Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Det strategiske spørgsmål, der optager de fleste ledere i dag på tværs af sektorer, brancher, offentlig og privat sektor, er: Hvordan tilpasser jeg min organisation og forretningsmodel til det marked og den verden, vi står i?

Det er ikke et nyt spørgsmål. Det er stillet af ledere i organisationer i tusindvis af år – ja i lige så lang tid, som der har eksisteret organisationer.

Forskellen er, at spørgsmålet i dag bliver stillet næsten dagligt. Og at usikkerheden om svaret aldrig har været større. Måske skyldes de gentagne spørgsmål og den store usikkerhed, at vi fokuserer forkert, når vi søger svar. Det er min påstand.

For selv om de vilkår, vi agerer under, aldrig har været mere komplekse og foranderlige – så har de krav, der stilles til nutidens organisationer, aldrig været mere uniforme på tværs af landegrænser og sektorer. Kravene til en agil organisation er enkle og universelle og handler basalt set om, hvordan organisationer reagerer på forandringer og kompleksitet

Først fire gode nyheder:

1) Det er faktisk ret enkelt at opstille de kriterier, der skal opfyldes, for at din organisation bliver mere agil, adaptiv, omstillingsparat, nutidsparat, eller hvad vi nu kalder det, vi alle er på jagt efter. Så lad være med at bruge mange timer i den strategiske tænketank for at udvikle dem.

2) Men det har aldrig været vanskeligere for os som ledere at knække koden til, ”hvordan” vi så rent faktisk efterlever kriterierne, der er så lette at opstille.

3) Svarene finder vi hverken på Singularity University, i Singapore eller på Harvard – og ej heller hos undertegnede eller mine rådgiverartsfæller. Svaret findes kun hos os selv og i vores organisation. Og den største hindring for at lykkes er netop os selv.

4) Som leder skal du elske at føle dig som Sisyfos i jagten på den agile organisation. Du skal trives med aldrig at nå målet – og fortsætte med at forsøge.

Evner vi kursjustering?

Robotics, machine learning, AI, data science, chatbot, blockchain osv. Vi kender begreberne, vi ved, at de er centrale og kan medføre radikale forandringer. Men vi ved bare ikke, hvad de konkret betyder for os, og hvornår de kommer til at betyde noget. Er det i morgen, om et halvt år – og hvordan?

Hastighed og kompleksitet er altså basalt set det, vores organisation skal være sat op til at kunne håndtere. Vi skal ikke kun udvikle organisationen til på den mest effektive måde at producere den ydelse, vi skal levere. Det væsentligste er at udvikle organisationen til at evne kursjustering at all times. Og det er det, der fundamentalt har ændret ledelses- og udviklingsopgaven.

Hvad betyder det så for en organisation, at den skal evne at kursjustere? I managementverdenen bruger vi ord som agil, adaptiv, resilient, ambidekstral, omstillingsparat m.v. Men uanset ordvalg, så er essensen netop evnen til at opfange ny viden, omsætte den og prioritere de rigtige justeringer og så eksekvere.

Store forskelle – samme grundudfordring

Kort før jul deltog jeg i et erfaringsudvekslingsmøde mellem to organisationer om netop omstilling og udvikling. Den ene var en stor nordisk offentlig organisation, den anden var en international privat virksomhed. Begge med flere end 10.000 ansatte. Altså to meget forskellige organisationer med vidt forskellige ydelser, kulturer og opbygninger. Den første har et ”monopol”, men er under kraftig politisk indflydelse, den anden opererer i et stærkt kommercielt, globalt marked.

De store forskelle kom klart til udtryk i de konkrete initiativer, som de to organisationer iværksætter i jagten på agiliteten. Den private organisation vil gøre op med traditionelle KPI’er og den hierarkiske styring, sætte færre mål og formulere dem mere overordnet og vende beslutningstræet om, så flere kritiske beslutninger træffes ude i organisationen.

Den offentlige organisation vil gøre op med klassisk strategitænkning: Vejen fra vision til strategi over taktik til det operationelle er utidssvarende og tager også for lang tid. Fokus skal være på visionen, som organisationen så oversætter ”operationelt”, og derved skabes strategien.

Men på trods af forskellene var det grundlæggende ønske det samme: Begge organisationer vil styrke beslutnings- og eksekveringskraft ude i organisationen.

Men hvorfor er det så forbandet svært, at organisationerne dagligt stiller sig selv samme spørgsmål: Hvordan tilpasser vi os til et grundvilkår om kompleksitet og foranderlighed?

Den største barriere ligger i de enkelte lederes og medarbejderes mindset. Ser vi et problem, griber vi naturligt ud efter værktøj fra den værktøjskasse, som vi har benyttet med succes i mange år. Det gør vi også i rådgiverbranchen, vil jeg gerne betro.

Men “we cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them”, som Einstein så præcist formulerede det.

Kræver nyt mindset

Vi skal selvfølgelig ikke smide alt det gamle værktøj over bord. Vi kan stadig anvende det, men vi er nødsaget til at ændre mindset for at bruge det rigtige værktøj i rette tid.

Min erkendelse er, at vi som ledere og medarbejdere skal ændre vores mindset på (mindst) to grundlæggende områder:

1. Den agile organisation som endemål er en illusion

Der er ikke noget slutprodukt. Der er ikke et organisatorisk slutmål, hvor du som leder kan hæve armene og sige: Nu har jeg skabt den agile organisation. Rejsen mod organisatorisk agilitet er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål.

Et centralt element i den forståelse er at udvikle sin organisation trinvist – og at planlægge og eksekvere mod at kunne foretage næste nødvendige justering – frem for at planlægge og eksekvere mod en organisatorisk end state. Det betyder ikke, at arbejdet er uden mål. Der er masser af delmål, der løbende skal nås. Kompleksiteten ligger i at designe en konstant udviklingsrejse bestående af to parallelle udviklingsspor. Dels løbende at effektivisere og optimere driften. Dels at nytænke og ændre hele eller dele af selvsamme drift – og/eller de ydelser, organisationen leverer. Og det sidste spor vil være unikt for hver enkelt organisation, hvor kun din organisations evner og behov kan fastlægge, hvad der er det rigtige.

Det betyder så også, at man ikke bare fra første dag kan etablere et økosystem af selvstændige, agile teams, der har fuld beslutningskompetence, eller at man fjerner alle KPI’er og tror på en slagkraftig, agil maskine. For det er netop taktslaget i udviklingsrejsen, der hele tiden er nøglen.

Og nej, vi stopper ikke med at udøve ledelse. Tværtimod, så vil lederen opleve det som den mest udfordrende, udviklende og vanskelige ledelsesopgave, hun nogensinde har stået over for: at udvikle en organisation til et permanent beredskab i at kunne omstille sig – og trives med det.

Og det bringer os naturligt til den anden erkendelse:

2. Lederens personlige udvikling eller mangel på selvsamme er største hindring

Den erkendelse er på den ene side ret enkel, men samtidig helt afgørende for, at vi konstant evner at udvikle en manøvredygtig organisation. 

Jeg har skrevet om dette i en tidligere klumme i Mandag Morgen, så blot helt kort:  

At trives i konstant forandring – også som leder – er ikke noget, vi naturligt er skabt til som mennesker. Nok tværtimod. Og samtidig at skulle få andre – der heller ikke er skabt til det – til at trives under samme konstante forandringer, ja det kræver naturligt en høj grad af selvindsigt.

Vender vi tilbage til den internationale, private virksomhed, jeg omtalte tidligere, og som ønsker at vende beslutningstræet på hovedet, ja så indebærer udviklingsarbejdet konkret for dem, at antallet af kritiske beslutninger, der træffes på direktionsniveau reduceres fra 300 til 50, mens antallet af kritiske beslutninger, der træffes ude i organisationen tilsvarende stiger fra 50 til 300.

Det lyder jo enkelt. Men forestil dig, hvilken ledelsesopgave det er at facilitere, at din organisation træffer de rigtige, kritiske beslutninger – samtidig med at du ikke er involveret i selve beslutningsprocessen!

Risikoen for at forfalde til gamle adfærdsmønstre, når usikkerheden nager, er overhængende, hvis ikke du har dig selv og din person med på den rejse, som organisationen foretager.

Og så skal vi som ledere styrke vores evne til at se og forstå stadig større og mere komplekse systemer. Det er netop den vigtigste egenskab som leder, hvis vi reelt skal kunne ”designe” den rette trinvise udviklingsrejse for vores organisation uden et entydigt endemål.

Men selv om den anden erkendelse på mange måde er den enkleste, så er det også her, jeg tror udfordringerne er størst. Utallige er de gange, hvor jeg har mødt argumenter som: ”Jeg har været på de ledelsesudviklingskurser, jeg skulle. Jeg kender mig selv udmærket og ved præcist, hvordan jeg reagerer i konkrete situationer. Why change a winning game.”

Og fair nok. Jeg kan også selv falde i gryden med de argumenter. Men jeg tillader mig en påstand om, at 99 ud af 100 ledere – mig selv inklusive – ikke (endnu) har nødvendig selvindsigt og fokus nok på den personlige udvikling til reelt at kunne foretage den agile transformation, vi hævder vores organisation har behov for.



Brian Daniel Jacobsen

Seniorpartner i konsulentvirksomheden Valcon. Har i mere end 20 år arbejdet med effektivisering og organisationsudvikling i private og offentlige organisationer i Danmark og Norden.

LÆS MERE
Forrige artikel Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen Næste artikel Danske medier har valgt deres Trump Danske medier har valgt deres Trump
  • Anmeld

    Thomas Johansen · Businesspartner og chefkonsulent

    Det handler om mennesker - os selv

    Tak for inspirationen. Rigtig interessant og velskrevet artikel som rammer lige ned i de udfordringer vi som organisationer og virksomheder står i. Det agile er nemlig det mål, som vi må stræbe efter, men som vi aldrig når. Og det starter ved os selv. Skal organistionen lykkes med at bevæge sig i en given retning, må vi spørge os selv - så hvad skal jeg så bevæge mit i retning af - for ikke at komme til at stå i vejen.

  • Anmeld

    Brian Daniel Jacobsen · Senior Partner

    Tak Thomas

    Tak for respons Thomas og supplerende reflektion.


Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.