Byggesæt går aldrig af mode

Mens den teknologiske udvikling accelererer, synes der stadig at være en grundlæggende forskel mellem dem, som bygger, og dem, der blot leger med. Mellem dem, som har byggesæt, og dem, som ikke har.

I 1968, da jeg var omkring ti år, arbejdede jeg som mælkemandsmedhjælper en hel sommerferie for at tjene penge til et Philips EE20 Kit.

Et Philips EE Kit var et samlesæt, som man kunne bygge diverse elektroniske apparater med, f.eks. en radio eller et samtaleanlæg. I sættet var der en hulplade, diverse modstande, transistorer, kondensatorer, dioder, lamper og drejeknapper. Der var også 20-30 tegninger eller ”decks”, som man lagde over hulpladen, hvorefter man kunne se, hvilke dimser man skulle bruge, og hvordan man satte dem sammen med en meget smart fjederanordning, så det hele var let at skille ad igen. Det var meget pædagogisk, og det var nemt at følge tegning og farvekoder, så man kunne bygge sine elektroniske dimser.

Nogen tid efter sommerferien var slut, var jeg med familien i Amsterdam og kunne derfor købe mit EE Kit billigt. Retur igen til Danmark, fik planket et stort Hellesens-batteri fra en kommunal afspærringslampe, og glæden var stor, da jeg kunne bygge et samtaleanlæg, så jeg kunne høre godnathistorien, som vores nabos børn fik læst op af deres mor.

Senere blev det ombygget til en mellembølgeradio, så jeg kunne ligge i min seng og høre Radio Luxembourg hele natten. Det var her, man hørte de fede hits og al den nye musik, der kom.

Mange dimser blev bygget, og mange Hellesens-batterier blev planket i de kommende år. Det hele løb lidt ud i sandet, da jeg fik andre interesser. Og de forskellige elektroniske apparater faldt i pris, så man kunne købe produkter, der var bedre end mit EE Kit.

Følg Nille Juul-Sørensen

Det var egentlig ikke det, at det var billigere med EE Kit’et, der gjorde det så spændende. Det var mere det, at man havde en frihed til at lave noget selv. At få en opfattelse af, hvad teknikken bag apparaterne var, og at det var mig, der bestemte. Hele denne trial-and-error-læring var god, og det gav mig et personligt forhold til billige radioer, som har holdt ved hele livet.

Fra EE20 til Raspberry Pi

Vi var en generation, der måtte lave en del ”reverse engineering” for at få de ting, vi gerne ville have. Det var herigennem, vi fik opfattelsen af, at vi selv kunne styre tingene på vores egen måde. Stor var derfor glæden, da jeg for nogle måneder siden stiftede bekendtskab med nutidens EE20 Kit. Det hedder Raspberry Pi.

En Raspberry Pi er en lille computer på størrelse med et kreditkort, der kan udbygges med SD-flashkort som harddisk, stik og forbindelser til skærm, tastatur, wi-fi osv., alt efter hvad man ønsker sig. Prisen for en Raspberry Pi er ca. 25 pund, og ideen er så, at man selv hacker sig til strømforsyning fra en gammel mobiltelefon, bruger et gammelt tastatur og forbinder det hele med et tv som skærm.

Raspberry Pi er den hurtigst sælgende computer i verden. På mindre end et år har den rundet den første million. Raspberry Pi er designet af englænderen Eben Upton for at give alle muligheden for at købe en computer og dermed få adgang til den nye teknologi. Ikke mindst børnene, som let kan lære at kode programmer med Pi’en.

Raspberry Pi sælges gennem The Raspberry Foundation, og alt overskud kanaliseres tilbage i udviklingen af en billigere version samt til undervisning af børn.

[quote align="right" author=""]Det siges endda, at en swipe-gestus nu bruges af meget små børn til at fortælle, at de keder sig og vil videre til noget nyt.[/quote]

For mig er dette et fantastisk initiativ, der forhåbentligt kommer til at ændre en hel generations tilgang til og omgang med computere.

Dette års konfirmander er den første generation, der i princippet har kunnet været online 24/7 hele deres liv, og det er en generation, der faktisk også bruger nettet og deres digitale dimser døgnet rundt. De kan alt mht., hvordan man bruger dimsen samt de apps og programmer, man kan downloade. Det siges endda, at en ”swipe”-gestus nu bruges af meget små børn til at fortælle, at de keder sig og vil videre til noget nyt.

Leg og skaberkraft

Det store problem for denne generation – og en hel del af os andre – er, at vi kun er modtagere af, hvad andre har planlagt for os. De unge mennesker tror, at de behersker it, men det gør de ikke. Det er som at kunne tale et fremmedsprog, men ikke læse og skrive sproget.

Det ændrer Raspberry Pi. Nu har de muligheden for selv at programmere deres spil, gå bag om facaden, ind i madkassen og få deres dims til at gøre lige præcis det, de vil have den til. Vi har simpelthen fået et værktøj, så vi kan begynde at forstå, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvordan vi kan ændre den digitale verden, så den arbejder for os. Så vi ikke bare følger med på bedste beskub.

Nu har vi muligheden for at komme ud til de unge med et produkt, der er billigt, og som de selv kan kode. Verden over er der oprettet Raspberry Pi-grupper, hvor skolebørn lærer at kode. Det er fantastisk at se, at de bare efter et par timer er inde i deres favoritspil som World Of Warcraft for at skabe deres egne verdener.

[quote align="right" author=""]Danmark har i mange år leveret nogle af de bedste designere inden for spil og kodning. Helte, som vi desværre ikke ser på avisers erhvervssider.[/quote]

Gennem et stort internationalt open source-netværk lægger de deres forskellige programmer ud, så andre skolebørn kan fortsætte udviklingen. Nu kan man lave digital lås på sit skab, sende balloner op i himlen med kameraer, få modelbiler til at køre og mange andre spændende ting.

Denne mulighed giver ikke blot adgang til at ændre scripts og algoritmer, men giver også de unge mennesker mulighed for at se sig selv som entreprenører. De har nu muligheden for at lave digitale løsninger, som de kan se andre have gavn af. Og at det, de foretager sig, måske kan blive en service eller en løsning, som andre er interesseret i at købe.

Unge entreprenører

Hvis vi kan få danske skolebørn til at starte med en Raspberry Pi, vil vi ikke kun styrke deres intellekt, nysgerrighed og virkekraft, men vi vil uddanne en hel generation, der opdager, at mange af dem har et entreprenør-gen. Og det har vist sig, at for mange af de unge, som har svært ved det faglige, kan kodning og det selv at skabe noget, være med til at udvikle dem til unge mennesker med stor forandringslyst og entreprenørånd.

Danmark har i mange år leveret nogle af de bedste designere inden for spil og kodning. Helte, som vi desværre ikke ser på avisers erhvervssider, men dygtige ildsjæle, der kan blive rollemodeller for den næste generation. De kan dermed være med til at skabe klangbund for, at vi i Danmark kan levere top-it-folk til erhvervslivet, nye entreprenører og ikke mindst en generation, der forstår, hvad der foregår bag gardinet. Som ikke lader sig nøje med det, de store softwarefirmaer mener, vi skal foretage os.

Med Raspberry Pi ser jeg den første generation, der kan være fødekanal til de mange job, der venter ude i fremtiden, samtidig med at mange vil se det at starte noget selv som deres vej – få nye ideer og skabe arbejdspladser. De kan blive den første generation, der får design, programmering og business til at smelte sammen til nye løsninger til det enkelte menneske.

De vil sikkert også være den første generation, der forstår, at vi som samfund begynder at få meget store problemer med vores samfundsstrukturer, da vi politisk agerer i en lineær verden, mens den reelle verden udvikler sig eksponentielt.

Selv om der er mange sammenfald i grundopfattelsen mellem mit gamle Philips EE20 Kit og Raspberry Pi, så er der lysår mellem den indflydelse, de to ”kits” vil få på fremtiden. Nu har ungdommen en mulighed for at ændre ting, så de passer til det liv og de visioner, de vil leve og udleve, men det er vigtigt, at vi hjælper dem i gang. Ikke bare for deres skyld, men også for vores egen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel På vej mod en ny folkeskole Næste artikel Feje politikere gør universiteter til arbejdsløshedsfabrikker
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.