Vækst, ressourceknaphed, klimaforandringer og andre megaudfordringer påvirker i stigende grad virksomhedernes bundlinje og fremtidige indtjeningsmuligheder. Den nye erhvervstænketank “Big Future” er nu gået i gang med en omfattende kortlægning af, hvordan de globale kriser påvirker dansk erhvervsliv. De foreløbige resultater tyder på, at bæredygtighed er blevet mainstream: Det er et ganske lille fåtal af de danske virksomheder, der slet ikke forholder sig til området. “Bæredygtighed vil komme ind på niveau med digitalisering,” siger formanden for Big Futures advisory board, den tidligere Vestas-topchef Ditlev Engel.