Betalingsringen II: Den falske miljø-præmis

Ifølge de danske medier har en rapport slået fast, at miljøeffekten af betalingsringen er ”begrænset”. Men ifølge rapportens ophavsmænd er det ikke korrekt. ”Luftforureningen vil falde med mindst 10 pct.”,siger de.

”Betalingsring har begrænset miljøeffekt” meddelte et samlet kor af danske medier den 16. januar 2012. S-SF-R-regeringens forkætrede infrastruktur-projekt fik endnu en tur i mediemøllen og stort set samtlige landsdækkende dagblade, tv, radio og webmedier bragte den enslydende historie, som tog udgangspunkt i en miljøvurdering af betalingsringen, udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet .

Betalingsringens politiske modstandere greb hurtigt bolden: Miljøeffekten er ”marginal” og ”knap målbar”, mente FDM, og Venstre, Dansk Folkeparti og De konservative krævede betalingsringen afblæst med henvisning til at betalingsringen ”ikke gavner miljøet”, som Pia Kjærsgaard udtrykte det (Sjællandske Tidende 25.1. 2012).

Avisartiklerne beretter, at selvom betalingsringen vil begrænse personbiltrafikken hen over ringen med 40 pct., er det ”så som så med forbedringen af luftkvaliteten […] For hovedstadsområdet som helhed vurderer rapporten, at den samlede reduktion af luftforureningen vil være begrænset”.

Overskriften ”Betalingsring har begrænset miljøeffekt” gentages mindst 70 gange i danske medier i de følgende dage plus hundredevis af gange på diverse netmedier. Som beskrevet her på bloggen i sidste uge, så er landets redaktioner rørende enige om, at der er massiv folkelig modstand mod betalingsringen, hvilket meningsmålingerne ikke entydigt underbygger, og miljørapporten forstærkede nu indtrykket af en politisk tabersag.

Der er kun et problem. Det er en sandhed med endog meget store modifikationer, at miljøeffekten er begrænset. Faktisk er den nærmere betydelig.

Rapporten er udarbejdet af landets førende miljøfaglige institution, det tidligere DMU (Danmarks Miljøundersøgelser), og da den offentliggøres samme dag på www.dmu.dk lyder overskriften noget anderledes, nemlig ”Trængselsafgift skærer mindst ti procent af luftforureningen i København i 2016”.

Så hvad med at gå direkte til kilden? Jeg ringede til rapportens ophavsmand, seniorforsker Steen Solvang Jensen, og bad ham udlægge rapportens konklusioner.  Han opsummerer dem i følgende 5 punkter:

  1. Der er en betydelig effekt på emissionerne. De samlede udledninger fra vejtrafikken af en række forurenende stoffer (NOx, NO2, SO2, CO, CO2, VOC og partikler) reduceres med 15-20 pct. (derfor DMU’s overskrift).
  2. Betalingsringen får en større miljøeffekt end de såkaldte miljøzoner, som forbyder de mest forurenende lastbiler og varevogne at køre i København. Her er reduktionen i emissioner på 8 pct.
  3. Luftkvaliteten (NO2 og partikler) vil imidlertid ikke forbedres væsentligt, da personbilers belastning af luftkvaliteten er begrænset. Luften i København belastes i højere grad af den almindelige luftforurening, som føres ind over byen fra hele Europa – de såkaldte ’regionale bidrag’.
  4. Trængselsafgiften vil halvere antallet af veje i hovedstaden, hvor grænseværdien for NO2 er overskredet. Det er en rigtig god hjælp. NO2 er et sundhedsskadeligt stof, som medfører bl.a. luftvejssygdomme, og et af de stoffer som Danmark har kæmpet for at nedbringe i mange år. Vi har bl.a. fået kraftig kritik fra EU for ikke at beskytte vores borgere tilstrækkeligt mod NO2.
  5. Betalingsringen vil derudover forbedre bymiljøet på en række andre områder, f.eks. støj og mere plads til cykler.

Med andre ord: Når medierne konkluderer, at miljøeffekten er begrænset, fokuserer de udelukkende på luftkvaliteten og ikke på det samlede billede. Og det er, siger forskeren bag tallene, ”et for unuanceret udsagn”.

Det fik aviserne imidlertid ikke at høre. De talte ganske vist med en ekspert i forbindelse med rapportens offentliggørelse, men ikke Steen Solvang Jensen. Journalisterne ringede til trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, som ikke er miljøekspert, men ekspert i trafikforhold , og som aldrig har lagt skjul på, at han er modstander af en betalingsring og stærk fortaler for roadpricing . Sjovt nok er han den suverænt mest citerede ekspert i medierne om betalingsringen. I det seneste år optræder han i hele 295 artikler og indslag om betalingsringen.

Betalingsringen I

Men sket er sket. ”Den begrænsede miljøeffekt” er siden den 16. januar blevet grundlaget for den politiske debat, og her bliver der ikke lagt fingre imellem. Udover FDM (”miljøeffekten er knap målbar”) skriver Transport Tidende, at betalingsringen er ”uden betydning for miljøet” (23.1.2012). Den vil ikke gavne miljøet ”nævneværdigt” , lyder det endvidere (Dansk Vejforening 20.1.2012), den ”hjælper ikke miljøet” (Licitationen 18.1.2012) og ”miljøeffekten er til at overse” (Dansk metal og FDM, Politiken 18.1.2012).

I flere store medier er miljøeffekten nu ikke længere ”begrænset”, men forsvinder helt. DR fortæller at ringen ”ingen miljøeffekt” har . Politiken skriver: ”Betalingsringen vil ikke bekæmpe forurening, viser ny rapport”.

[quote align="right" author=""]Debatten om betalingsringen og mediernes dækning bliver mere og mere interessant. Stille og roligt hægter den sig af virkeligheden og udvikler sig i et parallelt univers, hvor redaktionerne og de politiske modstandere indgår i en uigennemskuelige symbiose.[/quote]

Fra politisk hold er der markante meldinger: Karsten Pihl Lorentzen, trafikordfører for Venstre, fælder dommen: ”Der er jo dele af regeringen, der argumenterer med luftforurening, og det lyder jo nærmest, som om folk dør som fluer i København. Men faktum er, at en betalingsring ikke hjælper, og det ved vi også fra andre storbyer," siger han. Det er ikke til at vide, hvor Karsten Pihl Lorentzen har sine oplysninger om andre storbyer fra, men det er i hvert fald ikke fra DMU’s rapport, hvor der faktisk er et afsnit om effekten på luftkvaliteten i Stockholm og London som følge af trængselsafgifterne her. Tallene viser det modsatte af det, Karsten Pihl Lorentzen siger. Der er klare forbedringer af luftkvaliteten med reduktioner af f.eks. partikler og NOx på mellem 7 og 13 pct.

De Konservatives leder, Lars Barfoed, reagerer lige så prompte. Under overskriften ”Drop nu den betalingsring” i Politiken, siger han: ”Jeg synes, dette her må give anledning til, at regeringen genovervejer hele projektet om en betalingsring, fordi virkningerne er så usikre”. Til Ekstra Bladet uddyber han, at hans modstand er vokset, når der nu ”ikke er en miljøforbedring”.

Lykke Friis, tidligere klima- og energiminister, skriver i Jyllands-Posten at undersøgelserne ”aflivede argumentet om, at ringen vil forbedre miljøet. Ja, faktisk er effekten mindre end minimal”.

DFs trafikordfører, Kim Christiansen, gør det ovenikøbet klart at rapporten er ”miljøfolks understregning af, at miljøet ikke får det bedre af at regeringen vil genere bilisterne”.

I sidste uge dokumenterede jeg,  at det ”folkelige oprør” mod betalingsringen, som alle danske medier skriver om, ikke kan dokumenteres. Meningsmålinger viser, at danskerne er delt i spørgsmålet. Nu er det miljøvinklen det gælder, og her gør det samme sig gældende. Debatten hviler på en falsk præmis.  Redaktionerne er enige om en negativ vinkel. Og ingen udfordrer konsensus.

Debatten om betalingsringen og mediernes dækning bliver mere og mere interessant. Stille og roligt hægter den sig af virkeligheden og udvikler sig i et parallelt univers, hvor redaktionerne og de politiske modstandere indgår i en uigennemskuelige symbiose.

Det er muligvis ubevidst fra mediernes side, men det er det næppe fra politikerne. Og det er under alle omstændigheder tanke- og urovækkende at følge.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kommende innovationsstrategi viser vejen Næste artikel Nybrud i dansk erhvervspolitik
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.