Danmark jager Brexit-lunser

Dansk erhvervsliv ser konkrete muligheder for at profitere af den britiske udtræden af EU. De økonomiske og handelspolitiske konsekvenser af Brexit bliver mere opfattende, end selv de mest højrøstede EU-tilhængere advarede om før afstemningen. Dansk Erhverv er bekymret over stigende protektionisme i Europa og USA.

Mindre bureaukrati, mere frihandel og større national suverænitet. Det var nogle af de britiske EU-modstanderes stærkeste ønsker, da de 23. juni sendte et chok gennem hele den vestlige verden ved at stemme Storbritannien ud af EU. Men det får de ikke. Tværtimod vil briterne – i hvert fald i de kommende 3-5 år – opleve mere bureaukrati, mindre frihandel og dybest set også mindre reel national økonomisk suverænitet.

I første omgang vil briterne konstatere, at Brexit-afgørelsen tvinger deres regering i London til at investere store summer i etableringen af et nyt og omfattende embedsmandsapparat. Hundredvis af nyansatte og højt betalte embedsmænd i Whitehall, Londons svar på Slotsholmen, skal i de kommende år forberede den britiske regerings håndtering af den stribe af komplicerede forhandlinger, som har vist sig nødvendige for at vikle landet ud af dets EU-medlemskab. Således skal Theresa Mays regering ifølge en analyse fra den anerkendte London-tænketank Centre for European Reform i de kommende år håndtere ikke færre end seks tunge internationale forhandlingskomplekser. Se tekstboks under artiklen.

Samtidig vil britisk erhvervsliv konkret opleve mere bureaukrati, mindre frihandel og en skarp konkurrence fra aktører i de EU-lande, som man hidtil har været i alliance med. Det ekstra bureaukrati vil komme, i takt med at britiske virksomheder skal overgå til de nye sæt af detaljerede handelspolitiske spilleregler, som skal blive resultatet af de kommende års forhandlinger.

Inden den nye bølge af administrative retningslinjer rammer de britiske virksomheder, skal disse leve med den betydelige usikkerhed, som Brexit-afgørelsen har givet anledning til.

Mens politikere og erhvervsledere over hele Europa begræder den britiske beslutning om at forlade EU, står det klart, at briterne ikke skal regne med hverken følsomhed eller barmhjertighed i det evige hesteprangermarked, som det europæiske samarbejde først og fremmest er.

Således er regeringer, erhvervsorganisationer og virksomheder i Danmark og alle andre EU-lande allerede nu i fuld gang med at sondere, hvilke fordele man kan sikre sig i forbindelse med de forandringer, Brexit vil føre med sig. Grossister lurer på, om der er attraktive importforretninger til EU, der er gået via Storbritannien, og som nu vil blive tvunget til at gå gennem et EU-land. Fiskere og vindmølleproducenter studerer silde- og klimakvoter. Og erhvervsorganisationer lurer på, om der er mere langsigtede fordele at høste i kølvandet på Storbritanniens udmeldelse af EU efter 43 års medlemskab. Flere af Mandag Morgens kilder bruger ord som ’gribbe’, ’ligrøveri’ og ’strandhugst’, når de beskriver den situation, der hersker i øjeblikket.

I Danmark sidder man absolut ikke på gulerødderne, når det handler om at kortlægge og prioritere muligheder og udfordringer i forbindelse med Brexit. Allerede dagen efter den britiske afstemning meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen ville nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe – en såkaldt Brexit-taskforce. Se boks. Taskforcen skal have sit tredje møde i denne uge, og de danske erhvervsorganisationer er i fuld gang med at orientere sig blandt deres medlemmer om, hvor skoen trykker.

Taskforce skal sikre danske Brexit-interesser

”Vi har aldrig tidligere haft så mange henvendelser fra vore medlemmer om handelspolitik og EU-anliggender, som vi har haft siden 23. juni,” fortæller Kasper Ernest, chef for EU og internationale forhold i Dansk Erhverv.

De mange henvendelser handler typisk om detaljerede spørgsmål om de licenser, tariffer og standarder, som de handelspolitiske aftaler, der ofte omtales i brede ideologiske vendinger, i virkeligheden består af. Virksomhederne forsøger at skaffe sig klarhed over, hvordan lige præcis deres forretning vil blive påvirket af de ændringer, som ingen endnu kan sige ret meget om. Andre danske aktører har spottet større og mere iøjefaldende lunser at gå efter i forbindelse med Brexit. Det gælder ikke mindst den danske medicinalindustri.

Danske går efter pharma-juvel

Det europæiske lægemiddelagentur, European Medicines Agency, EMA, har i dag til huse på Churchill Place i Canary Wharf-bydelen i London. Hvis det står til Lægemiddelindustriforeningen, LIF, skal denne vigtige europæiske institution i fremtiden have til huse i Ørestaden eller på en anden passende adresse i Københavnsområdet.

”EMA er en ekstremt vigtig institution, hvor man godkender ny medicin, overvåger brugen af medicinen og tænker tanker om fremtidens medicinalindustri. Hertil kommer, at flere end 30 arbejdsgrupper med deltagere fra hele Europa mødes jævnligt i EMA. Det vil være en supergod ting for København og Danmark at få EMA til Danmark. Det vil styrke vores i forvejen stærke life science cluster,” siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, LIF.

EMA beskæftiger 980 personer, hvoraf hovedparten er højtlønnede life science-eksperter fra hele Europa. Flytningen af det europæiske lægemiddelagentur til København vil være endnu et vækstboost til den danske hovedstad i almindelighed – og til Danmarks globalt ambitiøse medicinalindustri i særdeleshed.

Flytningen af EMA vil ske, inden Storbritannien formelt forlader EU-samarbejdet. Selvom dette ikke kommer til at ske før om tidligst tre år, er den danske medicinalindustri ifølge Henrik Vestergaard allerede i fuld gang med at bygge en solid case for København som værtsby for det europæiske lægemiddelagentur. Han opfordrer i den forbindelse både kommunale, regionale og statslige aktører til at se positivt på de bestræbelser, som Lægemiddelindustriforeningen allerede har sat sig i spidsen for.

”Det er klart, at regeringen skal have tid til at danne sig et overblik over, hvordan man skal prioritere de danske mærkesager i forbindelse med de kommende Brexit-forhandlinger. Men det er da klart, at vi håber på, at man fra politisk side vil støtte vores bestræbelser på at få EMA til København,” siger Vestergaard, der også peger på, at eksempelvis hotellerne og restauratørerne vil have stor interesse i, at EMA kommer til København i kraft af de mange arbejdsgruppemøder, der kaster betydelige hotel- og restaurationsomsætning af sig.

Vestergaard er godt klar over, at konkurrencen om det omsværmede EU-agentur bliver hård. Således har byer som Milano, Dublin, Madrid og Stockholm også været på banen med budskaber om, at de meget gerne vil huse det europæiske lægemiddelagentur. Nogle af byerne har allerede deres regerings opbakning, mens det i andre byer ligesom i København i første omgang er erhvervsorganisationer, der har meldt sig på banen i kampen om den lokkende Brexit-godbid.

Det kommende slagsmål om EU’s medicinalagentur er blot et blandt mange eksempler på den udvikling, der blev skudt i gang, da briterne 23. juni stemte for at forlade EU. Inden for finanssektoren har byer som Paris, Amsterdam, Frankfurt og Dublin travlt med at gøre sig lækre over for finansielle virksomheder, der ser sig nødsaget til at placere forretningsområder i et EU-land for fortsat at kunne nyde godt af reglerne i EU’s indre marked.

På samme måde er EU-lande, byer, regioner og store aktører inden for en stribe af erhvervssektorer i færd med at gøre sig klar til den nye virkelighed, som Storbritanniens udmeldelse af EU vil føre med sig. Danske landbrugseksportører, fiskere, vindmølleproducenter og mange andre regner allerede på, hvad Storbritanniens udmeldelse af EU kommer til at betyde på deres område. Og på hvordan man skal forsøge at påvirke de kommende udtrædelsesforhandlinger på en sådan måde, at slutresultatet er det mest fordelagtige for ens egne virksomheder eller industri.

”Det er et meget kompliceret forløb, vi står foran, og det berører potentielt en meget lang række virksomheder. Den kommende omlægning af handelsrelationerne åbner nye muligheder og risici for danske virksomheder, og dem forsøger vi allerede nu at kortlægge sammen med vores medlemsvirksomheder,” siger Kasper Ernest, leder af afdelingen for EU og internationale anliggender i Dansk Erhverv.

Ernest nævner et eksempel vedrørende en stor import fra Thailand til Storbritannien af kyllingekød, som man så har distribueret videre til resten af EU. Sådan vil det ikke længere kunne foregå, og enten må den britiske import flytte sin forretning til et andet EU-land, eller også kan en europæisk konkurrent måske se sit snit til at skaffe sig ekstra omsætning i forretningen.

Brexit rammer hårdere end ventet

Der foreligger endnu ikke hårde tal for perioden efter afstemningen. Men alle indikatorer fra markedsanalytikere peger i retning af, at Storbritannien er på vej ind i en økonomisk nedtur på størrelse med den, man oplevede i 2009. Både i byggebranchen, industrien og servicesektorerne melder virksomhederne om lavere forestående aktivitet.

”Den britiske økonomi har lidt under en følelsesbetonet reaktion på Brexit-resultatet. Man har oplevet et pludseligt tab af tillid,” lød det således i sidste uge fra Chris Williamson, der er cheføkonom i analysevirksomheden Markit. De svagere udsigter for den britiske økonomi blev kraftigt understreget, da Bank of England i torsdags sænkede renten til det laveste niveau i flere hundred år og samtidig reducerede sit vækstskøn for økonomien markant.

Hos Dansk Erhverv giver den aktuelle politiske udvikling i både Europa og USA anledning til bekymring, når det gælder frihandel. Alt tyder på, at både EU’s færdigforhandlede frihandelsaftale med Canada og den ikke færdigforhandlede aftale med USA – den såkaldte TTIP – er løbet på politisk grund, som det bliver svært at komme fri af i en overskuelig fremtid.

”Frihandel giver helt uomtvisteligt en større samfundsøkonomikage. Hvordan man skal fordele den kage, er et andet spørgsmål, som andre må tage sig af. Men vi ser helt klart en tendens til mere politisk modstand mod frihandel både i Europa og USA. Det er bekymrende,” siger Kasper Ernest.

I Lægemiddelindustriforeningen håber Henrik Vestergaard, at EU og Storbritannien vil være i stand til at sikre så fri handel som overhovedet muligt mellem de to handelspolitiske aktører.

”Vores udgangspunkt er helt klart, at samarbejdet mellem EU og Storbritannien bør fungere så ’sømløst’ som muligt i fremtiden. Storbritannien er et centralt land i den globale medicinalindustri, ikke mindst i kraft af landets verdensklasseuniversiteter,” siger Henrik Vestergaard.

Vestergaard tilslutter sig analysen fra Dansk Erhverv i retning af, at der er stadig større politisk modstand mod både frihandel og EU-samarbejdet.

”Vi har ikke hidtil i LIF haft nogen specifik politik i forhold til EU-samarbejdet. Men man kan ikke udelukke, at det er noget, vi kommer til at se på i fremtiden. Det står i hvert fald klart, at EU’s indre marked er helt afgørende for både den danske og den globale medicinalindustri,” siger Henrik Vestergaard.

Ifølge Kasper Ernest udgør den britiske udmeldelse af EU en helt unik og ikke tidligere set begivenhed i det globale handelspolitiske samarbejde. Det skyldes ikke mindst, at globaliseringen og de internationale handelssamkvem har gennemgået en veritabel revolution i de seneste tiår, hvor EU-landene har overladt handelspolitikken til EU. I samme takt som EU’s medlemslande har skaffet sig af med sine nationale handelspolitiske eksperter, fordi man har overladt opgaven til Bruxelles, er den internationale samhandel eksploderet.

Briterne skal lande mindst seks store aftaler

Den britiske befolknings beslutning om at forlade EU sender den nye regering i London på overarbejde. Ifølge EU-eksperten Charles Grant ved Centre for European Reform i London skal Theresa Mays regering i de kommende måneder og år håndtere følgende seks omfattende forhandlinger.


  1. Udmeldelsen af EU. Selve udmeldelsen af EU bliver et omfattende og stærkt detaljeret forhandlingskompleks, der påvirker stort set alle hjørner af den britiske statsadministration fra landbrug og energi over forskning til pensioner til EU-ansatte briter, EU-støtte til britiske infrastrukturprojekter og samarbejde om terrorbekæmpelse. En endelig aftale ventes tidligst i 2019.

  2. Ny handelsaftale med EU. Storbritanniens samhandel med EU i fremtiden skal reguleres af en helt ny handelsaftale. Briternes klare ønske om at begrænse adgangen for arbejdskraft fra andre EU-lande blokerer for, at briterne kan få uhindret adgang til EU’s indre marked. Ifølge Grant kan denne aftale bedst sammenlignes med den frihandelsaftale med Canada, som parterne brugte fem år – 2009-2014 – på at forhandle færdig. Aftalen er dog ikke trådt i kraft, da den endnu ikke er ratificeret af EU’s medlemslande.

  3. En midlertidig handelsaftale med EU. Da den ovenstående aftale med den aktuelle tidsplan ikke vil være færdig, når Brexit bliver en realitet, skal der indgås en midlertidig aftale om de handelsmæssige relationer i den mellemliggende periode.

  4. En ny aftale om selvstændigt britisk medlemskab af WTO. Storbritannien er medlem af WTO via EU. Nu skal landet være selvstændigt medlem af WTO, hvilket først kan ske, efter at Storbritannien er trådt ud af EU. Storbritanniens betingelser for at optræde på egen hånd i WTO skal godkendes af alle 163 WTO-medlemslande.

  5. Selvstændige britiske handelsaftaler med lande, der har frihandelsaftaler med EU. EU har handelsaftaler med i alt 53 lande tredjelande – herunder Algeriet, Sydkorea, Singapore, Israel, Mexico og Vietnam. Nu skal Storbritannien have selvstændige handelspolitiske relationer til alle disse lande. Ifølge Grant vil de fleste lande være ’venligtsindede’ over for briterne, men modstridende industrispecifikke interesser landene imellem skal ikke desto mindre overvindes.

  6. Aftale med EU om sikkerhedspolitik og udenrigspolitik, retligt samarbejde, antiterror, efterretningsvirksomhed. Ud over de handelspolitiske relationer skal Storbritannien og EU også have en aftale om, hvordan man i fremtiden arbejder sammen om udenrigs- og sikkerhedspolitik, politi- og retsvæsen, terrorbekæmpelse, civilt beredskab og andre relaterede emner. Her er Storbritannien i en styrkeposition som en stærk militær, diplomatisk og efterretningsmæssig nation. Men det kan være farligt at bruge styrkerne på disse områder i forhandlingerne om handelsrelationer, advarer Grant.

 

Forrige artikel Nyt kontrolregime: Finanstilsynet advarer om risiko i pensionsselskaber Nyt kontrolregime: Finanstilsynet advarer om risiko i pensionsselskaber Næste artikel AL: ”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv” AL: ”Det er svært at få lov at være kritisk, samtidig med at man er positiv”

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling