver for at tage livtag med problemerne i ghettoområderne samtidig tager livtag med vores grundlæggende retsstatsprincipper og frihedsrettigheder. De er jo det fundament, som vores demokratiske system er funderet på.

Forrige artikel S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling S-politiker fra Tingbjerg: Intentionerne er gode, men jeg vil se handling Næste artikel Rusland og Europa – en ny kold krig? Rusland og Europa – en ny kold krig?
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.