Affald er ikke, hvad det har været

I en ikke så fjern fremtid vil Danmark kunne blive et land, hvor skrot og skidt slet ikke findes. Et land, hvor vi har ændret vores opfattelse af, hvornår en telefon eller et par bukser ikke længere kan bruges, og hvor det, der bliver smidt ud, ikke går op i røg på forbrændingen, men føres tilbage i et stort ressourcekredsløb og bliver genanvendt i nye produkter.

Nul affald" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0d167-ugebrev_fig02_mobilen-som-samlesaet.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dfef1-ugebrev_fig02_mobilen-som-samlesaet.png | Forstør   Luk

Fremtidens mobil består af enkeltdele, som brugeren selv kan samle og udskifte, hvis for eksempel kameraet går i stykker eller man vil have større lagringsplads.

Kilde: “Fremtidsbilleder”, Mandag Morgen 2014. [/graph]

Fremtidsvisionen om det affaldsfri Danmark er beskrevet i rapporten ”Fremtidsbilleder”, der udkommer i dag og er lavet af Sustainia – Mandag Morgens grønne innovationstank – og Miljøministeriet. Rapporten udpeger tre afgørende tendenser: I det affaldsløse samfund designes nye produkter af rene materialer, som er nemme at skille fra hinanden og genbruge i nye sammenhænge. Mange af de ting, vi i dag ejer og bruger i hverdagen, er erstattet af services, som vi får ved at dele, leje eller låne os frem. Og der vil være etableret retursystemer for mange flere produkter, end dem vi kender i dag.

Til gengæld er udnyttelsen af knappe ressourcer blevet en god forretning og et udtryk for langtidssikret konkurrenceevne. Se figur 1.

Designet til genbrug

I et samfund uden affald er alle produkter designet på en sådan måde, at de materialer, produkterne består af, kan blive brugt flere gange. Det kræver, at man arbejder med rene materialer.

”Produkter skal designes, så de kan tages retur. Modsat nu, hvor fokus er på at gøre dem billigere og umulige at genbruge,” siger Michael Aastrup, nordisk direktør for det hollandske tæppefirma Desso. Siden 2007 har virksomheden arbejdet med en cirkulær forretningsmodel: Deres tæpper bliver lavet af brugte materialer, som virksomheden får ved at indsamle gamle tæpper fra sine kunder. Gennem finanskrisen øgede Desso sin markedsandel fra 15 til 27 pct., og deres genbrugstæpper ligger blandt andet på gulvene i A.P. Møller-Mærsks domicil på Esplanaden.

Men at designe til genbrug handler også om at lave produkterne, så de kan skilles ad. Det gør Google for eksempel i sit Projekt Ara, hvor it-giganten udvikler en smartphone, der består af enkeltmoduler, så den kan samles og skilles ad, som var den bygget af legoklodser. I stedet for hele tiden at skifte telefonen ud, hvis kameraet, skærmen eller batteriet går i stykker, kan forbrugeren på den måde selv tage det pågældende modul ud og skifte et nyt ind. Se figur 2.

Bukserne til leje

Vejen til mindre affald handler også om, at vi vil komme til at låne og leje os til flere produkter og services, end vi gør i dag.

”I fremtiden vil det være meget mere normalt, at vi lejer vores ting, som f.eks. vores sofa. Man vil ikke købe en pære til sin lampe, men købe lys i stedet,” siger Jonas Engberg, der er bæredygtighedsmanager hos IKEA.

[graph title="Mobilen som samlesæt" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: “Fremtidsbilleder”, Mandag Morgen 2014. 

I den amerikanske regeringsby, Washington, har byen netop valgt at lease gadebelysningen fra virksomheden Philips. Byen betaler simpelthen Philips for den samlede service, det er, at sørge for lys i gaderne. Hvis noget går i stykker, er det Philips’ ansvar at skifte det. Til gengæld kan virksomheden genbruge stålmaterialerne fra de lygtepæle, den stiller til rådighed, og de sjældne og kostbare jordarter fra elektronikken. Philips tjener penge på, at Washington sparer på energien. Virksomheden får nemlig del i den energibesparelse, som Philips’ LED-pærer giver.

På samme måde lejer den hollandske tøjfabrikant Mud Jeans trøjer, tasker og jeans ud til sine kunder, som betaler for at bruge tøjet, men ikke for at eje det. For knap 6 euro om måneden og et startgebyr på 20 euro får du tilsendt et par jeans, som du efter et år kan vælge at købe, udskifte eller returnere. Mud Jeans’ tøj er fremstillet af genanvendte tekstiler, derfor får du de 20 euro tilbage, som tak for hjælpen, uanset hvornår du returnerer tøjet.  

Retur til et længere liv

Mere genbrug betyder mindre affald. Flere og flere virksomheder ser værdifulde ressourcer i det, vi normalt behandler som skrot. Mange gange kan en vare nemlig blive genbrugt, hvis den bliver shinet op og får udskiftet et par dele, eller også kan produktet genanvendes i fremstillingen af nye produkter.

Det er netop, hvad RecycleIT lever af. Virksomheden køber gammelt it-udstyr såsom telefoner, computere og spillemaskiner af både privatpersoner og virksomheder for at reparere det og gøre det funktionsdygtigt igen. Bagefter sælger de det til nye kunder.

Og mange mennesker er indstillet på at genbruge, også uden at få penge for det. På onlineportalerne Afhent.dk og Storskrald.dk giver folk alt fra tøj og bøger til byggematerialer videre til andre, som får glæde af det, hvis bare de selv kommer og afhenter det. Det danske pantsystem er en anden genbrugssucces, som folk benytter så flittigt, at genbrugsraten er 98 pct., fordi mange også returnerer de flasker og dåser, som ikke er inkluderet i systemet. Og Simon Hoffmeyer Boas, senior CSR manager hos Carlsberg og en af hovedaktørerne bag pantsystemet, ser en fremtid for sig, hvor alle virksomheder arbejder med retursystemer, der bruger produkterne igen og igen.

”Jeg tror på, at det er muligt at lave vores produkter uden brug af jomfruelige ressourcer. Se for eksempel den genfyldelige glasflaske, som kan bruges op til 40 gange, før den smeltes om til en ny flaske.”


Kilde – ”Fremtidsbilleder”, Sustainia – Mandag Morgens grønne innovationstank og Miljøministeriet, 2014.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu