Danskerne vil drikke deres bajere i fred

Vi ved godt, at alkohol kan smadre familier, og at vi kan dø af at drikke for meget. Alligevel er vi ikke meget for at stramme reglerne, indføre forbud eller hæve prisen, på nær når det handler om vores børn og unge. Unge ser alkohol som en adgangsbillet til fællesskabet.

Nogle har haft smertefulde konflikter i familien i årevis på grund af druk. Andre har droppet kontakten til gode venner, som drak for meget.

Tre ud af fire danskere har haft alkoholens negative konsekvenser tæt inde på livet. Mange har betalt en høj pris. Intet tyder på, at det stopper foreløbig, og danske unge har fortsat europarekord i druk. Se figur 1.

Negative oplevelser gentager sig

Figur 1 | Forstør   Luk

Når folk har man oplevet konflikter i familien eller skænderier på grund af alkohol, er det ofte noget, der har gentaget sig flere gange.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Alligevel har vi danskere et meget liberalt syn på alkohol. Vi er ikke meget for at stramme reglerne, indføre forbud eller hæve prisen. Vi ved godt, at alkohol er farligt, at det kan smadre familier, og at vi kan dø af at drikke for meget. Men vi vil have lov til at nyde vores øl, vin og spiritus i fred og ro.

Vores forståelse for, at andre siger ’nej tak’ til alkohol, bliver også mindre og mindre. Omkring hver tiende dansker mener således ikke, at det er bredt accepteret i samfundet at afslå alkohol med den begrundelse, at man er gravid, eller fordi man skal køre bil. Og kun godt halvdelen af danskerne føler, at det er bredt accepteret at sige nej til alkohol, fordi vi ganske enkelt bare ikke har lyst til at drikke, eller pga. af vores religion.

Det er nogle af de opsigtsvækkende konklusioner i en stor undersøgelse om forebyggelse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet i samarbejde med TrygFonden. Analysen er baseret på svar fra over 5.000 personer og tager temperaturen på danskernes holdninger, erfaringer og ønsker til forebyggelse på sundhedsområdet. Se tekstboks.

Om undersøgelsen

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm er rystet over danskernes lave vilje til at acceptere et nej til alkohol.

”Det er meget bekymrende, hvor lidt accept der er af at sige nej til alkohol. Graviditet og bilkørsel står ganske vist i toppen, men det er ikke 100 pct. Og det er rystende, at næsten 50 pct. af danskerne oplever, at religion ikke er en acceptabel undskyldning,” siger Søren Brostrøm.

På et område er danskerne dog parate til at stramme kursen. Det er, når det handler om vores børn og unge. Så har vi ikke noget imod at lave forbud, straffe hårdere og lukke for ølsalget på ungdomsuddannelser for at få unge til at drikke mindre.

Gider ikke løftede pegefingre

Danskerne drikker meget. Vi kan godt lidt et glas øl eller en lille skarp. Vi drikker ikke lige så meget som tidligere, men stadig mere, end sundhedsmyndighederne anbefaler. Og jævnligt kan vi læse i medierne, at danske unge har europæisk rekord i druk.

Alkohol har efterhånden opnået en slags særstatus i danskernes liv, der betyder, at det nærmest er fredet. Langt hen ad vejen lukker vi øjnene for alkoholens skadelige virkninger.

Selv om myndighederne i årevis har advaret mod at drikke for meget, lytter vi ikke i samme grad til de løftede pegefingre, som når det gælder anbefalingerne til de øvrige KRAM-faktorer: kost, rygning og motion.

Alkohol ender da også på en 12.- og sidsteplads, når danskerne skal tage stilling til, hvor stor eller lille betydning 12 konkrete faktorer har for en sund levevis. Det er to pladser lavere end sidste gang, Mandag Morgen og TrygFonden lavede sin forebyggelsesrapport tilbage i 2012.

Topscorer i danskernes rangering af de 12 faktorer er nu at ’nyde livet, også selv om det indimellem er usundt’. Den kommer ind på en delt 1.-plads sammen med at ’undgå rygning’. De andre KRAM-faktorer – at ’spise sundt’ og ’dyrke motion’ – er hhv. nummer 7 og nummer 11.

Kun bilkørsel og graviditet er o.k.

Sociale normer og uskrevne regler i samfundet påvirker vores alkoholvaner. Mange danskere har en oplevelse af, at det kan være svært at sige nej tak til alkohol. Og der er ikke mange begrundelser for at takke nej, som er bredt accepteret af alle.

Bilkørsel er den begrundelse, som flest danskere mener er bredest accepteret i samfundet for ikke at drikke alkohol. Men selv det argument bliver ikke bakket 100 pct. op af alle. Graviditet og alkoholisme kommer ind på de efterfølgende pladser. Se figur 2.

Svært at takke nej

Figur 2 | Forstør   Luk

En lang række begrundelser for ikke at drikke er ikke almindeligt accepterede i samfundet, hvis man skal tro danskerne.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Argumenter såsom, at man ikke kan tåle alkohol, ikke har lyst eller skal være sammen med børn, oplever mange danskere ikke bliver godtaget som begrundelse. Og formaster folk sig til at svare, at de ikke vil drikke, fordi alkohol feder, så møder de stort set ingen forståelse.

Det er også bemærkelsesværdigt, at vores forståelse for, at andre siger ’nej tak’ til alkohol, bliver mindre og mindre. Da Mandag Morgen og TrygFonden stillede de samme spørgsmål tilbage i 2009 til en stor gruppe danskere, var der større forståelse.

Et eksempel er begrundelsen om, at ’man skal være sammen med børn/unge’. For 8 år siden mente 72 pct. af danskerne, at den begrundelse for at sige nej tak til alkohol var alment accepteret i samfundet. Nu er det blot 58 pct. af danskerne, som mener det.

Det er også tankevækkende, at stort set alle de 12 argumenter for at sige nej tak til alkohol, som indgår i den nye undersøgelse, er mindre accepteret i dag end for 8 år siden. Kun religion bliver i dag opfattet af flere danskere som et acceptabelt argument for at afslå at indtage alkohol.

Adgangsbillet til fællesskabet

Den nye undersøgelse tegner et klart billede af, at alkohol er en integreret del af samfundsnormen i Danmark, som vi værner om. Hver fjerde dansker er enig i udsagnet om, at ’en genstand eller to om dagen er sundt for helbredet’. Og godt hver tredje dansker – 35 pct. – ser alkohol som en slags nødvendig ventil for at kunne slappe af.

Det er også bemærkelsesværdigt, at mens de danskere, som enten ryger eller er fysisk inaktive, er mindre tilfredse med livet, gælder det ikke for folk, som drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. De er lige så tilfredse med livet som alle de øvrige danskere.

Vi føler os heller ikke presset til at drikke. Selv om vi har en oplevelse af, at det kan være svært at sige nej tak til alkohol, så har de færreste danskere drukket alkohol, fordi det blev forventet af dem. Kun godt hver 10. dansker har ’flere gange’ eller ’ofte’ drukket alkohol med sine venner til f.eks. en middag, fordi det var forventet, og ikke fordi de havde lyst. Lidt færre – 8 pct. – har gjort det samme i selskab med sin familie.

Presset for at drikke alkohol er dog større blandt unge. Godt 2 ud af 10 unge mellem 18 og 25 år har ’flere gange’ eller ’ofte’ drukket alkohol med deres venner, fordi det var forventet, og ikke fordi de havde lyst. Det er dobbelt så mange som befolkningen som helhed.

Det kan tyde på, at alkohol i mange unges øjne er en adgangsbillet til fællesskabet. Over halvdelen af de unge – 56 pct. – mener også, at ’det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse, hvis man ikke drikker alkohol’. Det er langt flere end i den øvrige del af befolkningen, hvor kun hver tredje dansker deler den opfattelse.

”Det er bekymrende, at der fortsat er et ekstremt stort drikkepres hos unge,” siger Søren Brostrøm.

Glem alt om svenske tilstande

Selv om mange danskere har betalt en høj pris for alkoholens negative konsekvenser, er vi ikke meget for at stramme reglerne. Tankerne om f.eks. svenske tilstande ligger danskerne meget fjernt. Kun 13 pct. af danskerne går ind for at oprette en form for Systembolag efter svensk forbillede for at begrænse tilgængeligheden af alkohol.

Det kan måske også umiddelbart virke som et meget dramatisk indgreb i den danske alkoholkultur, hvis vi skulle til at have en statsejet butikskæde med monopol på at sælge øl, vin, spiritus og andre alkoholholdige drikke på mere end 3,5 pct. Til sammenligning mener næsten tre gange så mange danskere – 34 pct. – at det er en god ide at forbyde salg af tobak andre steder end i særlige tobaksbutikker med licens.

Vi er også langt mere indstillet på at hæve prisen på tobak end på alkohol. Kun hver tredje dansker – 33 pct. – synes det er en god ide at øge afgiften på alkohol. Og den andel er oven i købet stærkt faldende. Til sammenligning går 60 pct. af danskerne ind for at hæve afgifterne på tobak.

Det kan tyde på, at danskerne vil have politikerne til at blande sig uden om vores alkoholvaner, i modsætning til når det handler om rygning, som da også er den suverænt største dræber. Hvor rygning opfattes som noget, det offentlige aktivt skal forsøge at begrænse, er alkohol en privat sag.

En stærk alkoholindustri og mangel på varme fortalere for afholdenhed er nogle af årsagerne til danskernes drikkekultur i dag, mener forskningschef Anders Hede fra TrygFonden.

”Vi har en stærk og velorganiseret alkoholindustri. De kæmper meget klart imod stramninger på aldersområdet. Religiøse kræfter, som traditionelt har været nogle af fortalerne for afholdenhed, står også meget svagt i Danmark, mens de står meget stærkere i lande som Sverige, Norge og USA,” siger Anders Hede.

Den største opbakning til at stramme reglerne for alkohol handler om de situationer, hvor alkoholforbruget udgør en potentiel fare for andre. Et flertal på 52 pct. af danskerne støtter f.eks. ideen om at indføre en promillegrænse på 0, så det bliver strafbart overhovedet at have drukket alkohol, når man sætter sig bag rattet. Opbakningen er størst blandt vælgere i rød blok, mens især De Konservatives og Liberal Alliances vælgere er imod.

Hård kurs over for unge

Når det handler om vores børn og unge, får piben dog en helt anden lyd. Så er vi parate til at stramme kursen markant.

Næsten to ud af tre danskere vil have strammere kontrol med, om butikker overtræder forbuddet mod at sælge øl og vin til unge under 16 år. Og halvdelen af danskerne går også ind for at hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin til 18.

Bente Klarlund Pedersen, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, har et konkret forslag til, hvordan flere butikker kan håndhæve forbuddet. Hun opfordrer kommunerne til at ansætte såkaldte mystery shoppers – dvs. unge ’forklædt’ som forbrugere – som skal gå fra butik til butik for at teste om mindreårige kan købe alkohol eller tobak.

”Og så skal det koste en megabøde, hver gang nogen har solgt ulovligt til de unge. På den måde kan ordningen løbe rundt,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Vi vil også have strammet op på alkoholkulturen på uddannelserne. Et flertal på 53 pct. af danskerne går ind for, at unge skal være 18 år, før de kan købe alkohol på ungdomsuddannelserne, f.eks. når der er fredagsbar. Et stort mindretal – 41 pct. – er indstillet på helt at forbyde udskænkning af alkohol på ungdomsuddannelserne.

Et stort flertal – 62 pct. – bryder sig heller ikke om, når gymnasier laver introarrangementer, hvor mange af de nye elever bliver fulde. Og seks ud af ti danskere finder det også uacceptabelt, at lokale værtshuse og diskoteker reklamerer på uddannelsesinstitutionerne med f.eks. plakater, annoncer i skolebladet og lignende.

LÆS OGSÅ:

Danskerne går foran politikerne om forebyggelse

Det sunde liv: Vi er både til bajere og broccoli

Rygerne ryger uden for døren

Danskerne vil holde unge væk fra cigaretter og alkohol

,

Forrige artikel Løkkes vej til ‘two more years’ Løkkes vej til ‘two more years’ Næste artikel "Der skal ske noget, hvis vi skal overleve i den her branche"

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.