Steen Hildebrandt: Det er ledelsens ansvar

Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet.

“Man må som virksomhed og enkeltperson ikke udnytte mennesker, der er i nød. Eller i den aktuelle situation: Man må ikke udnytte en krisesituation i et land eller mellem lande. Man har et eksplicit ansvar for at lytte til situationen og sørge for, at man ændrer taktik og dispositioner, i takt med hvad det vil sige at udnytte en situation eller en krise.”

“Det betyder konkret, at en disposition, en relation, et partnerskab, der i én situation er acceptabel, måske ligefrem rosværdig, i en anden situation, på et andet tidspunkt, kan være kritisabel, illegitim. Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for at fortolke, hvad der sker, og som hele tiden påvirker virksomhedens situation, fx i markedet.”

“En virksomheds ledelse har et politisk ansvar for at manøvrere i det internationale og nationale politiske miljø, lytte til, hvad der sker. En sådan politisk manøvrering kan sagtens indebære, at der er øjeblikkelige profit- og handelsmuligheder, som man afstår fra at udnytte.”

“Der er ikke noget i vejen med eller forkert ved at tjene penge. Det afgørende er, hvordan og på hvad man tjener sine penge. Lad mig sige generelt: Jeg forudsætter, at enhver virksomhed skal overholde gældende national og international lovgivning. Men samtidig er jeg overbevist om, at hvis udviklingen i verden skal ændres i en stedse mere bæredygtig retning, så skal vi alle gøre mere, end vi formelt set er forpligtet til.”

Sune Skadegaard Thorsen: Du må tjene penge på alt!

CEO for GLOBAL CSR – en konsulentvirksomhed, som siden 1996 har rådgivet virksomheder og organisationer om samfundsansvar.

“Du må tjene penge på alt! Bare du sørger for at være samfundsansvarlig i den måde, du driver virksomhed på, så kan du agere med god samvittighed. I dag er der tilmed kommet en global minimumsstandard for, hvad der forventes af virksomheders samfundsansvar. Det drejer sig om FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv fra 2011. Det er de internationale minimumsstandarder.”

“Man skal jo altid overholde, hvad der ligger af lovgivning, herunder om der er gennemført sanktioner, som selvfølgelig skal efterleves. Det er et must. Men når det er sagt, så er der jo mange, der driver virksomhed i konfliktramte markeder.”

“Man skal sørge for, at man ikke har en negativ effekt på menneskerettigheder, på miljøet eller på samfundets økonomiske bæredygtighed – altså undgå korruption. Er det i orden, så kan man principielt tillade sig at drive virksomhed hvor som helst.”

“Det særlige ved konfliktområder er, at FN-retningslinjerne kræver, at man udviser øget omhu. F.eks. i Ukraine. Der skal dit CSR-system være endnu mere udviklet til at adressere din negative indflydelse på menneskerettigheder, miljøet og den økonomiske bæredygtighed.”

“Mit råd til virksomhedslederne er, at de skal se at blive samfundsansvarlige. Det skal de kunne leve op til for at kunne forsvare en tilstedeværelse på et hvilket som helst marked – men særlig omhu skal udvises i krisezoner. Man skal løbende vurdere sin negative indflydelse, forebygge eller afbøde den, og tracke sin performance på effektiviteten af det, du gør. Og endelig skal du kunne kommunikere det ud. Når du har det på plads som virksomhed, og du over for omverdenen kan dokumentere, hvad din indflydelse er på mennesket, miljøet og økonomien, så kan du indgå i en fornuftig dialog.”

Erik Alhøj: Følg fire trin til ansvarlighed

CEO for Engagement International ApS, bestyrelsesmedlem i Dansif (Danish Social Investment Forum), og en af grundlæggerne af CSR Forum.

“Det er alt for gammeldags bare at sige, at det er nok ikke at gøre noget ulovligt. Min definition på ansvarlig business går på, om man driver en forretning, som kan skabe tillid og respekt hos sine interessenter. Derfor er der fire punkter, man bør forholde sig til som virksomhed, der vil tjene penge på et konfliktfyldt marked.”

1. Man skal først og fremmest respektere alle internationale konventioner, sanktioner og henstillinger fra vores egen regering, EU og FN.
2. Derpå skal man lave en risikoanalyse. Man skal spørge sig selv: Hvad er de største risici, jeg kan støde ind i ved at handle med en virksomhed på et givent marked, hvad end det drejer sig miljø, korruption eller noget tredje. Man må spørge sig selv, hvad der kan blive kontroversielt. Og så må man gøre op med sig selv, hvad man har af beredskab til at håndtere de her risici.
3. Det vigtigste er, at man laver en interessentanalyse. Man skal lave en test af, om man tror, aktiviteterne er okay i øjnene på alle virksomhedens interessenter: Alt fra aktionærer, investorer, kunder, medier, NGO’er. Man må spørge sig selv, hvis det her kommer frem i lyset, kan interessenterne så acceptere det? Og vil det så kunne give problemer, som vi ikke kan leve med?
4. Hvis man så beslutter sig for at gå ind på et marked alligevel, skal man have en meget stærk overvågning af de her risikoområder. Kommer man til at gøre noget, som ikke lever op til testen, skal være klar til at sætte beredskabet i gang med det samme.