Borgerkrig om fremtidens sundhedsvæsen

KL og Danske Regioner slås om næste års bevillinger til sundhedsområdet. KL vil “vende logikken på hovedet” og have flere penge til forebyggelse frem for sygehuse. Regionerne ser det som et forsøg på at erobre dele af deres territorium.

Godt skjult af mediernes massive dækning af trepartsforhandlinger og skattereform har de aktuelle forhandlinger om næste års kommunale og regionale budgetter udviklet sig til en mindre borgerkrig om sundhedsvæsenets fremtid. På den ene side står KL, der ønsker at øge de kommunale udgifter til forebyggelse. På den anden står Dansk Regioner, som ønsker, at næste års ekstra midler går ubeskåret til at øge aktiviteten på landets sygehuse.

Resultatet af forhandlingerne, som forventes afsluttet i den kommende weekend, kan få stor betydning for både sundhedsudgifterne og den fremtidige kvalitet af de offentlige sundhedstilbud.

Baggrunden for KLs krav er et stort sundhedspolitisk oplæg, “Det nære sundhedsvæsen”, som KL præsenterede for et par måneder siden i forbindelse med det årlige delegeretmøde. I det meget omfattende oplæg slog KL til lyd for, at man fremover skal satse på en “forebyggelsesfilosofi” frem for den eksisterende “indlæggelsesfilosofi”. Sidstnævnte tankegang er bl.a. kommet til udtryk i de årlige forhandlinger om kommuners og regioners økonomi. Her har sygehusene typisk fået 1-2 milliarder kr. ekstra, mens der – fraset diverse puljepenge – kun har været beskedne bevillingsløft til den borgerrettede og patientrettede forebyggelse. Se figur 1.

Login