Byggesæt går aldrig af mode

Mens den teknologiske udvikling accelererer, synes der stadig at være en grundlæggende forskel mellem dem, som bygger, og dem, der blot leger med. Mellem dem, som har byggesæt, og dem, som ikke har.

I 1968, da jeg var omkring ti år, arbejdede jeg som mælkemandsmedhjælper en hel sommerferie for at tjene penge til et Philips EE20 Kit.

Et Philips EE Kit var et samlesæt, som man kunne bygge diverse elektroniske apparater med, f.eks. en radio eller et samtaleanlæg. I sættet var der en hulplade, diverse modstande, transistorer, kondensatorer, dioder, lamper og drejeknapper. Der var også 20-30 tegninger eller ”decks”, som man lagde over hulpladen, hvorefter man kunne se, hvilke dimser man skulle bruge, og hvordan man satte dem sammen med en meget smart fjederanordning, så det hele var let at skille ad igen. Det var meget pædagogisk, og det var nemt at følge tegning og farvekoder, så man kunne bygge sine elektroniske dimser.

Nogen tid efter sommerferien var slut, var jeg med familien i Amsterdam og kunne derfor købe mit EE Kit billigt. Retur igen til Danmark, fik planket et stort Hellesens-batteri fra en kommunal afspærringslampe, og glæden var stor, da jeg kunne bygge et samtaleanlæg, så jeg kunne høre godnathistorien, som vores nabos børn fik læst op af deres mor.

Senere blev det ombygget til en mellembølgeradio, så jeg kunne ligge i min seng og høre Radio Luxembourg hele natten. Det var her, man hørte de fede hits og al den nye musik, der kom.

Mange dimser blev bygget, og mange Hellesens-batterier blev planket i de kommende år. Det hele løb lidt ud i sandet, da jeg fik andre interesser. Og de forskellige elektroniske apparater faldt i pris, så man kunne købe produkter, der var bedre end mit EE Kit.

Følg Nille Juul-Sørensen

Det var egentlig ikke det, at det var billigere med EE Kit’et, der gjorde det så spændende. Det var mere det, at man havde en frihed til at lave noget selv. At få en opfattelse af, hvad teknikken bag apparaterne var, og at det var mig, der bestemte. Hele denne trial-and-error-læring var god, og det gav mig et personligt forhold til billige radioer, som har holdt ved hele livet.

Fra EE20 til Raspberry Pi

Vi var en generation, der måtte lave en del ”reverse engineering” for at få de ting, vi gerne ville have. Det var herigennem, vi fik opfattelsen af, at vi selv kunne styre tingene på vores egen måde. Stor var derfor glæden, da jeg for nogle måneder siden stiftede bekendtskab med nutidens EE20 Kit. Det hedder Raspberry Pi.

En Raspberry Pi er en lille computer på størrelse med et kreditkort, der kan udbygges med SD-flashkort som harddisk, stik og forbindelser til skærm, tastatur, wi-fi osv., alt efter hvad man ønsker sig. Prisen for en Raspberry Pi er ca. 25 pund, og ideen er så, at man selv hacker sig til strømforsyning fra en gammel mobiltelefon, bruger et gammelt tastatur og forbinder det hele med et tv som skærm.

Raspberry Pi er den hurtigst sælgende computer i verden. På mindre end et år har den rundet den første million. Raspberry Pi er designet af englænderen Eben Upton for at give alle muligheden for at købe en computer og dermed få adgang til den nye teknologi. Ikke mindst børnene, som let kan lære at kode programmer med Pi’en.

Raspberry Pi sælges gennem The Raspberry Foundation, og alt overskud kanaliseres tilbage i udviklingen af en billigere version samt til undervisning af børn.

[quote align="right" author=""]Det siges endda, at en swipe-gestus nu bruges af meget små børn til at fortælle, at de keder sig og vil videre til noget nyt.[/quote]

For mig er dette et fantastisk initiativ, der forhåbentligt kommer til at ændre en hel generations tilgang til og omgang med computere.

Dette års konfirmander er den første generation, der i princippet har kunnet været online 24/7 hele deres liv, og det er en generation, der faktisk også bruger nettet og deres digitale dimser døgnet rundt. De kan alt mht., hvordan man bruger dimsen samt de apps og programmer, man kan downloade. Det siges endda, at en ”swipe”-gestus nu bruges af meget små børn til at fortælle, at de keder sig og vil videre til noget nyt.

Leg og skaberkraft

Det store problem for denne generation – og en hel del af os andre – er, at vi kun er modtagere af, hvad andre har planlagt for os. De unge mennesker tror, at de behersker it, men det gør de ikke. Det er som at kunne tale et fremmedsprog, men ikke læse og skrive sproget.

Det ændrer Raspberry Pi. Nu har de muligheden for selv at programmere deres spil, gå bag om facaden, ind i madkassen og få deres dims til at gøre lige præcis det, de vil have den til. Vi har simpelthen fået et værktøj, så vi kan begynde at forstå, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvordan vi kan ændre den digitale verden, så den arbejder for os. Så vi ikke bare følger med på bedste beskub.

Nu har vi muligheden for at komme ud til de unge med et produkt, der er billigt, og som de selv kan kode. Verden over er der oprettet Raspberry Pi-grupper, hvor skolebørn lærer at kode. Det er fantastisk at se, at de bare efter et par timer er inde i deres favoritspil som World Of Warcraft for at skabe deres egne verdener.

[quote align="right" author=""]Danmark har i mange år leveret nogle af de bedste designere inden for spil og kodning. Helte, som vi desværre ikke ser på avisers erhvervssider.[/quote]

Gennem et stort internationalt open source-netværk lægger de deres forskellige programmer ud, så andre skolebørn kan fortsætte udviklingen. Nu kan man lave digital lås på sit skab, sende balloner op i himlen med kameraer, få modelbiler til at køre og mange andre spændende ting.

Denne mulighed giver ikke blot adgang til at ændre scripts og algoritmer, men giver også de unge mennesker mulighed for at se sig selv som entreprenører. De har nu muligheden for at lave digitale løsninger, som de kan se andre have gavn af. Og at det, de foretager sig, måske kan blive en service eller en løsning, som andre er interesseret i at købe.

Unge entreprenører

Hvis vi kan få danske skolebørn til at starte med en Raspberry Pi, vil vi ikke kun styrke deres intellekt, nysgerrighed og virkekraft, men vi vil uddanne en hel generation, der opdager, at mange af dem har et entreprenør-gen. Og det har vist sig, at for mange af de unge, som har svært ved det faglige, kan kodning og det selv at skabe noget, være med til at udvikle dem til unge mennesker med stor forandringslyst og entreprenørånd.

Danmark har i mange år leveret nogle af de bedste designere inden for spil og kodning. Helte, som vi desværre ikke ser på avisers erhvervssider, men dygtige ildsjæle, der kan blive rollemodeller for den næste generation. De kan dermed være med til at skabe klangbund for, at vi i Danmark kan levere top-it-folk til erhvervslivet, nye entreprenører og ikke mindst en generation, der forstår, hvad der foregår bag gardinet. Som ikke lader sig nøje med det, de store softwarefirmaer mener, vi skal foretage os.

Med Raspberry Pi ser jeg den første generation, der kan være fødekanal til de mange job, der venter ude i fremtiden, samtidig med at mange vil se det at starte noget selv som deres vej – få nye ideer og skabe arbejdspladser. De kan blive den første generation, der får design, programmering og business til at smelte sammen til nye løsninger til det enkelte menneske.

De vil sikkert også være den første generation, der forstår, at vi som samfund begynder at få meget store problemer med vores samfundsstrukturer, da vi politisk agerer i en lineær verden, mens den reelle verden udvikler sig eksponentielt.

Selv om der er mange sammenfald i grundopfattelsen mellem mit gamle Philips EE20 Kit og Raspberry Pi, så er der lysår mellem den indflydelse, de to ”kits” vil få på fremtiden. Nu har ungdommen en mulighed for at ændre ting, så de passer til det liv og de visioner, de vil leve og udleve, men det er vigtigt, at vi hjælper dem i gang. Ikke bare for deres skyld, men også for vores egen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel På vej mod en ny folkeskole Næste artikel Feje politikere gør universiteter til arbejdsløshedsfabrikker

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.