Affald er ikke, hvad det har været

I en ikke så fjern fremtid vil Danmark kunne blive et land, hvor skrot og skidt slet ikke findes. Et land, hvor vi har ændret vores opfattelse af, hvornår en telefon eller et par bukser ikke længere kan bruges, og hvor det, der bliver smidt ud, ikke går op i røg på forbrændingen, men føres tilbage i et stort ressourcekredsløb og bliver genanvendt i nye produkter.

Nul affald" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0d167-ugebrev_fig02_mobilen-som-samlesaet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dfef1-ugebrev_fig02_mobilen-som-samlesaet.png | Forstør   Luk

Fremtidens mobil består af enkeltdele, som brugeren selv kan samle og udskifte, hvis for eksempel kameraet går i stykker eller man vil have større lagringsplads.

Kilde: “Fremtidsbilleder”, Mandag Morgen 2014. [/graph]

Fremtidsvisionen om det affaldsfri Danmark er beskrevet i rapporten ”Fremtidsbilleder”, der udkommer i dag og er lavet af Sustainia – Mandag Morgens grønne innovationstank – og Miljøministeriet. Rapporten udpeger tre afgørende tendenser: I det affaldsløse samfund designes nye produkter af rene materialer, som er nemme at skille fra hinanden og genbruge i nye sammenhænge. Mange af de ting, vi i dag ejer og bruger i hverdagen, er erstattet af services, som vi får ved at dele, leje eller låne os frem. Og der vil være etableret retursystemer for mange flere produkter, end dem vi kender i dag.

Til gengæld er udnyttelsen af knappe ressourcer blevet en god forretning og et udtryk for langtidssikret konkurrenceevne. Se figur 1.

Designet til genbrug

I et samfund uden affald er alle produkter designet på en sådan måde, at de materialer, produkterne består af, kan blive brugt flere gange. Det kræver, at man arbejder med rene materialer.

”Produkter skal designes, så de kan tages retur. Modsat nu, hvor fokus er på at gøre dem billigere og umulige at genbruge,” siger Michael Aastrup, nordisk direktør for det hollandske tæppefirma Desso. Siden 2007 har virksomheden arbejdet med en cirkulær forretningsmodel: Deres tæpper bliver lavet af brugte materialer, som virksomheden får ved at indsamle gamle tæpper fra sine kunder. Gennem finanskrisen øgede Desso sin markedsandel fra 15 til 27 pct., og deres genbrugstæpper ligger blandt andet på gulvene i A.P. Møller-Mærsks domicil på Esplanaden.

Men at designe til genbrug handler også om at lave produkterne, så de kan skilles ad. Det gør Google for eksempel i sit Projekt Ara, hvor it-giganten udvikler en smartphone, der består af enkeltmoduler, så den kan samles og skilles ad, som var den bygget af legoklodser. I stedet for hele tiden at skifte telefonen ud, hvis kameraet, skærmen eller batteriet går i stykker, kan forbrugeren på den måde selv tage det pågældende modul ud og skifte et nyt ind. Se figur 2.

Bukserne til leje

Vejen til mindre affald handler også om, at vi vil komme til at låne og leje os til flere produkter og services, end vi gør i dag.

”I fremtiden vil det være meget mere normalt, at vi lejer vores ting, som f.eks. vores sofa. Man vil ikke købe en pære til sin lampe, men købe lys i stedet,” siger Jonas Engberg, der er bæredygtighedsmanager hos IKEA.

[graph title="Mobilen som samlesæt" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: “Fremtidsbilleder”, Mandag Morgen 2014. 

I den amerikanske regeringsby, Washington, har byen netop valgt at lease gadebelysningen fra virksomheden Philips. Byen betaler simpelthen Philips for den samlede service, det er, at sørge for lys i gaderne. Hvis noget går i stykker, er det Philips’ ansvar at skifte det. Til gengæld kan virksomheden genbruge stålmaterialerne fra de lygtepæle, den stiller til rådighed, og de sjældne og kostbare jordarter fra elektronikken. Philips tjener penge på, at Washington sparer på energien. Virksomheden får nemlig del i den energibesparelse, som Philips’ LED-pærer giver.

På samme måde lejer den hollandske tøjfabrikant Mud Jeans trøjer, tasker og jeans ud til sine kunder, som betaler for at bruge tøjet, men ikke for at eje det. For knap 6 euro om måneden og et startgebyr på 20 euro får du tilsendt et par jeans, som du efter et år kan vælge at købe, udskifte eller returnere. Mud Jeans’ tøj er fremstillet af genanvendte tekstiler, derfor får du de 20 euro tilbage, som tak for hjælpen, uanset hvornår du returnerer tøjet.  

Retur til et længere liv

Mere genbrug betyder mindre affald. Flere og flere virksomheder ser værdifulde ressourcer i det, vi normalt behandler som skrot. Mange gange kan en vare nemlig blive genbrugt, hvis den bliver shinet op og får udskiftet et par dele, eller også kan produktet genanvendes i fremstillingen af nye produkter.

Det er netop, hvad RecycleIT lever af. Virksomheden køber gammelt it-udstyr såsom telefoner, computere og spillemaskiner af både privatpersoner og virksomheder for at reparere det og gøre det funktionsdygtigt igen. Bagefter sælger de det til nye kunder.

Og mange mennesker er indstillet på at genbruge, også uden at få penge for det. På onlineportalerne Afhent.dk og Storskrald.dk giver folk alt fra tøj og bøger til byggematerialer videre til andre, som får glæde af det, hvis bare de selv kommer og afhenter det. Det danske pantsystem er en anden genbrugssucces, som folk benytter så flittigt, at genbrugsraten er 98 pct., fordi mange også returnerer de flasker og dåser, som ikke er inkluderet i systemet. Og Simon Hoffmeyer Boas, senior CSR manager hos Carlsberg og en af hovedaktørerne bag pantsystemet, ser en fremtid for sig, hvor alle virksomheder arbejder med retursystemer, der bruger produkterne igen og igen.

”Jeg tror på, at det er muligt at lave vores produkter uden brug af jomfruelige ressourcer. Se for eksempel den genfyldelige glasflaske, som kan bruges op til 40 gange, før den smeltes om til en ny flaske.”


Kilde – ”Fremtidsbilleder”, Sustainia – Mandag Morgens grønne innovationstank og Miljøministeriet, 2014.

Forrige artikel Grønlands fremtid kan være grøn Næste artikel Teknologien er en bombe under jobvækst

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.