Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Det strategiske spørgsmål, der optager de fleste ledere i dag på tværs af sektorer, brancher, offentlig og privat sektor, er: Hvordan tilpasser jeg min organisation og forretningsmodel til det marked og den verden, vi står i?

Det er ikke et nyt spørgsmål. Det er stillet af ledere i organisationer i tusindvis af år – ja i lige så lang tid, som der har eksisteret organisationer.

Forskellen er, at spørgsmålet i dag bliver stillet næsten dagligt. Og at usikkerheden om svaret aldrig har været større. Måske skyldes de gentagne spørgsmål og den store usikkerhed, at vi fokuserer forkert, når vi søger svar. Det er min påstand.

For selv om de vilkår, vi agerer under, aldrig har været mere komplekse og foranderlige – så har de krav, der stilles til nutidens organisationer, aldrig været mere uniforme på tværs af landegrænser og sektorer. Kravene til en agil organisation er enkle og universelle og handler basalt set om, hvordan organisationer reagerer på forandringer og kompleksitet

Først fire gode nyheder:

1) Det er faktisk ret enkelt at opstille de kriterier, der skal opfyldes, for at din organisation bliver mere agil, adaptiv, omstillingsparat, nutidsparat, eller hvad vi nu kalder det, vi alle er på jagt efter. Så lad være med at bruge mange timer i den strategiske tænketank for at udvikle dem.

2) Men det har aldrig været vanskeligere for os som ledere at knække koden til, ”hvordan” vi så rent faktisk efterlever kriterierne, der er så lette at opstille.

3) Svarene finder vi hverken på Singularity University, i Singapore eller på Harvard – og ej heller hos undertegnede eller mine rådgiverartsfæller. Svaret findes kun hos os selv og i vores organisation. Og den største hindring for at lykkes er netop os selv.

4) Som leder skal du elske at føle dig som Sisyfos i jagten på den agile organisation. Du skal trives med aldrig at nå målet – og fortsætte med at forsøge.

Evner vi kursjustering?

Robotics, machine learning, AI, data science, chatbot, blockchain osv. Vi kender begreberne, vi ved, at de er centrale og kan medføre radikale forandringer. Men vi ved bare ikke, hvad de konkret betyder for os, og hvornår de kommer til at betyde noget. Er det i morgen, om et halvt år – og hvordan?

Hastighed og kompleksitet er altså basalt set det, vores organisation skal være sat op til at kunne håndtere. Vi skal ikke kun udvikle organisationen til på den mest effektive måde at producere den ydelse, vi skal levere. Det væsentligste er at udvikle organisationen til at evne kursjustering at all times. Og det er det, der fundamentalt har ændret ledelses- og udviklingsopgaven.

Hvad betyder det så for en organisation, at den skal evne at kursjustere? I managementverdenen bruger vi ord som agil, adaptiv, resilient, ambidekstral, omstillingsparat m.v. Men uanset ordvalg, så er essensen netop evnen til at opfange ny viden, omsætte den og prioritere de rigtige justeringer og så eksekvere.

Store forskelle – samme grundudfordring

Kort før jul deltog jeg i et erfaringsudvekslingsmøde mellem to organisationer om netop omstilling og udvikling. Den ene var en stor nordisk offentlig organisation, den anden var en international privat virksomhed. Begge med flere end 10.000 ansatte. Altså to meget forskellige organisationer med vidt forskellige ydelser, kulturer og opbygninger. Den første har et ”monopol”, men er under kraftig politisk indflydelse, den anden opererer i et stærkt kommercielt, globalt marked.

De store forskelle kom klart til udtryk i de konkrete initiativer, som de to organisationer iværksætter i jagten på agiliteten. Den private organisation vil gøre op med traditionelle KPI’er og den hierarkiske styring, sætte færre mål og formulere dem mere overordnet og vende beslutningstræet om, så flere kritiske beslutninger træffes ude i organisationen.

Den offentlige organisation vil gøre op med klassisk strategitænkning: Vejen fra vision til strategi over taktik til det operationelle er utidssvarende og tager også for lang tid. Fokus skal være på visionen, som organisationen så oversætter ”operationelt”, og derved skabes strategien.

Men på trods af forskellene var det grundlæggende ønske det samme: Begge organisationer vil styrke beslutnings- og eksekveringskraft ude i organisationen.

Men hvorfor er det så forbandet svært, at organisationerne dagligt stiller sig selv samme spørgsmål: Hvordan tilpasser vi os til et grundvilkår om kompleksitet og foranderlighed?

Den største barriere ligger i de enkelte lederes og medarbejderes mindset. Ser vi et problem, griber vi naturligt ud efter værktøj fra den værktøjskasse, som vi har benyttet med succes i mange år. Det gør vi også i rådgiverbranchen, vil jeg gerne betro.

Men “we cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them”, som Einstein så præcist formulerede det.

Kræver nyt mindset

Vi skal selvfølgelig ikke smide alt det gamle værktøj over bord. Vi kan stadig anvende det, men vi er nødsaget til at ændre mindset for at bruge det rigtige værktøj i rette tid.

Min erkendelse er, at vi som ledere og medarbejdere skal ændre vores mindset på (mindst) to grundlæggende områder:

1. Den agile organisation som endemål er en illusion

Der er ikke noget slutprodukt. Der er ikke et organisatorisk slutmål, hvor du som leder kan hæve armene og sige: Nu har jeg skabt den agile organisation. Rejsen mod organisatorisk agilitet er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål.

Et centralt element i den forståelse er at udvikle sin organisation trinvist – og at planlægge og eksekvere mod at kunne foretage næste nødvendige justering – frem for at planlægge og eksekvere mod en organisatorisk end state. Det betyder ikke, at arbejdet er uden mål. Der er masser af delmål, der løbende skal nås. Kompleksiteten ligger i at designe en konstant udviklingsrejse bestående af to parallelle udviklingsspor. Dels løbende at effektivisere og optimere driften. Dels at nytænke og ændre hele eller dele af selvsamme drift – og/eller de ydelser, organisationen leverer. Og det sidste spor vil være unikt for hver enkelt organisation, hvor kun din organisations evner og behov kan fastlægge, hvad der er det rigtige.

Det betyder så også, at man ikke bare fra første dag kan etablere et økosystem af selvstændige, agile teams, der har fuld beslutningskompetence, eller at man fjerner alle KPI’er og tror på en slagkraftig, agil maskine. For det er netop taktslaget i udviklingsrejsen, der hele tiden er nøglen.

Og nej, vi stopper ikke med at udøve ledelse. Tværtimod, så vil lederen opleve det som den mest udfordrende, udviklende og vanskelige ledelsesopgave, hun nogensinde har stået over for: at udvikle en organisation til et permanent beredskab i at kunne omstille sig – og trives med det.

Og det bringer os naturligt til den anden erkendelse:

2. Lederens personlige udvikling eller mangel på selvsamme er største hindring

Den erkendelse er på den ene side ret enkel, men samtidig helt afgørende for, at vi konstant evner at udvikle en manøvredygtig organisation. 

Jeg har skrevet om dette i en tidligere klumme i Mandag Morgen, så blot helt kort:  

At trives i konstant forandring – også som leder – er ikke noget, vi naturligt er skabt til som mennesker. Nok tværtimod. Og samtidig at skulle få andre – der heller ikke er skabt til det – til at trives under samme konstante forandringer, ja det kræver naturligt en høj grad af selvindsigt.

Vender vi tilbage til den internationale, private virksomhed, jeg omtalte tidligere, og som ønsker at vende beslutningstræet på hovedet, ja så indebærer udviklingsarbejdet konkret for dem, at antallet af kritiske beslutninger, der træffes på direktionsniveau reduceres fra 300 til 50, mens antallet af kritiske beslutninger, der træffes ude i organisationen tilsvarende stiger fra 50 til 300.

Det lyder jo enkelt. Men forestil dig, hvilken ledelsesopgave det er at facilitere, at din organisation træffer de rigtige, kritiske beslutninger – samtidig med at du ikke er involveret i selve beslutningsprocessen!

Risikoen for at forfalde til gamle adfærdsmønstre, når usikkerheden nager, er overhængende, hvis ikke du har dig selv og din person med på den rejse, som organisationen foretager.

Og så skal vi som ledere styrke vores evne til at se og forstå stadig større og mere komplekse systemer. Det er netop den vigtigste egenskab som leder, hvis vi reelt skal kunne ”designe” den rette trinvise udviklingsrejse for vores organisation uden et entydigt endemål.

Men selv om den anden erkendelse på mange måde er den enkleste, så er det også her, jeg tror udfordringerne er størst. Utallige er de gange, hvor jeg har mødt argumenter som: ”Jeg har været på de ledelsesudviklingskurser, jeg skulle. Jeg kender mig selv udmærket og ved præcist, hvordan jeg reagerer i konkrete situationer. Why change a winning game.”

Og fair nok. Jeg kan også selv falde i gryden med de argumenter. Men jeg tillader mig en påstand om, at 99 ud af 100 ledere – mig selv inklusive – ikke (endnu) har nødvendig selvindsigt og fokus nok på den personlige udvikling til reelt at kunne foretage den agile transformation, vi hævder vores organisation har behov for.



Brian Daniel Jacobsen

Seniorpartner i konsulentvirksomheden Valcon. Har i mere end 20 år arbejdet med effektivisering og organisationsudvikling i private og offentlige organisationer i Danmark og Norden.

LÆS MERE
Forrige artikel Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen Næste artikel Danske medier har valgt deres Trump Danske medier har valgt deres Trump
  • Anmeld

    Thomas Johansen · Businesspartner og chefkonsulent

    Det handler om mennesker - os selv

    Tak for inspirationen. Rigtig interessant og velskrevet artikel som rammer lige ned i de udfordringer vi som organisationer og virksomheder står i. Det agile er nemlig det mål, som vi må stræbe efter, men som vi aldrig når. Og det starter ved os selv. Skal organistionen lykkes med at bevæge sig i en given retning, må vi spørge os selv - så hvad skal jeg så bevæge mit i retning af - for ikke at komme til at stå i vejen.

  • Anmeld

    Brian Daniel Jacobsen · Senior Partner

    Tak Thomas

    Tak for respons Thomas og supplerende reflektion.


Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.

Leder du med – og ikke mod – din hjerne?

Leder du med – og ikke mod – din hjerne?

KOMMENTAR: For mange ledere er grænsen mellem konstruktive tankeprocesser og endeløse bekymringer hårfin. Skal hovedet bruges effektivt og bæredygtigt, kræver det viden om, hvordan hjernen fungerer. Erhvervspsykolog Susanne Dalgaard fortæller dig her, hvad du som leder bør vide om din hjerne, hvis du skal bruge hovedet klogt.