Den oversete dagsorden: Bruddet med USA

Ugens EU-topmøde i Bruxelles vil være præget af hyl og skrig om migration. Men i kulissen arbejder Europa på at gøre sig militært uafhængig af USA. Både skeptiske briter og danskere tilslutter sig EU’s stræben efter ’strategisk autonomi’.

Migration er en af Europas store udfordringer. Men det er langt fra den eneste. Og det er langt fra den største.

Europas – og Danmarks – største problem lige nu er nærmere, at vi ikke kan tage vare på egen sikkerhed, selvom vi er nabo til et autoritært Rusland med et anseeligt atomarsenal. Vi har lagt vores sikkerhed i hænderne på USA siden Anden Verdenskrig.

Det var fint og rart og bekvemt, så længe vi kunne have tillid til, at USA til enhver tid vil garantere militær opbakning til Europa i tilfælde af aggression udefra. Den tillid findes ikke længere. Hverken i det danske forsvarsministerium, udenrigsministerium eller statsministerium.

Derfor har Danmark i denne uge tilsluttet sig det franske såkaldte EI2-initiativ, der samler i alt ni lande, der har både militær kapacitet og politisk vilje til at deltage i de militære operationer, man nu måtte kunne blive enige om at gennemføre.

Udover Danmark og Frankrig har også Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Portugal og Estland tilsluttet sig det franske initiativ.

For to år siden ville det have været utænkeligt, at Danmark tilsluttede sig et sådan franskledet initiativ, der – som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) understreger det i et svar til Folketinget – har til formål at ”udvikle den ’strategiske kultur’ på tværs af EU-landene”.

Danmarks deltagelse i EI2, der har bred opbakning i Folketinget, skal ses i sammenhæng med, at Danmark også deltager i den britisk ledede Joint Expeditionary Force, JEF. Her er også Norge, Sverige, Finland, Letland og Litauen med – sammen med Holland og Estland, der som Danmark er med i begge de nye europæiske militære alliancer.

Ikke en konkurrent til Nato, men…

Sagen er altså den, at Danmarks regering med opbakning fra oppositionen er i færd med at engagere sig i to selvstændige europæiske forsvarspolitiske initiativer, der, uanset hvad politikerne siger om den sag, har sit udspring i, at Europa ikke længere stoler på USA, og at Europa er ved at udvikle, hvad man i Bruxelles-termer kalder ’strategisk autonomi’.

Claus Hjort Frederiksen forsikrer i sit svar til Folketinget, at deltagelsen i EI2 ikke på nogen måde kolliderer med Danmarks forsvarsforbehold, da samarbejdet er mellemstatsligt, og at Danmark vil afstå, hvis eventuelle EI2-initiativer bliver del af EU’s militære gøren og laden. Den danske minister understreger også, at EI2 på ingen måde skal ses som en konkurrent til Nato.

Rent juridisk har forsvarsministeren og regeringen naturligvis ret, men det ændrer ikke ved, at Danmark politisk set markerer, at man ønsker at deltage i de dybe politiske bestræbelser i Europa, der handler om at styrke Europas egenbestemmelse og handlekraft – den strategiske autonomi.

Det skal også ses i lyset af, at europæiske ledere efter det kaotiske G7-topmøde i Canada i begyndelsen af juni frygter, hvad USA’s præsident, Donald Trump, kan finde på, når der er topmøde i NATO i Bruxelles 11. og 12. juli i år.

Bag om støjen

Den strategiske autonomi er et centralt punkt i EU’s globale strategi, der blev offentliggjort af EU’s udenrigschef Federica Mogherini allerede i sommeren 2016.

Den slags tunge baggrundspapirer bliver sjældent genstand for megen opmærksomhed, og der vil heller ikke være mange, der taler om EU’s strategiske autonomi, når statsminister Lars Løkke Rasmussen og de andre EU-ledere torsdag og fredag mødes i Bruxelles.

LÆS OGSÅ: Migrationskrise skubber Merkel i armene på Macron

Her vil vi endnu en gang opleve de kakofoniske tilstande, der omgiver topmøder i EU. Vi vil høre ledere fra de enkelte EU-lande udlægge forløbet af topmødet således, at de stiller dem og deres regering bedst muligt i de nationale politiske debatter, som er afgørende for deres egen politiske overlevelse.

Vi vil høre hårde værdiladede udmeldinger, og borgerne rundt omkring i EU-landene vil – hvis de overhovedet opdager, at der finder et topmøde sted – stå tilbage med det indtryk, at EU er et stort uregerligt skænderi, hvor man spilder tiden på at debattere emner, som man alligevel ikke kan blive enige om.

Politiske kandestøbere, spinatfulgte og alverdens mediekommentatorer vil efter dagens topmøde endnu en gang kunne tegne det billede op, som Ruslands Vladimir Putin og nu også USA’s Donald Trump bedst kan lide: Et fragmenteret Europa, hvor nationalstaterne igen og igen tordner mod det i øvrigt succesrige europæiske samarbejde, som legitime regeringer i samtlige EU-lande selv har valgt at tilslutte sig.

Bag det hele – langt væk fra støj og uenigheder – vil arbejdet med at styrke Europas strategiske autonomi fortsætte med EU-landene og sågar det udtrædende Storbritannien som stadigt mere engagerede parter.

For det er denne strategiske autonomi, der også definerer Europas evne til at varetage egne strategiske interesser i sine nærområder, hvilket har stor betydning for migration og andre forhold, som påvirker EU-landenes evne til at opretholde de konkurrencedygtige virksomheder og i global sammenhæng generøse velfærdsstater, som borgerne nyder godt af i dag.

Husk det, når andre medier fortæller historierne om Europa på randen af et regulært sammenbrud.

LÆS OGSÅ: Fredsdividenden er høstet - oprustning venter forude (2017)

Forrige artikel Demokratiet er blevet impotent Demokratiet er blevet impotent Næste artikel Perspektivet der blev væk Perspektivet der blev væk
  • Anmeld

    Rasmus Gjedssø Bertelsen · Professor, UiT Norges arktiske universitet

    Keep the Germans down...? Europahær?

    NATOs første generalsekretær, Lord Ismay, formulerede NATOs opgave som “keep the Soviet Union out, the Americans in, and the Germans down.”

    Amerikanerne er gået - pga en indre dyb samfundsmæssig krise, som vi andre ikke kan gøre noget ved - og russerne skal holdes ude, men hvad med tyskerne?

    Alle skåltalerne omkring at øge europæiske forsvarsbudgetter overser, hvad det vil betyde for den indre balance i Europa.

    Hvis Tyskland går til 2% med Europas langt største økonomi og navnligt uden at bruge en væsentlig del af forsvarsbudgettet på atomvåben som Frankrig og UK, så vil Tyskland være en helt uforholdsmæssig konventionel militær kæmpe i Europa.

    Desuden som skatteborger uden personlig vinding af større forsvarsbudgetter, så må man naturligvis være naturligt skeptisk over for dette forbrug.
    Euro-landene tilsammen har et større forsvarsbudget end Rusland. NATO - især med USA - har naturligvis et meget, meget større forsvarsbudget end Rusland.

    Så hvis det ikke er troværdigt nu med et større budget end Rusland, hvorfor skulle det så være troværdigt med et meget større budget end Rusland? Og disse penge vokser ikke på træerne, men må tages fra andre områder.

    Der er svaret naturligvis integration mellem landene, at genoplive den idé om en Europahær, som den franske nationalforsamling - forståeligt på sin tid - nedstemte i 1954.

  • Anmeld

    Martin Spang Olsen · cand. mag.

    Vi er IKKE truet militært.

    Ufatteligt at man igen kan komme igennem med forestillingen om, at militær er løsningen på noget som helst. Dybest set har vi ikke andre fjender end USA. Langt fra hele USA, men dog et USA, som ingen i praksis kan eller har lyst at slås med. Hverken Rusland eller Kina har handlet ekspansivt i samme stil som USA, der med sine 500+ udenlandske militærbaser og 200+ militære interventioner på 200 år de facto er videreførelsen af den britiske imperium (Rusland har til sammenligning én (1) udenlandsk militærbase, og stort set ikke interveneret noget sted i nyere tid). USA's militær er større en den resterende verdens tilsammen, og kunne knuse os alle, hvis de ville. Mere militær - i nogen som helst form - er et vildspor. Viljen til samarbejde er stor hos alle vores 'fjender', der blot bliver bliver fattigere og vredere af vores sanktioner. Kulturelt og videnskabeligt samarbejde er vejen frem. Klip nu båndene til USA's militærindustrielle kompleks, der lever af at fortælle os, at vi er truet fra nær og fjern! Der er masser af trusler, men 99% af dem er miljømæssige - og vil koste mindst et militærbudget at rette op på. Så hvad er vigtigst?

  • Anmeld

    Claus Kragh · europaredaktør, Mandag Morgen

    Russiske interventioner i Georgien og Ukraine

    Tak for jeres kommentarer!
    I min optik kommer Europa ikke uden om at kunne tage ansvaret for egen sikkerhed. Tyskland skal ikke dominere, og det skal Frankrig/UK heller ikke. så vi har brug for en europæisk strategisk kultur.
    Jeg synes i øvrigt, at det er temmelig langt ude at sige, at Rusland 'stort set' ikke har interveneret noget sted i nyere tid. Jeg kan da nævne Georgien, Ukraine - og Syrien for bare at nævne nogle. Derudover fører Rusland en såkaldt hybridkrig mod en række enkeltlande i Europa, hvor man støtter de kræfter, der modarbejder europæisk samarbejde. Det er naivt at tro, at Europa kan klare sig uden militære styrker, vil jeg mene.

  • Anmeld

    Martin Spang Olsen · cand. mag.

    Perspektiv, tak!

    Hvordan kan du sammenligne Georgien og Krim med USA's 200 interventioner? Heraf næsten 60 efter 2WW. USA aflytter massivt hele verden (herunder sine nærmeste allierede) og har manipuleret 82 (!) udenlandske valg. Vennekredsen har talt næsten samtlige af verdens værste diktaturer, og verdens største våbensalg til dato (800+ mia USD) gik til Saudi Arabien (under Hillary). Havde det ikke været for Rusland, havde ISIL stadig været ved magten i Syrien. Forholdene i Rusland er stærkt kritisable, og Putin er en bølle, men deres adfærd tåler ingen sammenligning med USA's. Desuden taler I alle udenom problemet, nemlig at penge kun kan bruges én gang, og miljøet er langt vigtigere for vores fremtid. Fri os for mere koldkrigssnak - det har skabt flere problemer, end det har løst.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.