Åbne onlinekurser og gratis internetforedrag fra verdensførende universitetsprofessorer er godt nok med til at udbrede alverdens viden til potentielt set alle på hele kloden. Men det betyder ikke, at folk også automatisk lærer mere og bliver bedre rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Det er en af årsagerne til, at de såkaldte MOOCs (Massive Open Online Courses) og andre typer onlineundervisning næppe nogensinde vil overflødiggøre de fysiske universiteter fuldstændigt, siger to danske e-læringseksperter.

”Det vigtigste ved de digitale læringsteknologier er for mig at se, at de giver større muligheder for at skabe individuel og dermed dybere og mere effektiv læring. Lidt fortegnet kan man sige, at undervisningen på universiteter hidtil har været store forelæsninger, og i det format er det meget svært at nå den enkelte. Det kan teknologien hjælpe med. Men hvis formatet er det samme som en traditionel forelæsning, bare online, hjælper det jo ikke,” siger Helle Rootzén, professor i læringsteknologi og digitalisering på DTU, hvor hun også er leder af Centre for Digital Learning Technology – learnT.

Hun siger, at der stadig kun er ganske få eksempler på, at teknologien kan indfri nogle af de store forventninger til individualiseret læring, som den store hype allerede har skabt. Uddannelsessektoren har derfor ”ikke høstet frugterne endnu”, som hun udtrykker det. Men det kommer.

”Jeg er sikker på, at der fremover kommer meget mere fokus på disse adaptive teknologier, som gør det muligt at personalisere indlæringen meget mere. Det tror jeg bliver helt afgørende for at løfte kvaliteten af undervisningen og uddannelserne, og det vil efterhånden også blive forventet af de studerende, at de bliver mødt der, hvor de hver især er,” siger Helle Rootzén.

Smartlæring på dansk

Et af eksemplerne på, at de personaliserede indlæringsteknologier rent faktisk kan skabe bedre indlæring, står danske Ulrik Juul Christensen bag. Han er direktør og grundlægger af e-læringsvirksomheden Area9 og blev for få år siden mangemillionær, da han sammen med sine partnere solgte en del af firmaet til det amerikanske forlag McGraw-Hill for et anslået beløb på 1,5 milliarder kroner. Det er derfor også den hidtil største succes i den danske e-læringsbranche.

I dag bliver et af programmerne, LearnSmart, brugt af flere millioner studerende i primært USA hvert eneste semester, og studier af effekterne viser da også, at det er med til at øge indlæringen og karaktererne hos de studerende. Se figur 1.

Siden salget er Ulrik Juul Christensen fortsat i søsterselskabet Area9 Learning, der bruger samme slags teknologier, men fokuserer på efteruddannelse. Og selv om han egentlig er uddannet læge, er han i både USA og Danmark bredt anerkendt som en af de førende eksperter i e-læring og adaptive læringsteknologier. Alligevel er han ikke så udelt teknologibegejstret, som man måske skulle tro.

”Der har været en masse brudte løfter og bristede forhåbninger i forhold til, hvad teknologi vil gøre. Og der er også en vis genklang af hele hypen om artificial intelligence inden for uddannelse, hvor nogen tror, at lærere og undervisere bliver overflødige, at computere og teknologi vil overtage det hele, eller at alle elever og studerende kommer til at sidde derhjemme og lære alt bag deres computerskærm. Det tror jeg slet ikke kommer til at ske,” siger Ulrik Juul Christensen.

Derfor har han heller ikke den store tiltro til, at de populære onlineforelæsninger og MOOCs vil revolutionere universitetsverdenen i sig selv.

”MOOCs har endnu ikke rigtig fået luft under vingerne, og det tror jeg er, fordi det overordnet set er statisk indhold, der bliver præsenteret på en generel måde, og at de fleste af kurserne handler om at tilegne sig en form for udenadslære,” siger han.

Area9 og McGraw-Hill samt en række andre e-læringsfirmaer fokuserer derimod på at udvikle personaliserede eller såkaldte adaptive læringsteknologier.

”Det giver en meget præcis målretning af læringen til den enkelte studerendes styrker og svagheder, hvor vi samtidig er i stand til at måle meget effektivt på, hvilken effekt programmerne har, så vi også finder ud af, hvordan systemerne kan optimeres,” siger han.

Den filosofi er så småt ved også at brede sig til den hastigt voksende industri for online masseundervisning. Harvard Universitet har tidligere i år lanceret sit første forsøg på at indarbejde de personaliserede læringsteknologier i en af deres MOOCs, så kursusmaterialet bliver skræddersyet til de enkelte deltagere baseret på deres foregående præstationer. Lykkes det på en effektiv måde, vil det være banebrydende.

”De adaptive læringsteknologier er det egentlige gennembrud i undervisningen, og det tror jeg vil skabe meget store forandringer de næste ti år, fordi vi allerede nu kan se, at der er en kæmpestor effekt ved at bruge de her metoder i forhold til at optimere den enkeltes indlæring. I stedet for at alle bliver undervist på samme måde i én stor klump, kan teknologien tilpasse læringen til den enkelte, og det er et gennembrud af proportioner, fordi man lærer mange gange mere effektivt på denne måde,” siger Ulrik Juul Christensen.

Fremtidens universitet er både-og

Både han og DTU-professoren forestiller sig dog langtfra, at det fysiske universitet i fremtiden bliver fuldstændig erstattet af onlineundervisning.

”Vi kan stadig noget særligt mellem mennesker, som ikke er teknologibåret, og det skal vi bevare. For eksempel er en god diskussion noget, som er svært at gøre lige så godt ved brug af teknologi. Der er den ægte vare stadig bedre,” siger Helle Rootzén.

Hun siger, at udviklingen af de nye teknologier derfor bør ledsages af en diskussion af, hvor og hvornår teknologierne ikke skal bruges. Ellers risikerer universiteter bare bevidstløst at smide gode pædagogiske principper overbords i en umiddelbar teknologibegejstring.

”Hvis jeg skal komme med et bud på, hvordan man skaber den gode universitetsuddannelse, vil jeg mene, at man både skal have plads til det virtuelle og den fysiske tilstedeværelse. Kunsten er at finde en balance. Man kan godt færdes virtuelt i teknologiske communities meget af tiden, men jeg tror også, at man skal mødes fysisk, fordi læring også er en social proces. Det at møde nogle undervisere i virkeligheden eller at have nogle gode diskussioner med de andre studerende, det er stadig vigtigt,” siger Helle Rootzén.

Mere tid til at være menneske

Det er Ulrik Juul Christensen helt enig i. Faktisk skal vi fokusere endnu mere på at udvikle de menneskelige kompetencer i takt med den teknologiske udvikling. Og det giver teknologien heldigvis mulighed for. For når folk lærer bedre og hurtigere, fordi undervisningen er personaliseret, bliver der frigivet tid og kognitiv plads til at fokusere på noget mere.

”Fra at 99 pct. af din opmærksomhed som studerende handlede om at putte en bog ind i hovedet, så vil det i fremtiden måske kun være 80 pct. Og de sidste 20 pct. af tiden skal så handle om, hvordan man som menneske i den moderne verden skal bruge den her viden,” siger han.

”Det er det, vi kalder 21st-century-skills, som handler om at udvikle kompetencer såsom problemløsning, samarbejde, ledelse, etik og kreativ tænkning – alt det, maskiner ikke kan nær så godt som mennesker,” siger han.

Det er det stik modsatte af uddannelsessystemet, som det blev udviklet i efterkrigstiden, hvor folk enten skulle trænes til at parere ordre for at kunne sidde ved et samlebånd eller putte bøger ind i hovedet i udenadslære, så mennesker kunne være levende opslagsværker.

”Dengang var uddannelsessystemet skabt til at lave menneskelige computere. Det er bare ikke det, vi har brug for mennesker til i fremtiden. Vi har brug for mennesker til alt det, vi ikke kan bruge robotter og computere til,” siger han.

Derfor skal man vende uddannelsessystemet på hovedet. Hvor man tidligere forsøgte at gøre mennesker til en slags maskiner, skal mennesker netop på grund af robotter og maskiner i højere grad fokusere på at være mennesker.

”Jeg tror slet ikke på det her rædselsscenarie, hvor ingen har noget arbejde, fordi robotterne har overtaget det hele. Men vi skal tilpasse uddannelsessystemet til, at vi fokuserer på effekten af den rolle, mennesker kan spille. Derfor skal vi skrue ned for den del af opmærksomheden, der bliver brugt på udenadslære, og op for de menneskelige kompetencer, der er brug for i det 21. århundrede, og som computere ikke er nær så gode til som os,” siger Ulrik Juul Christensen.