Byggesæt går aldrig af mode

Mens den teknologiske udvikling accelererer, synes der stadig at være en grundlæggende forskel mellem dem, som bygger, og dem, der blot leger med. Mellem dem, som har byggesæt, og dem, som ikke har.

I 1968, da jeg var omkring ti år, arbejdede jeg som mælkemandsmedhjælper en hel sommerferie for at tjene penge til et Philips EE20 Kit.

Et Philips EE Kit var et samlesæt, som man kunne bygge diverse elektroniske apparater med, f.eks. en radio eller et samtaleanlæg. I sættet var der en hulplade, diverse modstande, transistorer, kondensatorer, dioder, lamper og drejeknapper. Der var også 20-30 tegninger eller ”decks”, som man lagde over hulpladen, hvorefter man kunne se, hvilke dimser man skulle bruge, og hvordan man satte dem sammen med en meget smart fjederanordning, så det hele var let at skille ad igen. Det var meget pædagogisk, og det var nemt at følge tegning og farvekoder, så man kunne bygge sine elektroniske dimser.

Nogen tid efter sommerferien var slut, var jeg med familien i Amsterdam og kunne derfor købe mit EE Kit billigt. Retur igen til Danmark, fik planket et stort Hellesens-batteri fra en kommunal afspærringslampe, og glæden var stor, da jeg kunne bygge et samtaleanlæg, så jeg kunne høre godnathistorien, som vores nabos børn fik læst op af deres mor.

Senere blev det ombygget til en mellembølgeradio, så jeg kunne ligge i min seng og høre Radio Luxembourg hele natten. Det var her, man hørte de fede hits og al den nye musik, der kom.

Mange dimser blev bygget, og mange Hellesens-batterier blev planket i de kommende år. Det hele løb lidt ud i sandet, da jeg fik andre interesser. Og de forskellige elektroniske apparater faldt i pris, så man kunne købe produkter, der var bedre end mit EE Kit.

Følg Nille Juul-Sørensen

Det var egentlig ikke det, at det var billigere med EE Kit’et, der gjorde det så spændende. Det var mere det, at man havde en frihed til at lave noget selv. At få en opfattelse af, hvad teknikken bag apparaterne var, og at det var mig, der bestemte. Hele denne trial-and-error-læring var god, og det gav mig et personligt forhold til billige radioer, som har holdt ved hele livet.

Fra EE20 til Raspberry Pi

Vi var en generation, der måtte lave en del ”reverse engineering” for at få de ting, vi gerne ville have. Det var herigennem, vi fik opfattelsen af, at vi selv kunne styre tingene på vores egen måde. Stor var derfor glæden, da jeg for nogle måneder siden stiftede bekendtskab med nutidens EE20 Kit. Det hedder Raspberry Pi.

En Raspberry Pi er en lille computer på størrelse med et kreditkort, der kan udbygges med SD-flashkort som harddisk, stik og forbindelser til skærm, tastatur, wi-fi osv., alt efter hvad man ønsker sig. Prisen for en Raspberry Pi er ca. 25 pund, og ideen er så, at man selv hacker sig til strømforsyning fra en gammel mobiltelefon, bruger et gammelt tastatur og forbinder det hele med et tv som skærm.

Raspberry Pi er den hurtigst sælgende computer i verden. På mindre end et år har den rundet den første million. Raspberry Pi er designet af englænderen Eben Upton for at give alle muligheden for at købe en computer og dermed få adgang til den nye teknologi. Ikke mindst børnene, som let kan lære at kode programmer med Pi’en.

Raspberry Pi sælges gennem The Raspberry Foundation, og alt overskud kanaliseres tilbage i udviklingen af en billigere version samt til undervisning af børn.

[quote align="right" author=""]Det siges endda, at en swipe-gestus nu bruges af meget små børn til at fortælle, at de keder sig og vil videre til noget nyt.[/quote]

For mig er dette et fantastisk initiativ, der forhåbentligt kommer til at ændre en hel generations tilgang til og omgang med computere.

Dette års konfirmander er den første generation, der i princippet har kunnet været online 24/7 hele deres liv, og det er en generation, der faktisk også bruger nettet og deres digitale dimser døgnet rundt. De kan alt mht., hvordan man bruger dimsen samt de apps og programmer, man kan downloade. Det siges endda, at en ”swipe”-gestus nu bruges af meget små børn til at fortælle, at de keder sig og vil videre til noget nyt.

Leg og skaberkraft

Det store problem for denne generation – og en hel del af os andre – er, at vi kun er modtagere af, hvad andre har planlagt for os. De unge mennesker tror, at de behersker it, men det gør de ikke. Det er som at kunne tale et fremmedsprog, men ikke læse og skrive sproget.

Det ændrer Raspberry Pi. Nu har de muligheden for selv at programmere deres spil, gå bag om facaden, ind i madkassen og få deres dims til at gøre lige præcis det, de vil have den til. Vi har simpelthen fået et værktøj, så vi kan begynde at forstå, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvordan vi kan ændre den digitale verden, så den arbejder for os. Så vi ikke bare følger med på bedste beskub.

Nu har vi muligheden for at komme ud til de unge med et produkt, der er billigt, og som de selv kan kode. Verden over er der oprettet Raspberry Pi-grupper, hvor skolebørn lærer at kode. Det er fantastisk at se, at de bare efter et par timer er inde i deres favoritspil som World Of Warcraft for at skabe deres egne verdener.

[quote align="right" author=""]Danmark har i mange år leveret nogle af de bedste designere inden for spil og kodning. Helte, som vi desværre ikke ser på avisers erhvervssider.[/quote]

Gennem et stort internationalt open source-netværk lægger de deres forskellige programmer ud, så andre skolebørn kan fortsætte udviklingen. Nu kan man lave digital lås på sit skab, sende balloner op i himlen med kameraer, få modelbiler til at køre og mange andre spændende ting.

Denne mulighed giver ikke blot adgang til at ændre scripts og algoritmer, men giver også de unge mennesker mulighed for at se sig selv som entreprenører. De har nu muligheden for at lave digitale løsninger, som de kan se andre have gavn af. Og at det, de foretager sig, måske kan blive en service eller en løsning, som andre er interesseret i at købe.

Unge entreprenører

Hvis vi kan få danske skolebørn til at starte med en Raspberry Pi, vil vi ikke kun styrke deres intellekt, nysgerrighed og virkekraft, men vi vil uddanne en hel generation, der opdager, at mange af dem har et entreprenør-gen. Og det har vist sig, at for mange af de unge, som har svært ved det faglige, kan kodning og det selv at skabe noget, være med til at udvikle dem til unge mennesker med stor forandringslyst og entreprenørånd.

Danmark har i mange år leveret nogle af de bedste designere inden for spil og kodning. Helte, som vi desværre ikke ser på avisers erhvervssider, men dygtige ildsjæle, der kan blive rollemodeller for den næste generation. De kan dermed være med til at skabe klangbund for, at vi i Danmark kan levere top-it-folk til erhvervslivet, nye entreprenører og ikke mindst en generation, der forstår, hvad der foregår bag gardinet. Som ikke lader sig nøje med det, de store softwarefirmaer mener, vi skal foretage os.

Med Raspberry Pi ser jeg den første generation, der kan være fødekanal til de mange job, der venter ude i fremtiden, samtidig med at mange vil se det at starte noget selv som deres vej – få nye ideer og skabe arbejdspladser. De kan blive den første generation, der får design, programmering og business til at smelte sammen til nye løsninger til det enkelte menneske.

De vil sikkert også være den første generation, der forstår, at vi som samfund begynder at få meget store problemer med vores samfundsstrukturer, da vi politisk agerer i en lineær verden, mens den reelle verden udvikler sig eksponentielt.

Selv om der er mange sammenfald i grundopfattelsen mellem mit gamle Philips EE20 Kit og Raspberry Pi, så er der lysår mellem den indflydelse, de to ”kits” vil få på fremtiden. Nu har ungdommen en mulighed for at ændre ting, så de passer til det liv og de visioner, de vil leve og udleve, men det er vigtigt, at vi hjælper dem i gang. Ikke bare for deres skyld, men også for vores egen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel På vej mod en ny folkeskole Næste artikel Feje politikere gør universiteter til arbejdsløshedsfabrikker
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.