Danmark jager Brexit-lunser

Dansk erhvervsliv ser konkrete muligheder for at profitere af den britiske udtræden af EU. De økonomiske og handelspolitiske konsekvenser af Brexit bliver mere opfattende, end selv de mest højrøstede EU-tilhængere advarede om før afstemningen. Dansk Erhverv er bekymret over stigende protektionisme i Europa og USA.

Mindre bureaukrati, mere frihandel og større national suverænitet. Det var nogle af de britiske EU-modstanderes stærkeste ønsker, da de 23. juni sendte et chok gennem hele den vestlige verden ved at stemme Storbritannien ud af EU. Men det får de ikke. Tværtimod vil briterne – i hvert fald i de kommende 3-5 år – opleve mere bureaukrati, mindre frihandel og dybest set også mindre reel national økonomisk suverænitet.

I første omgang vil briterne konstatere, at Brexit-afgørelsen tvinger deres regering i London til at investere store summer i etableringen af et nyt og omfattende embedsmandsapparat. Hundredvis af nyansatte og højt betalte embedsmænd i Whitehall, Londons svar på Slotsholmen, skal i de kommende år forberede den britiske regerings håndtering af den stribe af komplicerede forhandlinger, som har vist sig nødvendige for at vikle landet ud af dets EU-medlemskab. Således skal Theresa Mays regering ifølge en analyse fra den anerkendte London-tænketank Centre for European Reform i de kommende år håndtere ikke færre end seks tunge internationale forhandlingskomplekser. Se tekstboks under artiklen.

Samtidig vil britisk erhvervsliv konkret opleve mere bureaukrati, mindre frihandel og en skarp konkurrence fra aktører i de EU-lande, som man hidtil har været i alliance med. Det ekstra bureaukrati vil komme, i takt med at britiske virksomheder skal overgå til de nye sæt af detaljerede handelspolitiske spilleregler, som skal blive resultatet af de kommende års forhandlinger.

Inden den nye bølge af administrative retningslinjer rammer de britiske virksomheder, skal disse leve med den betydelige usikkerhed, som Brexit-afgørelsen har givet anledning til.

Mens politikere og erhvervsledere over hele Europa begræder den britiske beslutning om at forlade EU, står det klart, at briterne ikke skal regne med hverken følsomhed eller barmhjertighed i det evige hesteprangermarked, som det europæiske samarbejde først og fremmest er.

Således er regeringer, erhvervsorganisationer og virksomheder i Danmark og alle andre EU-lande allerede nu i fuld gang med at sondere, hvilke fordele man kan sikre sig i forbindelse med de forandringer, Brexit vil føre med sig. Grossister lurer på, om der er attraktive importforretninger til EU, der er gået via Storbritannien, og som nu vil blive tvunget til at gå gennem et EU-land. Fiskere og vindmølleproducenter studerer silde- og klimakvoter. Og erhvervsorganisationer lurer på, om der er mere langsigtede fordele at høste i kølvandet på Storbritanniens udmeldelse af EU efter 43 års medlemskab. Flere af Mandag Morgens kilder bruger ord som ’gribbe’, ’ligrøveri’ og ’strandhugst’, når de beskriver den situation, der hersker i øjeblikket.

I Danmark sidder man absolut ikke på gulerødderne, når det handler om at kortlægge og prioritere muligheder og udfordringer i forbindelse med Brexit. Allerede dagen efter den britiske afstemning meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen ville nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe – en såkaldt Brexit-taskforce. Se boks. Taskforcen skal have sit tredje møde i denne uge, og de danske erhvervsorganisationer er i fuld gang med at orientere sig blandt deres medlemmer om, hvor skoen trykker.

Taskforce skal sikre danske Brexit-interesser

”Vi har aldrig tidligere haft så mange henvendelser fra vore medlemmer om handelspolitik og EU-anliggender, som vi har haft siden 23. juni,” fortæller Kasper Ernest, chef for EU og internationale forhold i Dansk Erhverv.

De mange henvendelser handler typisk om detaljerede spørgsmål om de licenser, tariffer og standarder, som de handelspolitiske aftaler, der ofte omtales i brede ideologiske vendinger, i virkeligheden består af. Virksomhederne forsøger at skaffe sig klarhed over, hvordan lige præcis deres forretning vil blive påvirket af de ændringer, som ingen endnu kan sige ret meget om. Andre danske aktører har spottet større og mere iøjefaldende lunser at gå efter i forbindelse med Brexit. Det gælder ikke mindst den danske medicinalindustri.

Danske går efter pharma-juvel

Det europæiske lægemiddelagentur, European Medicines Agency, EMA, har i dag til huse på Churchill Place i Canary Wharf-bydelen i London. Hvis det står til Lægemiddelindustriforeningen, LIF, skal denne vigtige europæiske institution i fremtiden have til huse i Ørestaden eller på en anden passende adresse i Københavnsområdet.

”EMA er en ekstremt vigtig institution, hvor man godkender ny medicin, overvåger brugen af medicinen og tænker tanker om fremtidens medicinalindustri. Hertil kommer, at flere end 30 arbejdsgrupper med deltagere fra hele Europa mødes jævnligt i EMA. Det vil være en supergod ting for København og Danmark at få EMA til Danmark. Det vil styrke vores i forvejen stærke life science cluster,” siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, LIF.

EMA beskæftiger 980 personer, hvoraf hovedparten er højtlønnede life science-eksperter fra hele Europa. Flytningen af det europæiske lægemiddelagentur til København vil være endnu et vækstboost til den danske hovedstad i almindelighed – og til Danmarks globalt ambitiøse medicinalindustri i særdeleshed.

Flytningen af EMA vil ske, inden Storbritannien formelt forlader EU-samarbejdet. Selvom dette ikke kommer til at ske før om tidligst tre år, er den danske medicinalindustri ifølge Henrik Vestergaard allerede i fuld gang med at bygge en solid case for København som værtsby for det europæiske lægemiddelagentur. Han opfordrer i den forbindelse både kommunale, regionale og statslige aktører til at se positivt på de bestræbelser, som Lægemiddelindustriforeningen allerede har sat sig i spidsen for.

”Det er klart, at regeringen skal have tid til at danne sig et overblik over, hvordan man skal prioritere de danske mærkesager i forbindelse med de kommende Brexit-forhandlinger. Men det er da klart, at vi håber på, at man fra politisk side vil støtte vores bestræbelser på at få EMA til København,” siger Vestergaard, der også peger på, at eksempelvis hotellerne og restauratørerne vil have stor interesse i, at EMA kommer til København i kraft af de mange arbejdsgruppemøder, der kaster betydelige hotel- og restaurationsomsætning af sig.

Vestergaard er godt klar over, at konkurrencen om det omsværmede EU-agentur bliver hård. Således har byer som Milano, Dublin, Madrid og Stockholm også været på banen med budskaber om, at de meget gerne vil huse det europæiske lægemiddelagentur. Nogle af byerne har allerede deres regerings opbakning, mens det i andre byer ligesom i København i første omgang er erhvervsorganisationer, der har meldt sig på banen i kampen om den lokkende Brexit-godbid.

Det kommende slagsmål om EU’s medicinalagentur er blot et blandt mange eksempler på den udvikling, der blev skudt i gang, da briterne 23. juni stemte for at forlade EU. Inden for finanssektoren har byer som Paris, Amsterdam, Frankfurt og Dublin travlt med at gøre sig lækre over for finansielle virksomheder, der ser sig nødsaget til at placere forretningsområder i et EU-land for fortsat at kunne nyde godt af reglerne i EU’s indre marked.

På samme måde er EU-lande, byer, regioner og store aktører inden for en stribe af erhvervssektorer i færd med at gøre sig klar til den nye virkelighed, som Storbritanniens udmeldelse af EU vil føre med sig. Danske landbrugseksportører, fiskere, vindmølleproducenter og mange andre regner allerede på, hvad Storbritanniens udmeldelse af EU kommer til at betyde på deres område. Og på hvordan man skal forsøge at påvirke de kommende udtrædelsesforhandlinger på en sådan måde, at slutresultatet er det mest fordelagtige for ens egne virksomheder eller industri.

”Det er et meget kompliceret forløb, vi står foran, og det berører potentielt en meget lang række virksomheder. Den kommende omlægning af handelsrelationerne åbner nye muligheder og risici for danske virksomheder, og dem forsøger vi allerede nu at kortlægge sammen med vores medlemsvirksomheder,” siger Kasper Ernest, leder af afdelingen for EU og internationale anliggender i Dansk Erhverv.

Ernest nævner et eksempel vedrørende en stor import fra Thailand til Storbritannien af kyllingekød, som man så har distribueret videre til resten af EU. Sådan vil det ikke længere kunne foregå, og enten må den britiske import flytte sin forretning til et andet EU-land, eller også kan en europæisk konkurrent måske se sit snit til at skaffe sig ekstra omsætning i forretningen.

Brexit rammer hårdere end ventet

Der foreligger endnu ikke hårde tal for perioden efter afstemningen. Men alle indikatorer fra markedsanalytikere peger i retning af, at Storbritannien er på vej ind i en økonomisk nedtur på størrelse med den, man oplevede i 2009. Både i byggebranchen, industrien og servicesektorerne melder virksomhederne om lavere forestående aktivitet.

”Den britiske økonomi har lidt under en følelsesbetonet reaktion på Brexit-resultatet. Man har oplevet et pludseligt tab af tillid,” lød det således i sidste uge fra Chris Williamson, der er cheføkonom i analysevirksomheden Markit. De svagere udsigter for den britiske økonomi blev kraftigt understreget, da Bank of England i torsdags sænkede renten til det laveste niveau i flere hundred år og samtidig reducerede sit vækstskøn for økonomien markant.

Hos Dansk Erhverv giver den aktuelle politiske udvikling i både Europa og USA anledning til bekymring, når det gælder frihandel. Alt tyder på, at både EU’s færdigforhandlede frihandelsaftale med Canada og den ikke færdigforhandlede aftale med USA – den såkaldte TTIP – er løbet på politisk grund, som det bliver svært at komme fri af i en overskuelig fremtid.

”Frihandel giver helt uomtvisteligt en større samfundsøkonomikage. Hvordan man skal fordele den kage, er et andet spørgsmål, som andre må tage sig af. Men vi ser helt klart en tendens til mere politisk modstand mod frihandel både i Europa og USA. Det er bekymrende,” siger Kasper Ernest.

I Lægemiddelindustriforeningen håber Henrik Vestergaard, at EU og Storbritannien vil være i stand til at sikre så fri handel som overhovedet muligt mellem de to handelspolitiske aktører.

”Vores udgangspunkt er helt klart, at samarbejdet mellem EU og Storbritannien bør fungere så ’sømløst’ som muligt i fremtiden. Storbritannien er et centralt land i den globale medicinalindustri, ikke mindst i kraft af landets verdensklasseuniversiteter,” siger Henrik Vestergaard.

Vestergaard tilslutter sig analysen fra Dansk Erhverv i retning af, at der er stadig større politisk modstand mod både frihandel og EU-samarbejdet.

”Vi har ikke hidtil i LIF haft nogen specifik politik i forhold til EU-samarbejdet. Men man kan ikke udelukke, at det er noget, vi kommer til at se på i fremtiden. Det står i hvert fald klart, at EU’s indre marked er helt afgørende for både den danske og den globale medicinalindustri,” siger Henrik Vestergaard.

Ifølge Kasper Ernest udgør den britiske udmeldelse af EU en helt unik og ikke tidligere set begivenhed i det globale handelspolitiske samarbejde. Det skyldes ikke mindst, at globaliseringen og de internationale handelssamkvem har gennemgået en veritabel revolution i de seneste tiår, hvor EU-landene har overladt handelspolitikken til EU. I samme takt som EU’s medlemslande har skaffet sig af med sine nationale handelspolitiske eksperter, fordi man har overladt opgaven til Bruxelles, er den internationale samhandel eksploderet.

Briterne skal lande mindst seks store aftaler

Den britiske befolknings beslutning om at forlade EU sender den nye regering i London på overarbejde. Ifølge EU-eksperten Charles Grant ved Centre for European Reform i London skal Theresa Mays regering i de kommende måneder og år håndtere følgende seks omfattende forhandlinger.


  1. Udmeldelsen af EU. Selve udmeldelsen af EU bliver et omfattende og stærkt detaljeret forhandlingskompleks, der påvirker stort set alle hjørner af den britiske statsadministration fra landbrug og energi over forskning til pensioner til EU-ansatte briter, EU-støtte til britiske infrastrukturprojekter og samarbejde om terrorbekæmpelse. En endelig aftale ventes tidligst i 2019.

  2. Ny handelsaftale med EU. Storbritanniens samhandel med EU i fremtiden skal reguleres af en helt ny handelsaftale. Briternes klare ønske om at begrænse adgangen for arbejdskraft fra andre EU-lande blokerer for, at briterne kan få uhindret adgang til EU’s indre marked. Ifølge Grant kan denne aftale bedst sammenlignes med den frihandelsaftale med Canada, som parterne brugte fem år – 2009-2014 – på at forhandle færdig. Aftalen er dog ikke trådt i kraft, da den endnu ikke er ratificeret af EU’s medlemslande.

  3. En midlertidig handelsaftale med EU. Da den ovenstående aftale med den aktuelle tidsplan ikke vil være færdig, når Brexit bliver en realitet, skal der indgås en midlertidig aftale om de handelsmæssige relationer i den mellemliggende periode.

  4. En ny aftale om selvstændigt britisk medlemskab af WTO. Storbritannien er medlem af WTO via EU. Nu skal landet være selvstændigt medlem af WTO, hvilket først kan ske, efter at Storbritannien er trådt ud af EU. Storbritanniens betingelser for at optræde på egen hånd i WTO skal godkendes af alle 163 WTO-medlemslande.

  5. Selvstændige britiske handelsaftaler med lande, der har frihandelsaftaler med EU. EU har handelsaftaler med i alt 53 lande tredjelande – herunder Algeriet, Sydkorea, Singapore, Israel, Mexico og Vietnam. Nu skal Storbritannien have selvstændige handelspolitiske relationer til alle disse lande. Ifølge Grant vil de fleste lande være ’venligtsindede’ over for briterne, men modstridende industrispecifikke interesser landene imellem skal ikke desto mindre overvindes.

  6. Aftale med EU om sikkerhedspolitik og udenrigspolitik, retligt samarbejde, antiterror, efterretningsvirksomhed. Ud over de handelspolitiske relationer skal Storbritannien og EU også have en aftale om, hvordan man i fremtiden arbejder sammen om udenrigs- og sikkerhedspolitik, politi- og retsvæsen, terrorbekæmpelse, civilt beredskab og andre relaterede emner. Her er Storbritannien i en styrkeposition som en stærk militær, diplomatisk og efterretningsmæssig nation. Men det kan være farligt at bruge styrkerne på disse områder i forhandlingerne om handelsrelationer, advarer Grant.

 

Forrige artikel Nyt kontrolregime: Finanstilsynet advarer om risiko i pensionsselskaber Nyt kontrolregime: Finanstilsynet advarer om risiko i pensionsselskaber Næste artikel AL: ”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv” AL: ”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv”
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.