Dansk europapolitik er endnu en gang endt i ufrugtbare partitaktiske drillerier ja-partierne imellem. Og dét på et tidspunkt, hvor der ellers er god grund til at forsøge at skabe bred samling om Danmarks overordnede politiske interesser i forhold til EU-samarbejdet, som i disse år intensiveres kraftigt på både det politisk-økonomiske og på det retspolitiske område.

Dermed svigter ja-partierne ifølge to af Danmarks førende EU-eksperter den åbne europadebat, der er en forudsætning for, at vælgerne kan vurdere, om de ønsker at placere Danmark ”tæt på Europas hjerte”, som ja-partierne ønsker – eller om de foretrækker Dansk Folkepartis, Liberal Alliances eller Enhedslistens kurs, hvor Danmark står uden for stadig tættere samarbejde om forsvarspolitik, retspolitik og økonomisk politik.

Danskerne skal formentlig stemme om EU-spørgsmål to gange i løbet af første halvdel af 2014: Dels ved europa-parlamentsvalget i slutningen af maj og efter alt at dømme også ved en folkeafstemning et par måneder tidligere om noget så teknisk som Danmarks tilslutning til Den Europæiske Patentdomstol.

”Det er jo regeringens ret at bestemme, hvornår afstemningerne finder sted. Og hvis man meldte ud i august 2013, at man skulle stemme om de to forbehold i maj 2014, ville europaminister Nick Hækkerup hurtigt blive slidt ned i debatten,” siger hun.

Nedergaard og Wind peger i øvrigt begge på, at Løkke – hvis han var uegennyttigt interesseret i et opgør med forbeholdene – havde gjort klogest i at rejse spørgsmålet diskret i de igangværende forhandlinger om en ny europapolitisk aftale mellem ja-partierne S, R, SF, Venstre og Konservative. I stedet kom Venstre-formandens udspil nu mest af alt til at ligne et bagholdsangreb på en nytiltrådt europaminister. 

Danskernes EU-tillid topper

Mens mandagens europadebat nærmest sluttede, før den var begyndt, tyder noget på, at danskerne er væsentligt mere positive over for EU, end det normalt antages. 

Den seneste store Eurobarometeranalyse, som EU-Kommissionen præsenterede i slutningen af juli, viser faktisk, at et flertal af danskerne har tillid til EU, og at hele 71 pct. føler sig som EU-borgere. Se figur 2 og 3.

”Det er overraskende høje tal. Det kan tyde på, at regeringen og partierne på Christiansborg måske i virkeligheden overdriver danskernes skepsis over for EU,” siger Marlene Wind. 

Professor Peter Nedergaard mener, at de relativt høje danske tal i analysen netop kan hænge sammen med Danmarks EU-forbehold.

[graph title="Danskere føler sig som EU-borgere" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/65697-ckr_fig02_danskere-foler-sig-som-eu-borgere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a9ee6-ckr_fig02_danskere-foler-sig-som-eu-borgere.png" text="Mens danske medier ofte tegner et billede af danskerne som forbeholdne over for EU, svarer hele 71 pct. af de adspurgte, at de føler sig som EU-borgere. I lande som Italien, Holland og Frankrig er tallet væsentligt lavere."]Kilde: Standard Eurobarometer 79, juli 2013. [/graph]

”Det kan jo være et udtryk for, at danskerne netop har tillid til EU, fordi forbeholdene gør, at Danmark ikke er så forpligtet af det europæiske samarbejde. Eksempelvis er mange tyskere skeptiske over for EU, fordi Tyskland som medlem af euroen har måttet stille store milliardgarantier for de kriseramte eurolande.

Folkeafstemning om patentdomstol

Mens regeringen ikke vil sætte dato på en afstemning om rets- og forsvarsforbeholdet, er den tilsyneladende fast besluttet på, at der i den kommende folketingssamling skal komme en folkeafstemning om Danmarks tilslutning til den europæiske patentdomstol.

Europaminister Nick Hækkerup siger til Mandag Morgen, at denne sag kommer til at sortere under den nyudnævnte erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S). Ifølge Mandag Morgens oplysninger er det regeringens plan at fremlægge et lovforslag om Danmarks tilslutning til domstolen i begyndelsen af den kommende folketingssamling. Og dét, selv om regeringen ikke råder over det flertal på fem sjettedele, som er nødvendigt, eftersom Justitsministeriets jurister har konkluderet, at dansk tilslutning til domstolen udgør en afgivelse af suverænitet i henhold til grundlovens paragraf 20.

Når regeringen ikke forlods har det nødvendige flertal, skyldes det, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten har erklæret, at man ikke kan stemme for dansk tilslutning i Folketinget. Dermed er der lagt op til, at danskerne for første gang siden 2000 skal til folkeafstemning om et EU-spørgsmål. Dansk Folkeparti vil ikke afsløre, hvordan man vil forholde sig i sagen. Men regeringen er tilsyneladende indstillet på at bruge sagen til at presse Dansk Folkeparti, der vil blive stærkt upopulært både i erhvervs- og lønmodtagerkredse, hvis man modarbejder dansk erhvervslivs mulighed for at gøre brug af den europæiske patentlovgivning og dermed svækker jobskabelsen i Danmark. 

En folkeafstemning om Patentdomstolen kan i øvrigt vindes af ja-siden på baggrund af en lav vælgerdeltagelse, eftersom grundlovens paragraf 42 stk. 5 slår fast, at et lovforslag kun kan forkastes, hvis mindst 30 pct. af samtlige stemmeberettigede har stemt imod det. 

Den nye europapolitiske aftale, der skulle have været færdigforhandlet før sommerferien, afviser Nick Hækkerup at udtale sig om. Færdiggørelsen af denne aftale er ikke blevet lettere med Lars Løkke Rasmussens nye krav. 

Forhandlingerne om aftalen ventes tidligst at blive genoptaget sidst på måneden.