Hvis ikke der fandtes lobbyister, ville politikere i København og Bruxelles producere dårlig lovgivning. Borgere og virksomheder ville rive sig i håret og se sig forhindret i at kunne drive effektive forretninger til gavn for Danmark og Europa. Åben og ærlig lobbyisme er en nødvendighed i demokratiske beslutningsprocesser. Lobbyisme med uklar eller diffus afsender kan derimod bidrage til at undergrave demokratiets legitimitet.

Heldigvis findes der både i København og Bruxelles masser af dygtige lobbyister, public affairs-konsulenter og  videnrådgivere. Disse veluddannede mennesker har mange navne og arbejder systematisk med at påvirke politiske beslutningsprocesser på vegne af kunder og medlemmer i de virksomheder og organisationer, de repræsenterer.

I den hjemlige debat har det længe været en udpræget forestilling, at lobbyisme var noget halvskummelt noget, der fandt sted i Bruxelles og Washington. Til gengæld har vi været stolte af den agtværdige og transparente danske lovgivningsproces, hvor interesseorganisationer og virksomheder naturligvis er blevet hørt, fordi man kun på den måde kan producere lovgivning og andre politiske beslutninger af høj kvalitet. Men i virkeligheden er der tale om samme fænomen.

I dag har København og Christiansborg mistet sin lobby-uskyld. Ingen kan længere være i tvivl om, at der også i Folketinget foregår lobbyarbejde, der er fuldt ud lige så professionaliseret, som de aktiviteter, der finder sted i Bruxelles og Washington.

I øvrigt bedrives den københavnske lobbyisme i vidt omfang af virksomheder, der enten er datterselskaber af eller associerede med de virksomheder, der er aktive i Bruxelles og Washington. Sagen om kommunikationsfirmaet Waterfronts servicering af DSB med mediekontrol og politikerkontakt er blot ét blandt mange eksempler på, at grænsen mellem ærlig lobbyisme og det modsatte kan være hårfin.

Fra forsvarsminister til lobbyist

Tag blot en af denne uges bemærkelsesværdige personhistorier fra Christiansborg: Gitte Lillelund Bech, tidligere forsvarsminister for Venstre, meddelte, at hun øjeblikkeligt forlader Folketinget for at tiltræde en stilling hos public affairs-bureauet Advice.

Lillelund Bech sagde ikke selv, hvad hun skulle lave hos Advice, men det kunne det velinformerede nichemedie nytkampfly.dk fortælle. Den tidligere forsvarsminister er ansat for at servicere Advices nye kunde, Eurofighter. Virksomheden kæmper benhårdt mod en række europæiske og amerikanske konkurrenter om ordren på at levere den nye generation af kampfly, der i de kommende år skal erstatte forsvarets snart udtjente F16-jagerfly.

Med udsigt til en tocifret milliardinvestering fra den danske stat har Eurofighter, der ejes af europæiske EADS, og de tre andre konkurrenter – svenske SAAB, amerikanske Lockheed Martin og amerikanske Boeing – spenderet betydelige millionbeløb hos danske lobbyvirksomheder. Eurofighter og konkurrenterne har brug for folk som Gitte Lillelund Bech, der har kontakter i Folketinget, i Forsvaret og andre steder i statsadministrationen. Flyfabrikanterne har et legitimt behov for at sikre, at de mennesker, der skal træffe beslutningen om, hvilke kampfly Danmark skal købe, har mest mulig viden om netop deres produkt og de betingelser, der knytter sig til det.

Gitte Lillelund Bech overtræder ingen danske regler ved at tiltræde sit nye job hos Advice, hvor hun uden tvivl er topkvalificeret til at servicere firmaets nye kunde. Hun kommer netop med de personlige kontakter og den adgang til beslutningstagere, som gør, at lobbyfirmaerne er så ivrige efter at knytte tidligere politikere, topembedsmænd og politiske rådgivere til sig.

Mandag Morgen fortæller i dag historien om organisationen European Privacy Association, EPA, der er kommet i modvind, og som er blevet tvunget til at ændre status fra ”tænketank” til lobbyvirksomhed i EU’s åbenhedsregister. Registret blev lanceret i 2011 for at skabe mere åbenhed om interesseorganisationers aktiviteter med at påvirke lovgivningen i EU.

Anken over for organisationen, der har Venstres tidligere mangeårige medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis-Jørgensen, som formand, er, at den i lige så høj grad forfægter tunge virksomhedsinteresser i it-industrien, som den forsvarer individets ret til databeskyttelse.

Register sikrer åbenhed

Hidtil har EPA først og fremmest fremstillet sig selv som borgernes vagthund. Men når man nærlæser organisationens høringsskrivelser til de europæiske institutioner, er billedet mere broget. Organisationen arbejder i mindst lige så høj grad for at få lagt niveauet for privatlivsbeskyttelse i EU’s kommende databeskyttelsesdirektiv et sted, hvor det ikke kolliderer med eksempelvis Facebooks, Googles, Microsofts og Yahoos interesser. Disse store virksomheder kæmper lige nu hårdt for at sikre, at direktivet fører til en regulering, der svarer mere til den lempelige og erhvervsvenlige amerikanske regulering end til den mere restriktive europæiske.

Som det fremgår af Mandag Morgens historie i dag, mener Riis-Jørgensen, at organisationen sagtens kan forfægte begge synspunkter. Men det mener man ikke i sekretariatet for EU’s åbenhedsregister, der efter en klage har bedt EPA om at ændre sin status i lobbyregistret, så det nu er registreret som en brancheorganisation.

Det kan måske synes en ubetydelig detalje i det store lobbyslagsmål om EU’s databeskyttelsesdirektiv. Men ikke desto mindre er det et af de små tryk fra myndighedernes side, der kan være med til at sikre, at lovgivere og embedsmænd bedre kan gennemskue, hvilke interesser der er på spil, når de mødes med en lobbyist.

I Danmark er der ikke nogen appetit på et lobbyregister, selv om det netop er, hvad den globale åbenhedsorganisation Transparency International anbefaler. Folketinget forsøgte i en prøveperiode i 2012 at indføre et frivilligt register, hvor politikere fra Socialdemokratiet og Enhedslisten registrerede deres møder med lobbyister.

Men sagen endte med, at Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), konkluderede, at registret ikke fungerede. Det skabte bureaukrati i Folketingets administration, og det gav ikke den ønskede åbenhed, sagde Lykketoft.

Mens der således ikke er udsigt til et dansk lobbyregister, har brancheorganisationerne DI Videnrådgiverne og Public Relations Branchen under Dansk Erhverv udarbejdet et frivilligt kodeks for god lobbyisme.

Det kan i sig selv være et lille skridt på vejen, men så længe offentligheden ikke har indsigt i, om lobbyvirksomhederne overholder disse regler, vil det næppe ændre på, at næsten syv ud af ti danskere ifølge en måling fra Altinget.dk mener, at der er brug for et dansk lobbyregister.