Affald er ikke, hvad det har været

I en ikke så fjern fremtid vil Danmark kunne blive et land, hvor skrot og skidt slet ikke findes. Et land, hvor vi har ændret vores opfattelse af, hvornår en telefon eller et par bukser ikke længere kan bruges, og hvor det, der bliver smidt ud, ikke går op i røg på forbrændingen, men føres tilbage i et stort ressourcekredsløb og bliver genanvendt i nye produkter.

Nul affald" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0d167-ugebrev_fig02_mobilen-som-samlesaet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dfef1-ugebrev_fig02_mobilen-som-samlesaet.png | Forstør   Luk

Fremtidens mobil består af enkeltdele, som brugeren selv kan samle og udskifte, hvis for eksempel kameraet går i stykker eller man vil have større lagringsplads.

Kilde: “Fremtidsbilleder”, Mandag Morgen 2014. [/graph]

Fremtidsvisionen om det affaldsfri Danmark er beskrevet i rapporten ”Fremtidsbilleder”, der udkommer i dag og er lavet af Sustainia – Mandag Morgens grønne innovationstank – og Miljøministeriet. Rapporten udpeger tre afgørende tendenser: I det affaldsløse samfund designes nye produkter af rene materialer, som er nemme at skille fra hinanden og genbruge i nye sammenhænge. Mange af de ting, vi i dag ejer og bruger i hverdagen, er erstattet af services, som vi får ved at dele, leje eller låne os frem. Og der vil være etableret retursystemer for mange flere produkter, end dem vi kender i dag.

Til gengæld er udnyttelsen af knappe ressourcer blevet en god forretning og et udtryk for langtidssikret konkurrenceevne. Se figur 1.

Designet til genbrug

I et samfund uden affald er alle produkter designet på en sådan måde, at de materialer, produkterne består af, kan blive brugt flere gange. Det kræver, at man arbejder med rene materialer.

”Produkter skal designes, så de kan tages retur. Modsat nu, hvor fokus er på at gøre dem billigere og umulige at genbruge,” siger Michael Aastrup, nordisk direktør for det hollandske tæppefirma Desso. Siden 2007 har virksomheden arbejdet med en cirkulær forretningsmodel: Deres tæpper bliver lavet af brugte materialer, som virksomheden får ved at indsamle gamle tæpper fra sine kunder. Gennem finanskrisen øgede Desso sin markedsandel fra 15 til 27 pct., og deres genbrugstæpper ligger blandt andet på gulvene i A.P. Møller-Mærsks domicil på Esplanaden.

Men at designe til genbrug handler også om at lave produkterne, så de kan skilles ad. Det gør Google for eksempel i sit Projekt Ara, hvor it-giganten udvikler en smartphone, der består af enkeltmoduler, så den kan samles og skilles ad, som var den bygget af legoklodser. I stedet for hele tiden at skifte telefonen ud, hvis kameraet, skærmen eller batteriet går i stykker, kan forbrugeren på den måde selv tage det pågældende modul ud og skifte et nyt ind. Se figur 2.

Bukserne til leje

Vejen til mindre affald handler også om, at vi vil komme til at låne og leje os til flere produkter og services, end vi gør i dag.

”I fremtiden vil det være meget mere normalt, at vi lejer vores ting, som f.eks. vores sofa. Man vil ikke købe en pære til sin lampe, men købe lys i stedet,” siger Jonas Engberg, der er bæredygtighedsmanager hos IKEA.

[graph title="Mobilen som samlesæt" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: “Fremtidsbilleder”, Mandag Morgen 2014. 

I den amerikanske regeringsby, Washington, har byen netop valgt at lease gadebelysningen fra virksomheden Philips. Byen betaler simpelthen Philips for den samlede service, det er, at sørge for lys i gaderne. Hvis noget går i stykker, er det Philips’ ansvar at skifte det. Til gengæld kan virksomheden genbruge stålmaterialerne fra de lygtepæle, den stiller til rådighed, og de sjældne og kostbare jordarter fra elektronikken. Philips tjener penge på, at Washington sparer på energien. Virksomheden får nemlig del i den energibesparelse, som Philips’ LED-pærer giver.

På samme måde lejer den hollandske tøjfabrikant Mud Jeans trøjer, tasker og jeans ud til sine kunder, som betaler for at bruge tøjet, men ikke for at eje det. For knap 6 euro om måneden og et startgebyr på 20 euro får du tilsendt et par jeans, som du efter et år kan vælge at købe, udskifte eller returnere. Mud Jeans’ tøj er fremstillet af genanvendte tekstiler, derfor får du de 20 euro tilbage, som tak for hjælpen, uanset hvornår du returnerer tøjet.  

Retur til et længere liv

Mere genbrug betyder mindre affald. Flere og flere virksomheder ser værdifulde ressourcer i det, vi normalt behandler som skrot. Mange gange kan en vare nemlig blive genbrugt, hvis den bliver shinet op og får udskiftet et par dele, eller også kan produktet genanvendes i fremstillingen af nye produkter.

Det er netop, hvad RecycleIT lever af. Virksomheden køber gammelt it-udstyr såsom telefoner, computere og spillemaskiner af både privatpersoner og virksomheder for at reparere det og gøre det funktionsdygtigt igen. Bagefter sælger de det til nye kunder.

Og mange mennesker er indstillet på at genbruge, også uden at få penge for det. På onlineportalerne Afhent.dk og Storskrald.dk giver folk alt fra tøj og bøger til byggematerialer videre til andre, som får glæde af det, hvis bare de selv kommer og afhenter det. Det danske pantsystem er en anden genbrugssucces, som folk benytter så flittigt, at genbrugsraten er 98 pct., fordi mange også returnerer de flasker og dåser, som ikke er inkluderet i systemet. Og Simon Hoffmeyer Boas, senior CSR manager hos Carlsberg og en af hovedaktørerne bag pantsystemet, ser en fremtid for sig, hvor alle virksomheder arbejder med retursystemer, der bruger produkterne igen og igen.

”Jeg tror på, at det er muligt at lave vores produkter uden brug af jomfruelige ressourcer. Se for eksempel den genfyldelige glasflaske, som kan bruges op til 40 gange, før den smeltes om til en ny flaske.”


Kilde – ”Fremtidsbilleder”, Sustainia – Mandag Morgens grønne innovationstank og Miljøministeriet, 2014.

Forrige artikel Grønlands fremtid kan være grøn Næste artikel Teknologien er en bombe under jobvækst
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.