Danskerne vil drikke deres bajere i fred

Vi ved godt, at alkohol kan smadre familier, og at vi kan dø af at drikke for meget. Alligevel er vi ikke meget for at stramme reglerne, indføre forbud eller hæve prisen, på nær når det handler om vores børn og unge. Unge ser alkohol som en adgangsbillet til fællesskabet.

Nogle har haft smertefulde konflikter i familien i årevis på grund af druk. Andre har droppet kontakten til gode venner, som drak for meget.

Tre ud af fire danskere har haft alkoholens negative konsekvenser tæt inde på livet. Mange har betalt en høj pris. Intet tyder på, at det stopper foreløbig, og danske unge har fortsat europarekord i druk. Se figur 1.

Negative oplevelser gentager sig

Figur 1 | Forstør   Luk

Når folk har man oplevet konflikter i familien eller skænderier på grund af alkohol, er det ofte noget, der har gentaget sig flere gange.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Alligevel har vi danskere et meget liberalt syn på alkohol. Vi er ikke meget for at stramme reglerne, indføre forbud eller hæve prisen. Vi ved godt, at alkohol er farligt, at det kan smadre familier, og at vi kan dø af at drikke for meget. Men vi vil have lov til at nyde vores øl, vin og spiritus i fred og ro.

Vores forståelse for, at andre siger ’nej tak’ til alkohol, bliver også mindre og mindre. Omkring hver tiende dansker mener således ikke, at det er bredt accepteret i samfundet at afslå alkohol med den begrundelse, at man er gravid, eller fordi man skal køre bil. Og kun godt halvdelen af danskerne føler, at det er bredt accepteret at sige nej til alkohol, fordi vi ganske enkelt bare ikke har lyst til at drikke, eller pga. af vores religion.

Det er nogle af de opsigtsvækkende konklusioner i en stor undersøgelse om forebyggelse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet i samarbejde med TrygFonden. Analysen er baseret på svar fra over 5.000 personer og tager temperaturen på danskernes holdninger, erfaringer og ønsker til forebyggelse på sundhedsområdet. Se tekstboks.

Om undersøgelsen

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm er rystet over danskernes lave vilje til at acceptere et nej til alkohol.

”Det er meget bekymrende, hvor lidt accept der er af at sige nej til alkohol. Graviditet og bilkørsel står ganske vist i toppen, men det er ikke 100 pct. Og det er rystende, at næsten 50 pct. af danskerne oplever, at religion ikke er en acceptabel undskyldning,” siger Søren Brostrøm.

På et område er danskerne dog parate til at stramme kursen. Det er, når det handler om vores børn og unge. Så har vi ikke noget imod at lave forbud, straffe hårdere og lukke for ølsalget på ungdomsuddannelser for at få unge til at drikke mindre.

Gider ikke løftede pegefingre

Danskerne drikker meget. Vi kan godt lidt et glas øl eller en lille skarp. Vi drikker ikke lige så meget som tidligere, men stadig mere, end sundhedsmyndighederne anbefaler. Og jævnligt kan vi læse i medierne, at danske unge har europæisk rekord i druk.

Alkohol har efterhånden opnået en slags særstatus i danskernes liv, der betyder, at det nærmest er fredet. Langt hen ad vejen lukker vi øjnene for alkoholens skadelige virkninger.

Selv om myndighederne i årevis har advaret mod at drikke for meget, lytter vi ikke i samme grad til de løftede pegefingre, som når det gælder anbefalingerne til de øvrige KRAM-faktorer: kost, rygning og motion.

Alkohol ender da også på en 12.- og sidsteplads, når danskerne skal tage stilling til, hvor stor eller lille betydning 12 konkrete faktorer har for en sund levevis. Det er to pladser lavere end sidste gang, Mandag Morgen og TrygFonden lavede sin forebyggelsesrapport tilbage i 2012.

Topscorer i danskernes rangering af de 12 faktorer er nu at ’nyde livet, også selv om det indimellem er usundt’. Den kommer ind på en delt 1.-plads sammen med at ’undgå rygning’. De andre KRAM-faktorer – at ’spise sundt’ og ’dyrke motion’ – er hhv. nummer 7 og nummer 11.

Kun bilkørsel og graviditet er o.k.

Sociale normer og uskrevne regler i samfundet påvirker vores alkoholvaner. Mange danskere har en oplevelse af, at det kan være svært at sige nej tak til alkohol. Og der er ikke mange begrundelser for at takke nej, som er bredt accepteret af alle.

Bilkørsel er den begrundelse, som flest danskere mener er bredest accepteret i samfundet for ikke at drikke alkohol. Men selv det argument bliver ikke bakket 100 pct. op af alle. Graviditet og alkoholisme kommer ind på de efterfølgende pladser. Se figur 2.

Svært at takke nej

Figur 2 | Forstør   Luk

En lang række begrundelser for ikke at drikke er ikke almindeligt accepterede i samfundet, hvis man skal tro danskerne.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Argumenter såsom, at man ikke kan tåle alkohol, ikke har lyst eller skal være sammen med børn, oplever mange danskere ikke bliver godtaget som begrundelse. Og formaster folk sig til at svare, at de ikke vil drikke, fordi alkohol feder, så møder de stort set ingen forståelse.

Det er også bemærkelsesværdigt, at vores forståelse for, at andre siger ’nej tak’ til alkohol, bliver mindre og mindre. Da Mandag Morgen og TrygFonden stillede de samme spørgsmål tilbage i 2009 til en stor gruppe danskere, var der større forståelse.

Et eksempel er begrundelsen om, at ’man skal være sammen med børn/unge’. For 8 år siden mente 72 pct. af danskerne, at den begrundelse for at sige nej tak til alkohol var alment accepteret i samfundet. Nu er det blot 58 pct. af danskerne, som mener det.

Det er også tankevækkende, at stort set alle de 12 argumenter for at sige nej tak til alkohol, som indgår i den nye undersøgelse, er mindre accepteret i dag end for 8 år siden. Kun religion bliver i dag opfattet af flere danskere som et acceptabelt argument for at afslå at indtage alkohol.

Adgangsbillet til fællesskabet

Den nye undersøgelse tegner et klart billede af, at alkohol er en integreret del af samfundsnormen i Danmark, som vi værner om. Hver fjerde dansker er enig i udsagnet om, at ’en genstand eller to om dagen er sundt for helbredet’. Og godt hver tredje dansker – 35 pct. – ser alkohol som en slags nødvendig ventil for at kunne slappe af.

Det er også bemærkelsesværdigt, at mens de danskere, som enten ryger eller er fysisk inaktive, er mindre tilfredse med livet, gælder det ikke for folk, som drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. De er lige så tilfredse med livet som alle de øvrige danskere.

Vi føler os heller ikke presset til at drikke. Selv om vi har en oplevelse af, at det kan være svært at sige nej tak til alkohol, så har de færreste danskere drukket alkohol, fordi det blev forventet af dem. Kun godt hver 10. dansker har ’flere gange’ eller ’ofte’ drukket alkohol med sine venner til f.eks. en middag, fordi det var forventet, og ikke fordi de havde lyst. Lidt færre – 8 pct. – har gjort det samme i selskab med sin familie.

Presset for at drikke alkohol er dog større blandt unge. Godt 2 ud af 10 unge mellem 18 og 25 år har ’flere gange’ eller ’ofte’ drukket alkohol med deres venner, fordi det var forventet, og ikke fordi de havde lyst. Det er dobbelt så mange som befolkningen som helhed.

Det kan tyde på, at alkohol i mange unges øjne er en adgangsbillet til fællesskabet. Over halvdelen af de unge – 56 pct. – mener også, at ’det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse, hvis man ikke drikker alkohol’. Det er langt flere end i den øvrige del af befolkningen, hvor kun hver tredje dansker deler den opfattelse.

”Det er bekymrende, at der fortsat er et ekstremt stort drikkepres hos unge,” siger Søren Brostrøm.

Glem alt om svenske tilstande

Selv om mange danskere har betalt en høj pris for alkoholens negative konsekvenser, er vi ikke meget for at stramme reglerne. Tankerne om f.eks. svenske tilstande ligger danskerne meget fjernt. Kun 13 pct. af danskerne går ind for at oprette en form for Systembolag efter svensk forbillede for at begrænse tilgængeligheden af alkohol.

Det kan måske også umiddelbart virke som et meget dramatisk indgreb i den danske alkoholkultur, hvis vi skulle til at have en statsejet butikskæde med monopol på at sælge øl, vin, spiritus og andre alkoholholdige drikke på mere end 3,5 pct. Til sammenligning mener næsten tre gange så mange danskere – 34 pct. – at det er en god ide at forbyde salg af tobak andre steder end i særlige tobaksbutikker med licens.

Vi er også langt mere indstillet på at hæve prisen på tobak end på alkohol. Kun hver tredje dansker – 33 pct. – synes det er en god ide at øge afgiften på alkohol. Og den andel er oven i købet stærkt faldende. Til sammenligning går 60 pct. af danskerne ind for at hæve afgifterne på tobak.

Det kan tyde på, at danskerne vil have politikerne til at blande sig uden om vores alkoholvaner, i modsætning til når det handler om rygning, som da også er den suverænt største dræber. Hvor rygning opfattes som noget, det offentlige aktivt skal forsøge at begrænse, er alkohol en privat sag.

En stærk alkoholindustri og mangel på varme fortalere for afholdenhed er nogle af årsagerne til danskernes drikkekultur i dag, mener forskningschef Anders Hede fra TrygFonden.

”Vi har en stærk og velorganiseret alkoholindustri. De kæmper meget klart imod stramninger på aldersområdet. Religiøse kræfter, som traditionelt har været nogle af fortalerne for afholdenhed, står også meget svagt i Danmark, mens de står meget stærkere i lande som Sverige, Norge og USA,” siger Anders Hede.

Den største opbakning til at stramme reglerne for alkohol handler om de situationer, hvor alkoholforbruget udgør en potentiel fare for andre. Et flertal på 52 pct. af danskerne støtter f.eks. ideen om at indføre en promillegrænse på 0, så det bliver strafbart overhovedet at have drukket alkohol, når man sætter sig bag rattet. Opbakningen er størst blandt vælgere i rød blok, mens især De Konservatives og Liberal Alliances vælgere er imod.

Hård kurs over for unge

Når det handler om vores børn og unge, får piben dog en helt anden lyd. Så er vi parate til at stramme kursen markant.

Næsten to ud af tre danskere vil have strammere kontrol med, om butikker overtræder forbuddet mod at sælge øl og vin til unge under 16 år. Og halvdelen af danskerne går også ind for at hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin til 18.

Bente Klarlund Pedersen, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, har et konkret forslag til, hvordan flere butikker kan håndhæve forbuddet. Hun opfordrer kommunerne til at ansætte såkaldte mystery shoppers – dvs. unge ’forklædt’ som forbrugere – som skal gå fra butik til butik for at teste om mindreårige kan købe alkohol eller tobak.

”Og så skal det koste en megabøde, hver gang nogen har solgt ulovligt til de unge. På den måde kan ordningen løbe rundt,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Vi vil også have strammet op på alkoholkulturen på uddannelserne. Et flertal på 53 pct. af danskerne går ind for, at unge skal være 18 år, før de kan købe alkohol på ungdomsuddannelserne, f.eks. når der er fredagsbar. Et stort mindretal – 41 pct. – er indstillet på helt at forbyde udskænkning af alkohol på ungdomsuddannelserne.

Et stort flertal – 62 pct. – bryder sig heller ikke om, når gymnasier laver introarrangementer, hvor mange af de nye elever bliver fulde. Og seks ud af ti danskere finder det også uacceptabelt, at lokale værtshuse og diskoteker reklamerer på uddannelsesinstitutionerne med f.eks. plakater, annoncer i skolebladet og lignende.

LÆS OGSÅ:

Danskerne går foran politikerne om forebyggelse

Det sunde liv: Vi er både til bajere og broccoli

Rygerne ryger uden for døren

Danskerne vil holde unge væk fra cigaretter og alkohol

Forrige artikel Løkkes vej til ‘two more years’ Løkkes vej til ‘two more years’ Næste artikel "Der skal ske noget, hvis vi skal overleve i den her branche"
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.