Danmark jager Brexit-lunser

Dansk erhvervsliv ser konkrete muligheder for at profitere af den britiske udtræden af EU. De økonomiske og handelspolitiske konsekvenser af Brexit bliver mere opfattende, end selv de mest højrøstede EU-tilhængere advarede om før afstemningen. Dansk Erhverv er bekymret over stigende protektionisme i Europa og USA.

Mindre bureaukrati, mere frihandel og større national suverænitet. Det var nogle af de britiske EU-modstanderes stærkeste ønsker, da de 23. juni sendte et chok gennem hele den vestlige verden ved at stemme Storbritannien ud af EU. Men det får de ikke. Tværtimod vil briterne – i hvert fald i de kommende 3-5 år – opleve mere bureaukrati, mindre frihandel og dybest set også mindre reel national økonomisk suverænitet.

I første omgang vil briterne konstatere, at Brexit-afgørelsen tvinger deres regering i London til at investere store summer i etableringen af et nyt og omfattende embedsmandsapparat. Hundredvis af nyansatte og højt betalte embedsmænd i Whitehall, Londons svar på Slotsholmen, skal i de kommende år forberede den britiske regerings håndtering af den stribe af komplicerede forhandlinger, som har vist sig nødvendige for at vikle landet ud af dets EU-medlemskab. Således skal Theresa Mays regering ifølge en analyse fra den anerkendte London-tænketank Centre for European Reform i de kommende år håndtere ikke færre end seks tunge internationale forhandlingskomplekser. Se tekstboks under artiklen.

Samtidig vil britisk erhvervsliv konkret opleve mere bureaukrati, mindre frihandel og en skarp konkurrence fra aktører i de EU-lande, som man hidtil har været i alliance med. Det ekstra bureaukrati vil komme, i takt med at britiske virksomheder skal overgå til de nye sæt af detaljerede handelspolitiske spilleregler, som skal blive resultatet af de kommende års forhandlinger.

Inden den nye bølge af administrative retningslinjer rammer de britiske virksomheder, skal disse leve med den betydelige usikkerhed, som Brexit-afgørelsen har givet anledning til.

Mens politikere og erhvervsledere over hele Europa begræder den britiske beslutning om at forlade EU, står det klart, at briterne ikke skal regne med hverken følsomhed eller barmhjertighed i det evige hesteprangermarked, som det europæiske samarbejde først og fremmest er.

Således er regeringer, erhvervsorganisationer og virksomheder i Danmark og alle andre EU-lande allerede nu i fuld gang med at sondere, hvilke fordele man kan sikre sig i forbindelse med de forandringer, Brexit vil føre med sig. Grossister lurer på, om der er attraktive importforretninger til EU, der er gået via Storbritannien, og som nu vil blive tvunget til at gå gennem et EU-land. Fiskere og vindmølleproducenter studerer silde- og klimakvoter. Og erhvervsorganisationer lurer på, om der er mere langsigtede fordele at høste i kølvandet på Storbritanniens udmeldelse af EU efter 43 års medlemskab. Flere af Mandag Morgens kilder bruger ord som ’gribbe’, ’ligrøveri’ og ’strandhugst’, når de beskriver den situation, der hersker i øjeblikket.

I Danmark sidder man absolut ikke på gulerødderne, når det handler om at kortlægge og prioritere muligheder og udfordringer i forbindelse med Brexit. Allerede dagen efter den britiske afstemning meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen ville nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe – en såkaldt Brexit-taskforce. Se boks. Taskforcen skal have sit tredje møde i denne uge, og de danske erhvervsorganisationer er i fuld gang med at orientere sig blandt deres medlemmer om, hvor skoen trykker.

Taskforce skal sikre danske Brexit-interesser

”Vi har aldrig tidligere haft så mange henvendelser fra vore medlemmer om handelspolitik og EU-anliggender, som vi har haft siden 23. juni,” fortæller Kasper Ernest, chef for EU og internationale forhold i Dansk Erhverv.

De mange henvendelser handler typisk om detaljerede spørgsmål om de licenser, tariffer og standarder, som de handelspolitiske aftaler, der ofte omtales i brede ideologiske vendinger, i virkeligheden består af. Virksomhederne forsøger at skaffe sig klarhed over, hvordan lige præcis deres forretning vil blive påvirket af de ændringer, som ingen endnu kan sige ret meget om. Andre danske aktører har spottet større og mere iøjefaldende lunser at gå efter i forbindelse med Brexit. Det gælder ikke mindst den danske medicinalindustri.

Danske går efter pharma-juvel

Det europæiske lægemiddelagentur, European Medicines Agency, EMA, har i dag til huse på Churchill Place i Canary Wharf-bydelen i London. Hvis det står til Lægemiddelindustriforeningen, LIF, skal denne vigtige europæiske institution i fremtiden have til huse i Ørestaden eller på en anden passende adresse i Københavnsområdet.

”EMA er en ekstremt vigtig institution, hvor man godkender ny medicin, overvåger brugen af medicinen og tænker tanker om fremtidens medicinalindustri. Hertil kommer, at flere end 30 arbejdsgrupper med deltagere fra hele Europa mødes jævnligt i EMA. Det vil være en supergod ting for København og Danmark at få EMA til Danmark. Det vil styrke vores i forvejen stærke life science cluster,” siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, LIF.

EMA beskæftiger 980 personer, hvoraf hovedparten er højtlønnede life science-eksperter fra hele Europa. Flytningen af det europæiske lægemiddelagentur til København vil være endnu et vækstboost til den danske hovedstad i almindelighed – og til Danmarks globalt ambitiøse medicinalindustri i særdeleshed.

Flytningen af EMA vil ske, inden Storbritannien formelt forlader EU-samarbejdet. Selvom dette ikke kommer til at ske før om tidligst tre år, er den danske medicinalindustri ifølge Henrik Vestergaard allerede i fuld gang med at bygge en solid case for København som værtsby for det europæiske lægemiddelagentur. Han opfordrer i den forbindelse både kommunale, regionale og statslige aktører til at se positivt på de bestræbelser, som Lægemiddelindustriforeningen allerede har sat sig i spidsen for.

”Det er klart, at regeringen skal have tid til at danne sig et overblik over, hvordan man skal prioritere de danske mærkesager i forbindelse med de kommende Brexit-forhandlinger. Men det er da klart, at vi håber på, at man fra politisk side vil støtte vores bestræbelser på at få EMA til København,” siger Vestergaard, der også peger på, at eksempelvis hotellerne og restauratørerne vil have stor interesse i, at EMA kommer til København i kraft af de mange arbejdsgruppemøder, der kaster betydelige hotel- og restaurationsomsætning af sig.

Vestergaard er godt klar over, at konkurrencen om det omsværmede EU-agentur bliver hård. Således har byer som Milano, Dublin, Madrid og Stockholm også været på banen med budskaber om, at de meget gerne vil huse det europæiske lægemiddelagentur. Nogle af byerne har allerede deres regerings opbakning, mens det i andre byer ligesom i København i første omgang er erhvervsorganisationer, der har meldt sig på banen i kampen om den lokkende Brexit-godbid.

Det kommende slagsmål om EU’s medicinalagentur er blot et blandt mange eksempler på den udvikling, der blev skudt i gang, da briterne 23. juni stemte for at forlade EU. Inden for finanssektoren har byer som Paris, Amsterdam, Frankfurt og Dublin travlt med at gøre sig lækre over for finansielle virksomheder, der ser sig nødsaget til at placere forretningsområder i et EU-land for fortsat at kunne nyde godt af reglerne i EU’s indre marked.

På samme måde er EU-lande, byer, regioner og store aktører inden for en stribe af erhvervssektorer i færd med at gøre sig klar til den nye virkelighed, som Storbritanniens udmeldelse af EU vil føre med sig. Danske landbrugseksportører, fiskere, vindmølleproducenter og mange andre regner allerede på, hvad Storbritanniens udmeldelse af EU kommer til at betyde på deres område. Og på hvordan man skal forsøge at påvirke de kommende udtrædelsesforhandlinger på en sådan måde, at slutresultatet er det mest fordelagtige for ens egne virksomheder eller industri.

”Det er et meget kompliceret forløb, vi står foran, og det berører potentielt en meget lang række virksomheder. Den kommende omlægning af handelsrelationerne åbner nye muligheder og risici for danske virksomheder, og dem forsøger vi allerede nu at kortlægge sammen med vores medlemsvirksomheder,” siger Kasper Ernest, leder af afdelingen for EU og internationale anliggender i Dansk Erhverv.

Ernest nævner et eksempel vedrørende en stor import fra Thailand til Storbritannien af kyllingekød, som man så har distribueret videre til resten af EU. Sådan vil det ikke længere kunne foregå, og enten må den britiske import flytte sin forretning til et andet EU-land, eller også kan en europæisk konkurrent måske se sit snit til at skaffe sig ekstra omsætning i forretningen.

Brexit rammer hårdere end ventet

Der foreligger endnu ikke hårde tal for perioden efter afstemningen. Men alle indikatorer fra markedsanalytikere peger i retning af, at Storbritannien er på vej ind i en økonomisk nedtur på størrelse med den, man oplevede i 2009. Både i byggebranchen, industrien og servicesektorerne melder virksomhederne om lavere forestående aktivitet.

”Den britiske økonomi har lidt under en følelsesbetonet reaktion på Brexit-resultatet. Man har oplevet et pludseligt tab af tillid,” lød det således i sidste uge fra Chris Williamson, der er cheføkonom i analysevirksomheden Markit. De svagere udsigter for den britiske økonomi blev kraftigt understreget, da Bank of England i torsdags sænkede renten til det laveste niveau i flere hundred år og samtidig reducerede sit vækstskøn for økonomien markant.

Hos Dansk Erhverv giver den aktuelle politiske udvikling i både Europa og USA anledning til bekymring, når det gælder frihandel. Alt tyder på, at både EU’s færdigforhandlede frihandelsaftale med Canada og den ikke færdigforhandlede aftale med USA – den såkaldte TTIP – er løbet på politisk grund, som det bliver svært at komme fri af i en overskuelig fremtid.

”Frihandel giver helt uomtvisteligt en større samfundsøkonomikage. Hvordan man skal fordele den kage, er et andet spørgsmål, som andre må tage sig af. Men vi ser helt klart en tendens til mere politisk modstand mod frihandel både i Europa og USA. Det er bekymrende,” siger Kasper Ernest.

I Lægemiddelindustriforeningen håber Henrik Vestergaard, at EU og Storbritannien vil være i stand til at sikre så fri handel som overhovedet muligt mellem de to handelspolitiske aktører.

”Vores udgangspunkt er helt klart, at samarbejdet mellem EU og Storbritannien bør fungere så ’sømløst’ som muligt i fremtiden. Storbritannien er et centralt land i den globale medicinalindustri, ikke mindst i kraft af landets verdensklasseuniversiteter,” siger Henrik Vestergaard.

Vestergaard tilslutter sig analysen fra Dansk Erhverv i retning af, at der er stadig større politisk modstand mod både frihandel og EU-samarbejdet.

”Vi har ikke hidtil i LIF haft nogen specifik politik i forhold til EU-samarbejdet. Men man kan ikke udelukke, at det er noget, vi kommer til at se på i fremtiden. Det står i hvert fald klart, at EU’s indre marked er helt afgørende for både den danske og den globale medicinalindustri,” siger Henrik Vestergaard.

Ifølge Kasper Ernest udgør den britiske udmeldelse af EU en helt unik og ikke tidligere set begivenhed i det globale handelspolitiske samarbejde. Det skyldes ikke mindst, at globaliseringen og de internationale handelssamkvem har gennemgået en veritabel revolution i de seneste tiår, hvor EU-landene har overladt handelspolitikken til EU. I samme takt som EU’s medlemslande har skaffet sig af med sine nationale handelspolitiske eksperter, fordi man har overladt opgaven til Bruxelles, er den internationale samhandel eksploderet.

Briterne skal lande mindst seks store aftaler

Den britiske befolknings beslutning om at forlade EU sender den nye regering i London på overarbejde. Ifølge EU-eksperten Charles Grant ved Centre for European Reform i London skal Theresa Mays regering i de kommende måneder og år håndtere følgende seks omfattende forhandlinger.


  1. Udmeldelsen af EU. Selve udmeldelsen af EU bliver et omfattende og stærkt detaljeret forhandlingskompleks, der påvirker stort set alle hjørner af den britiske statsadministration fra landbrug og energi over forskning til pensioner til EU-ansatte briter, EU-støtte til britiske infrastrukturprojekter og samarbejde om terrorbekæmpelse. En endelig aftale ventes tidligst i 2019.

  2. Ny handelsaftale med EU. Storbritanniens samhandel med EU i fremtiden skal reguleres af en helt ny handelsaftale. Briternes klare ønske om at begrænse adgangen for arbejdskraft fra andre EU-lande blokerer for, at briterne kan få uhindret adgang til EU’s indre marked. Ifølge Grant kan denne aftale bedst sammenlignes med den frihandelsaftale med Canada, som parterne brugte fem år – 2009-2014 – på at forhandle færdig. Aftalen er dog ikke trådt i kraft, da den endnu ikke er ratificeret af EU’s medlemslande.

  3. En midlertidig handelsaftale med EU. Da den ovenstående aftale med den aktuelle tidsplan ikke vil være færdig, når Brexit bliver en realitet, skal der indgås en midlertidig aftale om de handelsmæssige relationer i den mellemliggende periode.

  4. En ny aftale om selvstændigt britisk medlemskab af WTO. Storbritannien er medlem af WTO via EU. Nu skal landet være selvstændigt medlem af WTO, hvilket først kan ske, efter at Storbritannien er trådt ud af EU. Storbritanniens betingelser for at optræde på egen hånd i WTO skal godkendes af alle 163 WTO-medlemslande.

  5. Selvstændige britiske handelsaftaler med lande, der har frihandelsaftaler med EU. EU har handelsaftaler med i alt 53 lande tredjelande – herunder Algeriet, Sydkorea, Singapore, Israel, Mexico og Vietnam. Nu skal Storbritannien have selvstændige handelspolitiske relationer til alle disse lande. Ifølge Grant vil de fleste lande være ’venligtsindede’ over for briterne, men modstridende industrispecifikke interesser landene imellem skal ikke desto mindre overvindes.

  6. Aftale med EU om sikkerhedspolitik og udenrigspolitik, retligt samarbejde, antiterror, efterretningsvirksomhed. Ud over de handelspolitiske relationer skal Storbritannien og EU også have en aftale om, hvordan man i fremtiden arbejder sammen om udenrigs- og sikkerhedspolitik, politi- og retsvæsen, terrorbekæmpelse, civilt beredskab og andre relaterede emner. Her er Storbritannien i en styrkeposition som en stærk militær, diplomatisk og efterretningsmæssig nation. Men det kan være farligt at bruge styrkerne på disse områder i forhandlingerne om handelsrelationer, advarer Grant.

 

Forrige artikel Nyt kontrolregime: Finanstilsynet advarer om risiko i pensionsselskaber Nyt kontrolregime: Finanstilsynet advarer om risiko i pensionsselskaber Næste artikel AL: ”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv” AL: ”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv”
Trump har bedøvet os

Trump har bedøvet os

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.