Er danske studerende nogle svæklinge?

Debatten om SU-reformen giver indtryk af forkælede og forvænte studerende, der opfører sig som forfulgte mennesker. Lad os indse det: Universitetet er ikke for alle.

Er de danske studerende en samling svæklinge, der skal have sabbatår, fjumreår, cafe-penge og SU, for at de kan gennemføre deres studier? Det er det indtryk, som jeg godt kan få, når jeg lytter til debatten om SU-reformen.

Og ikke nok med det. Samtidig kræver de studerende, at jeg skal have forståelse for, at det er meget hårdt og meget vanskeligt at være studerende. Jeg må forstå, at studerende går ned med stress en gang imellem, har personlige problemer og har behov for i ny og næ at udskyde en eksamen og et projekt eller ligefrem springe et semester over. Desuden må jeg forstå, at det er nødvendigt med erhvervsarbejde indimellem, fordi man selvfølgelig ikke kan studere uden at have sommer-, vinter-, efterårs-, jule- og formentlig også andre former for ferier.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man få det indtryk, at der var tale om en stor gruppe forfulgte mennesker, som samfundet gør alt muligt for at genere. Og dog er realiteten, at langt de fleste studerende i andre dele af verden ville misunde de danske studerendes vilkår.

Jeg ser en studenterformand træde frem, og jeg tænker: Hvad er han for en repræsentant for danske studerende, en person, som jamrer og beklager sig, som om hans medstuderende var sociale tilfælde?

Alt er ikke ved det gamle

Sagen er: Det er de ikke. De er raske og friske – langt de fleste af dem – og de vil hellere end gerne studere. De er faktisk dybt optaget af deres studier.

Følg Steen Hildebrandt

Jeg ser en minister, der skal rydde op, men det må ikke hedde oprydning. En minister, som skal stramme, men det må ikke hedde opstramning, som skal spare, men det må ikke hedde besparelser. Som skal fortælle de studerende, at det at studere er et arbejde, og at man faktisk er nødt til at arbejde, studere og komme igennem studierne, og at det ikke er ligegyldigt, hvor lang tid det tager. For det må ikke tage præcis så lang tid, som det nu lige måtte behage den enkelte studerende.

Jeg har det indtryk, at det helst skal lyde, som om alt er ved det gamle, som om alt er tilladt og muligt, og at vi bare skal køre videre, som vi plejer. Men det skal vi ikke. Og det er heller ikke det, ministeren signalerer, men han siger det ikke særlig klart – for det gør politikere sjældent.

Det at være studerende er et arbejde. Universitetet er en arbejdsplads, hvor der forskes, undervises og studeres. Den gennemsnitlige danske studerende arbejder hårdt og målrettet og får en seriøs og god undervisning og vejledning. De består deres eksaminer og afslutter deres studier inden for rimelige og fornuftige studieperioder.

Det er denne meget store gruppe af studerende, som man primært skal se på. Det er den slags studerende, der er flest af. Det er dem, vi skal satse på.

De måske uegnede

Nogle studerende har så valgt sig ind på studier, fag, områder, hvor alt for meget sejler, hvor undervisningen ikke er god, og hvor man derfor med rette kan kritisere systemet.

Men andre studerende er ikke egnede til at studere. Det er vi nødt til at være ærlige og ædru at erkende. Det traditionelle universitetsstudium er ikke for alle. Jeg tror desværre, vi må erkende, at nogle studerende aldrig skulle have været optaget på et universitet.

[quote align="right" author=""]Mange vil måske aldrig få et af de job, som uddannelsen stiller i sigte. Realiteten er nærmere, at vi er ved at uddanne et proletariat af akademikere, som aldrig skulle have haft deres eksaminer.[/quote]

Dette er et af kardinalpunkterne, hvis vi ser den aktuelle diskussion i et lidt bredere perspektiv: Det er tilsyneladende en grundantagelse i meget af den debat, der føres om SU og uddannelsespolitik i det hele taget, at det er et selvstændigt og klart mål, at så mange unge som muligt skal optages på og gennemføre et universitetsstudium.

Det er i mine øjne en helt forkert præmis. Vi skal uddanne vore unge mennesker, selvfølgelig, men der er intet som helst i tolkningen af og mødet med fremtiden, der tyder på, at universitetsstudier alene er løsningen og vejen ind i fremtiden. Der er helt sikkert behov for andre slags uddannelser, som vi måske nok har set konturerne af, men som vi endnu ikke har designet. Alle er egnede – nogle til universitetet, andre til noget helt andet.

Eksamen er en bjørnetjeneste

De studerende, der formentlig ikke skulle have været på universitetet, er så uheldige, at universitetet er så svagt, at det på et eller andet tidspunkt oven i købet giver dem ikke bare en bachelor-, men også en kandidatgrad. I virkeligheden er der tale om en bjørnetjeneste, for nu har den unge en eksamen og en uddannelse, som der er forventninger til ude i samfundet, men som den pågældende person slet ikke kan leve op til.

Mange vil måske aldrig få et af de job, som uddannelsen stiller i sigte. Realiteten er nærmere, at vi er ved at uddanne et proletariat af akademikere, som aldrig skulle have haft deres eksaminer, men som skulle have været noget helt andet. Noget, som samfundet i øvrigt også har brug for.

Jeg må endnu en gang understrege, at universitetet primært er for mennesker, der er dygtige til at gøre det, som universiteterne har været hjemsted for gennem århundreder: at studere.

Der er mange mennesker, der ikke er egnede til at studere på denne måde. De skal have andre, meningsfulde og intelligente uddannelser, andre former for træning, læring og undervisning.

Hele debatten om SU’en viser efter min mening et grundlæggende behov for at drøfte den rolle, som universiteterne i fremtiden skal spille i vores samfund. Hvad vil vi med vore universiteter? Og givet det: Hvilke andre former for uddannelser er der så også behov for? Kald det universitetsuddannelser eller noget andet?

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Godt nok i Danmark er ikke godt nok globalt Næste artikel Kinesiske subsidier presser de frie markeder

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.