Jobskabelse er et helt centralt valgtema hos både rød og blå blok. Men mens Helle Thorning og Lars Løkke har fortabt sig i diskussionen af, om der er blevet skabt 40.000, 700 eller et helt tredje antal arbejdspladser til danskerne under den nuværende regering, må debatten om erhvervslivets og produktionsdanmarks fremtid vige pladsen. Og når politikerne skal være konkrete, hvad angår deres egne forslag, forsvinder erhvervslivet og produktionserhvervene typisk ud af debatten til fordel for spørgsmål om fordeling, for og imod offentlig nulvækst, velfærd, kontanthjælp og skattelettelser.

Produktionsdanmark er ikke en sexet valgdagsorden – det ligger fast. Ikke desto mindre er fremtiden for Danmark som produktionsland et emne, som efter valget vil spille en afgørende rolle, hvad angår at sikre dansk økonomi i fremtiden. Det står mejslet i granit, at vores produktion er afgørende for fremtidens velstand. Det regeringsnedsatte Produktionspanel, som lige før valget kom med deres anbefalinger til sikring af Danmark som produktionsland, konkluderede blandt andet, at ”Produktivitetsvækst er den primære drivkraft bag vedvarende vækst i økonomien”. Det skete med henvisning til, at produktionserhvervene, til trods for at de kun udgør knap 14 pct. af den samlede økonomi, står for over halvdelen af den private sektors produktivitetsvækst, forskning og udvikling samt eksport.

Men som det ser ud i dag, er vores produktionserhverv udfordret, og vores rolle som et dyrt produktionsland skaber en række udfordringer i et internationalt marked, hvor flere og flere lande og virksomheder formår at levere varer i høj kvalitet. Udfordringen er til at tage at føle på. De seneste 50 år er dansk produktionsindustri blevet barberet ned til det halve med en reduktion af danske industrijob fra 560.000 i 1966 til 282.000 i 2013. Derfor vil produktionserhvervene og sikring af dansk produktion på trods af fraværet som valgkampstema blive et centralt punkt i regeringsgrundlaget – hvad enten det bliver rød eller blå blok, der ender med regeringsmagten.

”Vi er godt nok tilbage på positive væksttal, men det ændrer ikke ved, at vi fremadrettet stadig står over for det grundlæggende problem, at vores produktion og innovation ikke følger med andre lande. Vi er ved at blive indhentet. Vi har derfor virkelig brug for et boost til produktionserhvervene, så en hvilken som helst regering kommer efter valget til at skulle forholde sig til det her for at kunne sikre produktionsdanmark i fremtiden,” siger Christian Bjørnskov, professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet.

Det understøttes af formanden for det regeringsnedsatte Produktionspanel og direktør for Danfoss Niels B. Christiansen.

”Der har de seneste år været voksende politisk fokus på at styrke Danmark som et produktionsland. Det er ærgerligt, at det træder i baggrunden under valget, hvor der bliver talt meget om job, men ikke om hvordan vi får flere job i Danmark. Men jeg tror, at det vil komme op på den politiske dagsorden efter valget, og at sikring af produktionsdanmark kommer til at fylde meget de kommende år,” siger Danfossdirektøren. 

Danmark halter bagefter

Medicinalkoncernen Lundbeck befinder sig efter årtier med positive vækstrater i en periode med røde tal i regnskabsbøgerne. Det skyldes blandt andet patentudløb på antidepressivummet Cipralex i Europa, Canada og store dele af resten af verden. Til trods for års intensiv satsning på udvikling af nye produkter har Lundbeck fortsat til gode at finde den næste blockbuster, som fremadrettet kan sikre positive regnskaber.

Men kigger man på levetiden på danske kvalitetsvarer er den faldende – og vi er dårligere end vores nabolande, når det kommer til at få vores højkvalitetsprodukter til at leve længst muligt. En undersøgelse af ”levetiden” for danske højkvalitetsprodukter lavet af DI viser nemlig, at en stigende andel af de nye højkvalitetsprodukter fra danske virksomheder kun kan holde den højere pris i bare ét år, mens færre og færre stadig kan klassificeres som upmarketprodukter seks år efter, de første gang kom på markedet. Se figur 1.

Både Finland og Sverige har formået at øge levetiden på deres højværdiprodukter de seneste år, mens det er gået den anden vej for dansk højkvalitet. Se figur 2.

"Vi er traditionelt gode til at sælge upmarketprodukter. Men i dag er konkurrencen umådelig hård, og det presser vores produkter og prisen på dem. Der er simpelthen blevet kortere afstand mellem en producent og konkurrenterne," siger Allan Sørensen, chefkonsulent i DI og ansvarlig for DI’s analyse.

Virksomheder under innovationspres

Det høje omkostningsniveau i den danske produktion skaber forventninger og krav om høje priser – derfor er det et stort problem, hvis prisen på højværdivarerne ikke kan holdes, og der ikke løbende udvikles og sælges nye produkter som afløsere.

Det sætter danske virksomheder under et voldsomt innovationspres for hele tiden at have nye højkvalitetsvarer på hylderne. Her viser Lundbecks deroute som vækstvirksomhed, hvad der sker, hvis ikke det lykkes at finde en højkvalitetsafløser.  

”Konkurrenterne lærer hurtigt, hvad vi gør, for derefter at gøre det samme. Derfor har mange højværdiprodukter meget kort levetid, og levetiden bliver kortere og kortere. Det stiller store krav til innovation og produktudvikling hos de danske virksomheder. Deres evne til at kunne innovere og komme med nye produkter er afgørende for, at man kan blive ved med at tage høje priser for danske varer,” siger Allan Sørensen.

[graph title="Danmark har høj innovationsperformance, men mangler fremgang" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/c9b6e-afe_fig03_danmark-har-hoj-innovationsperformance-men-mangler-fremga.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f8ea3-afe_fig03_danmark-har-hoj-innovationsperformance-men-mangler-fremga.png" text="Danmark har høj innovationskapacitet, men når det kommer til vækst i vores innovationsperformance, bliver vi overhalet af flere lande – især fra Østeuropa. Fortsætter den udvikling, risikerer vi at blive indhentet.  "]Kilde: “Innovation Union Scoreboard”, EU-Kommissionen, 2015. [/graph]

Men et kig på danske virksomheder vidner om, at innovationskraften har brug for et skub fremad. I EU-Kommissionens nyligt offentliggjorte analyse ”Innovation Union Scoreboard 2015”, der undersøger udviklingen i EU-landenes innovationsperformance, ligger Danmark godt nok umiddelbart højt og med en forholdsvis høj andel af højkvalitetsprodukter i vores eksport. Men et nærmere kig på tallene afslører, at væksten i vores innovationsperformance er lav, hvilket betyder, at vi de kommende år kan se frem til at blive indhentet af andre lande. Det vil, i takt med at andre lande bliver mere og mere innovative, i stigende grad presse vores status som producent af særlige produkter, som kunderne er villige til at betale ekstra for. Se figur 3.  

”Vi er set fra min stol ved selv at kvæle vores succes, så vi risikerer at miste job og vækst til udlandet – og det er mildest talt meget uheldigt. Undersøgelsen fra EU-Kommissionen viser, at især de mindre danske virksomheder har en tendens til at have en nedgang i forhold til at introducere nye produkter, organisationsformer og processer på markedet og have færre ansatte i vækstvirksomheder og i innovative brancher. Det er en udfordring på den lidt længere bane for produktionsdanmark,” pointerer Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen.

Advarselslamperne er også tændt hos professor Christian Bjørnskov.

”Vi har et innovationsproblem i danske produktionsvirksomheder – vi skal være bedre og hurtigere, hvis vi vil fastholde vores position som leverandør af højkvalitet,” siger økonomiprofessoren.  

Brug for politiske initiativer

Ifølge Christian Bjørnskov taler de negative tal for, at der, når valgtømmermændene har lagt sig, er brug for et endnu større politisk fokus på innovation og udvikling – og på at sikre dansk produktionserhverv som leverandør af højkvalitet.

”Det er afgørende, at der fra politisk hold kigges på, hvordan der kan tages store skridt i retning mod at forbedre innovations- og produktionsvilkårene for danske virksomheder. Eksempelvis reguleringskravene eller skattesystemet, som begge er store barrierer for udviklingen af danske produktionserhverv,” siger økonomiprofessoren.

Det er Christian Bjørnskov ikke ene om at påpege. Produktionspanelet pegede i deres anbefalinger fra maj blandt andet på tre følgende fokusområder:

• SMV’ers investeringer i viden og produktionsteknologi skal løftes.
• Investeringsklimaet skal mindst være på niveau med sammenlignelige lande.
• Forskning og udvikling af avanceret produktion skal i international topklasse.

Og Produktionspanelet skriver konkret, at der fra politisk side skal ”sættes ind for at stimulere investeringer, udvikle kompetencer og sænke produktionsvirksomhedernes omkostninger”.

”Det er afgørende, at vi får givet produktionserhvervet et markant skub fremad. Der er en række lavthængende frugter, som kan gøre stor positiv indflydelse i forhold til produktionssektoren og være med til at styrke vores produktion og vækst fremadrettet – det er afgørende, at politikerne får kigget på dem,” siger Niels B. Christiansen fra Danfoss.

Fra dansk teknologis højborg, Ingeniørforeningen, lyder en opfordring til landets fremtidige ledere, at der skal investeres mere i tekniske uddannelser, teknisk forskning og bedre rådgivning af teknologiske virksomheder som et afgørende springbræt for at sikre innovationen i produktionsdanmark. Forslag som i øvrigt går igen i Produktionspanelets anbefalinger.

”Efter min mening er det at forbedre det danske produktionserhverv ikke en vanskelig opgave for politikerne. Det handler om at investere i uddannelse af flere ingeniører eller cand.scient.er. og om at prioritere den offentlige tekniske forskning højere, end tilfældet er i dag. Og så er det afgørende, at det offentlige rådgivningssystem for iværksættere i højere grad geares til at hjælpe højtudannede teknologiiværksættere, da de har særlige behov,” lyder opfordringen fra Frida Frost.