Den oversete dagsorden: Bruddet med USA

Ugens EU-topmøde i Bruxelles vil være præget af hyl og skrig om migration. Men i kulissen arbejder Europa på at gøre sig militært uafhængig af USA. Både skeptiske briter og danskere tilslutter sig EU’s stræben efter ’strategisk autonomi’.

Migration er en af Europas store udfordringer. Men det er langt fra den eneste. Og det er langt fra den største.

Europas – og Danmarks – største problem lige nu er nærmere, at vi ikke kan tage vare på egen sikkerhed, selvom vi er nabo til et autoritært Rusland med et anseeligt atomarsenal. Vi har lagt vores sikkerhed i hænderne på USA siden Anden Verdenskrig.

Det var fint og rart og bekvemt, så længe vi kunne have tillid til, at USA til enhver tid vil garantere militær opbakning til Europa i tilfælde af aggression udefra. Den tillid findes ikke længere. Hverken i det danske forsvarsministerium, udenrigsministerium eller statsministerium.

Derfor har Danmark i denne uge tilsluttet sig det franske såkaldte EI2-initiativ, der samler i alt ni lande, der har både militær kapacitet og politisk vilje til at deltage i de militære operationer, man nu måtte kunne blive enige om at gennemføre.

Udover Danmark og Frankrig har også Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Portugal og Estland tilsluttet sig det franske initiativ.

For to år siden ville det have været utænkeligt, at Danmark tilsluttede sig et sådan franskledet initiativ, der – som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) understreger det i et svar til Folketinget – har til formål at ”udvikle den ’strategiske kultur’ på tværs af EU-landene”.

Danmarks deltagelse i EI2, der har bred opbakning i Folketinget, skal ses i sammenhæng med, at Danmark også deltager i den britisk ledede Joint Expeditionary Force, JEF. Her er også Norge, Sverige, Finland, Letland og Litauen med – sammen med Holland og Estland, der som Danmark er med i begge de nye europæiske militære alliancer.

Ikke en konkurrent til Nato, men…

Sagen er altså den, at Danmarks regering med opbakning fra oppositionen er i færd med at engagere sig i to selvstændige europæiske forsvarspolitiske initiativer, der, uanset hvad politikerne siger om den sag, har sit udspring i, at Europa ikke længere stoler på USA, og at Europa er ved at udvikle, hvad man i Bruxelles-termer kalder ’strategisk autonomi’.

Claus Hjort Frederiksen forsikrer i sit svar til Folketinget, at deltagelsen i EI2 ikke på nogen måde kolliderer med Danmarks forsvarsforbehold, da samarbejdet er mellemstatsligt, og at Danmark vil afstå, hvis eventuelle EI2-initiativer bliver del af EU’s militære gøren og laden. Den danske minister understreger også, at EI2 på ingen måde skal ses som en konkurrent til Nato.

Rent juridisk har forsvarsministeren og regeringen naturligvis ret, men det ændrer ikke ved, at Danmark politisk set markerer, at man ønsker at deltage i de dybe politiske bestræbelser i Europa, der handler om at styrke Europas egenbestemmelse og handlekraft – den strategiske autonomi.

Det skal også ses i lyset af, at europæiske ledere efter det kaotiske G7-topmøde i Canada i begyndelsen af juni frygter, hvad USA’s præsident, Donald Trump, kan finde på, når der er topmøde i NATO i Bruxelles 11. og 12. juli i år.

Bag om støjen

Den strategiske autonomi er et centralt punkt i EU’s globale strategi, der blev offentliggjort af EU’s udenrigschef Federica Mogherini allerede i sommeren 2016.

Den slags tunge baggrundspapirer bliver sjældent genstand for megen opmærksomhed, og der vil heller ikke være mange, der taler om EU’s strategiske autonomi, når statsminister Lars Løkke Rasmussen og de andre EU-ledere torsdag og fredag mødes i Bruxelles.

LÆS OGSÅ: Migrationskrise skubber Merkel i armene på Macron

Her vil vi endnu en gang opleve de kakofoniske tilstande, der omgiver topmøder i EU. Vi vil høre ledere fra de enkelte EU-lande udlægge forløbet af topmødet således, at de stiller dem og deres regering bedst muligt i de nationale politiske debatter, som er afgørende for deres egen politiske overlevelse.

Vi vil høre hårde værdiladede udmeldinger, og borgerne rundt omkring i EU-landene vil – hvis de overhovedet opdager, at der finder et topmøde sted – stå tilbage med det indtryk, at EU er et stort uregerligt skænderi, hvor man spilder tiden på at debattere emner, som man alligevel ikke kan blive enige om.

Politiske kandestøbere, spinatfulgte og alverdens mediekommentatorer vil efter dagens topmøde endnu en gang kunne tegne det billede op, som Ruslands Vladimir Putin og nu også USA’s Donald Trump bedst kan lide: Et fragmenteret Europa, hvor nationalstaterne igen og igen tordner mod det i øvrigt succesrige europæiske samarbejde, som legitime regeringer i samtlige EU-lande selv har valgt at tilslutte sig.

Bag det hele – langt væk fra støj og uenigheder – vil arbejdet med at styrke Europas strategiske autonomi fortsætte med EU-landene og sågar det udtrædende Storbritannien som stadigt mere engagerede parter.

For det er denne strategiske autonomi, der også definerer Europas evne til at varetage egne strategiske interesser i sine nærområder, hvilket har stor betydning for migration og andre forhold, som påvirker EU-landenes evne til at opretholde de konkurrencedygtige virksomheder og i global sammenhæng generøse velfærdsstater, som borgerne nyder godt af i dag.

Husk det, når andre medier fortæller historierne om Europa på randen af et regulært sammenbrud.

LÆS OGSÅ: Fredsdividenden er høstet - oprustning venter forude (2017)

Forrige artikel Demokratiet er blevet impotent Demokratiet er blevet impotent Næste artikel Perspektivet der blev væk Perspektivet der blev væk
  • Anmeld

    Rasmus Gjedssø Bertelsen · Professor, UiT Norges arktiske universitet

    Keep the Germans down...? Europahær?

    NATOs første generalsekretær, Lord Ismay, formulerede NATOs opgave som “keep the Soviet Union out, the Americans in, and the Germans down.”

    Amerikanerne er gået - pga en indre dyb samfundsmæssig krise, som vi andre ikke kan gøre noget ved - og russerne skal holdes ude, men hvad med tyskerne?

    Alle skåltalerne omkring at øge europæiske forsvarsbudgetter overser, hvad det vil betyde for den indre balance i Europa.

    Hvis Tyskland går til 2% med Europas langt største økonomi og navnligt uden at bruge en væsentlig del af forsvarsbudgettet på atomvåben som Frankrig og UK, så vil Tyskland være en helt uforholdsmæssig konventionel militær kæmpe i Europa.

    Desuden som skatteborger uden personlig vinding af større forsvarsbudgetter, så må man naturligvis være naturligt skeptisk over for dette forbrug.
    Euro-landene tilsammen har et større forsvarsbudget end Rusland. NATO - især med USA - har naturligvis et meget, meget større forsvarsbudget end Rusland.

    Så hvis det ikke er troværdigt nu med et større budget end Rusland, hvorfor skulle det så være troværdigt med et meget større budget end Rusland? Og disse penge vokser ikke på træerne, men må tages fra andre områder.

    Der er svaret naturligvis integration mellem landene, at genoplive den idé om en Europahær, som den franske nationalforsamling - forståeligt på sin tid - nedstemte i 1954.

  • Anmeld

    Martin Spang Olsen · cand. mag.

    Vi er IKKE truet militært.

    Ufatteligt at man igen kan komme igennem med forestillingen om, at militær er løsningen på noget som helst. Dybest set har vi ikke andre fjender end USA. Langt fra hele USA, men dog et USA, som ingen i praksis kan eller har lyst at slås med. Hverken Rusland eller Kina har handlet ekspansivt i samme stil som USA, der med sine 500+ udenlandske militærbaser og 200+ militære interventioner på 200 år de facto er videreførelsen af den britiske imperium (Rusland har til sammenligning én (1) udenlandsk militærbase, og stort set ikke interveneret noget sted i nyere tid). USA's militær er større en den resterende verdens tilsammen, og kunne knuse os alle, hvis de ville. Mere militær - i nogen som helst form - er et vildspor. Viljen til samarbejde er stor hos alle vores 'fjender', der blot bliver bliver fattigere og vredere af vores sanktioner. Kulturelt og videnskabeligt samarbejde er vejen frem. Klip nu båndene til USA's militærindustrielle kompleks, der lever af at fortælle os, at vi er truet fra nær og fjern! Der er masser af trusler, men 99% af dem er miljømæssige - og vil koste mindst et militærbudget at rette op på. Så hvad er vigtigst?

  • Anmeld

    Claus Kragh · europaredaktør, Mandag Morgen

    Russiske interventioner i Georgien og Ukraine

    Tak for jeres kommentarer!
    I min optik kommer Europa ikke uden om at kunne tage ansvaret for egen sikkerhed. Tyskland skal ikke dominere, og det skal Frankrig/UK heller ikke. så vi har brug for en europæisk strategisk kultur.
    Jeg synes i øvrigt, at det er temmelig langt ude at sige, at Rusland 'stort set' ikke har interveneret noget sted i nyere tid. Jeg kan da nævne Georgien, Ukraine - og Syrien for bare at nævne nogle. Derudover fører Rusland en såkaldt hybridkrig mod en række enkeltlande i Europa, hvor man støtter de kræfter, der modarbejder europæisk samarbejde. Det er naivt at tro, at Europa kan klare sig uden militære styrker, vil jeg mene.

  • Anmeld

    Martin Spang Olsen · cand. mag.

    Perspektiv, tak!

    Hvordan kan du sammenligne Georgien og Krim med USA's 200 interventioner? Heraf næsten 60 efter 2WW. USA aflytter massivt hele verden (herunder sine nærmeste allierede) og har manipuleret 82 (!) udenlandske valg. Vennekredsen har talt næsten samtlige af verdens værste diktaturer, og verdens største våbensalg til dato (800+ mia USD) gik til Saudi Arabien (under Hillary). Havde det ikke været for Rusland, havde ISIL stadig været ved magten i Syrien. Forholdene i Rusland er stærkt kritisable, og Putin er en bølle, men deres adfærd tåler ingen sammenligning med USA's. Desuden taler I alle udenom problemet, nemlig at penge kun kan bruges én gang, og miljøet er langt vigtigere for vores fremtid. Fri os for mere koldkrigssnak - det har skabt flere problemer, end det har løst.


Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.