Danmark jager Brexit-lunser

Dansk erhvervsliv ser konkrete muligheder for at profitere af den britiske udtræden af EU. De økonomiske og handelspolitiske konsekvenser af Brexit bliver mere opfattende, end selv de mest højrøstede EU-tilhængere advarede om før afstemningen. Dansk Erhverv er bekymret over stigende protektionisme i Europa og USA.

Mindre bureaukrati, mere frihandel og større national suverænitet. Det var nogle af de britiske EU-modstanderes stærkeste ønsker, da de 23. juni sendte et chok gennem hele den vestlige verden ved at stemme Storbritannien ud af EU. Men det får de ikke. Tværtimod vil briterne – i hvert fald i de kommende 3-5 år – opleve mere bureaukrati, mindre frihandel og dybest set også mindre reel national økonomisk suverænitet.

I første omgang vil briterne konstatere, at Brexit-afgørelsen tvinger deres regering i London til at investere store summer i etableringen af et nyt og omfattende embedsmandsapparat. Hundredvis af nyansatte og højt betalte embedsmænd i Whitehall, Londons svar på Slotsholmen, skal i de kommende år forberede den britiske regerings håndtering af den stribe af komplicerede forhandlinger, som har vist sig nødvendige for at vikle landet ud af dets EU-medlemskab. Således skal Theresa Mays regering ifølge en analyse fra den anerkendte London-tænketank Centre for European Reform i de kommende år håndtere ikke færre end seks tunge internationale forhandlingskomplekser. Se tekstboks under artiklen.

Samtidig vil britisk erhvervsliv konkret opleve mere bureaukrati, mindre frihandel og en skarp konkurrence fra aktører i de EU-lande, som man hidtil har været i alliance med. Det ekstra bureaukrati vil komme, i takt med at britiske virksomheder skal overgå til de nye sæt af detaljerede handelspolitiske spilleregler, som skal blive resultatet af de kommende års forhandlinger.

Inden den nye bølge af administrative retningslinjer rammer de britiske virksomheder, skal disse leve med den betydelige usikkerhed, som Brexit-afgørelsen har givet anledning til.

Mens politikere og erhvervsledere over hele Europa begræder den britiske beslutning om at forlade EU, står det klart, at briterne ikke skal regne med hverken følsomhed eller barmhjertighed i det evige hesteprangermarked, som det europæiske samarbejde først og fremmest er.

Således er regeringer, erhvervsorganisationer og virksomheder i Danmark og alle andre EU-lande allerede nu i fuld gang med at sondere, hvilke fordele man kan sikre sig i forbindelse med de forandringer, Brexit vil føre med sig. Grossister lurer på, om der er attraktive importforretninger til EU, der er gået via Storbritannien, og som nu vil blive tvunget til at gå gennem et EU-land. Fiskere og vindmølleproducenter studerer silde- og klimakvoter. Og erhvervsorganisationer lurer på, om der er mere langsigtede fordele at høste i kølvandet på Storbritanniens udmeldelse af EU efter 43 års medlemskab. Flere af Mandag Morgens kilder bruger ord som ’gribbe’, ’ligrøveri’ og ’strandhugst’, når de beskriver den situation, der hersker i øjeblikket.

I Danmark sidder man absolut ikke på gulerødderne, når det handler om at kortlægge og prioritere muligheder og udfordringer i forbindelse med Brexit. Allerede dagen efter den britiske afstemning meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen ville nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe – en såkaldt Brexit-taskforce. Se boks. Taskforcen skal have sit tredje møde i denne uge, og de danske erhvervsorganisationer er i fuld gang med at orientere sig blandt deres medlemmer om, hvor skoen trykker.

Taskforce skal sikre danske Brexit-interesser

”Vi har aldrig tidligere haft så mange henvendelser fra vore medlemmer om handelspolitik og EU-anliggender, som vi har haft siden 23. juni,” fortæller Kasper Ernest, chef for EU og internationale forhold i Dansk Erhverv.

De mange henvendelser handler typisk om detaljerede spørgsmål om de licenser, tariffer og standarder, som de handelspolitiske aftaler, der ofte omtales i brede ideologiske vendinger, i virkeligheden består af. Virksomhederne forsøger at skaffe sig klarhed over, hvordan lige præcis deres forretning vil blive påvirket af de ændringer, som ingen endnu kan sige ret meget om. Andre danske aktører har spottet større og mere iøjefaldende lunser at gå efter i forbindelse med Brexit. Det gælder ikke mindst den danske medicinalindustri.

Danske går efter pharma-juvel

Det europæiske lægemiddelagentur, European Medicines Agency, EMA, har i dag til huse på Churchill Place i Canary Wharf-bydelen i London. Hvis det står til Lægemiddelindustriforeningen, LIF, skal denne vigtige europæiske institution i fremtiden have til huse i Ørestaden eller på en anden passende adresse i Københavnsområdet.

”EMA er en ekstremt vigtig institution, hvor man godkender ny medicin, overvåger brugen af medicinen og tænker tanker om fremtidens medicinalindustri. Hertil kommer, at flere end 30 arbejdsgrupper med deltagere fra hele Europa mødes jævnligt i EMA. Det vil være en supergod ting for København og Danmark at få EMA til Danmark. Det vil styrke vores i forvejen stærke life science cluster,” siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, LIF.

EMA beskæftiger 980 personer, hvoraf hovedparten er højtlønnede life science-eksperter fra hele Europa. Flytningen af det europæiske lægemiddelagentur til København vil være endnu et vækstboost til den danske hovedstad i almindelighed – og til Danmarks globalt ambitiøse medicinalindustri i særdeleshed.

Flytningen af EMA vil ske, inden Storbritannien formelt forlader EU-samarbejdet. Selvom dette ikke kommer til at ske før om tidligst tre år, er den danske medicinalindustri ifølge Henrik Vestergaard allerede i fuld gang med at bygge en solid case for København som værtsby for det europæiske lægemiddelagentur. Han opfordrer i den forbindelse både kommunale, regionale og statslige aktører til at se positivt på de bestræbelser, som Lægemiddelindustriforeningen allerede har sat sig i spidsen for.

”Det er klart, at regeringen skal have tid til at danne sig et overblik over, hvordan man skal prioritere de danske mærkesager i forbindelse med de kommende Brexit-forhandlinger. Men det er da klart, at vi håber på, at man fra politisk side vil støtte vores bestræbelser på at få EMA til København,” siger Vestergaard, der også peger på, at eksempelvis hotellerne og restauratørerne vil have stor interesse i, at EMA kommer til København i kraft af de mange arbejdsgruppemøder, der kaster betydelige hotel- og restaurationsomsætning af sig.

Vestergaard er godt klar over, at konkurrencen om det omsværmede EU-agentur bliver hård. Således har byer som Milano, Dublin, Madrid og Stockholm også været på banen med budskaber om, at de meget gerne vil huse det europæiske lægemiddelagentur. Nogle af byerne har allerede deres regerings opbakning, mens det i andre byer ligesom i København i første omgang er erhvervsorganisationer, der har meldt sig på banen i kampen om den lokkende Brexit-godbid.

Det kommende slagsmål om EU’s medicinalagentur er blot et blandt mange eksempler på den udvikling, der blev skudt i gang, da briterne 23. juni stemte for at forlade EU. Inden for finanssektoren har byer som Paris, Amsterdam, Frankfurt og Dublin travlt med at gøre sig lækre over for finansielle virksomheder, der ser sig nødsaget til at placere forretningsområder i et EU-land for fortsat at kunne nyde godt af reglerne i EU’s indre marked.

På samme måde er EU-lande, byer, regioner og store aktører inden for en stribe af erhvervssektorer i færd med at gøre sig klar til den nye virkelighed, som Storbritanniens udmeldelse af EU vil føre med sig. Danske landbrugseksportører, fiskere, vindmølleproducenter og mange andre regner allerede på, hvad Storbritanniens udmeldelse af EU kommer til at betyde på deres område. Og på hvordan man skal forsøge at påvirke de kommende udtrædelsesforhandlinger på en sådan måde, at slutresultatet er det mest fordelagtige for ens egne virksomheder eller industri.

”Det er et meget kompliceret forløb, vi står foran, og det berører potentielt en meget lang række virksomheder. Den kommende omlægning af handelsrelationerne åbner nye muligheder og risici for danske virksomheder, og dem forsøger vi allerede nu at kortlægge sammen med vores medlemsvirksomheder,” siger Kasper Ernest, leder af afdelingen for EU og internationale anliggender i Dansk Erhverv.

Ernest nævner et eksempel vedrørende en stor import fra Thailand til Storbritannien af kyllingekød, som man så har distribueret videre til resten af EU. Sådan vil det ikke længere kunne foregå, og enten må den britiske import flytte sin forretning til et andet EU-land, eller også kan en europæisk konkurrent måske se sit snit til at skaffe sig ekstra omsætning i forretningen.

Brexit rammer hårdere end ventet

Der foreligger endnu ikke hårde tal for perioden efter afstemningen. Men alle indikatorer fra markedsanalytikere peger i retning af, at Storbritannien er på vej ind i en økonomisk nedtur på størrelse med den, man oplevede i 2009. Både i byggebranchen, industrien og servicesektorerne melder virksomhederne om lavere forestående aktivitet.

”Den britiske økonomi har lidt under en følelsesbetonet reaktion på Brexit-resultatet. Man har oplevet et pludseligt tab af tillid,” lød det således i sidste uge fra Chris Williamson, der er cheføkonom i analysevirksomheden Markit. De svagere udsigter for den britiske økonomi blev kraftigt understreget, da Bank of England i torsdags sænkede renten til det laveste niveau i flere hundred år og samtidig reducerede sit vækstskøn for økonomien markant.

Hos Dansk Erhverv giver den aktuelle politiske udvikling i både Europa og USA anledning til bekymring, når det gælder frihandel. Alt tyder på, at både EU’s færdigforhandlede frihandelsaftale med Canada og den ikke færdigforhandlede aftale med USA – den såkaldte TTIP – er løbet på politisk grund, som det bliver svært at komme fri af i en overskuelig fremtid.

”Frihandel giver helt uomtvisteligt en større samfundsøkonomikage. Hvordan man skal fordele den kage, er et andet spørgsmål, som andre må tage sig af. Men vi ser helt klart en tendens til mere politisk modstand mod frihandel både i Europa og USA. Det er bekymrende,” siger Kasper Ernest.

I Lægemiddelindustriforeningen håber Henrik Vestergaard, at EU og Storbritannien vil være i stand til at sikre så fri handel som overhovedet muligt mellem de to handelspolitiske aktører.

”Vores udgangspunkt er helt klart, at samarbejdet mellem EU og Storbritannien bør fungere så ’sømløst’ som muligt i fremtiden. Storbritannien er et centralt land i den globale medicinalindustri, ikke mindst i kraft af landets verdensklasseuniversiteter,” siger Henrik Vestergaard.

Vestergaard tilslutter sig analysen fra Dansk Erhverv i retning af, at der er stadig større politisk modstand mod både frihandel og EU-samarbejdet.

”Vi har ikke hidtil i LIF haft nogen specifik politik i forhold til EU-samarbejdet. Men man kan ikke udelukke, at det er noget, vi kommer til at se på i fremtiden. Det står i hvert fald klart, at EU’s indre marked er helt afgørende for både den danske og den globale medicinalindustri,” siger Henrik Vestergaard.

Ifølge Kasper Ernest udgør den britiske udmeldelse af EU en helt unik og ikke tidligere set begivenhed i det globale handelspolitiske samarbejde. Det skyldes ikke mindst, at globaliseringen og de internationale handelssamkvem har gennemgået en veritabel revolution i de seneste tiår, hvor EU-landene har overladt handelspolitikken til EU. I samme takt som EU’s medlemslande har skaffet sig af med sine nationale handelspolitiske eksperter, fordi man har overladt opgaven til Bruxelles, er den internationale samhandel eksploderet.

Briterne skal lande mindst seks store aftaler

Den britiske befolknings beslutning om at forlade EU sender den nye regering i London på overarbejde. Ifølge EU-eksperten Charles Grant ved Centre for European Reform i London skal Theresa Mays regering i de kommende måneder og år håndtere følgende seks omfattende forhandlinger.


  1. Udmeldelsen af EU. Selve udmeldelsen af EU bliver et omfattende og stærkt detaljeret forhandlingskompleks, der påvirker stort set alle hjørner af den britiske statsadministration fra landbrug og energi over forskning til pensioner til EU-ansatte briter, EU-støtte til britiske infrastrukturprojekter og samarbejde om terrorbekæmpelse. En endelig aftale ventes tidligst i 2019.

  2. Ny handelsaftale med EU. Storbritanniens samhandel med EU i fremtiden skal reguleres af en helt ny handelsaftale. Briternes klare ønske om at begrænse adgangen for arbejdskraft fra andre EU-lande blokerer for, at briterne kan få uhindret adgang til EU’s indre marked. Ifølge Grant kan denne aftale bedst sammenlignes med den frihandelsaftale med Canada, som parterne brugte fem år – 2009-2014 – på at forhandle færdig. Aftalen er dog ikke trådt i kraft, da den endnu ikke er ratificeret af EU’s medlemslande.

  3. En midlertidig handelsaftale med EU. Da den ovenstående aftale med den aktuelle tidsplan ikke vil være færdig, når Brexit bliver en realitet, skal der indgås en midlertidig aftale om de handelsmæssige relationer i den mellemliggende periode.

  4. En ny aftale om selvstændigt britisk medlemskab af WTO. Storbritannien er medlem af WTO via EU. Nu skal landet være selvstændigt medlem af WTO, hvilket først kan ske, efter at Storbritannien er trådt ud af EU. Storbritanniens betingelser for at optræde på egen hånd i WTO skal godkendes af alle 163 WTO-medlemslande.

  5. Selvstændige britiske handelsaftaler med lande, der har frihandelsaftaler med EU. EU har handelsaftaler med i alt 53 lande tredjelande – herunder Algeriet, Sydkorea, Singapore, Israel, Mexico og Vietnam. Nu skal Storbritannien have selvstændige handelspolitiske relationer til alle disse lande. Ifølge Grant vil de fleste lande være ’venligtsindede’ over for briterne, men modstridende industrispecifikke interesser landene imellem skal ikke desto mindre overvindes.

  6. Aftale med EU om sikkerhedspolitik og udenrigspolitik, retligt samarbejde, antiterror, efterretningsvirksomhed. Ud over de handelspolitiske relationer skal Storbritannien og EU også have en aftale om, hvordan man i fremtiden arbejder sammen om udenrigs- og sikkerhedspolitik, politi- og retsvæsen, terrorbekæmpelse, civilt beredskab og andre relaterede emner. Her er Storbritannien i en styrkeposition som en stærk militær, diplomatisk og efterretningsmæssig nation. Men det kan være farligt at bruge styrkerne på disse områder i forhandlingerne om handelsrelationer, advarer Grant.

 

Forrige artikel Nyt kontrolregime: Finanstilsynet advarer om risiko i pensionsselskaber Nyt kontrolregime: Finanstilsynet advarer om risiko i pensionsselskaber Næste artikel AL: ”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv” AL: ”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv”

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.