Coronalobbyisme: Ny undersøgelse nuancerer billedet af en regering, der kun lytter til sig selv

POLITIK OG VELFÆRD Da pandemien ramte og danske arbejdspladser kom i fare, rykkede lobbyisterne helt ind i det politiske maskinrum, viser et nyt studie. De faglige organisationers adgang voksede mere end andres. Til gengæld rykkede de grønne ngo’er ud på et europæisk sidespor. Det kan få store konsekvenser for klimaet, lyder advarslen.

Da coronakrisens omfang begyndte at gå op for samfundets store organisationer i marts, indledtes en intens kamp om politikernes opmærksomhed.

Udfordringerne hobede sig op for aktører på tværs af sektorer, der kæmpede med en fundamentalt forandret hverdag. Nye retningslinjer, ændrede procedurer og frygten for massefyringer.

Historien om den periode har indtil nu handlet om en statsminister, der centraliserede alle beslutninger i en snæver kreds af socialdemokrater. Men et nyt studie fra Københavns Universitet, University of Amsterdam og Trinity College Dublin fortæller en anden og mere positiv historie om det samarbejdende folkestyre under coronakrisens første bølge.

Da nedlukningen truede med at lægge samfundslivet brak, blev beslutningsrummet udvidet og adgangen åbnet. Særligt regeringer og embedsværk blev åbnet for den store gruppe af organisationer, hvis hverdag blev ændret fra den ene dag til den anden. 

”Det er tegn på et sundt interessevaretagelses-system,” siger Wiebke Marie Junk, der er adjunkt ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab og en af forskerne bag undersøgelsen.  

For 44 procent af de danske organisationer, der følte sig direkte påvirket af coronakrisen, blev adgangen til regeringen øget. Til gengæld blev adgangen kun øget for 13 procent af de organisationer, som selv vurderede, at de var lige så eller mindre påvirkede af krisen end andre organisationer.

Man kan med andre ord sige, at politikerne sorterede lobbyisternes adgang efter behov, da krisen ramte. De grupper, der har følt sig mest direkte påvirket af krisen, er dem, som har følt sig mest inddraget – uanset hvor ofte de selv opsøgte kontakt til politikere eller embedsværk. Det var en inddragelse drevet af politikernes efterspørgsel, frem for lobbyisternes udbud.

Beskyldninger om enerådig politisk ledelse har klæbet til Mette Frederiksens regering, stort set siden hun havde første arbejdsdag i Statsministeriet. Senest under den eskalerende minkskandale brød kritikken ud i lys lue. Ifølge Wiebke Marie Junk nuancerer hendes undersøgelse den historie.

”Regeringen har været bedre til at inddrage flere aktører, end vi ellers har hørt,” vurderer hun.  

Kampen om regeringens ører

Enhver krise har vindere og tabere. Og selv om aktørkontakten blev intensiveret i pandemiens første fase, var nogen tættere på end andre.

Wiebke Marie Junks studie er gennemført i ni forskellige europæiske lande og på EU-niveau. 1434 organisationer har deltaget, herunder 304 i Danmark. Tendensen til øget inddragelse under krisen gælder også i undersøgelsens øvrige lande, fra Sverige til Holland, Østrig, Tyskland, Storbritannien, Irland, Italien og Frankrig.  

For at belyse magtforholdene mellem forskellige interessegrupper er ngo’er, erhvervsorganisationer og faglige organisationer blevet opdelt i undersøgelsen. Vinderen af den magtkamp blev de faglige organisationer, også i Danmark, hvor fagbevægelsens adgang til regering og bureaukrati steg markant. Til sammenligning oplevede de danske ngo’er både mindre stigninger og større fald i adgangen til regering og embedsværk.

Mona Striib, som er forbundsformand i FOA, er en af de fagbosser, der har samarbejdet tæt med regeringen om coronahåndteringen. Hun vurderer selv, at hendes kontakt med regeringen blev øget med 80 procent, da krisen brød ud. Der var samtaler med regeringsrepræsentanter og embedsværk flere gange dagligt.   

At de faglige organisationer blev så central en sparringspartner for regeringen, kalder hun naturligt. ”Det har været intenst, men nødvendigt. Vi havde ikke andet valg end at tage fat i den fælles udfordring,” siger hun.  

I krisens anden bølge er der ifølge Mona Striib gået politik i krisehåndteringen, hvilket hun tilskriver en bitter opposition.  

“Det er ærgerligt, at vi ikke længere gør som i første bølge og viser, at det danske folketing kan noget særligt sammen.” 

Også Lizette Risgaard, der er forbundsformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har samarbejdet intensivt med regeringen, siden coronakrisen indtraf. Hun bekræfter, at samarbejdet mellem fagbevægelsen og regeringen har været usædvanlig tæt og intenst. Blandt andet har hun været med til at indgå ti trepartsaftaler, der ”overvejende handler om at beskytte arbejdspladser og virksomheder bedst muligt under krisen”, hvilket er et rekordhøjt antal, som hun skriver i en mail til Mandag Morgen.  

"Enerådig sammen med vennerne” 

Billedet af en ekstraordinært aktiv fagbevægelse under coronakrisen kan Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder for Greenpeace, godt genkende. Regeringen er blevet kaldt enerådig og magtfuldkommen, men for Hagel har det altid handlet om ”enerådighed sammen med vennerne”, som hun formulerer det. Partnerskabet med fagbevægelsen har været en fællesnævner for regeringens politikudvikling, både før og efter coronakrisen brød ud. 

Som repræsentant for en af Danmarks grønne ngo’er opfattede hun forårets aktørinddragelse overvejende positivt. ”Vi havde ret god adgang og var til en del møder med både ministre og embedsfolk,” fortæller hun.  

Den oplevelse stemmer også overens med, at de danske ngo’er i undersøgelsen har fastholdt regeringsadgangen bedre end deres europæiske kolleger. Hagel har selv deltaget i den spørgeskemaundersøgelse, som Wiebke Marie Junks studie er baseret på.  

Ifølge Hagel var der stort momentum under diskussionen om en grøn genstart af økonomien i foråret, men de politiske resultater udeblev. Det tilskriver hun ”den regressive del af fagbevægelsen”, som efter hendes mening har haft en disproportionalt stor indflydelse på, hvilke løsninger der blev til noget. Hagel er med andre ord glad for at blive hørt, men utilfreds med de politiske resultater. 

”De lod os komme og præsentere, men det var nok mere sådan en tjekliste, så de kunne sige, at nu havde de lyttet til de grønne.” 

Men er det ikke fuldstændig efter bogen, at politikerne først lytter til forskellige aktører, og derefter selv beslutter, hvilke argumenter og løsninger de synes er bedst? Er det ikke en del af det at være lobbyist, at man ikke altid formår at overbevise politikeren? 

”Jo, men så skal de også bare være ærlige om, hvem de tager hensyn til, i stedet for at bilde folk ind, at de vil efterleve Parisaftalen og ikke skubbe regningen videre til næste generation. Den retorik kan man ikke fyre af og samtidig negligere klimahensyn, når politikken skal udformes.” 
På Christiansborg er tiltroen til det grønne momentum intakt.  

Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, kan ikke udtale sig på vegne af regeringens ministre, som ikke havde mulighed for at bidrage til denne artikel, men oplever, at ngo’erne har bidraget med vigtige indspil under krisen.  

”Jeg synes også, vi har gjort mange ting for at holde hånden under økonomien på en grøn måde,” siger hun og henviser til klimaaftalen fra juni og boligaftalen fra maj, der fokuserede på energirenoveringer.  

Også Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, føler sig tryg ved, at krisehåndteringen ikke har ”sat sig i murstenen”, som hun udtrykker det. Hun er bekymret for den skævvredne balance mellem organisationerne, men vurderer ikke, at det ”stærke, danske ngo-miljø” vil tage permanent skade.  

”Jeg mener også, regeringen har gjort for lidt for at få en grøn genstart. Og det kan godt være, at de grønne ngo’er ikke mener, de har fået resultater på et aftalepapir endnu. Men vi er hvert fald nogen, der arbejder på det,” siger hun. 

Selv om undersøgelsen erklærer de faglige organisationer for vinder af coronakrisens lobbyindsats, har den øgede inddragelse også kunnet mærkes i det private erhvervsliv. Dansk Erhverv var en af de organisationer, der fra begyndelsen fik fast plads i regeringens corona-enhed og blev en etableret del af de økonomiske genstartsteams og sektorpartnerskaber, som regeringen nedsatte i løbet af krisen. For både politikere og myndigheder var gode råd tiltrængte, fortæller organisationens politiske chef, Dea Donkin, og det medførte en helt anden lydhørhed, end de havde været vant til.  

”Normalt skal vi som erhvervsorganisation gøre os fortjent til regeringens opmærksomhed. Men under krisens første bølge var regeringen afhængig af vores forslag til løsninger og viden om, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre ude i virksomhederne,” siger hun.  

Donkins positive oplevelse af regeringsinddragelsen er også afspejlet i undersøgelsen. Erhvervsorganisationerne havde nemlig tættere adgang før coronakrisen end de andre organisationer. Mens dette forspring blev mindsket under første bølge, var de stadig den organisationstype med mest adgang til regeringskontorerne, da krisen brød ud. 

Strategisk krisehjælp 

Krisetider kalder på benhårde prioriteringer. Wiebke Marie Junks studie viser, at de grønne ngo’er er blandt dem, hvis adgang til beslutningstagerne er begrænset mest i Danmark i sundhedskrisens første fase. Ifølge forskeren er det påfaldende, hvordan hjælpepakker til erhvervslivet er blevet forhandlet hjem uden at skele nævneværdigt til de politiske ambitioner, regeringen og et bredt flertal i Folketinget har på klimaets vegne.  

”Hjælpepakkerne kunne bruges til at sende et signal om, hvad man vil prioritere på længere sigt,” siger Wiebke Marie Junk og nævner blandt andet den grønne omstilling som et område, der kunne tænkes med ind i hjælpepakkerne. 

I begyndelsen af maj blev netop den pointe luftet af Danfoss’ administrerende direktør, Kim Fausing, Rockwool-direktøren Jens Birgersson, Mads Nipper, dengang direktør i Grundfos (i dag hos Ørsted), Concito-formanden Connie Hedegaard, udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) i et fælles debatindlæg i Berlingske. EU’s økonomiske hjælpepakker skulle være ”grønne hele vejen igennem”, som der stod. 

På den måde bliver EU-hjælpepakkerne et langsigtet instrument til at gennemføre politiske mål. Samme strategiske tilgang til hjælpepakker har Junk dog ikke set i den danske debat, og det kan være et resultat af, at de grønne ngo’er halter bagefter de faglige organisationer og erhvervsorganisationerne. Og det er risikabelt, for de store beslutninger, der træffes under en krise, risikerer at påvirke politikken mange år frem.  

Det er Mona Striib ikke enig i. Coronakrisen var først og fremmest en sundhedskrise, som krævede restriktioner. De restriktioner lagde pres på økonomien og arbejdspladserne, og for Mona Striib kom de problemer i første række.  

“Hvis ikke vi havde håndteret krisen ordentligt, så var der netop blevet sat pause på den grønne omstilling,” siger hun. 

Men var krisen ikke også en lejlighed til at tage nogle strategiske beslutninger om sine politiske mål og for eksempel gøre hjælpepakkerne mere grønne? 

”For mig at se er det helt usmageligt. Vi går heller ikke ind og betinger vores bidrag til at løse sundhedskrisen på vores langsigtede politiske mål. Det ville ikke være i orden. Der har helt naturligt været et fokus på, at vi skulle løse krisen først, og så kommer det andet bagefter.” 



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Statskundskabsuddannet fra Aarhus Universitet. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Mette Frederiksen skal til børneeksamen Mette Frederiksen skal til børneeksamen Næste artikel EU laver nye spilleregler for den digitale økonomi EU laver nye spilleregler for den digitale økonomi
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.