%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Claus KraghClaus Kragh har siden begyndelsen af 1990'erne beskæftiget sig indgående med Europas udvikling fra en løs gruppering af splittede nationalstater til en tæt integreret Europæisk Union med globale ambitioner. Har dækket Danmarks grønne omstilling og international klimapolitik i FN og EU siden 2007.
Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole, 1991.
Efteruddannelse 'Journalist in Europe' ved Centre de Formation des Journalistes, Paris, 1994-95.
Danmarks grønne industrialisering har momentum, men møder stigende folkelig modstand
Den grønne omstilling i Danmark er for alvor på vej op i fart. Den politiske konsensus om vedvarende energi er total, og erhvervslivets største aktører lægger entydigt den fossile æra bag sig. Men den grønne industrialisering har i 2021 mødt voksende folkelig modstand.
Syv trends i klimaåret 2021, der sætter Danmark på grøn kurs
- Energiforsyning bliver grønnere
2021 blev et skelsættende år i Danmarks overgang fra olie og gas til vedvarende
energi. Det blev en overskudsforretning for staten at sikre stabil og billig strøm fra havvindmølleparker. Og Danmark gjorde sig til global bannerfører for udfasning af olie og gas. - Industrien er ambitiøs
Danmarks industrivirksomheder fører nu an i kravet om mere vedvarende
energi. De energitungeste industriers klimamodstand smuldrer, fordi aktører inden for cement, stål, glas og så videre ser muligheder i at blive globale frontløbere inden for produktionsprocesser baseret på grøn strøm. Der kommer en stadigt højere pris på CO2-udledning i form af dyrere kvoter i EU eller en national CO2-afgift. - Transportomstilling går langsomt
Salget af elbiler og hybridbiler boomer, men trafikken tiltager kraftigt, og den kollektive trafik fungerer dårligt. Omlægningen af bilafgifter, og dermed danskerne private ‘mobilitetsøkonomi’, er politisk hypersensitiv og teknologisk kompliceret og kommer derfor kun langsomt. - Boliger slukker for gassen
Gas- og olieprisens himmelflugt i 2021 blev en påmindelse om, at omkring 400.000 danske husstande fortsat får deres varme fra fossil energi – hvoraf
hovedparten købes hos russiske Gazprom. Fjernvarmen dækker fortsat ‘kun’ 50 procent af varmebehovet. Vejen til klimarigtig varme er kendt og går via elektrificering og mere fjernvarme med brug af overskudsvarme og jordvarme. - Landbruget halter
Landbruget er det svage dyr på savannen, når det gælder Danmarks jagt på CO2-reduktioner. Man finder her de ‘billigste’ CO2-reduktioner i form af lavbundsjorde, der kan tages ud. Intensivt animalsk landbrug kan lide samme skæbne som skibsværfter og tekstilindustri. - Staten bliver strategisk aktør
I juni 2021 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at staten skal have større beføjelser til at afvise havvindmølleparker, der ikke passer ind i den overordnede udbygning. Kommuner får vetoret mod havvindmølleprojekter i nabokommuner. Overskud fra guldkalven Ørsted og fra kommende havvindmølleparker åbner debat om grøn statskapitalisme eller fortsat privatisering. - Nye teknologier
Ønsket om højt tempo i den grønne omstilling har åbnet døren for systematisk satsning på teknologier som CO2-fangst ved kraftværker og tunge
industrier. Ved udgangen af 2021 er der 17 såkaldte PtX-projekter i Danmark med investorer som Mærsk, DSV, DLG og SAS. Møller-Mærsk-familien investerer stort i geotermi, mens også nye teknologier inden for energilagring tiltrækker store mængder risikovillig kapital.
Omvendt er det også et år, hvor det er blevet tydeligt, at det lille flade land, der vender ryggen til Nordsøen, har konkrete udfordringer med pladsmangel og høje afgiftsniveauer, som vil bremse udbygningen af vedvarende energi og overgangen til renere biler, i hvert fald i nogle år fremover. Samtidig åbner en ny nationalsociologisk brudflade mellem byerne og landdistrikterne, der nu skal huse den mere decentrale energiproduktion.
Den altoverskyggende positive nyhed i denne energi- og klimapolitiske årsrevy er fra den 25. november, hvor det stod klart, at flere udbydere var villige til at bygge vindmølleparken Thor i Vesterhavet ud for Thorsminde uden økonomisk støtte fra den danske stat.
