Danskerne vil drikke deres bajere i fred

Vi ved godt, at alkohol kan smadre familier, og at vi kan dø af at drikke for meget. Alligevel er vi ikke meget for at stramme reglerne, indføre forbud eller hæve prisen, på nær når det handler om vores børn og unge. Unge ser alkohol som en adgangsbillet til fællesskabet.

Nogle har haft smertefulde konflikter i familien i årevis på grund af druk. Andre har droppet kontakten til gode venner, som drak for meget.

Tre ud af fire danskere har haft alkoholens negative konsekvenser tæt inde på livet. Mange har betalt en høj pris. Intet tyder på, at det stopper foreløbig, og danske unge har fortsat europarekord i druk. Se figur 1.

Negative oplevelser gentager sig

Figur 1 | Forstør   Luk

Når folk har man oplevet konflikter i familien eller skænderier på grund af alkohol, er det ofte noget, der har gentaget sig flere gange.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Alligevel har vi danskere et meget liberalt syn på alkohol. Vi er ikke meget for at stramme reglerne, indføre forbud eller hæve prisen. Vi ved godt, at alkohol er farligt, at det kan smadre familier, og at vi kan dø af at drikke for meget. Men vi vil have lov til at nyde vores øl, vin og spiritus i fred og ro.

Vores forståelse for, at andre siger ’nej tak’ til alkohol, bliver også mindre og mindre. Omkring hver tiende dansker mener således ikke, at det er bredt accepteret i samfundet at afslå alkohol med den begrundelse, at man er gravid, eller fordi man skal køre bil. Og kun godt halvdelen af danskerne føler, at det er bredt accepteret at sige nej til alkohol, fordi vi ganske enkelt bare ikke har lyst til at drikke, eller pga. af vores religion.

Det er nogle af de opsigtsvækkende konklusioner i en stor undersøgelse om forebyggelse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet i samarbejde med TrygFonden. Analysen er baseret på svar fra over 5.000 personer og tager temperaturen på danskernes holdninger, erfaringer og ønsker til forebyggelse på sundhedsområdet. Se tekstboks.

Om undersøgelsen

Mellem broccoli og bajere – forebyggelse ifølge danskerne’ er lavet af TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgen. Rapporten tager temperaturen på danskernes holdninger til forebyggelse på sundhedsområdet.

Rapporten bygger primært på en spørgeskemaundersøgelse blandt 5.029 danskere i alderen 18-80 år. Spørgeskemaet er udviklet af Mandag Morgen, og svarene er indsamlet i et webbaseret survey af analyseinstituttet YouGov med udgangspunkt i deres Danmarkspanel.

En række fokusgruppeinterview har bidraget til at kvalificere spørgeskemaet. Rapporten er den tredje i rækken. De to andre er ’Fremtidens forebyggelse – ifølge danskerne’ fra 2008 og ’Forebyggelse – ifølge danskerne’ fra 2012. Den nye rapport kan læses på www.mm.dk.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm er rystet over danskernes lave vilje til at acceptere et nej til alkohol.

”Det er meget bekymrende, hvor lidt accept der er af at sige nej til alkohol. Graviditet og bilkørsel står ganske vist i toppen, men det er ikke 100 pct. Og det er rystende, at næsten 50 pct. af danskerne oplever, at religion ikke er en acceptabel undskyldning,” siger Søren Brostrøm.

På et område er danskerne dog parate til at stramme kursen. Det er, når det handler om vores børn og unge. Så har vi ikke noget imod at lave forbud, straffe hårdere og lukke for ølsalget på ungdomsuddannelser for at få unge til at drikke mindre.

Gider ikke løftede pegefingre

Danskerne drikker meget. Vi kan godt lidt et glas øl eller en lille skarp. Vi drikker ikke lige så meget som tidligere, men stadig mere, end sundhedsmyndighederne anbefaler. Og jævnligt kan vi læse i medierne, at danske unge har europæisk rekord i druk.

Alkohol har efterhånden opnået en slags særstatus i danskernes liv, der betyder, at det nærmest er fredet. Langt hen ad vejen lukker vi øjnene for alkoholens skadelige virkninger.

Selv om myndighederne i årevis har advaret mod at drikke for meget, lytter vi ikke i samme grad til de løftede pegefingre, som når det gælder anbefalingerne til de øvrige KRAM-faktorer: kost, rygning og motion.

Alkohol ender da også på en 12.- og sidsteplads, når danskerne skal tage stilling til, hvor stor eller lille betydning 12 konkrete faktorer har for en sund levevis. Det er to pladser lavere end sidste gang, Mandag Morgen og TrygFonden lavede sin forebyggelsesrapport tilbage i 2012.

Topscorer i danskernes rangering af de 12 faktorer er nu at ’nyde livet, også selv om det indimellem er usundt’. Den kommer ind på en delt 1.-plads sammen med at ’undgå rygning’. De andre KRAM-faktorer – at ’spise sundt’ og ’dyrke motion’ – er hhv. nummer 7 og nummer 11.

Kun bilkørsel og graviditet er o.k.

Sociale normer og uskrevne regler i samfundet påvirker vores alkoholvaner. Mange danskere har en oplevelse af, at det kan være svært at sige nej tak til alkohol. Og der er ikke mange begrundelser for at takke nej, som er bredt accepteret af alle.

Bilkørsel er den begrundelse, som flest danskere mener er bredest accepteret i samfundet for ikke at drikke alkohol. Men selv det argument bliver ikke bakket 100 pct. op af alle. Graviditet og alkoholisme kommer ind på de efterfølgende pladser. Se figur 2.

Svært at takke nej

Figur 2 | Forstør   Luk

En lang række begrundelser for ikke at drikke er ikke almindeligt accepterede i samfundet, hvis man skal tro danskerne.

Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

Argumenter såsom, at man ikke kan tåle alkohol, ikke har lyst eller skal være sammen med børn, oplever mange danskere ikke bliver godtaget som begrundelse. Og formaster folk sig til at svare, at de ikke vil drikke, fordi alkohol feder, så møder de stort set ingen forståelse.

Det er også bemærkelsesværdigt, at vores forståelse for, at andre siger ’nej tak’ til alkohol, bliver mindre og mindre. Da Mandag Morgen og TrygFonden stillede de samme spørgsmål tilbage i 2009 til en stor gruppe danskere, var der større forståelse.

Et eksempel er begrundelsen om, at ’man skal være sammen med børn/unge’. For 8 år siden mente 72 pct. af danskerne, at den begrundelse for at sige nej tak til alkohol var alment accepteret i samfundet. Nu er det blot 58 pct. af danskerne, som mener det.

Det er også tankevækkende, at stort set alle de 12 argumenter for at sige nej tak til alkohol, som indgår i den nye undersøgelse, er mindre accepteret i dag end for 8 år siden. Kun religion bliver i dag opfattet af flere danskere som et acceptabelt argument for at afslå at indtage alkohol.

Adgangsbillet til fællesskabet

Den nye undersøgelse tegner et klart billede af, at alkohol er en integreret del af samfundsnormen i Danmark, som vi værner om. Hver fjerde dansker er enig i udsagnet om, at ’en genstand eller to om dagen er sundt for helbredet’. Og godt hver tredje dansker – 35 pct. – ser alkohol som en slags nødvendig ventil for at kunne slappe af.

Det er også bemærkelsesværdigt, at mens de danskere, som enten ryger eller er fysisk inaktive, er mindre tilfredse med livet, gælder det ikke for folk, som drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. De er lige så tilfredse med livet som alle de øvrige danskere.

Vi føler os heller ikke presset til at drikke. Selv om vi har en oplevelse af, at det kan være svært at sige nej tak til alkohol, så har de færreste danskere drukket alkohol, fordi det blev forventet af dem. Kun godt hver 10. dansker har ’flere gange’ eller ’ofte’ drukket alkohol med sine venner til f.eks. en middag, fordi det var forventet, og ikke fordi de havde lyst. Lidt færre – 8 pct. – har gjort det samme i selskab med sin familie.

Presset for at drikke alkohol er dog større blandt unge. Godt 2 ud af 10 unge mellem 18 og 25 år har ’flere gange’ eller ’ofte’ drukket alkohol med deres venner, fordi det var forventet, og ikke fordi de havde lyst. Det er dobbelt så mange som befolkningen som helhed.

Det kan tyde på, at alkohol i mange unges øjne er en adgangsbillet til fællesskabet. Over halvdelen af de unge – 56 pct. – mener også, at ’det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse, hvis man ikke drikker alkohol’. Det er langt flere end i den øvrige del af befolkningen, hvor kun hver tredje dansker deler den opfattelse.

”Det er bekymrende, at der fortsat er et ekstremt stort drikkepres hos unge,” siger Søren Brostrøm.

Glem alt om svenske tilstande

Selv om mange danskere har betalt en høj pris for alkoholens negative konsekvenser, er vi ikke meget for at stramme reglerne. Tankerne om f.eks. svenske tilstande ligger danskerne meget fjernt. Kun 13 pct. af danskerne går ind for at oprette en form for Systembolag efter svensk forbillede for at begrænse tilgængeligheden af alkohol.

Det kan måske også umiddelbart virke som et meget dramatisk indgreb i den danske alkoholkultur, hvis vi skulle til at have en statsejet butikskæde med monopol på at sælge øl, vin, spiritus og andre alkoholholdige drikke på mere end 3,5 pct. Til sammenligning mener næsten tre gange så mange danskere – 34 pct. – at det er en god ide at forbyde salg af tobak andre steder end i særlige tobaksbutikker med licens.

Vi er også langt mere indstillet på at hæve prisen på tobak end på alkohol. Kun hver tredje dansker – 33 pct. – synes det er en god ide at øge afgiften på alkohol. Og den andel er oven i købet stærkt faldende. Til sammenligning går 60 pct. af danskerne ind for at hæve afgifterne på tobak.

Det kan tyde på, at danskerne vil have politikerne til at blande sig uden om vores alkoholvaner, i modsætning til når det handler om rygning, som da også er den suverænt største dræber. Hvor rygning opfattes som noget, det offentlige aktivt skal forsøge at begrænse, er alkohol en privat sag.

En stærk alkoholindustri og mangel på varme fortalere for afholdenhed er nogle af årsagerne til danskernes drikkekultur i dag, mener forskningschef Anders Hede fra TrygFonden.

”Vi har en stærk og velorganiseret alkoholindustri. De kæmper meget klart imod stramninger på aldersområdet. Religiøse kræfter, som traditionelt har været nogle af fortalerne for afholdenhed, står også meget svagt i Danmark, mens de står meget stærkere i lande som Sverige, Norge og USA,” siger Anders Hede.

Den største opbakning til at stramme reglerne for alkohol handler om de situationer, hvor alkoholforbruget udgør en potentiel fare for andre. Et flertal på 52 pct. af danskerne støtter f.eks. ideen om at indføre en promillegrænse på 0, så det bliver strafbart overhovedet at have drukket alkohol, når man sætter sig bag rattet. Opbakningen er størst blandt vælgere i rød blok, mens især De Konservatives og Liberal Alliances vælgere er imod.

Hård kurs over for unge

Når det handler om vores børn og unge, får piben dog en helt anden lyd. Så er vi parate til at stramme kursen markant.

Næsten to ud af tre danskere vil have strammere kontrol med, om butikker overtræder forbuddet mod at sælge øl og vin til unge under 16 år. Og halvdelen af danskerne går også ind for at hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin til 18.

Bente Klarlund Pedersen, professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, har et konkret forslag til, hvordan flere butikker kan håndhæve forbuddet. Hun opfordrer kommunerne til at ansætte såkaldte mystery shoppers – dvs. unge ’forklædt’ som forbrugere – som skal gå fra butik til butik for at teste om mindreårige kan købe alkohol eller tobak.

”Og så skal det koste en megabøde, hver gang nogen har solgt ulovligt til de unge. På den måde kan ordningen løbe rundt,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Vi vil også have strammet op på alkoholkulturen på uddannelserne. Et flertal på 53 pct. af danskerne går ind for, at unge skal være 18 år, før de kan købe alkohol på ungdomsuddannelserne, f.eks. når der er fredagsbar. Et stort mindretal – 41 pct. – er indstillet på helt at forbyde udskænkning af alkohol på ungdomsuddannelserne.

Et stort flertal – 62 pct. – bryder sig heller ikke om, når gymnasier laver introarrangementer, hvor mange af de nye elever bliver fulde. Og seks ud af ti danskere finder det også uacceptabelt, at lokale værtshuse og diskoteker reklamerer på uddannelsesinstitutionerne med f.eks. plakater, annoncer i skolebladet og lignende.

LÆS OGSÅ:

Danskerne går foran politikerne om forebyggelse

Det sunde liv: Vi er både til bajere og broccoli

Rygerne ryger uden for døren

Danskerne vil holde unge væk fra cigaretter og alkohol

Forrige artikel Løkkes vej til ‘two more years’ Løkkes vej til ‘two more years’ Næste artikel "Der skal ske noget, hvis vi skal overleve i den her branche"