Hvor bliver det danske lobbyregister af?

Hvis ikke der fandtes lobbyister, ville politikere i København og Bruxelles producere dårlig lovgivning. Borgere og virksomheder ville rive sig i håret og se sig forhindret i at kunne drive effektive forretninger til gavn for Danmark og Europa. Åben og ærlig lobbyisme er en nødvendighed i demokratiske beslutningsprocesser. Lobbyisme med uklar eller diffus afsender kan derimod bidrage til at undergrave demokratiets legitimitet.

Heldigvis findes der både i København og Bruxelles masser af dygtige lobbyister, public affairs-konsulenter og  videnrådgivere. Disse veluddannede mennesker har mange navne og arbejder systematisk med at påvirke politiske beslutningsprocesser på vegne af kunder og medlemmer i de virksomheder og organisationer, de repræsenterer.

I den hjemlige debat har det længe været en udpræget forestilling, at lobbyisme var noget halvskummelt noget, der fandt sted i Bruxelles og Washington. Til gengæld har vi været stolte af den agtværdige og transparente danske lovgivningsproces, hvor interesseorganisationer og virksomheder naturligvis er blevet hørt, fordi man kun på den måde kan producere lovgivning og andre politiske beslutninger af høj kvalitet. Men i virkeligheden er der tale om samme fænomen.

I dag har København og Christiansborg mistet sin lobby-uskyld. Ingen kan længere være i tvivl om, at der også i Folketinget foregår lobbyarbejde, der er fuldt ud lige så professionaliseret, som de aktiviteter, der finder sted i Bruxelles og Washington.

I øvrigt bedrives den københavnske lobbyisme i vidt omfang af virksomheder, der enten er datterselskaber af eller associerede med de virksomheder, der er aktive i Bruxelles og Washington. Sagen om kommunikationsfirmaet Waterfronts servicering af DSB med mediekontrol og politikerkontakt er blot ét blandt mange eksempler på, at grænsen mellem ærlig lobbyisme og det modsatte kan være hårfin.

Fra forsvarsminister til lobbyist

Tag blot en af denne uges bemærkelsesværdige personhistorier fra Christiansborg: Gitte Lillelund Bech, tidligere forsvarsminister for Venstre, meddelte, at hun øjeblikkeligt forlader Folketinget for at tiltræde en stilling hos public affairs-bureauet Advice.

Lillelund Bech sagde ikke selv, hvad hun skulle lave hos Advice, men det kunne det velinformerede nichemedie nytkampfly.dk fortælle. Den tidligere forsvarsminister er ansat for at servicere Advices nye kunde, Eurofighter. Virksomheden kæmper benhårdt mod en række europæiske og amerikanske konkurrenter om ordren på at levere den nye generation af kampfly, der i de kommende år skal erstatte forsvarets snart udtjente F16-jagerfly.

Med udsigt til en tocifret milliardinvestering fra den danske stat har Eurofighter, der ejes af europæiske EADS, og de tre andre konkurrenter – svenske SAAB, amerikanske Lockheed Martin og amerikanske Boeing – spenderet betydelige millionbeløb hos danske lobbyvirksomheder. Eurofighter og konkurrenterne har brug for folk som Gitte Lillelund Bech, der har kontakter i Folketinget, i Forsvaret og andre steder i statsadministrationen. Flyfabrikanterne har et legitimt behov for at sikre, at de mennesker, der skal træffe beslutningen om, hvilke kampfly Danmark skal købe, har mest mulig viden om netop deres produkt og de betingelser, der knytter sig til det.

Gitte Lillelund Bech overtræder ingen danske regler ved at tiltræde sit nye job hos Advice, hvor hun uden tvivl er topkvalificeret til at servicere firmaets nye kunde. Hun kommer netop med de personlige kontakter og den adgang til beslutningstagere, som gør, at lobbyfirmaerne er så ivrige efter at knytte tidligere politikere, topembedsmænd og politiske rådgivere til sig.

Mandag Morgen fortæller i dag historien om organisationen European Privacy Association, EPA, der er kommet i modvind, og som er blevet tvunget til at ændre status fra ”tænketank” til lobbyvirksomhed i EU’s åbenhedsregister. Registret blev lanceret i 2011 for at skabe mere åbenhed om interesseorganisationers aktiviteter med at påvirke lovgivningen i EU.

Anken over for organisationen, der har Venstres tidligere mangeårige medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis-Jørgensen, som formand, er, at den i lige så høj grad forfægter tunge virksomhedsinteresser i it-industrien, som den forsvarer individets ret til databeskyttelse.

Register sikrer åbenhed

Hidtil har EPA først og fremmest fremstillet sig selv som borgernes vagthund. Men når man nærlæser organisationens høringsskrivelser til de europæiske institutioner, er billedet mere broget. Organisationen arbejder i mindst lige så høj grad for at få lagt niveauet for privatlivsbeskyttelse i EU’s kommende databeskyttelsesdirektiv et sted, hvor det ikke kolliderer med eksempelvis Facebooks, Googles, Microsofts og Yahoos interesser. Disse store virksomheder kæmper lige nu hårdt for at sikre, at direktivet fører til en regulering, der svarer mere til den lempelige og erhvervsvenlige amerikanske regulering end til den mere restriktive europæiske.

Som det fremgår af Mandag Morgens historie i dag, mener Riis-Jørgensen, at organisationen sagtens kan forfægte begge synspunkter. Men det mener man ikke i sekretariatet for EU’s åbenhedsregister, der efter en klage har bedt EPA om at ændre sin status i lobbyregistret, så det nu er registreret som en brancheorganisation.

Det kan måske synes en ubetydelig detalje i det store lobbyslagsmål om EU’s databeskyttelsesdirektiv. Men ikke desto mindre er det et af de små tryk fra myndighedernes side, der kan være med til at sikre, at lovgivere og embedsmænd bedre kan gennemskue, hvilke interesser der er på spil, når de mødes med en lobbyist.

I Danmark er der ikke nogen appetit på et lobbyregister, selv om det netop er, hvad den globale åbenhedsorganisation Transparency International anbefaler. Folketinget forsøgte i en prøveperiode i 2012 at indføre et frivilligt register, hvor politikere fra Socialdemokratiet og Enhedslisten registrerede deres møder med lobbyister.

Men sagen endte med, at Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), konkluderede, at registret ikke fungerede. Det skabte bureaukrati i Folketingets administration, og det gav ikke den ønskede åbenhed, sagde Lykketoft.

Mens der således ikke er udsigt til et dansk lobbyregister, har brancheorganisationerne DI Videnrådgiverne og Public Relations Branchen under Dansk Erhverv udarbejdet et frivilligt kodeks for god lobbyisme.

Det kan i sig selv være et lille skridt på vejen, men så længe offentligheden ikke har indsigt i, om lobbyvirksomhederne overholder disse regler, vil det næppe ændre på, at næsten syv ud af ti danskere ifølge en måling fra Altinget.dk mener, at der er brug for et dansk lobbyregister.

Forrige artikel Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed for it-giganter Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed for it-giganter Næste artikel Løkkes grønne faneflugt

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).