Danmark skal genopfinde sin globale rolle

Danmark er ifølge ny bog på vej ned ad det globale diplomatis rangliste. Det skyldes nok, at der er mange politiske håndværkere og for få bygherrer. Tre forhenværende danske politikere viser, hvad internationalt lederskab handler om.

Så fik det forsømte foregangsland Danmark endnu et dyk. Vi er åbenbart raslet ned på det globale diplomatis rangliste.

Det er konklusionen på bogen “Diplomati på bar bund”, skrevet af professor Martin Marcussen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han rejser spørgsmålet, om Danmark er “på vej ud i den globale periferi”.

Han begrunder det bl.a. med, at vi siden 1960´erne er faldet fra en 11. plads til nu nummer 46 blandt verdens mest centralt placerede lande. Professor Marcussen ser det som et klart advarselssignal og forudser, at det kan forringe Danmarks internationale indflydelse, og foreslår forskellige initiativer for at ændre udviklingen.

Selv om den slags opgørelser altid skal tages med forbehold, fordi virkeligheden kan være mere kompleks, end den kan udtrykkes i ranglister, forstærker det alligevel det mønster, som blev beskrevet på denne plads den 16. april under overskriften “Farvel til et foregangsland”.

Klummen påviste, hvordan Danmark på centrale områder følger en mere indadskuende og selvtilstrækkelig væren-sig-selv-nok-politik på bekostning af at iklæde sig internationale førertrøjer. Det gælder forholdet til EU, til udlændinge og til den grønne omstilling. Regeringens nylige energiudspil handlede også mere om at sikre danskerne mindre elregninger end at redde klimaet.

Den endelige konklusion må historikerne drage, når de en dag skal fortolke århundredets første årtier. Men signalerne er bekymrende, og forklaringerne kan kun hentes ét sted: i landets politiske lederskab.

En hurtig og overordnet vurdering af det lederskab, der er repræsenteret af de 179 politikere i Folketinget, herunder i regeringen, giver en del af svaret. Det er svært at finde blot én politiker, endsige et parti, der med sine holdninger og sit mindset bidrager til at gøre Danmark større, ledere, der er engageret i at se Danmark som et internationalt foregangsland.

Håndværkerpolitik

Danske politikere er mere håndværkere end bygherrer. Det vil sige, de fokuserer mere på at vedligeholde og udbedre frem for at bygge nyt og stort, at eksperimentere. Der er ikke meget Bjarke Ingels over de ’politiske bygninger’ i disse år. Vi reparerer velfærdssamfundet, men skaber ikke et nyt og har tilsyneladende ingen ambitioner om at være rollemodel for andre end os selv.

Det nære afspejles også i de politiske debatter og i mediernes prioriteringer. Nedskydningen af en ulv fylder langt mere end det epokegørende topmøde imellem Nord- og Sydkorea. Og de statsansattes betalte frokostpause har været et af de mest dominerende emner i dansk politik i mange uger. Overordnet set er det tankevækkende, hvor store konflikter og opgør, der kan skabes af de marginaler, der har adskilt parterne på arbejdsmarkedet.

Selv om frokostpausen var en vigtig brik i en større sag, er det alligevel symptomatisk for, hvad dansk politik handler om. Nu spidser valgkampen til det folketingsvalg, der senest skal finde sted i juni næste år, til, og her aftegner sig umiddelbart to muligheder: At det bliver et ’grønt valg’, og dermed en kappestrid om, hvem der kan gøre Danmark mest bæredygtigt. Det er måske meget at håbe på, men Socialdemokratiets udspil i sidste uge tegner spændende og ambitiøst. Udspillet kan i bedste fald fostre noget af det internationale lederskab, vi hidtil har savnet. 

Mest sandsynligt er det desværre, at valgkampen vil blive præget af de sædvanlige ’håndværkertilbud’, dvs. en kamp om relativt uinteressante og ligegyldige overbud, om hvem der kan gøre mest for danskerne og mindst for de fremmede etc. Det er selvfølgelig også herhjemme, at politikerne skal vælges, men det er ingen undskyldning for ikke at påtage sig et lederskab, der er grænseoverskridende og ikke grænsedragende. Der findes flere eksempler på, at de kvaliteter godt kan forenes.

Ministerrokaden ændrer næppe det billede. Det repræsenterer mere genbrug end gennembrud. Nok nytænkte statsministeren ved at udnævne iværksætterikonet Tommy Ahlers til uddannelses- og forskningsminister. Det var et dristigt valg for begge parter. Fremtiden vil vise, om det også var dumdristigt. Erfaringen viser, at håndværkere trives bedre i de politiske cirkler end iværksættere. Måske bliver Tommy Ahlers undtagelsen, men først skal han tilegne sig et nyt fag og omstille sig fra frontløber til partisoldat.

Regeringen udfolder måske nok store bestræbelser på at redde Udkantsdanmark, men problemet er langt større, nemlig at Danmark selv bliver et udkantsland, et land, der som Martin Marcussen frygter, glider “ud i den globale periferi” og dermed bliver lidt ligegyldigt uden en markant identitet – et land, der måske nok er med fremme, men aldrig helt i front.

Et globalt disruptionråd

Hvis Danmark skal tage det politiske spring fra at tænke som håndværkere til at handle som bygherrer, kræver det mentale kvantespring. Det første er det sværeste, nemlig at erkende,Vis Danmatrk skjulle tage springet fra Hvis Danma

 at Danmark overhovedet har et identitetsproblem og et behov for at nytænke sin globale rolle. Regeringen har etableret et såkaldt Disruptionråd, der skal medvirke til, at Danmark hurtigere omstiller sig til nye digitale vilkår m.v. Det er endnu usikkert, hvad det munder ud i og hvornår. Men ideen om at lade en gruppe eksperter nytænke en national satsning er på mange måder glimrende, såfremt det ikke ender på samme måde som en række tilsvarende initiativer: tykke rapporter med mange anbefalinger, hvis effekt det efterfølgende er svært at spore.

Men givet at erkendelsen af Danmarks globale rolle blev accepteret, kunne man forestille sig, at der blev etableret et initiativ af primært udenlandske eksperter og nøglepersoner, der skulle analysere og vurdere, hvordan Danmark med sine mange kvaliteter og flotte resultater kunne nytænke sin rolle og sit ansvar i en international sammenhæng.

Man kan kalde det ’en omvendt Trump’. Han vil gøre America Great Again ved at lukke af for omverdenen. Danmark kunne blive Great Again med den modsatte strategi, nemlig ved at satse på at blive det internationale foregangsland, der på en række vigtige områder beviser, hvordan vi kan udtænke og markedsføre løsninger på en række af klodens store udfordringer. Det har vi fortsat mulighed for, men det kræver et lederskab med ambitioner om at rykke fra midterfeltet til fronten.

Men kunne vi gennemføre ideen med den nødvendige politiske opbakning, ville alene processen og den interesse, det ville skabe, i sig selv gøre os et til nytænkende foregangsland. Vi har stadig meget at byde på og kan hurtigt komme i storform, men det kræver, at politikerne hæver niveauet fra simple og småbarnlige annoncekrige til at bruge ressourcerne på at overbevise omverdenen om vores kvaliteter.

Lederskab når det er bedst

Det er selvsagt svært at beskrive, hvad der karakteriserer en stærk, fremsynet og internationalt orienteret politisk leder. Det kan bedst gøres med eksemplernes magt, og her følger tre: Uffe Ellemann-Jensen, Connie Hedegaard og Margrethe Vestager.

De har alle – hver på deres måde – udfoldet politisk lederskab i international klasse og dermed bidraget til at gøre Danmark større. Uffe Ellemann-Jensen er utvivlsomt den bedste og mest markante udenrigsminister, Danmark har haft, og satte Danmark på det storpolitiske verdenskort.

Fælles for både Connie Hedegaard og Margrethe Vestager er, at dansk politik blev for snæver og for indelukket til, at de herhjemme kunne udfolde deres visioner og lederskab. Det gjorde de til gengæld med stor effekt som henholdsvis EU's klimakommissær og som EU's konkurrencekommissær.

Sammen med Uffe Ellemann-Jensen er de to kvinder gjort af det stof, der skaber stærke politiske ledere og politiske bygherrer. De kunne med fordel indgå i et globalt disruptionråd og repræsentere dansk politisk lederskab, når det er bedst.

Forrige artikel Hvor er topcheferne, når Majestæten uddeler ordner? Hvor er topcheferne, når Majestæten uddeler ordner? Næste artikel BLOXHUB er en fejring af bæredygtige byløsninger BLOXHUB er en fejring af bæredygtige byløsninger
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    En ikke uvæsentlig kommentar

    Denne her synes jeg alle mine venner skal læse og dele.
    Det kan være et politisk valg skribenten har gjort, når der kun er blå politikere nævnt, men det kan jo osse være, det er virkeligheden...

  • Anmeld

    R. Hansen

    Rigsfællesskabet indskrænkes

    Hvordan vil det gå Danmark når rigsfællesskabet ikke er til mere? Situationen efter rigsfællesskabet og Danmark som et internationalt foregangsland er en interresant diskussion, men journalister burde gøre mere udaf.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " AT PAKKE SIG SELV IND I VAT "

    Folketinget har efterhånden tildelt sig selv
    så mange penge at det er meget svært
    for nye partier at komme indenfor borgens mure !!! Der kæmpes med næb
    og klør om hver stemme og nytænkning
    er blevet " en by i Rusland " bortset fra
    den evige skræmmekampagne mod mennesker som er lidt anderledes !!!!
    Danmark er blevet et nok i sig selv land !
    Egoismen vokser dag for dag !!! Venligst hp.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.