”Kig på hr. Lissek og hr. Müller, de er ikke russiske spioner!”

Gasrørledningen Nord Stream 2 fra Rusland via Østersøen til Tyskland er et projekt til 60 mia. kr., der har en tidligere tysk og en tidligere dansk regeringschef i roller som toplobbyister i hver sin lejr. Mandag Morgen har været i Rusland på Nord Streams regning.

Claus Kragh

Den mørke VW-transporter med tonede ruder skifter uafladeligt vognbane i bestræbelserne på at nå fra lufthavnen til Corinthia Hotel i det centrale Skt. Petersborg.

I hotellets konferencesal tripper kommunikationscheferne for Nord Stream for at komme i gang med dagens pressekonference for 12-14 inviterede journalister fra nordiske og baltiske medier. Men den danske delegation bestående af Mandag Morgens udsendte og Nord Streams kontraktansatte danske lobbyist sidder fast i trafikken i den store by med fem millioner mennesker.

Et blomsterhav ved metrostationen Tekhnologichesky Institut vidner om sorgen blandt byens borgere over de 13 uskyldige, der mistede livet ved et terrorangreb 3. april. Også Ruslands præsident, Vladimir Putin – der er født og opvokset i byen, hvor den russiske revolution startede i 1917, og som i dag er landets vestlige økonomiske kraftcenter – har lagt en krans.

Dagens pressekonference handler om bygningen af gasrørledningen Nord Stream 2 – et projekt til knap 60 mia. kr., som har skabt voldsomme politiske spændinger mellem EU’s medlemslande. Tysklands regering forsvarer den position, at projektet er rent kommercielt, og at der ikke findes noget juridisk grundlag for at stoppe det. Den holdning bakkes stiltiende op af en række vesteuropæiske lande som Storbritannien, Holland, Frankrig og Østrig.

Putins energivåben

Danmark købte russisk goodwill med Nord Stream

7. april 2014: Russerne fik adgang til at trække gasrørledningen Nord Stream gennem dansk farvand – og Danmark fik goodwill. Gamblingen er foreløbig endt med gevinst til russerne og har placeret Danmark i en position, hvor danske boligejere, kraftværker og virksomheder er afhængige af gas fra Rusland frem til 2030. Og i den aktuelle strid om Ruslands annektering af Krim står Danmark nu som det land i den vestlige alliance, der med Nord Stream-tilladelsen spillede Putins Rusland det afgørende strategiske kort i hænde.

Eksperter anklager: Vestager og co. går Gazproms ærinde

26. februar 2016: EU-Kommissionen går – presset af Tyskland – Gazproms ærinde i sager om rørledninger, der sender russisk gas for milliarder af kroner ind på de lukrative europæiske markeder. Det mener to førende europæiske iagttagere af sagerne om rørledningerne Nord Stream 2 og OPAL.


”Kig på hr. Lissek og hr. Müller, de er ikke russiske spioner!”

23. april 2017: Gasrørledningen Nord Stream 2 fra Rusland via Østersøen til Tyskland er et projekt til 60 mia. kr., der har en tidligere tysk og en tidligere dansk regeringschef i roller som toplobbyister i hver sin lejr. Mandag Morgen har været i Rusland på Nord Streams regning.

Russiske lobbymillioner sikrer adgang til Vestens politiske netværk

11. marts 2018: Pensionerede toppolitikere i Europa er vellønnede lobbyister for Putins Rusland.

 

Ørsted er grossist i russisk gas til Europa

11. marts 2018: EU er dybt afhængig af russisk gas, fordi Tyskland er det. Danmark er ikke. Alligevel køber statsejede Ørsted hvert år gas for milliarder hos Gazprom. 2017 blev et nyt rekordår for russisk gaseksport til Europa.

 

"Europa står over for store farer, hvis Nord Stream 2 bliver fuldført"

9. oktober, 2018: Den grønne omstilling styrker Europas sikkerhedspolitiske interesser overfor det autoritære Putin-regime i Rusland. Derfor bør Danmark sige nej til Putins ønske om at anlægge Nord Stream 2 gennem dansk farvand, mener Peter Doran, leder af den ansete Washington-tænketank CEPA. 

 

Merkel vil have Putins gasledning gjort færdig

20. januar 2021: Angela Merkel vil ikke finde sig i, at USA skal bestemme, om Tyskland og Europa kan købe gas i Rusland. Derfor bliver rørledningen Nord Stream 2 efter al sandsynlighed bygget færdig, selvom protesterne vælter ned over den tyske kansler. 

 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

23. november 2020: Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

 

 

Tysklands hårde brud med russisk energi afslører et kontinent gennemsyret af Kremls lobbyisme 

30. september 2022: Ruslands statslige energivirksomheder har indtil foråret 2022 haft et uigennemskueligt greb om energisektoren i Tyskland. Politikere, erhvervsfolk, advokater og rådgivere i hundredvis har i årtier fungeret som Putins vellønnede lobbyister i Tyskland og i EU. Nu er transformationen ud af den russiske energiafhængighed i gang. Tyskland nationaliserer russiske energiselskaber i landet, og det afslører, hvor dybt den russiske energiindflydelse i Europa stikker. 

 

Danmark var nøgleland for Putins gaslobby

9. oktober 2022: Den aktuelle udrensning af russiske interesser i den europæiske energisektor skaber fornyet fokus på de danske virksomheder og forretningsfolk, der har været Gazproms tætte allierede. I næsten 15 år spillede den nuværende formand for Jyske Bank en afgørende rolle for Gazproms succes i Europa.

 

Danmark har været mindst lige så naiv over for Putin som resten af Europa

21. oktober 2022: Danske politikere og erhvervsledere har i mere end 20 år overhørt og overset utallige advarsler om, at Vladimir Putin i sidste ende ville bruge sit energivåben mod Europa. Hvis ikke Danmark har været direkte Ruslandsvenlige, har vi i hvert fald opført os som en geopolitisk søvngænger.

 

På modstandersiden er det først og fremmest Polen, der har ført an, men på det seneste har også Danmark tiltrukket sig opmærksomhed, bl.a. i forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussens værtskab for Ukraines præsident, Petro Porosjenko, der var i København i ugen før påske. Modstanderne frygter, at den russiske stat vil bruge fremtidige gasleverancer gennem Nord Stream 2 til politisk pression og unfair konkurrence over for gaskunder i EU.

Derfor er der ingen vej udenom, da der bliver lejlighed til at stille spørgsmål til Dmitry Khandoga. Han er leder af afdelingen for internationale gasinfrastrukturprojekter i den statskontrollerede russiske koncern Gazprom, der ejer det schweizisk-baserede Nord Stream AG, som igen driver den eksisterende Nord Stream 1-rørledning og nu skal bygge Nord Stream 2.

Der er stor bekymring i Danmark og andre EU-lande, hvor man ser Nord Stream 2 som et politisk projekt, der vil gøre Europa sårbart over for pression fra Rusland, fordi Gazprom er styret fra Kreml. Hr. Putin har aldrig lagt skjul på, at han ser et stærkt Gazprom som et middel til at genrejse Rusland som regional stormagt. Hvad er Deres budskab til dem, der har disse bekymringer?

”Der er ingen grund til bekymring. Kig på hr. Lissek og på hr. Müller, de er ikke russiske spioner. De arbejder i et europæisk projektselskab. Har der været nogen problemer med Nord Stream 1? Svaret er nej,” siger Khandoga på engelsk og peger på Ulrich Lissek og Jens Müller, der er henholdsvis kommunikationschef og international pressetalsmand for Nord Stream.

”Vi følger alle regler på alle områder. Vi skaber europæiske arbejdspladser i Karlshamn (svensk forsyningshavn for Nord Stream 2, red.) og andre steder. Det er ikke militære styrker, der bygger rørledningen, sådan som det var tilfældet, da Sovjetunionen eksisterede. Det er europæiske arbejdere, og den russiske regering har ikke noget med Nord Stream at gøre. Nord Stream drives på en transparent facon, der er velkendt af alle interessenter i markedet og omkring Østersøen,” tilføjer Khandoga.

Både han og Ulrich Lissek virker småirriterede over spørgsmålene om en mulig sammenblanding af russisk udenrigspolitik og deres gasforretninger med Europa.

”Vi er et professionelt europæisk selskab med hovedkvarter i Schweiz. Dér kommer hr. Putin aldrig,” siger Lissek, da han bliver stillet det samme spørgsmål.

Professionel interessevaretagelse

Nord Streams offensive interesse for Mandag Morgens dækning af Nord Stream 2 har stået på i godt et års tid. Selskabet er i Danmark repræsenteret af Markela Dedopoulos, der driver konsulentfirmaet The Impact Company efter at have arbejdet med corporate communication hos blandt andre Novo Nordisk, Vestas, Danfoss og Haldor Topsøe.

Det er hende, der har inviteret på den tætpakkede todages-tur til Skt. Petersborg og til de fysiske Nord Stream-faciliteter i Portovaya tæt ved den finske grænse, efter at Mandag Morgen i slutningen af februar i år bragte en række kritiske artikler om Nord Stream-projektet. Tidligere har hun tilbudt en såkaldt en-til-en-briefing med den internationale pressetalsmand Jens Müller, da han var i København. Dette møde blev dog aflyst på Mandag Morgens foranledning.

Ved Nord Streams hovedkontor i Zug i Schweiz styrer Ulrich Lissek den samlede kommunikations- og lobbyindsats. Lissek har en fortid som kommunikationsdirektør hos Deutsche Telekom, og før det var han erhvervsredaktør ved det landsdækkende tyske dagblad Die Welt. Ud over Markela Dedopoulos i Danmark omfatter Nord Streams aktiviteter inden for ’kommunikation og regeringsrelationer’ fastansatte, kontraktansatte eller bureauansatte lobbyister i Stockholm, Helsinki, de baltiske hovedstæder og i forhold til EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet i Bruxelles. I de enkelte hovedstæder arbejdes der intensivt på kontakter til relevante politikere og journalister.

”Det handler ikke om, at jeg vil omvende dig, men …,” lyder det således fra Dedopoulos, da vi tidligt onsdag morgen 5. april har fået installeret os på businessclass hos Lufthansa på vejen til Rusland. Hun har helt tydeligt læst op på alt, hvad jeg har skrevet om sagen, og vores diskussioner fortsætter stort set i de omkring 40 timer, turen varer.

Nord Stream kører for så vidt en transparent kommunikationspolitik. Der er ingen snakken udenom, når det påpeges, at selskabet har en tidligere Stasi-agent som direktør i Matthias Warnig, eller at ledelsen formentlig har haft blik for de gode politiske forbindelser, da man gjorde Tysklands tidligere forbundskansler Gerhard Schröder til bestyrelsesformand. Omvendt går Nord Stream-folkene heller ikke af vejen for at påpege, at også modstandere af projektet i blandt andet Ukraine gør brug af lobbyister fra øverste hylde, f.eks. i forbindelse med ansættelsen af tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen som rådgiver for præsident Porosjenko.

Optimisme i forhold til Bruxelles

Nord Stream har i alt cirka 180 ansatte i Schweiz. Heraf arbejder omkring 25 med såkaldte medie- og regeringsrelationer, mens en anden afdeling arbejder med konkrete projektansøgninger, der skal afleveres hos de nationale myndigheder i Tyskland, Danmark, Sverige, Finland og Rusland. Også her bruger Nord Stream ekstern assistance fra velrenommerede vestlige selskaber som eksempelvis danske Rambøll, der er involveret i både miljøundersøgelser og myndighedskontakt. Nord Stream-selskabet vandt i 2014 en af konsulenthuset S&P Global Platts’ ’Global Energy Awards’ for dets gennemførelse af Nord Stream 1, der blev taget i brug i efteråret 2011. Begrundelsen var, at Nord Stream viste, at det evnede at håndtere alle ”politiske, tekniske og finansielle udfordringer”, og at selskabet formåede at realisere projektet til tiden og til den budgetterede pris.

Konkret handler Nord Stream 2 om at lægge to 48 tommer tykke og 1.200 kilometer lange gasrør ved siden af de to rør, der i forvejen ligger i Nord Stream 1. Nord Stream 1 og 2 vil tilsammen have en kapacitet på transport af 110 milliarder kubikmeter gas om året fra det vestlige Sibirien til Greifswald i det østlige Tyskland. Gazprom leverede i 2016 lige i underkanten af 180 mia. kubikmeter gas til Europa via tre hovedrørledninger gennem Ukraine, Polen og Østersøen.

Et par dage før presseturen til Skt. Petersborg noterede Nord Stream sig en vigtig delsejr, da EU-Kommissionen kom til den konklusion, at man ikke mener at have noget juridisk grundlag for hverken at godkende eller at afvise Nord Stream 2, som efter Kommissionens opfattelse henhører under national kompetence og international havret. Et par dage efter presseturen til Rusland formulerede konkurrencekommissær Margrethe Vestager det sådan ved en briefing i Europa-Huset i København.

”Jeg ved ikke, om nogen har ment, at Nord Stream 2 kan stoppes. Sådan som det bliver set, er det primært et kommercielt projekt (…) Min holdning er, at vi behandler Gazprom som ethvert andet selskab, uanset dets ejerforhold,” sagde Vestager.

Tilbage i Skt. Petersborg fornemmer man tydeligt på både Ulrich Lissek fra Nord Stream og Dmitry Khandoga fra Gazprom, at de med de seneste beslutninger i Bruxelles er ganske optimistiske i forhold til, at Nord Stream 2 nok skal blive bygget ved siden af Nord Stream 1. Først Lissek og siden Khandoga fremlægger således med stor selvtillid deres argumenter for, at den billige naturgas fra Sibirien er svaret på EU-landenes voksende energibehov i de kommende år – både af klimamæssige og forsyningssikkerhedsmæssige grunde.

Her afviser de også spørgsmål om, hvorvidt man skal være bekymret for finansieringen af projektet, efter at en række europæiske gasselskaber i 2016 trak sig fra projektet i forbindelse med de polske konkurrencemyndigheders langvarige behandling af sagen, hvilket betyder, at Gazprom i øjeblikket står alene med finansieringen.

Ifølge Lissek er de to tyske selskaber Uniper og Wintershall, hollandsk-britiske Shell, østrigske OMV og franske Engie fortsat stærkt interesserede i at medfinansiere projektet. Også Dmitry Khandoga understreger, at businesscasen for Nord Stream 2 i kraft af den stigende europæiske efterspørgsel efter gas er stærk, og at både institutionelle og finansielle investorer står klar til at lægge deres del af de knap 10 mia. euro, det færdige projekt anslås at ville koste.

”Alt er under kontrol,” siger Lissek, mens Khandoga tilføjer, at Gazprom har vældig gode relationer til de vesteuropæiske gasselskaber, som man har handlet med i årevis.

På besøg hos Gazprom

Efter de skarpe spørgsmål og ditto svar om de politiske implikationer af projektet falder spændingsniveauet, og de ledende Gazprom-folk svarer tålmodigt, indtil der ikke er flere spørgsmål fra journalisterne. Først derefter forlader den russiske delegation konferencelokalet.

Om aftenen er Nord Streams tyske kommunikationschefer værter ved en middag på en tilsyneladende vældigt populær tagrestaurant i centrum af Skt. Petersborg. Samtalerne er nu off the record, og stemningen bliver hurtigt mere afslappet, godt hjulpet på vej af den italienske mad og vin.

Det betyder ikke, at debatten om den politiske dimension af Nord Stream 2 forstummer, tværtimod. Men der bliver plads til længere indlæg, og der bliver grundigt redegjort for, at Europa – læs Tyskland – selv da Den Kolde Krig var koldest, vedblev med at købe gas i Rusland, og at der ingen grund er til at lave om på det, uanset hvordan den russiske regering opfører sig over for Ukraine.

Serveringen er fin uden at være fornem, og under alle omstændigheder har Nord Stream på forhånd – og på skrift – sikret sig, at de deltagende journalister ikke overskrider deres egne mediers etiske regelsæt ved at lade sig beværte af selskabet.

Dagen efter er der tidlig afgang ad nye landeveje gennem endeløse birkeskove til Gazproms store kompressorcentral ved den gamle finske by Vyborg, som Finland måtte afstå til Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig. På anlægget, der ledes af direktør Sergej Vasiljevitj Popov, hersker der pinlig orden. Efter at kantinedamerne har sørget for formiddagskaffe til de besøgende journalister, svarer Popov beredvilligt på spørgsmål, mens han viser rundt blandt de topmoderne tekniske installationer, der overvåges af teknikere i kedeldragter. Anlæggets opgave er kort fortalt at komprimere gassen i en sådan grad, at den kan strømme de næsten 1.200 km gennem rørledningerne til det nordlige Tyskland.

Sidste stop på rejsen er Nord Streams anlæg et par kilometers kørsel derfra. Vi er nu ganske tæt ved kysten og på den finske grænse. Det er her, de store gasrør løber ned i undergrunden på deres vej til de velhavende vesteuropæiske gaskunder. Anlægget er drevet af Nord Stream med flere EU-borgere som medarbejdere, og det er bevogtet af tilsyneladende private men ikke desto mindre skarpt bevæbnede vagter. Fotografering må kun ske fra to bestemte vinkler, hvilket bliver indskærpet flere gange over for de arbejdsomme tv-fotografer fra Sverige og Finland, som er med på turen. En tålmodig kat, der angivelig spiller en hovedrolle i den lokale bekæmpelse af mus med forkærlighed for at gnave i kabler, misser dovent i den spæde forårssol. Den russiske leder på stedet forklarer, at der ikke er noget at se fra søsiden, hvilket ser ud til at ærgre tv-fotograferne.

Foghs indblanding

På den tre timer lange tur tilbage til lufthavnen falder der ro over selskabet, som nu har været på stikkerne i det meste af halvandet døgn. Nord Streams pressechef, Jens Müller, fortæller anekdoter fra en karriere, der begyndte i det østtyske udenrigsministerium i 1989 og siden førte ham til Nord Stream gennem en ansættelse, som selskabets nuværende topchef Matthias Warnig personligt stod for.

En anden anekdote handler om, hvordan han i 1990 efter Murens fald ledsagede sin gamle far på en gribende rejse til København. Faderen havde i et langt liv været bådebygger i det daværende Østtyskland, men af sikkerhedshensyn havde han aldrig fået lov til selv at stå til søs. Derfor brød den gamle mand helt bogstaveligt ud i tårer, da han kom op på dækket af den færge, som fragtede ham og resten af familien til det forjættede Vesten i form af Danmark og København, hvor familien Müller forvaltede den hårde valuta, som de havde fået af den vesttyske stat for deres nærmest værdiløse østmark, med stor forsigtighed.

Alt efter temperament kan man i dag opfatte Gazproms milliardsalg af gas i Europa som en stabiliserende faktor i forhold til Rusland, som en dag får en anden politisk ledelse end den aktuelle. Eller man kan opfatte Gazproms forretninger i Europa via Nord Stream som en styrkelse af en udemokratisk præsident Putin og som et politisk og økonomisk slag mod lande som Polen og Ukraine, der gennem årtier har lagt territorium til den russiske transitgas.

Under alle omstændigheder synes det klart, at Gazprom og Rusland – ikke mindst i kraft af de dygtige og meget åbne lobbyister i Nord Stream – har vundet lobbykrigen mod Ukraine. I hvert fald er der ikke meget, der tyder på, at ukrainerne har haft held til at vende slagets gang. Og dét selv om man i 2016 ansatte den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen som toplobbyist for præsident Petro Porosjenko.

Ganske vist har Fogh Rasmussen meget direkte og i bedste sendetid i 21 Søndag på DR1 opfordret statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til gøre, hvad han kan for at stoppe Nord Stream 2. Og han har uden tvivl været involveret i planlægningen af Porosjenkos besøg hos Lars Løkke i København i ugen før påske.

Om den tidligere Venstre-statsminister så også har haft en finger med i spillet i forhold til det overraskende lovgivningsinitiativ i sagen, som VLAK-regeringen har varslet efter konsultationer med oppositionen, er ikke til at sige. Men uanset hvad den dybere mening med den manøvre viser sig at være, er der ikke udsigt til, at den kommer til at stoppe udvidelsen af Nord Stream-rørledningen, der befæster Gazproms position som det rige Europas suverænt største energileverandør mange år frem i tiden.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu