Bliver uddannelse det næste deleøkonomiske tilbud?

Herhjemme har det offentlige de facto-monopol på uddannelse, men som det er sket i andre brancher, vil også uddannelsessektoren på sigt blive udfordret af deleøkonomien. Anya Eskildsen, direktør for Niels Brock, glæder sig til at tage kampen op.

Jer, der i løbet af sommerferien har udlejet jeres bolig, eller lejet en feriebolig gennem udlejningssitet Airbnb, ræk hånden op!

Jeg tilbragte min sommerferie i Italien i et skønt sommerhus, som jeg havde lejet gennem Airbnb – og det er tydeligt, at jeg ikke er den eneste, der benytter mig af de tilbud, som den nye såkaldte deleøkonomi har tilvejebragt.

Der er tale om tilbud, der udfordrer gamle hæderkronede brancher som hotelbranchen (Airbnb og CouchSurfing), transportbranchen (GoMore/Uber), finanssektoren (crowdfunding/Lendino), forlags- og musikbranchen og mange flere.

Deleøkonomi handler om at give adgang til services eller produkter, hvor ejerskabet er spredt ud på et stort og ofte utæmmet fællesskab. Det giver fleksibilitet og lave priser, da fordyrende mellemled og løn til personale ofte enten er skåret helt væk eller i hvert fald minimeret kraftigt.

Richard Branson, stifteren af Virgin-gruppen, som ofte er værd at lytte til, har sagt, at den nye deleøkonomi er fremtiden på områder, hvor der enten ikke er andre tilbud, eller hvor de tilbud der er, er for dårlige til prisen.

Deleøkonomiske aktiviteter er muliggjort af den teknologiske udvikling og er derfor formentlig uafvendelige. Uanset hvor meget de gamle brancher gerne vil, er det blevet så nemt og bekvemt som forbruger at benytte sig af de nye tilbud, at de næppe forsvinder igen. I stedet vil de udvikle sig, for der er noget evolutionært over deleøkonomien, hvor de mest forandringsparate og stærkeste initiativer overlever, mens andre vil bukke under.

Set fra min stol har deleøkonomi andre fordele end de rent økonomiske. F.eks. er der en bæredygtighedskomponent i tankerne om bedre og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Om det drejer sig om bygningsmasse, transportmasse eller andet. Ligesom finansieringsmuligheder som crowdsourcing skaber en demokratisering af iværksætteri: Pludselig er idemagere og håbefulde iværksættere ikke længere hæmmet af bankers regulatoriske adfærd, men kan få finansieret deres idé af folket, hvis ideen ellers er god nok.

Selvfølgelig er der også ulemper. Et skrumpende og mere dereguleret arbejdsmarked inden for en masse brancher er en af dem. Og mon ikke også billige flybilletter og overnatningsmuligheder får os til at rejse mere, hvilket ikke pynter på det globale CO2-regnskab. Alt i alt synes jeg dog, at deleøkonomiens indtog er en gevinst.

Uddannelse bliver det næste

Det siges, at ca. hver sjette måned bliver nye brancher ”angrebet” af den teknologiske udvikling, og at brancher, som i dag ser sig selv som urørlige, godt kan begynde at spørge sig selv, hvornår det bliver deres tur.

Mit gæt er, at uddannelsessektoren er en af de brancher, der snart står for skud.  

[quote align="left" author=""]Tænk på, hvor mange ressourcer Danmark investerer i uddannelse. Tænk på, hvor mange undervisningslokaler der står ubrugte hen fra kl. 16 om eftermiddagen til næste morgen kl. 8. Og tænk på, hvor megen viden vi har isoleret til kun at betyde noget, hvis den er formidlet i netop de lokaler?[/quote]

I Danmark har en offentligt reguleret uddannelsessektor et de facto-monopol på uddannelse. Eller i hvert fald på at udstede anerkendte eksamensbeviser, der viser, at den enkelte har taget en offentligt godkendt uddannelse. Men i horisonten er noget ved at ændre sig.

I udlandet ser vi flere og flere initiativer med deleøkonomiske træk som f.eks. hele MOOC-bevægelsen (Massive Open Online Courses), hvor online-portaler som Khans Academy og Coursera lægger læring på alle niveauer åbent og ofte frit tilgængeligt ud på nettet. Herhjemme udfordres sektoren også af fremragende private initiativer som f.eks. MentorDanmark, der sælger lektiehjælp/undervisningsmentorer.

Tænk på, hvor mange ressourcer Danmark investerer i uddannelse. Tænk på, hvor mange undervisningslokaler der står ubrugte hen fra kl. 16 om eftermiddagen til næste morgen kl. 8. Og tænk på, hvor megen viden vi har isoleret til kun at betyde noget, hvis den er formidlet i netop de lokaler?

Med Richard Bransons ord lyder uddannelsessektoren i mine ører som et område, hvor det nuværende tilbud groft sagt ikke er godt nok til prisen. I en digital verden, hvor alle med et videokamera, et redigeringsprogram og en platform til at distribuere kan uploade undervisning inden for alle tænkelige områder, forekommer det naturligt, at uddannelsessektoren bliver den næste branche, der bliver udsat for deleøkonomi. Personligt glæder jeg mig til at tage udfordringen op.

Læs flere indlæg af Anya Eskildsen her

Alle indlæg på MM Blog  er udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu