Betalingsringen II: Den falske miljø-præmis

Ifølge de danske medier har en rapport slået fast, at miljøeffekten af betalingsringen er ”begrænset”. Men ifølge rapportens ophavsmænd er det ikke korrekt. ”Luftforureningen vil falde med mindst 10 pct.”,siger de.

”Betalingsring har begrænset miljøeffekt” meddelte et samlet kor af danske medier den 16. januar 2012. S-SF-R-regeringens forkætrede infrastruktur-projekt fik endnu en tur i mediemøllen og stort set samtlige landsdækkende dagblade, tv, radio og webmedier bragte den enslydende historie, som tog udgangspunkt i en miljøvurdering af betalingsringen, udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet .

Betalingsringens politiske modstandere greb hurtigt bolden: Miljøeffekten er ”marginal” og ”knap målbar”, mente FDM, og Venstre, Dansk Folkeparti og De konservative krævede betalingsringen afblæst med henvisning til at betalingsringen ”ikke gavner miljøet”, som Pia Kjærsgaard udtrykte det (Sjællandske Tidende 25.1. 2012).

Avisartiklerne beretter, at selvom betalingsringen vil begrænse personbiltrafikken hen over ringen med 40 pct., er det ”så som så med forbedringen af luftkvaliteten […] For hovedstadsområdet som helhed vurderer rapporten, at den samlede reduktion af luftforureningen vil være begrænset”.

Overskriften ”Betalingsring har begrænset miljøeffekt” gentages mindst 70 gange i danske medier i de følgende dage plus hundredevis af gange på diverse netmedier. Som beskrevet her på bloggen i sidste uge, så er landets redaktioner rørende enige om, at der er massiv folkelig modstand mod betalingsringen, hvilket meningsmålingerne ikke entydigt underbygger, og miljørapporten forstærkede nu indtrykket af en politisk tabersag.

Der er kun et problem. Det er en sandhed med endog meget store modifikationer, at miljøeffekten er begrænset. Faktisk er den nærmere betydelig.

Rapporten er udarbejdet af landets førende miljøfaglige institution, det tidligere DMU (Danmarks Miljøundersøgelser), og da den offentliggøres samme dag på www.dmu.dk lyder overskriften noget anderledes, nemlig ”Trængselsafgift skærer mindst ti procent af luftforureningen i København i 2016”.

Så hvad med at gå direkte til kilden? Jeg ringede til rapportens ophavsmand, seniorforsker Steen Solvang Jensen, og bad ham udlægge rapportens konklusioner.  Han opsummerer dem i følgende 5 punkter:

  1. Der er en betydelig effekt på emissionerne. De samlede udledninger fra vejtrafikken af en række forurenende stoffer (NOx, NO2, SO2, CO, CO2, VOC og partikler) reduceres med 15-20 pct. (derfor DMU’s overskrift).
  2. Betalingsringen får en større miljøeffekt end de såkaldte miljøzoner, som forbyder de mest forurenende lastbiler og varevogne at køre i København. Her er reduktionen i emissioner på 8 pct.
  3. Luftkvaliteten (NO2 og partikler) vil imidlertid ikke forbedres væsentligt, da personbilers belastning af luftkvaliteten er begrænset. Luften i København belastes i højere grad af den almindelige luftforurening, som føres ind over byen fra hele Europa – de såkaldte ’regionale bidrag’.
  4. Trængselsafgiften vil halvere antallet af veje i hovedstaden, hvor grænseværdien for NO2 er overskredet. Det er en rigtig god hjælp. NO2 er et sundhedsskadeligt stof, som medfører bl.a. luftvejssygdomme, og et af de stoffer som Danmark har kæmpet for at nedbringe i mange år. Vi har bl.a. fået kraftig kritik fra EU for ikke at beskytte vores borgere tilstrækkeligt mod NO2.
  5. Betalingsringen vil derudover forbedre bymiljøet på en række andre områder, f.eks. støj og mere plads til cykler.

Med andre ord: Når medierne konkluderer, at miljøeffekten er begrænset, fokuserer de udelukkende på luftkvaliteten og ikke på det samlede billede. Og det er, siger forskeren bag tallene, ”et for unuanceret udsagn”.

Det fik aviserne imidlertid ikke at høre. De talte ganske vist med en ekspert i forbindelse med rapportens offentliggørelse, men ikke Steen Solvang Jensen. Journalisterne ringede til trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, som ikke er miljøekspert, men ekspert i trafikforhold , og som aldrig har lagt skjul på, at han er modstander af en betalingsring og stærk fortaler for roadpricing . Sjovt nok er han den suverænt mest citerede ekspert i medierne om betalingsringen. I det seneste år optræder han i hele 295 artikler og indslag om betalingsringen.

Betalingsringen I

Men sket er sket. ”Den begrænsede miljøeffekt” er siden den 16. januar blevet grundlaget for den politiske debat, og her bliver der ikke lagt fingre imellem. Udover FDM (”miljøeffekten er knap målbar”) skriver Transport Tidende, at betalingsringen er ”uden betydning for miljøet” (23.1.2012). Den vil ikke gavne miljøet ”nævneværdigt” , lyder det endvidere (Dansk Vejforening 20.1.2012), den ”hjælper ikke miljøet” (Licitationen 18.1.2012) og ”miljøeffekten er til at overse” (Dansk metal og FDM, Politiken 18.1.2012).

I flere store medier er miljøeffekten nu ikke længere ”begrænset”, men forsvinder helt. DR fortæller at ringen ”ingen miljøeffekt” har . Politiken skriver: ”Betalingsringen vil ikke bekæmpe forurening, viser ny rapport”.

[quote align="right" author=""]Debatten om betalingsringen og mediernes dækning bliver mere og mere interessant. Stille og roligt hægter den sig af virkeligheden og udvikler sig i et parallelt univers, hvor redaktionerne og de politiske modstandere indgår i en uigennemskuelige symbiose.[/quote]

Fra politisk hold er der markante meldinger: Karsten Pihl Lorentzen, trafikordfører for Venstre, fælder dommen: ”Der er jo dele af regeringen, der argumenterer med luftforurening, og det lyder jo nærmest, som om folk dør som fluer i København. Men faktum er, at en betalingsring ikke hjælper, og det ved vi også fra andre storbyer," siger han. Det er ikke til at vide, hvor Karsten Pihl Lorentzen har sine oplysninger om andre storbyer fra, men det er i hvert fald ikke fra DMU’s rapport, hvor der faktisk er et afsnit om effekten på luftkvaliteten i Stockholm og London som følge af trængselsafgifterne her. Tallene viser det modsatte af det, Karsten Pihl Lorentzen siger. Der er klare forbedringer af luftkvaliteten med reduktioner af f.eks. partikler og NOx på mellem 7 og 13 pct.

De Konservatives leder, Lars Barfoed, reagerer lige så prompte. Under overskriften ”Drop nu den betalingsring” i Politiken, siger han: ”Jeg synes, dette her må give anledning til, at regeringen genovervejer hele projektet om en betalingsring, fordi virkningerne er så usikre”. Til Ekstra Bladet uddyber han, at hans modstand er vokset, når der nu ”ikke er en miljøforbedring”.

Lykke Friis, tidligere klima- og energiminister, skriver i Jyllands-Posten at undersøgelserne ”aflivede argumentet om, at ringen vil forbedre miljøet. Ja, faktisk er effekten mindre end minimal”.

DFs trafikordfører, Kim Christiansen, gør det ovenikøbet klart at rapporten er ”miljøfolks understregning af, at miljøet ikke får det bedre af at regeringen vil genere bilisterne”.

I sidste uge dokumenterede jeg,  at det ”folkelige oprør” mod betalingsringen, som alle danske medier skriver om, ikke kan dokumenteres. Meningsmålinger viser, at danskerne er delt i spørgsmålet. Nu er det miljøvinklen det gælder, og her gør det samme sig gældende. Debatten hviler på en falsk præmis.  Redaktionerne er enige om en negativ vinkel. Og ingen udfordrer konsensus.

Debatten om betalingsringen og mediernes dækning bliver mere og mere interessant. Stille og roligt hægter den sig af virkeligheden og udvikler sig i et parallelt univers, hvor redaktionerne og de politiske modstandere indgår i en uigennemskuelige symbiose.

Det er muligvis ubevidst fra mediernes side, men det er det næppe fra politikerne. Og det er under alle omstændigheder tanke- og urovækkende at følge.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kommende innovationsstrategi viser vejen Næste artikel Nybrud i dansk erhvervspolitik

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør