Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Det strategiske spørgsmål, der optager de fleste ledere i dag på tværs af sektorer, brancher, offentlig og privat sektor, er: Hvordan tilpasser jeg min organisation og forretningsmodel til det marked og den verden, vi står i?

Det er ikke et nyt spørgsmål. Det er stillet af ledere i organisationer i tusindvis af år – ja i lige så lang tid, som der har eksisteret organisationer.

Forskellen er, at spørgsmålet i dag bliver stillet næsten dagligt. Og at usikkerheden om svaret aldrig har været større. Måske skyldes de gentagne spørgsmål og den store usikkerhed, at vi fokuserer forkert, når vi søger svar. Det er min påstand.

For selv om de vilkår, vi agerer under, aldrig har været mere komplekse og foranderlige – så har de krav, der stilles til nutidens organisationer, aldrig været mere uniforme på tværs af landegrænser og sektorer. Kravene til en agil organisation er enkle og universelle og handler basalt set om, hvordan organisationer reagerer på forandringer og kompleksitet

Først fire gode nyheder:

1) Det er faktisk ret enkelt at opstille de kriterier, der skal opfyldes, for at din organisation bliver mere agil, adaptiv, omstillingsparat, nutidsparat, eller hvad vi nu kalder det, vi alle er på jagt efter. Så lad være med at bruge mange timer i den strategiske tænketank for at udvikle dem.

2) Men det har aldrig været vanskeligere for os som ledere at knække koden til, ”hvordan” vi så rent faktisk efterlever kriterierne, der er så lette at opstille.

3) Svarene finder vi hverken på Singularity University, i Singapore eller på Harvard – og ej heller hos undertegnede eller mine rådgiverartsfæller. Svaret findes kun hos os selv og i vores organisation. Og den største hindring for at lykkes er netop os selv.

4) Som leder skal du elske at føle dig som Sisyfos i jagten på den agile organisation. Du skal trives med aldrig at nå målet – og fortsætte med at forsøge.

Evner vi kursjustering?

Robotics, machine learning, AI, data science, chatbot, blockchain osv. Vi kender begreberne, vi ved, at de er centrale og kan medføre radikale forandringer. Men vi ved bare ikke, hvad de konkret betyder for os, og hvornår de kommer til at betyde noget. Er det i morgen, om et halvt år – og hvordan?

Hastighed og kompleksitet er altså basalt set det, vores organisation skal være sat op til at kunne håndtere. Vi skal ikke kun udvikle organisationen til på den mest effektive måde at producere den ydelse, vi skal levere. Det væsentligste er at udvikle organisationen til at evne kursjustering at all times. Og det er det, der fundamentalt har ændret ledelses- og udviklingsopgaven.

Hvad betyder det så for en organisation, at den skal evne at kursjustere? I managementverdenen bruger vi ord som agil, adaptiv, resilient, ambidekstral, omstillingsparat m.v. Men uanset ordvalg, så er essensen netop evnen til at opfange ny viden, omsætte den og prioritere de rigtige justeringer og så eksekvere.

Store forskelle – samme grundudfordring

Kort før jul deltog jeg i et erfaringsudvekslingsmøde mellem to organisationer om netop omstilling og udvikling. Den ene var en stor nordisk offentlig organisation, den anden var en international privat virksomhed. Begge med flere end 10.000 ansatte. Altså to meget forskellige organisationer med vidt forskellige ydelser, kulturer og opbygninger. Den første har et ”monopol”, men er under kraftig politisk indflydelse, den anden opererer i et stærkt kommercielt, globalt marked.

De store forskelle kom klart til udtryk i de konkrete initiativer, som de to organisationer iværksætter i jagten på agiliteten. Den private organisation vil gøre op med traditionelle KPI’er og den hierarkiske styring, sætte færre mål og formulere dem mere overordnet og vende beslutningstræet om, så flere kritiske beslutninger træffes ude i organisationen.

Den offentlige organisation vil gøre op med klassisk strategitænkning: Vejen fra vision til strategi over taktik til det operationelle er utidssvarende og tager også for lang tid. Fokus skal være på visionen, som organisationen så oversætter ”operationelt”, og derved skabes strategien.

Men på trods af forskellene var det grundlæggende ønske det samme: Begge organisationer vil styrke beslutnings- og eksekveringskraft ude i organisationen.

Men hvorfor er det så forbandet svært, at organisationerne dagligt stiller sig selv samme spørgsmål: Hvordan tilpasser vi os til et grundvilkår om kompleksitet og foranderlighed?

Den største barriere ligger i de enkelte lederes og medarbejderes mindset. Ser vi et problem, griber vi naturligt ud efter værktøj fra den værktøjskasse, som vi har benyttet med succes i mange år. Det gør vi også i rådgiverbranchen, vil jeg gerne betro.

Men “we cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them”, som Einstein så præcist formulerede det.

Kræver nyt mindset

Vi skal selvfølgelig ikke smide alt det gamle værktøj over bord. Vi kan stadig anvende det, men vi er nødsaget til at ændre mindset for at bruge det rigtige værktøj i rette tid.

Min erkendelse er, at vi som ledere og medarbejdere skal ændre vores mindset på (mindst) to grundlæggende områder:

1. Den agile organisation som endemål er en illusion

Der er ikke noget slutprodukt. Der er ikke et organisatorisk slutmål, hvor du som leder kan hæve armene og sige: Nu har jeg skabt den agile organisation. Rejsen mod organisatorisk agilitet er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål.

Et centralt element i den forståelse er at udvikle sin organisation trinvist – og at planlægge og eksekvere mod at kunne foretage næste nødvendige justering – frem for at planlægge og eksekvere mod en organisatorisk end state. Det betyder ikke, at arbejdet er uden mål. Der er masser af delmål, der løbende skal nås. Kompleksiteten ligger i at designe en konstant udviklingsrejse bestående af to parallelle udviklingsspor. Dels løbende at effektivisere og optimere driften. Dels at nytænke og ændre hele eller dele af selvsamme drift – og/eller de ydelser, organisationen leverer. Og det sidste spor vil være unikt for hver enkelt organisation, hvor kun din organisations evner og behov kan fastlægge, hvad der er det rigtige.

Det betyder så også, at man ikke bare fra første dag kan etablere et økosystem af selvstændige, agile teams, der har fuld beslutningskompetence, eller at man fjerner alle KPI’er og tror på en slagkraftig, agil maskine. For det er netop taktslaget i udviklingsrejsen, der hele tiden er nøglen.

Og nej, vi stopper ikke med at udøve ledelse. Tværtimod, så vil lederen opleve det som den mest udfordrende, udviklende og vanskelige ledelsesopgave, hun nogensinde har stået over for: at udvikle en organisation til et permanent beredskab i at kunne omstille sig – og trives med det.

Og det bringer os naturligt til den anden erkendelse:

2. Lederens personlige udvikling eller mangel på selvsamme er største hindring

Den erkendelse er på den ene side ret enkel, men samtidig helt afgørende for, at vi konstant evner at udvikle en manøvredygtig organisation. 

Jeg har skrevet om dette i en tidligere klumme i Mandag Morgen, så blot helt kort:  

At trives i konstant forandring – også som leder – er ikke noget, vi naturligt er skabt til som mennesker. Nok tværtimod. Og samtidig at skulle få andre – der heller ikke er skabt til det – til at trives under samme konstante forandringer, ja det kræver naturligt en høj grad af selvindsigt.

Vender vi tilbage til den internationale, private virksomhed, jeg omtalte tidligere, og som ønsker at vende beslutningstræet på hovedet, ja så indebærer udviklingsarbejdet konkret for dem, at antallet af kritiske beslutninger, der træffes på direktionsniveau reduceres fra 300 til 50, mens antallet af kritiske beslutninger, der træffes ude i organisationen tilsvarende stiger fra 50 til 300.

Det lyder jo enkelt. Men forestil dig, hvilken ledelsesopgave det er at facilitere, at din organisation træffer de rigtige, kritiske beslutninger – samtidig med at du ikke er involveret i selve beslutningsprocessen!

Risikoen for at forfalde til gamle adfærdsmønstre, når usikkerheden nager, er overhængende, hvis ikke du har dig selv og din person med på den rejse, som organisationen foretager.

Og så skal vi som ledere styrke vores evne til at se og forstå stadig større og mere komplekse systemer. Det er netop den vigtigste egenskab som leder, hvis vi reelt skal kunne ”designe” den rette trinvise udviklingsrejse for vores organisation uden et entydigt endemål.

Men selv om den anden erkendelse på mange måde er den enkleste, så er det også her, jeg tror udfordringerne er størst. Utallige er de gange, hvor jeg har mødt argumenter som: ”Jeg har været på de ledelsesudviklingskurser, jeg skulle. Jeg kender mig selv udmærket og ved præcist, hvordan jeg reagerer i konkrete situationer. Why change a winning game.”

Og fair nok. Jeg kan også selv falde i gryden med de argumenter. Men jeg tillader mig en påstand om, at 99 ud af 100 ledere – mig selv inklusive – ikke (endnu) har nødvendig selvindsigt og fokus nok på den personlige udvikling til reelt at kunne foretage den agile transformation, vi hævder vores organisation har behov for.



Brian Daniel Jacobsen

Seniorpartner i konsulentvirksomheden Valcon. Har i mere end 20 år arbejdet med effektivisering og organisationsudvikling i private og offentlige organisationer i Danmark og Norden.

LÆS MERE
Forrige artikel Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden Næste artikel Danske medier har valgt deres Trump Danske medier har valgt deres Trump
  • Anmeld

    Thomas Johansen · Businesspartner og chefkonsulent

    Det handler om mennesker - os selv

    Tak for inspirationen. Rigtig interessant og velskrevet artikel som rammer lige ned i de udfordringer vi som organisationer og virksomheder står i. Det agile er nemlig det mål, som vi må stræbe efter, men som vi aldrig når. Og det starter ved os selv. Skal organistionen lykkes med at bevæge sig i en given retning, må vi spørge os selv - så hvad skal jeg så bevæge mit i retning af - for ikke at komme til at stå i vejen.

  • Anmeld

    Brian Daniel Jacobsen · Senior Partner

    Tak Thomas

    Tak for respons Thomas og supplerende reflektion.


18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.