De syv forbundne megakriser 2013
Finanskrisen var ikke en isoleret begivenhed, men et udtryk for en ny normaltilstand. Det globale risikolandskab anno 2013 er domineret af turbulens og uforudsigelighed. Syv verdensomspændende megakriser griber ind i hinanden i et komplekst dynamisk samspil, hvor udviklingen på ét område lynhurtigt kan forandre vilkårene fundamentalt på et andet. Det stiller helt nye krav til beslutningstagerne om at udvikle sammenhængende svar og grænseoverskridende løsninger. Mandag Morgen kortlægger de syv globale kriser – og beskriver de komplekse udfordringer, de skaber.
Bjarke Møller
Tidl. ansvarshavende chefredaktør, Mandag MorgenDen finansielle krise var ikke en isoleret begivenhed, men begyndelsen på en ny epoke for den globale kapitalisme – en epoke præget af ekstrem turbulens og voksende kompleksitet.
[graph title="De syv forbundne megakriser" caption="Figur 1 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/46650-klode_7_kriser.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/eed84-klode_7_kriser.png" text="Der er et komplekst samspil mellem de syv forbundne megakriser, der påvirker hinanden gensidigt. Men nogle kriser vil i de næste fem år påvirke de andre kriser mere end andre. Stregernes tykkelse angiver, hvor stærk påvirkningen er: En fed streg = stærk påvirkning; halvfed streg = middel påvirkning; tynd streg = lille påvirkning. Finanskrisen har f.eks. stærke konsekvenser for klimakrisen, mens klimakrisens påvirkning af finanskrisen i de næste fem år vil være middel."]Kilde: Mandag Morgen. [/graph]Mange har endnu ikke erkendt rækkevidden af disse forandringer og drømmer måske stadig om at vende tilbage til den gamle normalitet med forudsigelige vækstrater og støt stigende velstand og velfærd. Men det virker mere og mere som illusion.
I efteråret 2008, hvor Lehman Brothers krakkede, og verdens finansielle institutioner kæmpede for at overleve rystelserne på markederne, fornemmede mange, at business as usual var ved at smuldre. Det var reelt en ”nærdødsoplevelse”, som Danmarks nye nationalbankdirektør, Lars Rohde, har formuleret det. Dengang besluttede han som ATP-topchef at skyde over 40 milliarder kr. i at redde danske pengeinstitutter og brugte siden over 100 milliarder kr. på støtteopkøb for den danske krone. Det var ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden, at bankfolk, pensionskasser og regeringer kæmpede en desperat kamp for at holde finanssektoren flydende.
På samme tidspunkt, i efteråret 2008, offentliggjorde Mandag Morgen en omfattende risikoanalyse, hvor vi skrev, at ”der er udsigt til en dyb og langvarig recession, som kan bringe verdensøkonomien og verdenssamfundet ind i en ny alvorlig risikozone. Og mens det finansielle system slikker sine sår, vil en række andre globale kriser accelerere og sætte det globale lederskab på nye afgørende prøver”.
Det er ingen tilfældighed, at krisen er blevet så langvarig, og at den vestlige verden stadig plages af stagnation, truende recession og langvarig lavvækst. Vi er vidner til syv forbundne megakriser, der gensidigt forstærker hinanden. Klik her for en oversigt over de syv forbundne kriser.
Den finansielle og økonomiske krise spiller sammen med klimakrisen, fødevarekrisen, sundhedskrisen, fattigdomskrisen, ressourcekrisen og sikkerhedskrisen. Se figur 1.
De syv forbundne megakriser udgør en kæmpe udfordring for en række af Danmarks vigtigste erhverv. Mandag Morgen vil i de kommende uger kortlægge, hvordan en række brancher og virksomheder i de næste 5-10 år vil blive påvirket af de syv megakriser og den store økonomiske turbulens, som de vil skabe.
Med anvendelse af Mandag Morgens strategiske analysemodel, vores såkaldte 4D-foresight-model, vil vi undersøge, hvilke udfordringer, trends og skelsættende forandringer der kan ramme finanssektoren i Danmark, fødevarebranchen, medicinal- industrien og andre af de tunge økonomiske erhverv.
Vi går helt tæt på de vigtigste virksomheder og brancher, som udgør rygraden i dansk økonomi. Og vi vurderer, hvilke handle- muligheder lederne og beslutningstagerne har for at vende megakriserne til nye forretningsmuligheder. Følg med hver mandag på mm.dk.
Krisernes komplekse samspil stiller ekstremt store krav til verdens politiske og økonomiske beslutningstagere. Den dynamiske vekselvirkning mellem de syv krisespor skaber til stadighed nye feedback loops, der fundamentalt ændrer handlemulighederne for politikere og erhvervsledere.
Læs også Bjarke Møllers kommentar Danmarks forbundne løsninger
De klassiske svar duer ikke længere. Den økonomiske krise kan ikke løses af økonomer alene. Der er brug for en bredere, mere tværfaglig og dybere forståelse af de forbundne megakrisers indbyrdes dynamik.
Det er mindst lige så vigtigt som i efteråret 2008. Mandag Morgen har derfor opdateret sin analyse af de syv forbundne megakriser. På baggrund af en systematisk og omfattende kortlægning af de nyeste tal og tendenser, og efter gennemtrawling af hundredvis af rapporter, analyser og bøger, tegner vi på de følgende sider et opdateret billede af de centrale og vigtigste udfordringer for beslutningstagerne.
Flere seismiske rystelser
De vestlige lande står i en handlings- og beslutningskrise, hvor nationalstaterne går fra krisepakke til krisepakke. Vælgernes tillid til de politiske ledere er på et historisk lavpunkt. I flere lande har der været sociale protester fra frustrerede unge, der protesterer mod Wall Street og en forgyldt finanssektor. De har mange steder fået følgeskab af en økonomisk presset middelklasse, der går ned i løn eller rammes af arbejdsløshed. De traditionelle konkurrencemodeller og økonomiske opskrifter er brudt sammen, og de nye innovative svar på den langvarige vækstkrise er endnu ikke færdigudviklede.
De politiske institutioner har svært ved at håndtere den nye kompleksitet og navigere i det nye magtfelt af gensidig afhængighed over landegrænserne, hvor der er behov for grænseoverskridende samarbejde for at løse nationale udfordringer.
I det 21. århundrede er der ingen store kriser, der forbliver nationale eller kan afgrænses til én sektor. De globale megakriser er dynamiske, grænseoverskridende og tæt sammenvævede på tværs af brancher og landegrænser.
Mandag Morgens risikoanalyse af de syv forbundne megakriser er et bidrag til at give Danmarks politiske og økonomiske beslutningstagere et opdateret grundlag for at vurdere de nye risici. Analysen giver en early warning om nye trusler og muligheder, og den kan tilvejebringe et bedre grundlag for at navigere i en kompleks verden.
Analysen bygger på en omfattende kortlægning af den seneste tilgængelige viden om de enkelte kriser, deres indbyrdes dynamik og gensidige relationer, de potentielle feedback loops og de nye trends, der er på vej til at bryde igennem.
Vi analyserer på basis af en systemtænkning, der søger at forstå de gensidige afhængigheder og mønstre på tværs af de eksisterende siloer, og som har blik for den nye kompleksitet i samfundet. Høj forandringshastighed og stigende gennemsigtighed præger det nye globale system.
Selv tilsyneladende små begivenheder og perifere chok kan skabe større kædereaktioner og dramatiske samfundsforandringer: Som når en grønthandler i Tunesien brænder sig selv af og er med til at sætte det arabiske forår i gang. Eller når en automatiseret finanstransaktion på et splitsekund udløser dramatiske kurssvingninger i markedet.
Det nye risikolandskab er præget af stor turbulens og hyppige stemningsskift, hvor følelser og forandringstendenser transmitteres hurtigt via de traditionelle medier, internettet og de nye sociale medieplatforme.
Analysen identificerer fem grundlæggende game changers, der har potentiale til at udløse større forskydninger i de enkelte megakriser og i deres komplekse relationer:
- Demografiens magt med flere milliarder verdensborgere og flere ældre.
- Fremvæksten af en ny global middelklasse, der vokser med et par milliarder i de næste 15-20 år.
- Personaliseringen af samfundet, hvor individer og personlige løsninger breder sig hastigt.
- Nye teknologier, ikke mindst informationsteknologien og nye digitale løsninger via internettet, som muliggør nye samfundsløsninger og skaber enorme datamængder og ny viden.
- De geopolitiske forskydninger, hvor relationerne mellem USA, EU og Kina bliver helt afgørende.
Kravene til beslutningstempoet er stigende, men der kan spores en betydelig usikkerhed ved at forlade business as usual til fordel for nye innovative svar er stadig betydelig.
Det kniber for de internationale institutioner at nå til enighed om nye globale aftaler, der kan regulere finanssektoren effektivt eller gøre noget ved de accelererende klimaproblemer. Handlingslammelsen blev senest udstillet på decembers COP18-topmøde i Doha, hvor man udskød beslutningen om nye og skrappere klimakrav med flere år.
Inden mødet havde Verdensbanken ellers udsendt en alarmerende rapport, der advarede om, at den globale gennemsnitstemperatur i dette århundrede kan stige med 4 grader celsius eller mere, hvis verden fortsætter sin fossilintensive økonomiske vækst uden nye indgreb imod udledningen af klimagasser.
Siden 2008 er der sket store forskydninger i samspillet mellem de syv megakriser. Klimakrisen og ressourcekrisen er indiskutabelt blevet dybere, mens f.eks. finanskrisen er gået ind i en ny fase, hvor krisens lange hale trækker dybe spor gennem realøkonomien. Oprydningen i finanssektoren er langtfra afsluttet.
På andre områder er situationen her ved indgangen til 2013 bedre og anderledes end forventet, og de indbyrdes feedback loops mellem de forskellige kriser finder nye udtryk. Verdens sikkerhedsproblemer er måske blevet mindre efter afslutningen på Irak-krigen, og terrornetværk som al-Qaeda er trængt i defensiven. Men de globale militærudgifter er stadig høje, og flere regionale konflikter lurer under overfladen.
En vigtig drivkraft bag mange krige er fattigdom og sociale protester. Her er Verdensbanken kommet med den glædelige nyhed, at den ekstreme fattigdom i verden er i tilbagegang.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at verden er på vej mod en ny æra med stigende tryghed og færre sociale konflikter. Konflikterne ændrer karakter, og i både den vestlige verden og i Asien vokser en ny ulighed frem, der på sigt kan være destabiliserende.
Der er mange usikkerhedsfaktorer, men især fem afgørende game changers kan ændre spillets gang og føre til store forskydninger i de kommende år: demografien, den nye globale middelklasse, personaliseringen, nye teknologier og geopolitiske forskydninger. Se tekstboks.
Du kan downloade en pdf af hele Intelligencesektionen her:
Du kan læse de enkelte analyser online her:
En milliard flere verdensborgere i 2025 og voksende levestandarder i Asien og andre udviklingsregioner vil på dramatisk vis skærpe megakriserne i de kommende år. USA’s National Security Council vurderer, at efterspørgslen efter fødevarer, vand og energi vil stige med henholdsvis 35, 40 og 50 pct. frem til 2030. Den udvikling kan ifølge den britiske regerings videnskabelige chefrådgiver, John Beddington, skabe ”en perfekt storm af globale begivenheder.”
Går man bag om nyhedernes overskrifter og undersøger de underliggende lange trends i samfundet, er det globale risikolandskab ved at undergå en større transformation. Kompleksiteten i de økonomiske udfordringer er vokset betydeligt i de seneste år, og en række seismiske rystelser kan i de kommende år slå både stater og virksomheder ud af kurs.
