Danmarks politiske liv lider af et monumentalt europæisk underskud. Et underskud som Folketingets partier og skiftende regeringer bærer ansvaret for. Tag den aktuelle situation. Europa befinder sig midt i en dyb økonomisk krise, hvis løsning lige nu findes gennem et historisk spring fremad i den europæiske integrationsproces. Men hvad hører man om EU fra statsminister Helle Thorning Schmidt, der oven i købet er aktuel formand for foretagendet? Ingenting.

Danmarks statsminister kan ikke undskylde sig med, at den aktuelle udvikling i Europa styres fra Berlin og Paris. I sidste uge var Thorning selv til europæisk brainstorm hos Merkel på slottet Meseberg nord for Berlin. Det foregik sammen med kollegerne fra Estland og Holland og på samme måde som ledere af en række andre EU-lande også har været det. I går var Thorning på besøg hos Sarkozy i Paris. Men heller ikke herfra fik danskerne noget synderligt indblik i, hvad det er, statsministeren går og taler med sine europæiske kolleger om.

Merkel taler åbent om, at Europa skal være en føderation med en regulær regering i Bruxelles, et fuldt ansvarligt parlament og EU-domstolen som Højesteret. En anden magtfuld europæisk stemme, Frankrigs arbejdsgiverformand Laurence Parisot, taler for, at EU skal forandres til Europas Forenede Stater. Hun mener at manglende europæisk integration skader Europas konkurrenceevne, og at selv et stort land som Frankrig bliver irrelevant i global sammenhæng, hvis ikke man agerer sammen med sine partnere i en ægte europæisk føderation.

”Europa må turde føderalismen [… ]Over for Kina, Indien, Brasilien og et USA, der vender ryggen til Atlanterhavet for at skue ud over Stillehavet, er kun det europæiske niveau relevant [...] Vi må udvikle Europas Forenede Stater,” hedder det oplægget fra Parisot og de franske arbejdsgivere i MEDEF, der ligesom Dansk Industri er medlem af BusinessEurope.

Både statsministeren og økonomiminister Margrethe Vestager holder derimod danskerne hen i uvidenhed om hvordan EU skal udvikle sig i de kommende ti år. Og det er sandsynligvis den mest afgørende udvikling for danskerne overhovedet.

Når Thorning er til topmøde i Bruxelles om finanspagten, handler det mest af alt om, hvordan Danmark kan slippe uden om at blive omfattet af en eventuel bødestraf til budgetsyndere. Og når EU-Kommissionen påpeger, at den private gældssætning i Danmark er faretruende, forsvarer Vestager sig i samme stil som Claus Hjort Frederiksen og Brian Mikkelsen med, at danskerne har mange penge på deres private pensionsopsparinger.

Hvis Thorning og Vestager nogensinde skal gøre sig forhåbninger om at tage et opgør med de danske EU-forbehold, kan det ikke nytte, at man som nytiltrådt regering med et komfortabelt Europa-politisk flertal i ryggen ikke tør involvere befolkningen i en seriøs og visionær debat om, hvordan Europa og dermed Danmark bedst ruster sig til den globale konkurrence. Hvis ikke de to – efter eget udsagn overbeviste europæere – engagerer den danske befolkning i den aktuelle politiske udvikling i Europa, vil EU-modstandere med rette kunne beskylde den aktuelle regering for at have holde vælgerne hen i uvidenhed.

Man kunne fokusere på, at EU giver Danmark en merværdi i form af en øget suverænitet på den globale scene. At EU er den eneste vej ud i verden for Danmarks nationale ambition om at bidrage til den grønne omstilling af verdensøkonomien.

Men i stedet lader statsministeren og økonomiministeren underskuddet i danskernes viden om Europa vokse. Befolkningen fyldes af medierne med unuancerede grædekonehistorier om, hvordan Merkel og de stygge teknokrater i Bruxelles presser de stakkels grækere i armene på landets højre- og venstrerabiate partier. Eller om hvor dovne og uduelige de kriseramte grækere ifølge nordeuropæiske højrepopulister skulle være.

Det ville være klædeligt, hvis Danmarks ansvarlige politikere påtog sig deres del af ansvaret for, at Europa kommer stærkere og mere samlet ud af den aktuelle krise. Men det forudsætter, at man tør tale om Europa.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.