En regering uden selvstændig profil

Danske toppolitikere tænker kun i lønmodtagerbaner. Det kan skabe et akademisk proletariat, medmindre flere opmuntres til at starte for sig selv. En ordentlig iværksætterpolitik kræver et samlet initiativ fra en række af de tunge ministre.

Danmark risikerer inden for få årtier at udvikle et akademisk proletariat, overkvalificeret arbejdskraft, der kæmper med faglærte og ufaglærte om få lønmodtagerjob. En af vejene ud af den jobfælde er, at flere akademikere får et iværksættergen – et nyt selvstændigt mindset – og starter egen virksomhed.

Den offentlige sektor vil langtfra kunne suge alle de færdiguddannede op. Tendensen vil formentlig snarere være, at der vil være færre offentlige job til veluddannede unge. Og spørgsmålet er, hvor mange nye medarbejdere det etablerede erhvervsliv kan bruge. Den private jobvækst må og skal også komme andre steder fra.

Akademikernes Centralorganisation (AC) råber som en af de første lønmodtagerdominerede organisationer vagt i gevær: Fremtidens akademikere kan ende i tilfældige, dårligt betalte job og hutle sig igennem løse vikariater under forhold, man kender fra det sydlige Europa. Alle kan ikke blive almindelige lønmodtagere.

Svenskerne kan

AC er bekymret over, at så få akademikere starter som iværksættere herhjemme. Vi kan for eksempel lære af Sverige, hvor mange flere lønmodtagere smager på, om den selvstændige tilværelse er noget for dem. De begynder som deltidsiværksættere, der kombinerer deres private foretagsomhed med lønmodtagerjobbet. De tester, om isen kan bære.

Følg Peter Mose

På den anden side af Øresund kalder man disse mennesker ”kombinatører”. Og de er en succes: Ifølge den svenske iværksætterorganisation Företagarna ernærer 400.000 svenskere ikke blot sig selv, men også 45.000 andre, som de har ansat, på den måde.

Herhjemme efterlyser AC en samlet iværksætterpolitik fra regeringen. Dermed er hovedorganisationen, der først og fremmest repræsenterer offentligt ansatte, ved at tage en ny samfundsrolle på sig. Den er begyndt at tænke i private baner.

IDA på vej tilbage i AC

En af forklaringerne er, at Ingeniørforeningen (IDA) med dens mange privat ansatte ingeniører nu er på vej ind i AC igen, efter i utilfredshed at have været meldt ud i en årrække. Der er i øjeblikket tætte optagelsesforhandlinger mellem AC og IDA, og alt tyder på, at AC vil få 88.000 ingeniører og andre teknisk-naturvidenskabeligt uddannede under vingerne i 2013.

IDA har i flere år arbejdet for, at iværksætteri kommer højere på den politiske dagsorden. Den linje følger AC op og kommer dermed ingeniørerne i møde for tydeligere at signalere, at AC ikke blot er for humanister og DJØF’ere.

Samtidig har AC erkendt, at selv ikke en pæn højkonjunktur for alvor vil banke akademikerledigheden afgørende ned. Den udfordring bliver kun større på længere sigt. Regeringen storsatser nemlig på at uddanne endnu flere akademikere de næste mange år og følger dermed alle anbefalingerne fra DI, OECD og EU.

Ingen strategi for arbejdsmarkedet

Uddannelse og atter uddannelse er regeringens vej ud af vækstfælden, men – som Mandag Morgen tidligere har beskrevet – kombinerer regeringen ikke den historiske storsatsning med strategiske overvejelser om, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil udvikle sig, og hvor de mange veluddannede unge skal finde et job.

Mandag Morgen sætter tal på den kolossale samfundsopgave: Danmark har 40 år til at skabe 400.000 ekstra akademikerarbejdspladser med den uddannelsespolitik, der føres i dag. Ellers ender alt for mange veluddannede unge som ”røde tal i ledighedsstatistikken”.

Regeringen skal bringe mange politiske elementer i spil for at håndtere den enorme udfordring. Er det for eksempel klogt, at så mange videregående uddannelser sigter imod beskæftigelse i den offentlige sektor, når man nu ved, at staten, regionerne og kommunerne ikke længere vil kunne være storaftagere?

Emnet er delvist tabuiseret. Vi har en tradition for, at de unge skal uddanne sig til, hvad de har lyst til, ligesom skiftende forsknings- og undervisningsministre har tøvet med at blande sig i universiteternes prioriteringer.

Bange for misbrug

Det er også bemærkelsesværdigt, hvor mange forhindringer der er for at springe ud som selvstændig. Alene dagpengesystemet er en historie for sig. Det sender følgende afvisende signal: Lad være med at prøve at forsørge dig selv som selvstændig.

[quote align="right" author=""]De fleste politikere, uanset farve, hænger tilsyneladende fast i industrisamfundets tankesæt: Vi er alle lønmodtagere af Guds nåde. Når du er færdig med uddannelsen, skal der stå en arbejdsgiver – privat som offentlig – parat til at ansætte dig.[/quote]

Det virker, som om ingen politikere – herunder skiftende beskæftigelsesministre fra både blå og røde regeringer – tør ændre reglerne grundlæggende. De er formentlig bange for at ryge ud i et afgrænsningsmareridt og åbne en dør for muligt misbrug.

Beskæftigelsesministeriets embedsmænd advarer dem. De trækker Sir Humphrey-kortet: ”Kære minister, det er en fremragende og modig ide at ændre reglerne, så de også passer til dem, der vil prøve, om de kan ernære sig selv på nye måder. Men husk på Rigsrevisionen. Der vil givet ske fejludbetalinger med sådan nogle skæverter, og det vil blive kritiseret. Tænk på avisoverskrifterne, minister.”

I øjeblikket er der ikke meget, der tyder på, at Beskæftigelsesministeriet vil sætte sig i spidsen for en ny arbejdsmarkedspolitik, hvor der også opmuntres til det selvstændige og på længere sigt – selvhjulpne – liv som en ny fødekæde til flere job.

Industrisamfundet hænger ved

De fleste politikere, uanset farve, hænger tilsyneladende fast i industrisamfundets tankesæt: Vi er alle lønmodtagere af Guds nåde. Når du er færdig med uddannelsen, skal der stå en arbejdsgiver – privat som offentlig – parat til at ansætte dig. Og hvis du bliver fyret, hjælper dagpengesystemet dig med at dække noget af indtægtstabet.

Hele den ophedede finanslovdiskussion om langtidsledige, der er ved at miste dagpengeretten, er netop et eksempel på, at fagforeninger og store dele af Christiansborg alene ser Danmark som en nation af lønmodtagere. Vi er ikke selvhjulpne, og vi opmuntres ikke til det.

Hvis dette lønmodtager-syndrom skal have en chance for at blive udfordret, skal der skabes helt nye rammebetingelser for akademikere og andre grupper, der vil prøve, om de kan få kompetence, passion og marked til at gå op i en højere enhed, så de ikke blot kan lave deres egne arbejdspladser, men helst også blive vækstiværksættere, der skaber job til andre.

Tværgående regeringsinitiativ

Det kræver, at regeringens tunge ministre sætter sig sammen og gør iværksætteri til et af regeringens jobmæssige fokusområder. Udfordringen går nemlig på tværs af ministerområder – lige fra forsknings- og uddannelsesministeren (innovation) over skatteministeren (eventuel skattebegunstigelse af iværksættere), beskæftigelsesministeren (smidiggørelse af regler), erhvervsministeren (ny vækstpolitik) til undervisningsministeren (ændringer af undervisningen og tilbudene i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne).

AC vil formentlig i første omgang gå til den nye erhvervs- og vækstminister, SF’eren Annette Vilhelmsen, for at teste, om hun bider på iværksætterdagsordenen. Temaet burde ligge naturligt til en minister med hendes ressort.

Når man alligevel kan have sine tvivl, skyldes det, at hun ligesom de fleste andre politikere på Christiansborg ikke selv har ernæret sig som selvstændig. Hun er lærer. En af dansk toppolitiks få selvstændigt erhvervsdrivende – forgængeren på ministerposten, Ole Sohn – har man valgt at smide ud.

Læs flere af Peter Moses blogindlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Online-uddannelse er den nye dreng i klassen Næste artikel Hvis Thorning var CEO

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.