Danmark har været mindst lige så naiv over for Putin som resten af Europa

Danske politikere og erhvervsledere har i mere end 20 år overhørt og overset utallige advarsler om, at Vladimir Putin i sidste ende ville bruge sit energivåben mod Europa. Hvis ikke Danmark har været direkte Ruslandsvenlige, har vi i hvert fald opført os som en geopolitisk søvngænger.

Foto: René Strandbygaard/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

Den største nyhed i 2022 er ikke, at Vladimir Putins Rusland invaderede Ukraine. For det gjorde de jo allerede i 2014, da de annekterede Krim-halvøen. 

Den største nyhed i 2022 er derimod, at Europa nu endelig har besluttet sig for, at man ikke længere vil tolerere Putin-regimets åbenlyse krænkelser af den internationale retsorden. Og at man derfor stopper importen af russisk olie og gas så hurtigt som overhovedet muligt. 

Denne beslutning er først og fremmest truffet af Tyskland, der har været den største importør af russisk energi, og som derfor også var Putins vigtigste politiske ambassadør i Europa. Tyskland har i år igangsat et hårdt brud med den russiske energiafhængighed, der giver rystelser i hele den europæiske energisektor. 

Men tag ikke fejl. Også i Danmark har samfundets spidser lige siden Putins tiltrædelse i 2000 lagt sig i selen for at fremme samhandlen med det postsovjetiske Rusland. 

Hele vejen op gennem 2000’erne arbejdede Anders Fogh Rasmussens regeringer sammen med topdiplomater i Udenrigsministeriet og koncernledelser i selskaber som Mærsk, Carlsberg, Dong Energy, Rambøll, Rockwool, Ecco, Arla, Novo Nordisk, Chr. Hansen, Jysk og mange andre om at sikre de bedst mulige politiske relationer til Rusland. Og dermed den friest mulige adgang til at gøre forretninger i det store og ressourcerige land.  

Alt dette fandt sted, samtidig med at Vladimir Putin ikke lagde skjul på, hvad han var ude på. 

Jeg selv oplevede det tilbage i 2006, hvor jeg som Bruxelles-korrespondent for Berlingske dækkede et EU-Rusland-topmøde i den finske by Lahti sammen med en kollega. 

Den selvbevidste russiske præsident var på forhånd klar over, at han sidder med et afgørende trumfkort: Nemlig Ruslands store reserver af olie og naturgas, som andre end europæerne bejler til i en energihungrende verden.

"Det var et magert udbytte, EU-landene fik ud af at invitere den russiske præsident Vladimir Putin til middag ved EU’s netop overståede topmøde i den finske by Lahti fredag. For den selvbevidste russiske præsident var på forhånd klar over, at han sidder med et afgørende trumfkort: Nemlig Ruslands store reserver af olie og naturgas, som andre end europæerne bejler til i en energihungrende verden. Derfor var Putin tilbageholdende med at imødekomme EU’s ønsker om at få bedre sikkerhed for russiske olie- og naturgas-leverancer, hvis det kommer til en ny energikrise,” skrev vi i vores nyhedsanalyse i oktober 2006. 

På det tidspunkt var der allerede fuld gang i betydelige politiske tilnærmelser mellem Danmark under ledelse af Anders Fogh Rasmussen og Putin-regimet i Rusland. I september 2006 blev Ruslands sidste kejserinde Dagmars jordiske rester således flyttet fra Roskilde Domkirke og genbegravet i Sankt Petersborg, efter at Vladimir Putin allerede i 2002 havde udtrykt ønske om, at dette kunne ske. 

Det markerede indledningen på en markant forbedring af de dansk-russiske relationer, der blev endnu bedre, da Energistyrelsen i oktober 2009 godkendte, at rørledningen Nord Stream 1 kunne gå igennem dansk territorialfarvand ved Bornholm. 

Daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen og flere af hans ministre udtalte flere gange, at der var tale om et rent administrativt anliggende, som man politisk set ikke kunne blande sig i. 

Men sådan forholdt det sig ikke. I en artikel i 2014 beskrev jeg, hvordan Danmark købte sig russisk goodwill med godkendelsen, og at det med tidligere udenrigsminister Per Stig Møllers ord selvfølgelig var “en politisk beslutning”. 

I den samme artikel forklarede Rambøll, der på vegne af Nord Stream stod for ansøgninger om myndighedsgodkendelse i alle berørte lande, at Danmark var nøglelandet, fordi rørledningen skulle igennem dansk territorialfarvand, hvor der gælder samme regler, som hvis ledningen skulle have været over land: Altså at regeringen var i sin fulde ret til at sige nej tak.  

Det hele fortsatte op gennem 2010’erne, hvor man også fra dansk side kæmpede med næb og klør for at bevare de givtige forretninger i Rusland.  

Herhjemme samarbejdede danske virksomheder, myndigheder og kulturinstitutioner tæt sammen med Putins gaslobby, der anså Danmark som et nøgleland, fordi den strategisk vigtige Nord Stream-rørledning i Østersøen passerede igennem dansk territorialfarvand.  

I 2022 er der mange ting, vi bør lære af den naivitet, hvormed vi i Danmark og Europa har optrådt over for Rusland gennem de seneste 20 år. Her er nogle af dem: 

  • At energipolitik er geopolitik 
  • At virksomheder hjemmehørende i autokratiske stater ikke bør behandles på lige fod med andre kommercielle aktører på vestlige markeder 
  • At vi i Vesteuropa skal lytte til de øst- og centraleuropæere, der advarer mod Rusland 
  • At vi først får en ægte energiunion i EU, når stater som Rusland og Saudi-Arabien ikke længere kan manipulere med vores energipriser 
  • At sorte penge fra autokratiske regimer forpester centrale samfundsstrukturer i demokratiske lande, når disse formuer med hjælp fra finansielle virksomheder, advokater, revisorer og konsulentbureauer får lov til at flyde ind i de lovlige dele af økonomien 
  • At vi i Danmark og Europa bliver nødt til at holde op med at optræde som geopolitiske søvngængere 
  • At vi skal tage os i agt for Kina. Hvad gør vores regering og førende virksomheder, når Kina invaderer Taiwan, sådan som den kinesiske ledelse helt åbenlyst siger, at man har planer om at gøre det? 

 

Mandag Morgens journalistik om Putins energivåben

Danmark købte russisk goodwill med Nord Stream

7. april 2014: Russerne fik adgang til at trække gasrørledningen Nord Stream gennem dansk farvand – og Danmark fik goodwill. Gamblingen er foreløbig endt med gevinst til russerne og har placeret Danmark i en position, hvor danske boligejere, kraftværker og virksomheder er afhængige af gas fra Rusland frem til 2030. Og i den aktuelle strid om Ruslands annektering af Krim står Danmark nu som det land i den vestlige alliance, der med Nord Stream-tilladelsen spillede Putins Rusland det afgørende strategiske kort i hænde.

Eksperter anklager: Vestager og co. går Gazproms ærinde

26. februar 2016: EU-Kommissionen går – presset af Tyskland – Gazproms ærinde i sager om rørledninger, der sender russisk gas for milliarder af kroner ind på de lukrative europæiske markeder. Det mener to førende europæiske iagttagere af sagerne om rørledningerne Nord Stream 2 og OPAL.


”Kig på hr. Lissek og hr. Müller, de er ikke russiske spioner!”

23. april 2017: Gasrørledningen Nord Stream 2 fra Rusland via Østersøen til Tyskland er et projekt til 60 mia. kr., der har en tidligere tysk og en tidligere dansk regeringschef i roller som toplobbyister i hver sin lejr. Mandag Morgen har været i Rusland på Nord Streams regning.

Russiske lobbymillioner sikrer adgang til Vestens politiske netværk

11. marts 2018: Pensionerede toppolitikere i Europa er vellønnede lobbyister for Putins Rusland.

 

Ørsted er grossist i russisk gas til Europa

11. marts 2018: EU er dybt afhængig af russisk gas, fordi Tyskland er det. Danmark er ikke. Alligevel køber statsejede Ørsted hvert år gas for milliarder hos Gazprom. 2017 blev et nyt rekordår for russisk gaseksport til Europa.

 

"Europa står over for store farer, hvis Nord Stream 2 bliver fuldført"

9. oktober, 2018: Den grønne omstilling styrker Europas sikkerhedspolitiske interesser overfor det autoritære Putin-regime i Rusland. Derfor bør Danmark sige nej til Putins ønske om at anlægge Nord Stream 2 gennem dansk farvand, mener Peter Doran, leder af den ansete Washington-tænketank CEPA. 

 

Merkel vil have Putins gasledning gjort færdig

20. januar 2021: Angela Merkel vil ikke finde sig i, at USA skal bestemme, om Tyskland og Europa kan købe gas i Rusland. Derfor bliver rørledningen Nord Stream 2 efter al sandsynlighed bygget færdig, selvom protesterne vælter ned over den tyske kansler. 

 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

23. november 2020: Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

 

 

Tysklands hårde brud med russisk energi afslører et kontinent gennemsyret af Kremls lobbyisme 

30. september 2022: Ruslands statslige energivirksomheder har indtil foråret 2022 haft et uigennemskueligt greb om energisektoren i Tyskland. Politikere, erhvervsfolk, advokater og rådgivere i hundredvis har i årtier fungeret som Putins vellønnede lobbyister i Tyskland og i EU. Nu er transformationen ud af den russiske energiafhængighed i gang. Tyskland nationaliserer russiske energiselskaber i landet, og det afslører, hvor dybt den russiske energiindflydelse i Europa stikker. 

 

Danmark var nøgleland for Putins gaslobby

9. oktober 2022: Den aktuelle udrensning af russiske interesser i den europæiske energisektor skaber fornyet fokus på de danske virksomheder og forretningsfolk, der har været Gazproms tætte allierede. I næsten 15 år spillede den nuværende formand for Jyske Bank en afgørende rolle for Gazproms succes i Europa.

 

Danmark har været mindst lige så naiv over for Putin som resten af Europa

21. oktober 2022: Danske politikere og erhvervsledere har i mere end 20 år overhørt og overset utallige advarsler om, at Vladimir Putin i sidste ende ville bruge sit energivåben mod Europa. Hvis ikke Danmark har været direkte Ruslandsvenlige, har vi i hvert fald opført os som en geopolitisk søvngænger.

 

 

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu