Danskerne vil drikke deres bajere i fred

Vi ved godt, at alkohol kan smadre familier, og at vi kan dø af at drikke for meget. Alligevel er vi ikke meget for at stramme reglerne, indføre forbud eller hæve prisen, på nær når det handler om vores børn og unge. Unge ser alkohol som en adgangsbillet til fællesskabet.

Nogle har haft smertefulde konflikter i familien i årevis på grund af druk. Andre har droppet kontakten til gode venner, som drak for meget.

Tre ud af fire danskere har haft alkoholens negative konsekvenser tæt inde på livet. Mange har betalt en høj pris. Intet tyder på, at det stopper foreløbig, og danske unge har fortsat europarekord i druk. Se figur 1.

Negative oplevelser gentager sig

Figur 1 | Forstør   Luk

Når folk har man oplevet konflikter i familien eller skænderier på grund af alkohol, er det ofte noget, der har gentaget sig flere gange.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Alligevel har vi danskere et meget liberalt syn på alkohol. Vi er ikke meget for at stramme reglerne, indføre forbud eller hæve prisen. Vi ved godt, at alkohol er farligt, at det kan smadre familier, og at vi kan dø af at drikke for meget. Men vi vil have lov til at nyde vores øl, vin og spiritus i fred og ro.

Vores forståelse for, at andre siger ’nej tak’ til alkohol, bliver også mindre og mindre. Omkring hver tiende dansker mener således ikke, at det er bredt accepteret i samfundet at afslå alkohol med den begrundelse, at man er gravid, eller fordi man skal køre bil. Og kun godt halvdelen af danskerne føler, at det er bredt accepteret at sige nej til alkohol, fordi vi ganske enkelt bare ikke har lyst til at drikke, eller pga. af vores religion.

Det er nogle af de opsigtsvækkende konklusioner i en stor undersøgelse om forebyggelse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet i samarbejde med TrygFonden. Analysen er baseret på svar fra over 5.000 personer og tager temperaturen på danskernes holdninger, erfaringer og ønsker til forebyggelse på sundhedsområdet. Se tekstboks.

Om undersøgelsen

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm er rystet over danskernes lave vilje til at acceptere et nej til alkohol.

”Det er meget bekymrende, hvor lidt accept der er af at sige nej til alkohol. Graviditet og bilkørsel står ganske vist i toppen, men det er ikke 100 pct. Og det er rystende, at næsten 50 pct. af danskerne oplever, at religion ikke er en acceptabel undskyldning,” siger Søren Brostrøm.

På et område er danskerne dog parate til at stramme kursen. Det er, når det handler om vores børn og unge. Så har vi ikke noget imod at lave forbud, straffe hårdere og lukke for ølsalget på ungdomsuddannelser for at få unge til at drikke mindre.

Gider ikke løftede pegefingre

Danskerne drikker meget. Vi kan godt lidt et glas øl eller en lille skarp. Vi drikker ikke lige så meget som tidligere, men stadig mere, end sundhedsmyndighederne anbefaler. Og jævnligt kan vi læse i medierne, at danske unge har europæisk rekord i druk.

Alkohol har efterhånden opnået en slags særstatus i danskernes liv, der betyder, at det nærmest er fredet. Langt hen ad vejen lukker vi øjnene for alkoholens skadelige virkninger.

Selv om myndighederne i årevis har advaret mod at drikke for meget, lytter vi ikke i samme grad til de løftede pegefingre, som når det gælder anbefalingerne til de øvrige KRAM-faktorer: kost, rygning og motion.

Alkohol ender da også på en 12.- og sidsteplads, når danskerne skal tage stilling til, hvor stor eller lille betydning 12 konkrete faktorer har for en sund levevis. Det er to pladser lavere end sidste gang, Mandag Morgen og TrygFonden lavede sin forebyggelsesrapport tilbage i 2012.

Topscorer i danskernes rangering af de 12 faktorer er nu at ’nyde livet, også selv om det indimellem er usundt’. Den kommer ind på en delt 1.-plads sammen med at ’undgå rygning’. De andre KRAM-faktorer – at ’spise sundt’ og ’dyrke motion’ – er hhv. nummer 7 og nummer 11.

Kun bilkørsel og graviditet er o.k.

Sociale normer og uskrevne regler i samfundet påvirker vores alkoholvaner. Mange danskere har en oplevelse af, at det kan være svært at sige nej tak til alkohol. Og der er ikke mange begrundelser for at takke nej, som er bredt accepteret af alle.

Bilkørsel er den begrundelse, som flest danskere mener er bredest accepteret i samfundet for ikke at drikke alkohol. Men selv det argument bliver ikke bakket 100 pct. op af alle. Graviditet og alkoholisme kommer ind på de efterfølgende pladser. Se figur 2.

Svært at takke nej

Figur 2 | Forstør   Luk

En lang række begrundelser for ikke at drikke er ikke almindeligt accepterede i samfundet, hvis man skal tro danskerne.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Argumenter såsom, at man ikke kan tåle alkohol, ikke har lyst eller skal være sammen med børn, oplever mange danskere ikke bliver godtaget som begrundelse. Og formaster folk sig til at svare, at de ikke vil drikke, fordi alkohol feder, så møder de stort set ingen forståelse.

Det er også bemærkelsesværdigt, at vores forståelse for, at andre siger ’nej tak’ til alkohol, bliver mindre og mindre. Da Mandag Morgen og TrygFonden stillede de samme spørgsmål tilbage i 2009 til en stor gruppe danskere, var der større forståelse.

Et eksempel er begrundelsen om, at ’man skal være sammen med børn/unge’. For 8 år siden mente 72 pct. af danskerne, at den begrundelse for at sige nej tak til alkohol var alment accepteret i samfundet. Nu er det blot 58 pct. af danskerne, som mener det.

Det er også tankevækkende, at stort set alle de 12 argumenter for at sige nej tak til alkohol, som indgår i den nye undersøgelse, er mindre accepteret i dag end for 8 år siden. Kun religion bliver i dag opfattet af flere danskere som et acceptabelt argument for at afslå at indtage alkohol.

Adgangsbillet til fællesskabet

Den nye undersøgelse tegner et klart billede af, at alkohol er en integreret del af samfundsnormen i Danmark, som vi værner om. Hver fjerde dansker er enig i udsagnet om, at ’en genstand eller to om dagen er sundt for helbredet’. Og godt hver tredje dansker – 35 pct. – ser alkohol som en slags nødvendig ventil for at kunne slappe af.

Det er også bemærkelsesværdigt, at mens de danskere, som enten ryger eller er fysisk inaktive, er mindre tilfredse med livet, gælder det ikke for folk, som drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. De er lige så tilfredse med livet som alle de øvrige danskere.

Vi føler os heller ikke presset til at drikke. Selv om vi har en oplevelse af, at det kan være svært at sige nej tak til alkohol, så har de færreste danskere drukket alkohol, fordi det blev forventet af dem. Kun godt hver 10. dansker har ’flere gange’ eller ’ofte’ drukket alkohol med sine venner til f.eks. en middag, fordi det var forventet, og ikke fordi de havde lyst. Lidt færre – 8 pct. – har gjort det samme i selskab med sin familie.

Presset for at drikke alkohol er dog større blandt unge. Godt 2 ud af 10 unge mellem 18 og 25 år har ’flere gange’ eller ’ofte’ drukket alkohol med deres venner, fordi det var forventet, og ikke fordi de havde lyst. Det er dobbelt så mange som befolkningen som helhed.

Det kan tyde på, at alkohol i mange unges øjne er en adgangsbillet til fællesskabet. Over halvdelen af de unge – 56 pct. – mener også, at ’det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse, hvis man ikke drikker alkohol’. Det er langt flere end i den øvrige del af befolkningen, hvor kun hver tredje dansker deler den opfattelse.

”Det er bekymrende, at der fortsat er et ekstremt stort drikkepres hos unge,” siger Søren Brostrøm.

Glem alt om svenske tilstande

Selv om mange danskere har betalt en høj pris for alkoholens negative konsekvenser, er vi ikke meget for at stramme reglerne. Tankerne om f.eks. svenske tilstande ligger danskerne meget fjernt. Kun 13 pct. af danskerne går ind for at oprette en form for Systembolag efter svensk forbillede for at begrænse tilgængeligheden af alkohol.

Det kan måske også umiddelbart virke som et meget dramatisk indgreb i den danske alkoholkultur, hvis vi skulle til at have en statsejet butikskæde med monopol på at sælge øl, vin, spiritus og andre alkoholholdige drikke på mere end 3,5 pct. Til sammenligning mener næsten tre gange så mange danskere – 34 pct. – at det er en god ide at forbyde salg af tobak andre steder end i særlige tobaksbutikker med licens.

Vi er også langt mere indstillet på at hæve prisen på tobak end på alkohol. Kun hver tredje dansker – 33 pct. – synes det er en god ide at øge afgiften på alkohol. Og den andel er oven i købet stærkt faldende. Til sammenligning går 60 pct. af danskerne ind for at hæve afgifterne på tobak.

Det kan tyde på, at danskerne vil have politikerne til at blande sig uden om vores alkoholvaner, i modsætning til når det handler om rygning, som da også er den suverænt største dræber. Hvor rygning opfattes som noget, det offentlige aktivt skal forsøge at begrænse, er alkohol en privat sag.

En stærk alkoholindustri og mangel på varme fortalere for afholdenhed er nogle af årsagerne til danskernes drikkekultur i dag, mener forskningschef Anders Hede fra TrygFonden.

”Vi har en stærk og velorganiseret alkoholindustri. De kæmper meget klart imod stramninger på aldersområdet. Religiøse kræfter, som traditionelt har været nogle af fortalerne for afholdenhed, står også meget svagt i Danmark, mens de står meget stærkere i lande som Sverige, Norge og USA,” siger Anders Hede.

Den største opbakning til at stramme reglerne for alkohol handler om de situationer, hvor alkoholforbruget udgør en potentiel fare for andre. Et flertal på 52 pct. af danskerne støtter f.eks. ideen om at indføre en promillegrænse på 0, så det bliver strafbart overhovedet at have drukket alkohol, når man sætter sig bag rattet. Opbakningen er størst blandt vælgere i rød blok, mens især De Konservatives og Liberal Alliances vælgere er imod.

Hård kurs over for unge

Når det handler om vores børn og unge, får piben dog en helt anden lyd. Så er vi parate til at stramme kursen markant.

Næsten to ud af tre danskere vil have strammere kontrol med, om butikker overtræder forbuddet mod at sælge øl og vin til unge under 16 år. Og halvdelen af danskerne går også ind for at hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin til 18.

Bente Klarlund Pedersen, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, har et konkret forslag til, hvordan flere butikker kan håndhæve forbuddet. Hun opfordrer kommunerne til at ansætte såkaldte mystery shoppers – dvs. unge ’forklædt’ som forbrugere – som skal gå fra butik til butik for at teste om mindreårige kan købe alkohol eller tobak.

”Og så skal det koste en megabøde, hver gang nogen har solgt ulovligt til de unge. På den måde kan ordningen løbe rundt,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Vi vil også have strammet op på alkoholkulturen på uddannelserne. Et flertal på 53 pct. af danskerne går ind for, at unge skal være 18 år, før de kan købe alkohol på ungdomsuddannelserne, f.eks. når der er fredagsbar. Et stort mindretal – 41 pct. – er indstillet på helt at forbyde udskænkning af alkohol på ungdomsuddannelserne.

Et stort flertal – 62 pct. – bryder sig heller ikke om, når gymnasier laver introarrangementer, hvor mange af de nye elever bliver fulde. Og seks ud af ti danskere finder det også uacceptabelt, at lokale værtshuse og diskoteker reklamerer på uddannelsesinstitutionerne med f.eks. plakater, annoncer i skolebladet og lignende.

LÆS OGSÅ:

Danskerne går foran politikerne om forebyggelse

Det sunde liv: Vi er både til bajere og broccoli

Rygerne ryger uden for døren

Danskerne vil holde unge væk fra cigaretter og alkohol

Forrige artikel Løkkes vej til ‘two more years’ Løkkes vej til ‘two more years’ Næste artikel "Der skal ske noget, hvis vi skal overleve i den her branche"

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.