Derfor overrasker outsiderne

Hvad skyldes det, at undertippede personer så ofte slår de store – f.eks. når det gælder innovation? Det undersøger den amerikanske bestseller-forfatter Malcolm Gladwell i sin nye bog, "David and Goliath". En væsentlig del af svaret handler om magtens blindhed, der opstår, når magten bliver for fuldkommen. Mandag Morgen har mødt bestsellerforfatteren.

Anders Rostgaard Birkmann

Studier af 200 års krige mellem små og store nationer viser, at knap hvert tredje slag vindes af den objektivt svageste part. 

Og verdenshistorien kan fremvise talrige sådanne eksempler på, at de undertippede, langt oftere end man skulle tro, besejrer favoritterne – ikke bare militært, men også økonomisk og teknologisk. 

Men hvad skyldes det? Dét er emnet for den nyeste bog af den britisk-canadiske forfatter og journalist Malcolm Gladwell, ”David and Goliath: Underdogs, Misfits, and the Art of Battling Giants".

Her gennemgår han en stribe eksempler på, hvordan mennesker, der udefra set burde have alle fordele, taber alt på jorden, mens undertippede mennesker klarer sig formidabelt.

"Jeg er meget interesseret i, hvorfor meget magtfulde bliver ved at skyde sig selv i foden," siger han til Mandag Morgen og henviser bl.a. til sommerens demonstrationer ved G8-topmødet i London. 

"Det var små grupper af børn – de var 19-20-21 år, og de bar trommer. De argumenterede og protesterede, men var hverken skræmmende eller voldelige," fortæller han med sin spinkle, men gennemskærende stemme.

"Reaktionen fra myndighederne virkede ude af proportioner. En helikopter hang over byen, de lukkede halvdelen af Mayfair af, og der var fyldt med politifolk i kampudstyr. Absurd. Med fremtoningen inviterede de næsten til voldelig respons. Du kommer ind på en helt forkert måde, og du ender med at skabe problemer frem for at løse dem."

Vi kategoriserer forkert

Hans bog er fuld af sådanne eksempler på fejlvurderinger fra de magtfuldes side. En del af forklaringen er psykologisk. Med styrke, magt og rigdom følger en tendens til selvovervurdering og en udpræget blindhed for fakta og realiteter.

Og det medvirker til at forklare, at det ikke altid er bedst at være den stærkeste. Alligevel har vi så svært ved at se små, anderledes og undertippede mennesker, virksomheder og organisationer som værdifulde: 

"Vi kategoriserer ofte hinanden forkert. Er det virkelig så skidt at være X? Eller en god ting at være Y? Den oprindelige David og Goliat-historie fortæller, at det ikke er så dårligt at være hyrden i forhold til giganten. Og det er for mig en fascinerende og berigende måde at se tingene på," siger han. 

Malcolm Gladwell bygger i sin nye bog videre på sit mangeårige tema om, at mennesker har det med at overraske. 

I bogen ”The Tipping Point” (på dansk ”Det magiske vendepunkt”) så han på, hvordan små ændringer kan ende med at blive til store forandringer, når de opnår kritisk masse. I ”Blink” handlede det om menneskers intuition, mens ”Outliers” beskæftigede sig med vejen til succes og ikke mindst den meget omtalte 10.000-timers-regel, der siger, at talent er lig med øvelse, og at netop 10.000 timers øvelse på eksempelvis et instrument gør dig til den bedste. Se også tekstboks.

Malcolm Gladwell

Malcolm T. Gladwell, født 3. september 1963, er en engelsk-canadisk journalist, forfatter og foredragsholder. Han har været skribent på det anerkendte magasin The New Yorker siden 1996. Det var her, han skrev artiklerne ”The Tipping Point” og ”The Coolhunt”, der dannede grundlaget for hans første bog: bestselleren ”The Tipping Point: How Little Things Make a Big Difference” (2000).

Siden fulgte bøgerne “Blink: The Power of Thinking Without Thinking” (2005), “Outliers: The Story of Success” (2008), “What the Dog Saw: And Other Adventures” (2009) og nu “David and Goliath: Underdogs, Misfits, and the Art of Battling Giants” (2013). 

De første fire titler har alle optrådt på New York Times’ bestsellerliste.

David vinder oftere, end vi tror

I sin nye bog griber Malcolm Gladwell analogien fra Det Gamle Testamentes historie om David og Goliat og beskriver, hvordan undertippede mennesker får succes langt oftere, end vi tror. Han sandsynliggør ligefrem, at det at være undertippet i sig selv er en styrke på en række områder – f.eks. når det gælder innovation. 

Med reference til psykologen Jordan Peterson fortæller Gladwell, at innovative og ”revolutionære” typer er kendetegnet ved et særligt miks af personlighedstræk: 

  • De skal være åbne, fordi de skal kunne se ting, som andre ikke ser, og have evnerne til at justere egen forudindtagethed. 
  • De skal være samvittighedsfulde, fordi brillante ideer uden disciplinering og vedholdenhed ender som drømme. 
  • Og, hvad Malcolm Gladwell finder særlig interessant: De skal tillade sig at være lidt urimelige i andre folks optik. Ikke decideret utiltalende – men villige til at tage sociale risici og gøre ting, som andre måske ikke er enige i.

Et eksempel fra bogen er IKEA-stifteren Ingvar Kamprad, der med sit koncept flyttede møbelproduktionen væk fra de dyre pladser på samlebåndet og i stedet lod kunderne om samlearbejdet. Ideen var ikke let at gennemføre. Kamprad mødte modstand og blev boykottet af svenske møbelproducenter. Men han var vedholdende og reagerede noget utraditionelt: Han rykkede sine aktiviteter til Polen. Det var i 1961, og ifølge Gladwell svarer det til, at Walmart i dag byggede butikker i Nordkorea. 

Kamprad var altså ikke kun åben for at tænke helt nyt og stod fast på at bygge en forretning trods modstanden. Han foretog et træk, som alle andre rystede på hovedet ad.

"Folk går rundt med fastlåste argumenter og fordomme. De fleste af dem kender vi ikke, men de hæmmer alligevel vores evne til at træffe rationelle beslutninger," siger Malcolm Gladwell. 

Malcolm Gladwell mener, at det i nogle tilfælde kan være en fordel at have et handicap, f.eks. ordblindhed, fordi man lærer at tackle social modgang tidligt i livet. 

Den omvendte u-kurve 

Malcolm Gladwell ser imidlertid også nærmere på den anden side af fænomenet: Hvorfor større magt, uddannelse og rigdom kan hæmme succes. 

Han illustrerer sine forklaringer med en omvendt u-kurve. Normalt går vi mennesker rundt med en ”lineær” opfattelse af, at øget rigdom, uddannelse osv. også giver bedre forudsætninger for succes. Men sådan er det kun indtil et vist punkt, hævder Gladwell. 

"Noget kan i begyndelsen være positivt. På toppen af kurven kan det være neutralt. Men på den højre side af kurven bliver det negativt," siger han.

"Lad os antage, at du er forælder og lever i Jakartas slum. Hvis jeg giver dig 1.000 dollar om måneden, bliver dit og dine børns liv meget bedre. Får du 2.000 dollar, bliver det endnu bedre. Men lever du i Europa og tjener 100.000 euro om året, gør det dig ikke til en bedre forælder at få 25.000 euro mere. Det giver dine børn mulighed for at have mere fancy tøj, og ferien i Belgien bliver måske skiftet ud med en i Sydfrankrig. Og giver jeg dig 10 millioner euro, gør det faktisk livet vanskeligere for dig. Ikke som dengang du ingenting havde. Men det er meget vanskeligere at være forælder, hvis du er multimillionær, end hvis du er et medlem af middelklassen. Mange rige folk producerer børn, der vader rundt i problemer," siger han.

Fejlslagne fusioner

I forretningslivet peger han på fusioner som et eksempel på, hvordan vi grundlæggende er podet til at tro, at storhed er vejen til succes, selv om mange studier af fusioner, opkøb og strategiske sammenlægninger viser det stik modsatte.

"Ser du på fusioner, er det meget klart, at man alt for sjældent stiller spørgsmålet: ’Bliver vi mon for store?’ Tænk tilbage på HP’s køb af Compaq for 10 år siden. Det var ikke sådan, at det var to små virksomheder, der skulle slå sig sammen for at få storskala. Det havde de allerede. Men ingen stillede spørgsmålet, om de blev for store, eller om de løb risikoen for at blive umulige at lede? De gik ikke konkurs, men de fik ikke den succes, de håbede på." 

- Hvorfor er det så svært? 

"En af forklaringerne er, at når man først er magtfuld, så har man svært ved at stille spørgsmålstegn ved validiteten af sin egen magt. Man ser ikke, at det også kan give bagslag."

En æra for ydmyghed i topledelsen

Som et lille land har Danmark om nogen dyrket fortællingen om outsiderens succes. Nationaleventyret om den grimme ælling løber som en rød tråd gennem vores selvforståelse – fra den danske sejr ved fodbold-EM i 1992 til danske virksomheders succes på de internationale markeder. 

Og de smås sejr over de store er noget, vi vil komme til at se mere af i fremtiden, vurderer Gladwell. Det skyldes bl.a. den teknologiske udvikling: 

"Teknologiske fremskridt ser ud til at have den effekt, at de favoriserer den ene side mere end den anden. I Indien bygger man lige nu en platform for et nationalt ID-system, der er meget bedre end noget af det, vi kender fra Vesten. De har været undertippede i mange år, men det gør det i dag lettere for dem at overhale og producere noget, som vi ville elske at have." 

- Er der brug for mere ydmyge folk til at lede virksomheder end tidligere?

"Måske ikke decideret ydmyge. Men jo, der er i dag et større krav til succesfulde beslutninger om, at der er en smule ydmyghed," siger han.

  

Kilde: Malcolm Gladwell: ”David and Goliath: Underdogs, Misfits, and the Art of Battling Giants”, 2013.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu