Er Grønland gratis?

2013 er året, hvor Grønland for alvor tager fat på at opbygge en international råstofindustri. Allerede i denne uge går selvstyret i slutforhandlinger om en jernmine ved Nuuk, og flere store projekter følger. Men det, der ligner starten på selvstyrets største erhvervseventyr, er i farezonen for at skuffe den vaklende grønlandske økonomi. En svag indtægtsmodel, forhandlingsstærke selskaber, manglende borgerinddragelse og en lav tillid til, at politikerne får gode aftaler hjem, svækker troen på, at Grønland får det fulde udbytte af sin værdifulde undergrund. Og mange grønlændere spørger sig selv: Er Grønland gratis?

November 2011. En grønlandsk delegation anført af landsstyremedlemmet for erhverv, arbejdsmarked og råstoffer, Ove Karl Berthelsen, er landet i Beijing. Anledningen til besøget er en af verdens største mine- og mineralmesser, China Mining Congress and Expo, der finder sted i nabobyen Tianjin få timers kørsel fra den kinesiske hovedstad. Det er første gang, at det grønlandske selvstyre er repræsenteret ved messen, og formålet er at udbrede budskabet om Grønlands store mineralforekomster. En hel dag er delegationen værter for en særlig grønlandssession, hvor tilhørerne præsenteres for muligheder for at investere i den grønlandske råstofindustri.

Under messen mødes Berthelsen med den daværende vicepremierminister Li Keqiang, der som nummer to i Kinas politiske hierarki ikke er en herre, som spilder tiden på tomme høflighedsvisitter. Berthelsens tætpakkede kalender byder også på møder med den kinesiske viceminister for ressourcer og land, Wang Min, og repræsentanter for en række kinesiske myndigheder. På dagsordenen er bl.a. etableringen af en stor jernmine ved Nuuk, der har en række af de kinesiske storbanker som hovedinvestorer.

”Vi var i Kina for at gøde jorden, og det gik over al forventning,” erklærer Ove Karl Berthelsen i en pressemeddelelse, der sendes ud ved delegationens hjemkomst.

Login