I 1968, da jeg var omkring ti år, arbejdede jeg som mælkemandsmedhjælper en hel sommerferie for at tjene penge til et Philips EE20 Kit.

Et Philips EE Kit var et samlesæt, som man kunne bygge diverse elektroniske apparater med, f.eks. en radio eller et samtaleanlæg. I sættet var der en hulplade, diverse modstande, transistorer, kondensatorer, dioder, lamper og drejeknapper. Der var også 20-30 tegninger eller ”decks”, som man lagde over hulpladen, hvorefter man kunne se, hvilke dimser man skulle bruge, og hvordan man satte dem sammen med en meget smart fjederanordning, så det hele var let at skille ad igen. Det var meget pædagogisk, og det var nemt at følge tegning og farvekoder, så man kunne bygge sine elektroniske dimser.

Nogen tid efter sommerferien var slut, var jeg med familien i Amsterdam og kunne derfor købe mit EE Kit billigt. Retur igen til Danmark, fik planket et stort Hellesens-batteri fra en kommunal afspærringslampe, og glæden var stor, da jeg kunne bygge et samtaleanlæg, så jeg kunne høre godnathistorien, som vores nabos børn fik læst op af deres mor.

Senere blev det ombygget til en mellembølgeradio, så jeg kunne ligge i min seng og høre Radio Luxembourg hele natten. Det var her, man hørte de fede hits og al den nye musik, der kom.

Mange dimser blev bygget, og mange Hellesens-batterier blev planket i de kommende år. Det hele løb lidt ud i sandet, da jeg fik andre interesser. Og de forskellige elektroniske apparater faldt i pris, så man kunne købe produkter, der var bedre end mit EE Kit.

Det var egentlig ikke det, at det var billigere med EE Kit’et, der gjorde det så spændende. Det var mere det, at man havde en frihed til at lave noget selv. At få en opfattelse af, hvad teknikken bag apparaterne var, og at det var mig, der bestemte. Hele denne trial-and-error-læring var god, og det gav mig et personligt forhold til billige radioer, som har holdt ved hele livet.

Fra EE20 til Raspberry Pi

Vi var en generation, der måtte lave en del ”reverse engineering” for at få de ting, vi gerne ville have. Det var herigennem, vi fik opfattelsen af, at vi selv kunne styre tingene på vores egen måde. Stor var derfor glæden, da jeg for nogle måneder siden stiftede bekendtskab med nutidens EE20 Kit. Det hedder Raspberry Pi.

En Raspberry Pi er en lille computer på størrelse med et kreditkort, der kan udbygges med SD-flashkort som harddisk, stik og forbindelser til skærm, tastatur, wi-fi osv., alt efter hvad man ønsker sig. Prisen for en Raspberry Pi er ca. 25 pund, og ideen er så, at man selv hacker sig til strømforsyning fra en gammel mobiltelefon, bruger et gammelt tastatur og forbinder det hele med et tv som skærm.

Raspberry Pi er den hurtigst sælgende computer i verden. På mindre end et år har den rundet den første million. Raspberry Pi er designet af englænderen Eben Upton for at give alle muligheden for at købe en computer og dermed få adgang til den nye teknologi. Ikke mindst børnene, som let kan lære at kode programmer med Pi’en.

Raspberry Pi sælges gennem The Raspberry Foundation, og alt overskud kanaliseres tilbage i udviklingen af en billigere version samt til undervisning af børn.

[quote align="right" author=""]Det siges endda, at en swipe-gestus nu bruges af meget små børn til at fortælle, at de keder sig og vil videre til noget nyt.[/quote]

For mig er dette et fantastisk initiativ, der forhåbentligt kommer til at ændre en hel generations tilgang til og omgang med computere.

Dette års konfirmander er den første generation, der i princippet har kunnet været online 24/7 hele deres liv, og det er en generation, der faktisk også bruger nettet og deres digitale dimser døgnet rundt. De kan alt mht., hvordan man bruger dimsen samt de apps og programmer, man kan downloade. Det siges endda, at en ”swipe”-gestus nu bruges af meget små børn til at fortælle, at de keder sig og vil videre til noget nyt.

Leg og skaberkraft

Det store problem for denne generation – og en hel del af os andre – er, at vi kun er modtagere af, hvad andre har planlagt for os. De unge mennesker tror, at de behersker it, men det gør de ikke. Det er som at kunne tale et fremmedsprog, men ikke læse og skrive sproget.

Det ændrer Raspberry Pi. Nu har de muligheden for selv at programmere deres spil, gå bag om facaden, ind i madkassen og få deres dims til at gøre lige præcis det, de vil have den til. Vi har simpelthen fået et værktøj, så vi kan begynde at forstå, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvordan vi kan ændre den digitale verden, så den arbejder for os. Så vi ikke bare følger med på bedste beskub.

Nu har vi muligheden for at komme ud til de unge med et produkt, der er billigt, og som de selv kan kode. Verden over er der oprettet Raspberry Pi-grupper, hvor skolebørn lærer at kode. Det er fantastisk at se, at de bare efter et par timer er inde i deres favoritspil som World Of Warcraft for at skabe deres egne verdener.

[quote align="right" author=""]Danmark har i mange år leveret nogle af de bedste designere inden for spil og kodning. Helte, som vi desværre ikke ser på avisers erhvervssider.[/quote]

Gennem et stort internationalt open source-netværk lægger de deres forskellige programmer ud, så andre skolebørn kan fortsætte udviklingen. Nu kan man lave digital lås på sit skab, sende balloner op i himlen med kameraer, få modelbiler til at køre og mange andre spændende ting.

Denne mulighed giver ikke blot adgang til at ændre scripts og algoritmer, men giver også de unge mennesker mulighed for at se sig selv som entreprenører. De har nu muligheden for at lave digitale løsninger, som de kan se andre have gavn af. Og at det, de foretager sig, måske kan blive en service eller en løsning, som andre er interesseret i at købe.

Unge entreprenører

Hvis vi kan få danske skolebørn til at starte med en Raspberry Pi, vil vi ikke kun styrke deres intellekt, nysgerrighed og virkekraft, men vi vil uddanne en hel generation, der opdager, at mange af dem har et entreprenør-gen. Og det har vist sig, at for mange af de unge, som har svært ved det faglige, kan kodning og det selv at skabe noget, være med til at udvikle dem til unge mennesker med stor forandringslyst og entreprenørånd.

Danmark har i mange år leveret nogle af de bedste designere inden for spil og kodning. Helte, som vi desværre ikke ser på avisers erhvervssider, men dygtige ildsjæle, der kan blive rollemodeller for den næste generation. De kan dermed være med til at skabe klangbund for, at vi i Danmark kan levere top-it-folk til erhvervslivet, nye entreprenører og ikke mindst en generation, der forstår, hvad der foregår bag gardinet. Som ikke lader sig nøje med det, de store softwarefirmaer mener, vi skal foretage os.

Med Raspberry Pi ser jeg den første generation, der kan være fødekanal til de mange job, der venter ude i fremtiden, samtidig med at mange vil se det at starte noget selv som deres vej – få nye ideer og skabe arbejdspladser. De kan blive den første generation, der får design, programmering og business til at smelte sammen til nye løsninger til det enkelte menneske.

De vil sikkert også være den første generation, der forstår, at vi som samfund begynder at få meget store problemer med vores samfundsstrukturer, da vi politisk agerer i en lineær verden, mens den reelle verden udvikler sig eksponentielt.

Selv om der er mange sammenfald i grundopfattelsen mellem mit gamle Philips EE20 Kit og Raspberry Pi, så er der lysår mellem den indflydelse, de to ”kits” vil få på fremtiden. Nu har ungdommen en mulighed for at ændre ting, så de passer til det liv og de visioner, de vil leve og udleve, men det er vigtigt, at vi hjælper dem i gang. Ikke bare for deres skyld, men også for vores egen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.