Den oversete dagsorden: Bruddet med USA

Ugens EU-topmøde i Bruxelles vil være præget af hyl og skrig om migration. Men i kulissen arbejder Europa på at gøre sig militært uafhængig af USA. Både skeptiske briter og danskere tilslutter sig EU’s stræben efter ’strategisk autonomi’.

Migration er en af Europas store udfordringer. Men det er langt fra den eneste. Og det er langt fra den største.

Europas – og Danmarks – største problem lige nu er nærmere, at vi ikke kan tage vare på egen sikkerhed, selvom vi er nabo til et autoritært Rusland med et anseeligt atomarsenal. Vi har lagt vores sikkerhed i hænderne på USA siden Anden Verdenskrig.

Det var fint og rart og bekvemt, så længe vi kunne have tillid til, at USA til enhver tid vil garantere militær opbakning til Europa i tilfælde af aggression udefra. Den tillid findes ikke længere. Hverken i det danske forsvarsministerium, udenrigsministerium eller statsministerium.

Derfor har Danmark i denne uge tilsluttet sig det franske såkaldte EI2-initiativ, der samler i alt ni lande, der har både militær kapacitet og politisk vilje til at deltage i de militære operationer, man nu måtte kunne blive enige om at gennemføre.

Udover Danmark og Frankrig har også Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Portugal og Estland tilsluttet sig det franske initiativ.

For to år siden ville det have været utænkeligt, at Danmark tilsluttede sig et sådan franskledet initiativ, der – som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) understreger det i et svar til Folketinget – har til formål at ”udvikle den ’strategiske kultur’ på tværs af EU-landene”.

Danmarks deltagelse i EI2, der har bred opbakning i Folketinget, skal ses i sammenhæng med, at Danmark også deltager i den britisk ledede Joint Expeditionary Force, JEF. Her er også Norge, Sverige, Finland, Letland og Litauen med – sammen med Holland og Estland, der som Danmark er med i begge de nye europæiske militære alliancer.

Ikke en konkurrent til Nato, men…

Sagen er altså den, at Danmarks regering med opbakning fra oppositionen er i færd med at engagere sig i to selvstændige europæiske forsvarspolitiske initiativer, der, uanset hvad politikerne siger om den sag, har sit udspring i, at Europa ikke længere stoler på USA, og at Europa er ved at udvikle, hvad man i Bruxelles-termer kalder ’strategisk autonomi’.

Claus Hjort Frederiksen forsikrer i sit svar til Folketinget, at deltagelsen i EI2 ikke på nogen måde kolliderer med Danmarks forsvarsforbehold, da samarbejdet er mellemstatsligt, og at Danmark vil afstå, hvis eventuelle EI2-initiativer bliver del af EU’s militære gøren og laden. Den danske minister understreger også, at EI2 på ingen måde skal ses som en konkurrent til Nato.

Rent juridisk har forsvarsministeren og regeringen naturligvis ret, men det ændrer ikke ved, at Danmark politisk set markerer, at man ønsker at deltage i de dybe politiske bestræbelser i Europa, der handler om at styrke Europas egenbestemmelse og handlekraft – den strategiske autonomi.

Det skal også ses i lyset af, at europæiske ledere efter det kaotiske G7-topmøde i Canada i begyndelsen af juni frygter, hvad USA’s præsident, Donald Trump, kan finde på, når der er topmøde i NATO i Bruxelles 11. og 12. juli i år.

Bag om støjen

Den strategiske autonomi er et centralt punkt i EU’s globale strategi, der blev offentliggjort af EU’s udenrigschef Federica Mogherini allerede i sommeren 2016.

Den slags tunge baggrundspapirer bliver sjældent genstand for megen opmærksomhed, og der vil heller ikke være mange, der taler om EU’s strategiske autonomi, når statsminister Lars Løkke Rasmussen og de andre EU-ledere torsdag og fredag mødes i Bruxelles.

LÆS OGSÅ: Migrationskrise skubber Merkel i armene på Macron

Her vil vi endnu en gang opleve de kakofoniske tilstande, der omgiver topmøder i EU. Vi vil høre ledere fra de enkelte EU-lande udlægge forløbet af topmødet således, at de stiller dem og deres regering bedst muligt i de nationale politiske debatter, som er afgørende for deres egen politiske overlevelse.

Vi vil høre hårde værdiladede udmeldinger, og borgerne rundt omkring i EU-landene vil – hvis de overhovedet opdager, at der finder et topmøde sted – stå tilbage med det indtryk, at EU er et stort uregerligt skænderi, hvor man spilder tiden på at debattere emner, som man alligevel ikke kan blive enige om.

Politiske kandestøbere, spinatfulgte og alverdens mediekommentatorer vil efter dagens topmøde endnu en gang kunne tegne det billede op, som Ruslands Vladimir Putin og nu også USA’s Donald Trump bedst kan lide: Et fragmenteret Europa, hvor nationalstaterne igen og igen tordner mod det i øvrigt succesrige europæiske samarbejde, som legitime regeringer i samtlige EU-lande selv har valgt at tilslutte sig.

Bag det hele – langt væk fra støj og uenigheder – vil arbejdet med at styrke Europas strategiske autonomi fortsætte med EU-landene og sågar det udtrædende Storbritannien som stadigt mere engagerede parter.

For det er denne strategiske autonomi, der også definerer Europas evne til at varetage egne strategiske interesser i sine nærområder, hvilket har stor betydning for migration og andre forhold, som påvirker EU-landenes evne til at opretholde de konkurrencedygtige virksomheder og i global sammenhæng generøse velfærdsstater, som borgerne nyder godt af i dag.

Husk det, når andre medier fortæller historierne om Europa på randen af et regulært sammenbrud.

LÆS OGSÅ: Fredsdividenden er høstet - oprustning venter forude (2017)

Forrige artikel Demokratiet er blevet impotent Demokratiet er blevet impotent Næste artikel Perspektivet der blev væk Perspektivet der blev væk
  • Anmeld

    Rasmus Gjedssø Bertelsen · Professor, UiT Norges arktiske universitet

    Keep the Germans down...? Europahær?

    NATOs første generalsekretær, Lord Ismay, formulerede NATOs opgave som “keep the Soviet Union out, the Americans in, and the Germans down.”

    Amerikanerne er gået - pga en indre dyb samfundsmæssig krise, som vi andre ikke kan gøre noget ved - og russerne skal holdes ude, men hvad med tyskerne?

    Alle skåltalerne omkring at øge europæiske forsvarsbudgetter overser, hvad det vil betyde for den indre balance i Europa.

    Hvis Tyskland går til 2% med Europas langt største økonomi og navnligt uden at bruge en væsentlig del af forsvarsbudgettet på atomvåben som Frankrig og UK, så vil Tyskland være en helt uforholdsmæssig konventionel militær kæmpe i Europa.

    Desuden som skatteborger uden personlig vinding af større forsvarsbudgetter, så må man naturligvis være naturligt skeptisk over for dette forbrug.
    Euro-landene tilsammen har et større forsvarsbudget end Rusland. NATO - især med USA - har naturligvis et meget, meget større forsvarsbudget end Rusland.

    Så hvis det ikke er troværdigt nu med et større budget end Rusland, hvorfor skulle det så være troværdigt med et meget større budget end Rusland? Og disse penge vokser ikke på træerne, men må tages fra andre områder.

    Der er svaret naturligvis integration mellem landene, at genoplive den idé om en Europahær, som den franske nationalforsamling - forståeligt på sin tid - nedstemte i 1954.

  • Anmeld

    Martin Spang Olsen · cand. mag.

    Vi er IKKE truet militært.

    Ufatteligt at man igen kan komme igennem med forestillingen om, at militær er løsningen på noget som helst. Dybest set har vi ikke andre fjender end USA. Langt fra hele USA, men dog et USA, som ingen i praksis kan eller har lyst at slås med. Hverken Rusland eller Kina har handlet ekspansivt i samme stil som USA, der med sine 500+ udenlandske militærbaser og 200+ militære interventioner på 200 år de facto er videreførelsen af den britiske imperium (Rusland har til sammenligning én (1) udenlandsk militærbase, og stort set ikke interveneret noget sted i nyere tid). USA's militær er større en den resterende verdens tilsammen, og kunne knuse os alle, hvis de ville. Mere militær - i nogen som helst form - er et vildspor. Viljen til samarbejde er stor hos alle vores 'fjender', der blot bliver bliver fattigere og vredere af vores sanktioner. Kulturelt og videnskabeligt samarbejde er vejen frem. Klip nu båndene til USA's militærindustrielle kompleks, der lever af at fortælle os, at vi er truet fra nær og fjern! Der er masser af trusler, men 99% af dem er miljømæssige - og vil koste mindst et militærbudget at rette op på. Så hvad er vigtigst?

  • Anmeld

    Claus Kragh · europaredaktør, Mandag Morgen

    Russiske interventioner i Georgien og Ukraine

    Tak for jeres kommentarer!
    I min optik kommer Europa ikke uden om at kunne tage ansvaret for egen sikkerhed. Tyskland skal ikke dominere, og det skal Frankrig/UK heller ikke. så vi har brug for en europæisk strategisk kultur.
    Jeg synes i øvrigt, at det er temmelig langt ude at sige, at Rusland 'stort set' ikke har interveneret noget sted i nyere tid. Jeg kan da nævne Georgien, Ukraine - og Syrien for bare at nævne nogle. Derudover fører Rusland en såkaldt hybridkrig mod en række enkeltlande i Europa, hvor man støtter de kræfter, der modarbejder europæisk samarbejde. Det er naivt at tro, at Europa kan klare sig uden militære styrker, vil jeg mene.

  • Anmeld

    Martin Spang Olsen · cand. mag.

    Perspektiv, tak!

    Hvordan kan du sammenligne Georgien og Krim med USA's 200 interventioner? Heraf næsten 60 efter 2WW. USA aflytter massivt hele verden (herunder sine nærmeste allierede) og har manipuleret 82 (!) udenlandske valg. Vennekredsen har talt næsten samtlige af verdens værste diktaturer, og verdens største våbensalg til dato (800+ mia USD) gik til Saudi Arabien (under Hillary). Havde det ikke været for Rusland, havde ISIL stadig været ved magten i Syrien. Forholdene i Rusland er stærkt kritisable, og Putin er en bølle, men deres adfærd tåler ingen sammenligning med USA's. Desuden taler I alle udenom problemet, nemlig at penge kun kan bruges én gang, og miljøet er langt vigtigere for vores fremtid. Fri os for mere koldkrigssnak - det har skabt flere problemer, end det har løst.


Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.