Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

Placeholder image
Foto: Ledernes Hovedorganisation

MM Special: Ledelse i en #MeToo-tid

Mandag Morgen har bedt en række ledere, forskere og andre aktører med indsigt i ledelse og sexisme give deres bud på best practice.

Anette Borchorst, forsker og institutleder på Aalborg Universitet  

Den tone eller adfærd, man ikke reagerer på, legitimerer man, og derfor er det vigtigt, at alle ledere griber ind, hvis tonen bliver upassende eller ubehagelig.

Bodil Nordestgaard Ismiris, Adm. direktør i Lederne

Pernille Backhausen, advokat og partner i Sirius Advokater 

Eva Jakobsen, arbejdslivskonsulent i Ingeniørforeningen IDA

Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør i Ledernes Hovedorganisation

Katrine Brusgaard Haldne, HR-direktør i MAN Energy Solutions

Mette Marie Langenge, lederkonsulent i HK Kommunal

Mille Mortensen, arbejdsmiljøforsker på Københavns Universitet

Hanne Bjurstrøm, ligestillings- og diskriminationsombud i Norge

Af Bodil Nordestgaard Ismiris
Adm. direktør i Lederne

Sexchikane er et uvæsen, der på ingen måde hører hjemme på de danske arbejdspladser. Det skal bekæmpes. Og det begynder med ledere, der går foran og handler resolut. Derfor er Lederne som Danmarks største lederorganisation gået foran med et løfte om nultolerance, som over 4.400 – heriblandt flere markante topledere – skrev under på i løbet af få dage i slutningen af september.

For os handler nultolerance om, at lederne er parate til at tage de nødvendige ansættelsesretlige konsekvenser i tilfælde af sexchikane og krænkelser. Derudover handler nultolerance også om, at man gør en seriøs indsats for at forebygge sexistisk adfærd på arbejdspladsen. Det er ikke nok, at lederne har en ”åben dør” for medarbejdere, som oplevelser krænkelser. Lederne skal også ”ud ad døren” og gå forrest for at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor sunde og inkluderende værdier gennemsyrer hver en krog, og hvor alle kan trives uanset køn, alder, etnicitet og seksualitet. 

Det er til enhver tid topledelsen, der er ansvarlig for at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø. Det betyder også, at toppen skal gå foran som det gode eksempel. Men det betyder også, at topledelsen er ansvarlig for at sikre, at politik, retningslinjer og faste procedurer på området er på plads og understøtter en nultolerance over for sexchikane.

Topledelsen skal slå en tone an, hvor det står klart, at seksuel chikane er et no go og helt uacceptabelt. Ét tilfælde er ét tilfælde for meget, og det skal italesættes, så ingen i organisationen er i tvivl om topledelsens holdning på dette område. Og så skal det prioriteres i direktionens årshjul og være et emne, man genbesøger med jævne mellemrum på linje med andre vigtige strategiske indsatser.

Bodil Nordestgaard Ismiris
  • Blev i juni udnævnt til administrerende direktør i Ledernes Hovedorganisation, hvor hun havde været viceadministrerende direktør siden 2017
  • I mange år har det været en mærkesag at få flere kvinder i bestyrelser og direktioner
  • Bestyrelsesmedlem i PFA og en del af repræsentantskabet hos ATP
  • Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1999.

Tydelighed og klar struktur

Alle ledere i virksomheden skal også være klædt på og kende deres ansvar. Seksuel chikane er forbudt, og man bærer som arbejdsgiver og leder et ansvar i henhold til arbejdsmiljøloven og ligebehandlingsloven. Det bør også fremgå tydeligt af retningslinjerne på arbejdspladsen, hvilke personer man kan gå til, hvis man oplever seksuel chikane. Og det skal nævnes i forbindelse med introduktion af nye medarbejdere, så de også ved, hvor de kan gå hen, hvis de oplever krænkende adfærd. Det er også vigtigt, at de personer, som udnævnes til go to-personer, skal være erfarne kræfter, der er uddannet og trænet i at håndtere disse sager.

Samtidig skal ledelsen skære ud i pap, at man vil være en virksomhed med en arbejdskultur, hvor det er trygt at sige fra over for sexisme og seksuel chikane. Den enkeltes grænser skal respekteres. Chikane og krænkelser bliver taget alvorligt, og man har et beredskab på plads, så man kan handle hurtigt og resolut, når der opstår konkrete sager.

Hele organisationen med

Tonen på arbejdspladsen må heller aldrig blive en undskyldning for sexchikane eller krænkende adfærd. Den tone eller adfærd, man ikke reagerer på, legitimerer man, og derfor er det vigtigt, at alle ledere griber ind, hvis tonen bliver upassende eller ubehagelig. Det skal ikke være laveste fællesnævner, som definerer tonen på arbejdspladsen. Det er en ledelsespligt at sørge for en sober og professionel omgangstone, hvor alle kan føle sig tilpas.

Sidst men ikke mindst skal ledelsen invitere til dialog om emnet. At forebygge seksuel chikane er en løbende ledelsesopgave, og det er ikke gjort med gode retningslinjer på intranettet – de skal leve i organisationen. Derfor er det også vigtigt, at man har en praksis, som sikrer, at overvågningen af problemets omfang bliver et af de hjælpemidler, som understøtter god medarbejdertrivsel. Det kan for eksempel være i form af arbejdspladsvurderinger, trivselsmålinger eller medarbejdersamtaler.

Men det er ikke kun lederne, som bærer et ansvar – det gør kollegerne også. Vi har alle et ansvar for at gribe ind, hvis vi er vidne til en skidt tone eller decideret krænkende adfærd på vores arbejdsplads. Det kaldes kollegial og medmenneskelig omsorg, og det skal siges eksplicit, at vi har høje forventninger til hinanden på det område.

Omtalte personer

Bodil Nordestgaard Ismiris

Adm. direktør, Lederne, i bestyrelsen for PFA, i repræsentantskabet for ATP
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1999)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser