Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Det strategiske spørgsmål, der optager de fleste ledere i dag på tværs af sektorer, brancher, offentlig og privat sektor, er: Hvordan tilpasser jeg min organisation og forretningsmodel til det marked og den verden, vi står i?

Det er ikke et nyt spørgsmål. Det er stillet af ledere i organisationer i tusindvis af år – ja i lige så lang tid, som der har eksisteret organisationer.

Forskellen er, at spørgsmålet i dag bliver stillet næsten dagligt. Og at usikkerheden om svaret aldrig har været større. Måske skyldes de gentagne spørgsmål og den store usikkerhed, at vi fokuserer forkert, når vi søger svar. Det er min påstand.

For selv om de vilkår, vi agerer under, aldrig har været mere komplekse og foranderlige – så har de krav, der stilles til nutidens organisationer, aldrig været mere uniforme på tværs af landegrænser og sektorer. Kravene til en agil organisation er enkle og universelle og handler basalt set om, hvordan organisationer reagerer på forandringer og kompleksitet

Først fire gode nyheder:

1) Det er faktisk ret enkelt at opstille de kriterier, der skal opfyldes, for at din organisation bliver mere agil, adaptiv, omstillingsparat, nutidsparat, eller hvad vi nu kalder det, vi alle er på jagt efter. Så lad være med at bruge mange timer i den strategiske tænketank for at udvikle dem.

2) Men det har aldrig været vanskeligere for os som ledere at knække koden til, ”hvordan” vi så rent faktisk efterlever kriterierne, der er så lette at opstille.

3) Svarene finder vi hverken på Singularity University, i Singapore eller på Harvard – og ej heller hos undertegnede eller mine rådgiverartsfæller. Svaret findes kun hos os selv og i vores organisation. Og den største hindring for at lykkes er netop os selv.

4) Som leder skal du elske at føle dig som Sisyfos i jagten på den agile organisation. Du skal trives med aldrig at nå målet – og fortsætte med at forsøge.

Evner vi kursjustering?

Robotics, machine learning, AI, data science, chatbot, blockchain osv. Vi kender begreberne, vi ved, at de er centrale og kan medføre radikale forandringer. Men vi ved bare ikke, hvad de konkret betyder for os, og hvornår de kommer til at betyde noget. Er det i morgen, om et halvt år – og hvordan?

Hastighed og kompleksitet er altså basalt set det, vores organisation skal være sat op til at kunne håndtere. Vi skal ikke kun udvikle organisationen til på den mest effektive måde at producere den ydelse, vi skal levere. Det væsentligste er at udvikle organisationen til at evne kursjustering at all times. Og det er det, der fundamentalt har ændret ledelses- og udviklingsopgaven.

Hvad betyder det så for en organisation, at den skal evne at kursjustere? I managementverdenen bruger vi ord som agil, adaptiv, resilient, ambidekstral, omstillingsparat m.v. Men uanset ordvalg, så er essensen netop evnen til at opfange ny viden, omsætte den og prioritere de rigtige justeringer og så eksekvere.

Store forskelle – samme grundudfordring

Kort før jul deltog jeg i et erfaringsudvekslingsmøde mellem to organisationer om netop omstilling og udvikling. Den ene var en stor nordisk offentlig organisation, den anden var en international privat virksomhed. Begge med flere end 10.000 ansatte. Altså to meget forskellige organisationer med vidt forskellige ydelser, kulturer og opbygninger. Den første har et ”monopol”, men er under kraftig politisk indflydelse, den anden opererer i et stærkt kommercielt, globalt marked.

De store forskelle kom klart til udtryk i de konkrete initiativer, som de to organisationer iværksætter i jagten på agiliteten. Den private organisation vil gøre op med traditionelle KPI’er og den hierarkiske styring, sætte færre mål og formulere dem mere overordnet og vende beslutningstræet om, så flere kritiske beslutninger træffes ude i organisationen.

Den offentlige organisation vil gøre op med klassisk strategitænkning: Vejen fra vision til strategi over taktik til det operationelle er utidssvarende og tager også for lang tid. Fokus skal være på visionen, som organisationen så oversætter ”operationelt”, og derved skabes strategien.

Men på trods af forskellene var det grundlæggende ønske det samme: Begge organisationer vil styrke beslutnings- og eksekveringskraft ude i organisationen.

Men hvorfor er det så forbandet svært, at organisationerne dagligt stiller sig selv samme spørgsmål: Hvordan tilpasser vi os til et grundvilkår om kompleksitet og foranderlighed?

Den største barriere ligger i de enkelte lederes og medarbejderes mindset. Ser vi et problem, griber vi naturligt ud efter værktøj fra den værktøjskasse, som vi har benyttet med succes i mange år. Det gør vi også i rådgiverbranchen, vil jeg gerne betro.

Men “we cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them”, som Einstein så præcist formulerede det.

Kræver nyt mindset

Vi skal selvfølgelig ikke smide alt det gamle værktøj over bord. Vi kan stadig anvende det, men vi er nødsaget til at ændre mindset for at bruge det rigtige værktøj i rette tid.

Min erkendelse er, at vi som ledere og medarbejdere skal ændre vores mindset på (mindst) to grundlæggende områder:

1. Den agile organisation som endemål er en illusion

Der er ikke noget slutprodukt. Der er ikke et organisatorisk slutmål, hvor du som leder kan hæve armene og sige: Nu har jeg skabt den agile organisation. Rejsen mod organisatorisk agilitet er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål.

Et centralt element i den forståelse er at udvikle sin organisation trinvist – og at planlægge og eksekvere mod at kunne foretage næste nødvendige justering – frem for at planlægge og eksekvere mod en organisatorisk end state. Det betyder ikke, at arbejdet er uden mål. Der er masser af delmål, der løbende skal nås. Kompleksiteten ligger i at designe en konstant udviklingsrejse bestående af to parallelle udviklingsspor. Dels løbende at effektivisere og optimere driften. Dels at nytænke og ændre hele eller dele af selvsamme drift – og/eller de ydelser, organisationen leverer. Og det sidste spor vil være unikt for hver enkelt organisation, hvor kun din organisations evner og behov kan fastlægge, hvad der er det rigtige.

Det betyder så også, at man ikke bare fra første dag kan etablere et økosystem af selvstændige, agile teams, der har fuld beslutningskompetence, eller at man fjerner alle KPI’er og tror på en slagkraftig, agil maskine. For det er netop taktslaget i udviklingsrejsen, der hele tiden er nøglen.

Og nej, vi stopper ikke med at udøve ledelse. Tværtimod, så vil lederen opleve det som den mest udfordrende, udviklende og vanskelige ledelsesopgave, hun nogensinde har stået over for: at udvikle en organisation til et permanent beredskab i at kunne omstille sig – og trives med det.

Og det bringer os naturligt til den anden erkendelse:

2. Lederens personlige udvikling eller mangel på selvsamme er største hindring

Den erkendelse er på den ene side ret enkel, men samtidig helt afgørende for, at vi konstant evner at udvikle en manøvredygtig organisation. 

Jeg har skrevet om dette i en tidligere klumme i Mandag Morgen, så blot helt kort:  

At trives i konstant forandring – også som leder – er ikke noget, vi naturligt er skabt til som mennesker. Nok tværtimod. Og samtidig at skulle få andre – der heller ikke er skabt til det – til at trives under samme konstante forandringer, ja det kræver naturligt en høj grad af selvindsigt.

Vender vi tilbage til den internationale, private virksomhed, jeg omtalte tidligere, og som ønsker at vende beslutningstræet på hovedet, ja så indebærer udviklingsarbejdet konkret for dem, at antallet af kritiske beslutninger, der træffes på direktionsniveau reduceres fra 300 til 50, mens antallet af kritiske beslutninger, der træffes ude i organisationen tilsvarende stiger fra 50 til 300.

Det lyder jo enkelt. Men forestil dig, hvilken ledelsesopgave det er at facilitere, at din organisation træffer de rigtige, kritiske beslutninger – samtidig med at du ikke er involveret i selve beslutningsprocessen!

Risikoen for at forfalde til gamle adfærdsmønstre, når usikkerheden nager, er overhængende, hvis ikke du har dig selv og din person med på den rejse, som organisationen foretager.

Og så skal vi som ledere styrke vores evne til at se og forstå stadig større og mere komplekse systemer. Det er netop den vigtigste egenskab som leder, hvis vi reelt skal kunne ”designe” den rette trinvise udviklingsrejse for vores organisation uden et entydigt endemål.

Men selv om den anden erkendelse på mange måde er den enkleste, så er det også her, jeg tror udfordringerne er størst. Utallige er de gange, hvor jeg har mødt argumenter som: ”Jeg har været på de ledelsesudviklingskurser, jeg skulle. Jeg kender mig selv udmærket og ved præcist, hvordan jeg reagerer i konkrete situationer. Why change a winning game.”

Og fair nok. Jeg kan også selv falde i gryden med de argumenter. Men jeg tillader mig en påstand om, at 99 ud af 100 ledere – mig selv inklusive – ikke (endnu) har nødvendig selvindsigt og fokus nok på den personlige udvikling til reelt at kunne foretage den agile transformation, vi hævder vores organisation har behov for.



Brian Daniel Jacobsen

Seniorpartner i konsulentvirksomheden Valcon. Har i mere end 20 år arbejdet med effektivisering og organisationsudvikling i private og offentlige organisationer i Danmark og Norden.

LÆS MERE
Forrige artikel Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen Næste artikel Danske medier har valgt deres Trump Danske medier har valgt deres Trump
  • Anmeld

    Thomas Johansen · Businesspartner og chefkonsulent

    Det handler om mennesker - os selv

    Tak for inspirationen. Rigtig interessant og velskrevet artikel som rammer lige ned i de udfordringer vi som organisationer og virksomheder står i. Det agile er nemlig det mål, som vi må stræbe efter, men som vi aldrig når. Og det starter ved os selv. Skal organistionen lykkes med at bevæge sig i en given retning, må vi spørge os selv - så hvad skal jeg så bevæge mit i retning af - for ikke at komme til at stå i vejen.

  • Anmeld

    Brian Daniel Jacobsen · Senior Partner

    Tak Thomas

    Tak for respons Thomas og supplerende reflektion.


Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.