Danmark skal genopfinde sin globale rolle

Danmark er ifølge ny bog på vej ned ad det globale diplomatis rangliste. Det skyldes nok, at der er mange politiske håndværkere og for få bygherrer. Tre forhenværende danske politikere viser, hvad internationalt lederskab handler om.

Så fik det forsømte foregangsland Danmark endnu et dyk. Vi er åbenbart raslet ned på det globale diplomatis rangliste.

Det er konklusionen på bogen “Diplomati på bar bund”, skrevet af professor Martin Marcussen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han rejser spørgsmålet, om Danmark er “på vej ud i den globale periferi”.

Han begrunder det bl.a. med, at vi siden 1960´erne er faldet fra en 11. plads til nu nummer 46 blandt verdens mest centralt placerede lande. Professor Marcussen ser det som et klart advarselssignal og forudser, at det kan forringe Danmarks internationale indflydelse, og foreslår forskellige initiativer for at ændre udviklingen.

Selv om den slags opgørelser altid skal tages med forbehold, fordi virkeligheden kan være mere kompleks, end den kan udtrykkes i ranglister, forstærker det alligevel det mønster, som blev beskrevet på denne plads den 16. april under overskriften “Farvel til et foregangsland”.

Klummen påviste, hvordan Danmark på centrale områder følger en mere indadskuende og selvtilstrækkelig væren-sig-selv-nok-politik på bekostning af at iklæde sig internationale førertrøjer. Det gælder forholdet til EU, til udlændinge og til den grønne omstilling. Regeringens nylige energiudspil handlede også mere om at sikre danskerne mindre elregninger end at redde klimaet.

Den endelige konklusion må historikerne drage, når de en dag skal fortolke århundredets første årtier. Men signalerne er bekymrende, og forklaringerne kan kun hentes ét sted: i landets politiske lederskab.

En hurtig og overordnet vurdering af det lederskab, der er repræsenteret af de 179 politikere i Folketinget, herunder i regeringen, giver en del af svaret. Det er svært at finde blot én politiker, endsige et parti, der med sine holdninger og sit mindset bidrager til at gøre Danmark større, ledere, der er engageret i at se Danmark som et internationalt foregangsland.

Håndværkerpolitik

Danske politikere er mere håndværkere end bygherrer. Det vil sige, de fokuserer mere på at vedligeholde og udbedre frem for at bygge nyt og stort, at eksperimentere. Der er ikke meget Bjarke Ingels over de ’politiske bygninger’ i disse år. Vi reparerer velfærdssamfundet, men skaber ikke et nyt og har tilsyneladende ingen ambitioner om at være rollemodel for andre end os selv.

Det nære afspejles også i de politiske debatter og i mediernes prioriteringer. Nedskydningen af en ulv fylder langt mere end det epokegørende topmøde imellem Nord- og Sydkorea. Og de statsansattes betalte frokostpause har været et af de mest dominerende emner i dansk politik i mange uger. Overordnet set er det tankevækkende, hvor store konflikter og opgør, der kan skabes af de marginaler, der har adskilt parterne på arbejdsmarkedet.

Selv om frokostpausen var en vigtig brik i en større sag, er det alligevel symptomatisk for, hvad dansk politik handler om. Nu spidser valgkampen til det folketingsvalg, der senest skal finde sted i juni næste år, til, og her aftegner sig umiddelbart to muligheder: At det bliver et ’grønt valg’, og dermed en kappestrid om, hvem der kan gøre Danmark mest bæredygtigt. Det er måske meget at håbe på, men Socialdemokratiets udspil i sidste uge tegner spændende og ambitiøst. Udspillet kan i bedste fald fostre noget af det internationale lederskab, vi hidtil har savnet. 

Mest sandsynligt er det desværre, at valgkampen vil blive præget af de sædvanlige ’håndværkertilbud’, dvs. en kamp om relativt uinteressante og ligegyldige overbud, om hvem der kan gøre mest for danskerne og mindst for de fremmede etc. Det er selvfølgelig også herhjemme, at politikerne skal vælges, men det er ingen undskyldning for ikke at påtage sig et lederskab, der er grænseoverskridende og ikke grænsedragende. Der findes flere eksempler på, at de kvaliteter godt kan forenes.

Ministerrokaden ændrer næppe det billede. Det repræsenterer mere genbrug end gennembrud. Nok nytænkte statsministeren ved at udnævne iværksætterikonet Tommy Ahlers til uddannelses- og forskningsminister. Det var et dristigt valg for begge parter. Fremtiden vil vise, om det også var dumdristigt. Erfaringen viser, at håndværkere trives bedre i de politiske cirkler end iværksættere. Måske bliver Tommy Ahlers undtagelsen, men først skal han tilegne sig et nyt fag og omstille sig fra frontløber til partisoldat.

Regeringen udfolder måske nok store bestræbelser på at redde Udkantsdanmark, men problemet er langt større, nemlig at Danmark selv bliver et udkantsland, et land, der som Martin Marcussen frygter, glider “ud i den globale periferi” og dermed bliver lidt ligegyldigt uden en markant identitet – et land, der måske nok er med fremme, men aldrig helt i front.

Et globalt disruptionråd

Hvis Danmark skal tage det politiske spring fra at tænke som håndværkere til at handle som bygherrer, kræver det mentale kvantespring. Det første er det sværeste, nemlig at erkende,Vis Danmatrk skjulle tage springet fra Hvis Danma

 at Danmark overhovedet har et identitetsproblem og et behov for at nytænke sin globale rolle. Regeringen har etableret et såkaldt Disruptionråd, der skal medvirke til, at Danmark hurtigere omstiller sig til nye digitale vilkår m.v. Det er endnu usikkert, hvad det munder ud i og hvornår. Men ideen om at lade en gruppe eksperter nytænke en national satsning er på mange måder glimrende, såfremt det ikke ender på samme måde som en række tilsvarende initiativer: tykke rapporter med mange anbefalinger, hvis effekt det efterfølgende er svært at spore.

Men givet at erkendelsen af Danmarks globale rolle blev accepteret, kunne man forestille sig, at der blev etableret et initiativ af primært udenlandske eksperter og nøglepersoner, der skulle analysere og vurdere, hvordan Danmark med sine mange kvaliteter og flotte resultater kunne nytænke sin rolle og sit ansvar i en international sammenhæng.

Man kan kalde det ’en omvendt Trump’. Han vil gøre America Great Again ved at lukke af for omverdenen. Danmark kunne blive Great Again med den modsatte strategi, nemlig ved at satse på at blive det internationale foregangsland, der på en række vigtige områder beviser, hvordan vi kan udtænke og markedsføre løsninger på en række af klodens store udfordringer. Det har vi fortsat mulighed for, men det kræver et lederskab med ambitioner om at rykke fra midterfeltet til fronten.

Men kunne vi gennemføre ideen med den nødvendige politiske opbakning, ville alene processen og den interesse, det ville skabe, i sig selv gøre os et til nytænkende foregangsland. Vi har stadig meget at byde på og kan hurtigt komme i storform, men det kræver, at politikerne hæver niveauet fra simple og småbarnlige annoncekrige til at bruge ressourcerne på at overbevise omverdenen om vores kvaliteter.

Lederskab når det er bedst

Det er selvsagt svært at beskrive, hvad der karakteriserer en stærk, fremsynet og internationalt orienteret politisk leder. Det kan bedst gøres med eksemplernes magt, og her følger tre: Uffe Ellemann-Jensen, Connie Hedegaard og Margrethe Vestager.

De har alle – hver på deres måde – udfoldet politisk lederskab i international klasse og dermed bidraget til at gøre Danmark større. Uffe Ellemann-Jensen er utvivlsomt den bedste og mest markante udenrigsminister, Danmark har haft, og satte Danmark på det storpolitiske verdenskort.

Fælles for både Connie Hedegaard og Margrethe Vestager er, at dansk politik blev for snæver og for indelukket til, at de herhjemme kunne udfolde deres visioner og lederskab. Det gjorde de til gengæld med stor effekt som henholdsvis EU's klimakommissær og som EU's konkurrencekommissær.

Sammen med Uffe Ellemann-Jensen er de to kvinder gjort af det stof, der skaber stærke politiske ledere og politiske bygherrer. De kunne med fordel indgå i et globalt disruptionråd og repræsentere dansk politisk lederskab, når det er bedst.

Forrige artikel Hvor er topcheferne, når Majestæten uddeler ordner? Hvor er topcheferne, når Majestæten uddeler ordner? Næste artikel BLOXHUB er en fejring af bæredygtige byløsninger BLOXHUB er en fejring af bæredygtige byløsninger
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    En ikke uvæsentlig kommentar

    Denne her synes jeg alle mine venner skal læse og dele.
    Det kan være et politisk valg skribenten har gjort, når der kun er blå politikere nævnt, men det kan jo osse være, det er virkeligheden...

  • Anmeld

    R. Hansen

    Rigsfællesskabet indskrænkes

    Hvordan vil det gå Danmark når rigsfællesskabet ikke er til mere? Situationen efter rigsfællesskabet og Danmark som et internationalt foregangsland er en interresant diskussion, men journalister burde gøre mere udaf.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " AT PAKKE SIG SELV IND I VAT "

    Folketinget har efterhånden tildelt sig selv
    så mange penge at det er meget svært
    for nye partier at komme indenfor borgens mure !!! Der kæmpes med næb
    og klør om hver stemme og nytænkning
    er blevet " en by i Rusland " bortset fra
    den evige skræmmekampagne mod mennesker som er lidt anderledes !!!!
    Danmark er blevet et nok i sig selv land !
    Egoismen vokser dag for dag !!! Venligst hp.


Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.