Arbejde er en pligt, vi hver især har over for velfærdssamfundet. Uden arbejde, ingen skatteopkrævning, og dermed ingen velfærd.

Denne argumentation bliver stadigt mere fremtrædende i regeringens forsvar for den upopulære beslutning om at afskaffe store bededag. Læg bare mærke til, hvordan koblingen til krigen i Ukraine er begyndt at træde i baggrunden til fordel for argumenter om at sikre velfærdssamfundets overlevelse.

”Fordi vi får færre erhvervsaktive og flere, der har behov for velfærd, er vi nødt til at have en diskussion, som vi nok burde have haft for år tilbage,” sagde statsminister Mette Frederiksen for nylig i et interview i Weekendavisen.

”Enten er det et markant ringere velfærdssamfund, eller også er det andre prioriteringer, der skal laves. Men det fordrer også, at vi hver især kommer til at skulle gøre en større indsats.”

Pligt kommer før ret. Jeg er selv et pligtmenneske. Det er jeg opdraget til og faktisk af en fagforeningsmand, som altid har lært mig, at det vigtigste er at gå på arbejde

Mette Frederiksen
I interview med Weekendavisen

Helligdagsafskaffelsens små tre milliarder kroner i øget skatteprovenu ud af de samlede skatteopkrævninger på over 1.000 milliarder årligt er da også svære at opfatte som strengt nødvendige, som flere økonomer har forsøgt at påpege.

”De offentlige finanser er overholdbare, og nødvendigheden af reformer, som øger udbuddet af arbejdskraft, har ikke den brændende platform, regeringen påstår,” siger lektor i økonomi Jeppe Druedahl.

Men helligdagsafskaffelsen handler netop ikke bare om det materielle – at skaffe kroner og ører til statskassen. Den etiske fordring, Mette Frederiksen er begyndt at tale om, er måske endnu vigtigere:

”Pligt kommer før ret. Jeg er selv et pligtmenneske. Det er jeg opdraget til og faktisk af en fagforeningsmand, som altid har lært mig, at det vigtigste er at gå på arbejde,” sagde statsministeren.

Arbejdspligtens ophav

På sin vis er regeringen dermed i gang med at revitalisere den protestantiske arbejdsetik, hvor arbejdet bliver opfattet som en pligt, påpeger Hans Henrik Brun, der er ekspert i sociologen Max Weber og har oversat bogen ‘Den protestantiske etik og kapitalismens ånd’, der blev skrevet af den verdensberømte tyske sociolog i 1904-05.

”Mette Frederiksen er en god weberianer, fordi hun i første omgang interesserer sig for en pligtdreven arbejdsmoral. Men hvor Weber også var kritisk over for den iboende tvang, ser Mette Frederiksen pligten til at arbejde som noget mere positivt,” siger Hans Henrik Bruun, der er adjungeret professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

I sin snart 120 år gamle bog beskriver Max Weber, hvordan kapitalismen havde et åndeligt udspring i den protestantiske tro og værdier om selvdisciplin, nøjsomhed og opfattelsen af arbejdet som et kald.

Den etiske arbejdspligt er vendt tilbage og bliver politisk stillet i en modsætning til dem, der nasser eller bare vil melde sig ud af ræset

Hans Henrik Bruun
Adjungeret professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

”Protestanterne og især puritanerne, der ikke havde muligheder for tilgivelse med den katolske kirkes midler, frygtede inderligt at komme i helvede. Løsningen var at betragte det at arbejde hårdt som noget, der var til Guds ære. Arbejdet var et kald,” forklarer Hans Henrik Bruun om Webers første hovedpointe i bogen.

”Så hvis man arbejdede hårdt og klarede sig økonomisk godt her i livet, kunne det altså være et signal fra Gud om mulig frelse.”

Men efterhånden forsvandt ånden lige så langsomt ud af arbejdsetikken, fordi der blev ophobet kapital, så resultatet blev kapitalismens selvforstærkende økonomiske system, hvor lønarbejdere måtte knokle for arbejdsgivere for at skaffe til dagen og vejen.

Arbejdsetikken gav et væsentligt rygstød til kapitalismen, som endte med at tage overhånd, så det økonomiske system blev til en stålhård ramme, der materielt tvang folk til at arbejde. Den kender vi jo også i dag. 

Hans Henrik Bruun
Adjungeret professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

”Weber skriver det således: ’Puritaneren ville være kaldsmenneske, vi er nødt til at være det’,” citerer Hans Henrik Bruun fra bogen og forklarer:

”Webers anden hovedpointe i bogen er, at arbejdsetikken gav et væsentligt rygstød til kapitalismen, som endte med at tage overhånd, så det økonomiske system blev til en stålhård ramme, der materielt tvang folk til at arbejde. Den kender vi jo også i dag. Så hvor der tidligere var en fornemmelse af, at vi arbejdede til Guds ære, så forsvandt ånden ud af hele den kapitalistiske maskine, så der kun var den materielle tvang tilbage.”

Arbejdsetikken er tilbage

I vores sekulariserede verden er det da heller ikke længere Gud eller frygten for helvede, der driver folk på arbejdet. Men mekanismen er ikke så anderledes.

”Hvor det i gamle dage var frygten for helvede, der fik folk til at knokle, så er det i dag frygten for at havne i Ribers eller i jobcentrets gabestok, der får folk op om morgenen og på arbejde,” siger Hans Henrik Bruun.

”Hele frygten for at falde ud af den sociale sammenhæng er med til det. At vi har jobcentre og sanktioner mod arbejdsløse skyldes jo til dels en formodning om, at der er mennesker iblandt os, der hellere vil være nassere på samfundet.”

Velfærdssamfundet har taget Guds plads. Det er velfærdssamfundet, der skal tjenes gennem arbejdet, og det er velfærdssamfundet, der kommer med gaverne, hvad end det er inflationshjælp eller uddannelse

Hans Henrik Bruun
Adjungeret professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

I stedet for at ære Gud skal de danske samfundsborgere i dag bidrage med deres arbejdskraft til ære og gavn for velfærdssamfundet.

”Den etiske arbejdspligt er vendt tilbage og bliver politisk stillet i en modsætning til dem, der nasser eller bare vil melde sig ud af ræset. Den etiske fordring fortolkes i dag, som at man som velfærdsborger er forpligtet til at arbejde, så man kan være produktiv og kan bidrage til opretholdelsen af velfærdssamfundet,” siger Hans Henrik Bruun.

Man kan jo spørge, hvad det er for en institution i samfundet, der skal sikre det enkelte menneskes succes i livet.

”Hvis du var religiøs for 400 år siden, var det i høj grad Gud, du satte din lid til. I dag handler det mere om dig selv, men i høj grad også om samfundet og dets rammer,” siger han.

”Velfærdssamfundet har taget Guds plads. Det er velfærdssamfundet, der skal tjenes gennem arbejdet, og det er velfærdssamfundet, der kommer med gaverne, hvad end det er inflationshjælp eller uddannelse,” siger Hans Henrik Bruun.

Eller som statsministeren har formuleret fordringen om at arbejde over for Weekendavisen:

”At være borger i et samfund som vores med fri og lige adgang til uddannelse og sundhed fordrer, at vi går på arbejde.”