Derfor vinder Thorning næste valg

En måned i dansk politik kan føles som en evighed, og det må den gøre for Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Efter et perfekt iscenesat landsmøde, hvor Metals formand, Claus Jensen, kom på besøg, og Venstre appellerede til arbejdervælgere i den socialdemokratiske lejr, har Løkke sat alt over styr. 

Hvor han før lå langt foran Helle Thorning-Schmidt som danskernes foretrukne statsminister, viser den seneste meningsmåling, som Megafon har foretaget for TV 2, at 42 pct. af danskerne nu foretrækker Thorning frem for 40 pct. til Løkke.

De seneste ugers hårde mediekampagne om Løkkes mange rejser på 1. klasse som formand for klimaorganisationen GGGI har kostet Venstre dyrt. Tilliden til Lars Løkke, hans lederskab og hans dømmekraft er styrtdykket.

Venstres kampagne for en ny sparsommelighed i velfærdssamfundet ligger i ruiner. Venstre, der for ikke mange måneder siden kunne samle næsten en tredjedel af de danske vælgere, er nu i meningsmålingerne sendt ned under valgresultatet.

Selv om det borgerlige bagland i søndags følte, at Lars Løkke svarede godt for sig på det nedslidende maraton-pressemøde på over tre en halv time, og en sværm af borgerlige tweeters søgte at erklære sagen for afsluttet, har den allerede gjort sin virkning.

Få mandater fra sejren

Flere kommentatorer har de seneste dage flirtet med tanken om, at sagen kan blive en game changer og give Thorning en chance for at vinde næste valg. Men flertallet har afvist konklusionen med henvisning til, at blå blok stadig er flere procentpoint foran rød blok.

Berlingskes Thomas Larsen skrev således her forleden, at ”ser man på bundlinjen i målingerne, fører blå blok fortsat, og Løkke er favorit til at rykke ind i Statsministeriet, men med sine selvskabte problemer har han effektfuldt meldt sig ind i kampen med Thorning om at blive danskernes – fravalg.”

Faktuelt set er dette korrekt, men er Løkke stadig favoritten? Ifølge Berlingskes valgbarometer er blå blok med 55,7 pct. af stemmerne stadig langt foran rød blok med 44,2 pct. Men det er blot et gennemsnit for målingerne i den seneste måned, og det politiske jordskred væk fra Venstre er under acceleration på grund af rejsesagen.

Forleden viste en meningsmåling foretaget af Voxmeter, at rød blok nu står til 47,7 pct af stemmerne – svarende til 83 mandater – mens blå blok ville få 52,2 pct. 

Med tre nordatlantiske mandater vil Helle Thorning have 86 mandater. Dermed er hun tæt på at være inden for den grænse, hvor hun kan trykke på valgknappen – og håbe på, at valgkampen kan skaffe de sidste fire mandater. Det er selvfølgelig urealistisk, at hun skulle finde på at udskrive valg nu. Men det viser bare, hvor meget dansk politik har ændret sig på tre uger. Og erfaringerne viser, at når der først er gået hul på ballonen, så siver luften hurtigt ud af den.

Hyppige stemningsskift

Turbulensen og stemningsskiftene kommer med stadig større kraft og hyppighed i den personliggjorte politiks æra, og skandalesager om politikernes dømmekraft – retfærdige eller ej – har vist sig at kunne udløse store vælgervandringer.

Partier som De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og, ja, Venstre – har i de senere år oplevet voldsomme stemmeudsving. Der er nærmest et fast mønster, hvor persondyrkelse, heltekvad og gigantiske opture på et tidspunkt slår om i moralske tømmermænd og kølhaling i medierne. Liberal Alliances Anders Samuelsen har prøvet den modsatte tur, fra næsten total udslettelse til genrejsning.

Turbulensen er det nye grundvilkår i dansk politik. Mere end hver tredje vælger skifter nu parti ved folketingsvalg, og vælgervandringerne har aldrig været større.

Men der er også en anden tendens i nyere dansk politik, og den har Helle Thorning-Schmidt gode muligheder for at lukrere på. Et parti, der vinder regeringsmagten, har faktisk meget stor sandsynlighed for at genvinde den. Det ved Helle Thorning og hendes rådgivere. I sensommeren var de ved at komme i tvivl på grund af de fortsat elendige meningsmålinger, men rejsesagen og tendensen i de seneste meningsmålinger har ændret stemningen. I disse dage kan man iagttage en helt ny selvsikkerhed og sejrsvilje i Thornings ansigt.

Efter to år, hvor medierne har udstillet hende som en løftebryder, en taber og en dårlig regeringsleder med svag kommunikation, er hun omsider kommet ovenpå. Og hvis hun kigger i historiebøgerne for moderne dansk politik, så har hun grund til optimisme.

Poul Schlüter sad i over ti år ved magten, og Poul Nyrup Rasmussen næsten ni, selv om han hurtigt blev udsat for en voldsom mediekampagne med beskyldninger om at have ”uld i mund”.

Anders Fogh Rasmussen var genstand for en helt anderledes heltedyrkelse. Ingen anden dansk statsminister har nydt godt af en så lang økonomisk optur, og det voldsomme forbrug af velfærdskroner var med til at skaffe ham vælgere på den brede midte. Han vandt tre valg, og VK-regeringen fik næsten ti år.

Danskerne har, trods de seneste års voksende vælgervandringer og ideologiske troløshed, alligevel en stærk autoritetstro og konservativ adfærd i forhold til regeringsmagten, når brættet skal gøres op.

Sårbare Løkke

Selv Lars Løkke Rasmussen nød godt af magtens aura.

Tilbage i 2010 stod de politiske kommentatorer i kø for at udråbe ham som en katastrofal statsminister, Venstre faldt i meningsmålingerne ned under 20 pct., og med lidt over et halvt år til valget stod blå blok til bare 80 mandater.

Men ved 2011-valget var Løkke allligevel kun få stemmer fra at bevare magten. Opturen fortsatte også efter valget, Løkke fik ligefrem heltestatus i nogle medier, mens regeringen famlede med den svære regeringskunst, og S-SF blev trukket igennem en lang kampagne med løftebrudsbeskyldninger.

Efter rejsesagen er Venstres formand yderst sårbar. Den manglende betaling af datterens rejse og udbetaling af skattepligtige diæter i sidste skatteår er – selv om det er forståeligt, at en travl politiker kan komme til at glemme den slags småting – med til at genoplive Løkkes gamle bilagssag fra 2008.

Sagerne tegner tilsammen billedet af en leder, der sjusker og ikke kan holde gamle løfter om at få styr på tingene. Når Løkke samtidig i Folketinget har udtrykt en nærmest hånlig arrogance over for, hvad 2.000 kr. betyder for almindelige lønmodtagere, så svækker det ham i den lønmodtagerklasse af ”Blå Bjarner”, som Venstre så ihærdigt søger at appellere til.

Den seneste måned har sendt Venstre flere felter tilbage i spillet om regeringsmagten. Det er muligt, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kan opsamle nogle af de skuffede Venstre-vælgere, herunder de næsten 18 pct., der mener, at Lars Løkke ligefrem burde træde tilbage som formand.

Men Venstre, og ikke mindst Lars Løkke Rasmussen selv, skal arbejde hårdt for at undgå en selvforstærkende nedtur, der for alvor vil kunne skabe uro i de borgerlige rækker.

Hvor Lars Løkke siden valget er blevet til oppositionens ubestridte leder og klare statsministerkandidat, vil en yderligere svækkelse af Venstre og en styrkelse af de andre partier i den borgerlige lejr skærpe kampen om opmærksomheden.

Borgerlige spændinger

Man har allerede i det sidste år set, at de borgerlige partiers stemmeadfærd i Folketinget er blevet præget af flere uenigheder end før. Og der er f.eks. stærke spændinger i spørgsmålet om de offentlige udgifter. Venstre kræver nulvækst. Dansk Folkeparti vil have det offentlige forbrug til at stige med 0,8 pct. om året. Og Liberal Alliance vil skære 1,5 pct. Det lyder måske ikke af den store forskel. Men ifølge Finansministeriet svarer forskellen mellem LA og DF til 80 milliarder kr. i det offentlige forbrug i 2020. Det bliver mere end svært for Løkke at bygge bro mellem disse poler.

Venstre er rykket tættere på Liberal Alliance ved at tale om nulvækst i den offentlige sektor, men det har skabt nye fronter i forhold til Dansk Folkeparti, der under Kristian Thulesen Dahl er blevet Danmarks nye konservative parti og lefler for borgerligt sindede socialdemokrater, der gerne vil bevare et stærkt velfærdssamfund.

Et flertal af danskerne mener, at nulvækst vil forringe den offentlige sektor, og regeringspartierne vil målbevidst forsøge at udstille Venstre som fortaler for mindre tryghed og en svækkelse af velfærdssamfundet. Der er mange muligheder for at hæve produktiviteten i den offentlige sektor og gøre tingene smartere gennem innovation, så de få milliarder, der skiller Venstre og Socialdemokratiet i debatten, burde ikke være en uoverstigelig barriere. Men det er en vigtig ideologisk markør, som kan flytte en del stemmer hen over midten. Også hvad velfærden angår, har de danske vælgere en stærk konservatisme, og de er endda villige til at betale højere skatter for at bevare velfærden.

Af samme grund kræver det også brede forlig at udfordre denne velfærdskonservatisme. Ingen af de store partier tør alene lægge sig ud med kernevælgerne på dette punkt.

Realpolitisk burde Socialdemokratiet og Venstre for så vidt kunne blive enige om en ny runde af store og innovative velfærdsreformer, der fører til mindre bureaukrati, flere effektiviseringer eller endda bedre kvalitet for færre penge. Men tør de, når det kommer til stykket?

De kommende rapporter fra Produktivitetskommissionen kan forhåbentlig bidrage til at overvinde den relativt forsimplede debat om nulvækstens konsekvenser, så der kan skabes en seriøs reformdebat om velfærdsstatens fremtid. Men det bliver formodentlig først i det nye år.

For først skal regeringen have aftalt et finanslovsforlig med Enhedslisten for at få ro på bagsmækken. Helle Thorning fører ikke klassisk kontraktpolitik med den ene blok, men har øjensynlig et fast årshjul, hvor vælgerne kan forvente strukturreformer, når træerne grønnes, og fordelingsreformer, når julen nærmer sig og sulet sætter sig. Og i sidste ende kan vælgerne forvente en stram økonomisk politik.

Løkkes zigzag-kurs

Lars Løkke Rasmussen har ført en anden form for zigzag-kurs. Det har ikke mindst været tydeligt i skattepolitikken. Sidste sommer argumenterede han for at fjerne topskatten, i efteråret sagde han, at det var vigtigst med skattelettelser til erhvervslivet, og her i september var det pludselig blevet vigtigere at lette skatten i bunden. Det er en kurs, som er med til at skabe et billede af en leder og et politisk projekt, der ikke helt forstår at lægge en klar retning. Han virker lunefuld og omskiftelig i sine udmeldinger, og det har svækket ham, at han ikke længere har regeringsmagten og Finansministeriets regnemaskiner at navigere ud fra.

Samtidig begynder medierne også at have fokus på Lars Løkkes temperament. Samme søndag, hvor han blev ristet tre en halv time på det historiske pressemøde, kunne BT fortælle historien om, hvordan Lars Løkke pludselig udvandrede fra et ellers hyggeligt arrangement mellem DI-toppen og Venstres folketingsgruppe.

Ifølge avisen overfusede Løkke DI-direktør Lars B. Goldschmidt, væltede stolen og valgte til sidst at forlade kursusejendommen, selv om programmet først sluttede den følgende dag. Denne slags historier gør det heller ikke lettere for Lars Løkke at få nøglerne tilbage til Statsministeriet.

Over for ham står en statsminister, der har vist sig svær at slå ud af kurs. Gennem det sidste halvandet år har hun fremstået cool, selv når meningsmålingerne tog modet fra de fleste i hendes bagland.

Først i regeringsperioden blev hun beskyldt for løftebrud, men hendes trepartiregering har ret konsekvent fulgt en stram reformkurs, hvor den økonomiske genopretning har stået i centrum, hvor der er kommet langt mere styr på de offentlige udgifter end under VK, og hvor der er lavet brede forlig hen over midten, f.eks. om folkeskolen og forårets vækstpakke.

Regeringen har sat produktionsarbejdspladserne på dagsordenen, og erhvervslivet har fået skattelettelser og en håndsrækning, som også har bidraget til at skabe en vis forsoning med både DI og de privat ansatte lønmodtagere i fagforeninger som bl.a. Dansk Metal.

Denne evne til at smede brede alliancer, som er ved at blive Helle Thornings adelsmærke, placerer hende solidt i traditionen for et samarbejdende folkestyre, som bygger på brede forlig hen over midten og garanterer for økonomisk ansvarlighed.  

Fra den position har hun overordentlig gode muligheder for at vinde det næste valg. Endnu er det ikke så tydeligt i meningsmålingerne, men når den økonomiske vækst efter alt at dømme får mere fart på i 2014, og forbrugernes og virksomhedernes gryende optimisme begynder at slå igennem med stærkere kraft, er der meget, der taler for, at Socialdemokraterne kan blive større end Venstre igen.

Der er ingen garantier for noget i dansk politik, og personsager kan – som vi har set i den seneste måned – sætte store vælgersvingninger i gang. Men Helle Thorning-Schmidt har lagt en kurs, som bliver en større udfordring for Lars Løkke Rasmussen på valgdagen, end han forestiller sig.

Forrige artikel Politisk usikkerhed og industriinteresser blokerer for grønne investeringer Næste artikel De meningsløse tab De meningsløse tab

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.