Borgmestre skal holdes i kort snor på sundhedsområdet

Kommunerne må indstille sig på nye kvalitetsstandarder og på stram styring fra Sundhedsstyrelsen. Men det er endnu uvist, hvordan det skal foregå. Der er brug for mere analyse, anbefaler ekspert.

Jens ReiermannTorben K. AndersenJeppe Sahlholdt

Anbefaling 4: Sæt gang i ny kvalitetsplan og faglige standarder nu

Mange danskere drikker for meget.  

Det skønnes, at 140.000 danskere er afhængige af alkohol, og næsten 600.000 har et skadeligt forbrug.

På trods af det alarmerende store antal misbrugere, mange splittede familier og tårnhøje udgifter for samfundet spiller folks postnummer fortsat en væsentlig rolle for de tilbud, som folk får i den kommunale alkoholbehandling.

Kvaliteten svinger nemlig meget fra kommune til kommune, viser Sundhedsstyrelsens nye servicetjek af den offentligt finansierede alkoholbehandling. Se figur 1.

Det får nu både Sundhedsstyrelsen og interesseorganisationen Alkohol & Samfund til at foreslå forpligtende nationale kvalitetsstandarder for alkoholbehandling for at øge kvaliteten og patienternes sikkerhed.

”Nogle kommuner driver ret store behandlingstilbud med mange ansatte og en bred vifte af behandlingsinitiativer, mens andre driver meget små tilbud med måske bare én ansat. Patienterne kan ikke være sikre på, hvad de kan få tilbudt, når de henvender sig. Det medvirker til en skævvridning af Danmark. Derfor har vi længe bedt om at få nationale, bindende kvalitetsstandarder for alkoholbehandlingen,” siger Anette Søgaard Nielsen, professor MSO ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Syddanmark.

 

Foreløbig ser der dog ikke ud til at være politisk flertal for at indføre den slags kvalitetsstandarder på alkoholbehandling. Heller ikke, selv om det bare er ét eksempel på, at der er enorme forskelle mellem kommunerne på sundhedsområdet.

Løkkes reform byggede på usikre skøn

Hvor der indtil nu har været meget stort fokus på forskellene mellem de enkelte regioner, er det for intet at regne, når man sammenligner med kommunerne.

Det hænger blandt andet sammen med, at regionerne bliver holdt i kort snor af sundhedsloven og er underlagt forskellige patientrettigheder, kræftplaner og hjertepakker.

Landets borgmestre kan baske mere frit med vingerne. Det skyldes blandt andet, at store dele af det kommunale sundhedsvæsen ikke er baseret på sundhedsloven, men på serviceloven. Det giver borgmestrene bedre mulighed for at indrette deres sundhedstilbud efter lokale behov og lokale politiske prioriteringer.

En ny sundhedsreform vil betyde, at borgmestre må se frem til at blive underlagt stram styring, i takt med at flere og flere opgaver bliver flyttet ud af sygehusene og over til kommuner og praktiserende læger. De skal leve op til faglige kvalitetsstandarder fastsat af Sundhedsstyrelsen for at sikre højere kvalitet og en ensartet behandling på tværs af landet.

Det er dog usikkert, hvor mange behandlinger og områder, der har brug for nye kvalitetsstandarder, hvor mange patienter det vil omfatte, og hvad det kommer til at koste.

Løkke-regeringen skønnede selv, at dens sundhedsreform ville betyde 500.000 færre ambulante besøg på sygehuset og forebyggelse af 40.000 indlæggelser i 2025. Men det byggede på meget usikre tal. Som Sundhedsstyrelsen selv skrev i sit notat, som Mandag Morgen er i besiddelse af:

”Der er ikke foretaget nogen systematisk gennemgang af evidens specifikt mhp. at estimere potentialet for øget opgaveløsning uden for sygehusene, og der vil formentlig heller ikke være meget solid evidens at basere sig på.”

Det er med andre ord svært at anvise konkrete tiltag med evidensbaseret effekt, som kommuner bare kan kopiere. Hvis den nye sundhedsreform skal blive en succes, kræver det derfor nye og bedre analyser af disse problemstillinger, mener professor i sundhedsøkonomi- og politik Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

”Spørgsmålet om faglige kvalitetsstandarder, og hvilke behandlinger der kan flyttes fra sygehusene og ud til det nære sundhedsvæsen, skal virkelig tænkes godt. I stedet for at have så travlt med at lave en sundhedsaftale burde man have travlt med at analysere de her problemstillinger igennem. Det er ikke sket endnu. Det var også én af svaghederne ved den tidligere regerings reformudspil,” siger Kjeld Møller Pedersen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu