“Digitaliseringen er min topprioritet i 2017.” 

Sådan lød det adskillige gange i forskellige varianter fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i løbet af det år, vi netop har sagt farvel til. 

”Vi skal handle og rykke, så vi ikke risikerer at blive overhalet indenom af flere andre lande, hvor brugen af de nyeste teknologier går hurtigt,” uddybede ministeren eksempelvis sin pointe over for Berlingske Business i januar for snart et år siden.

Det kan meget vel være, at der er blevet rykket gevaldigt på digitaliseringsdagsordenen inde bag Erhvervsministeriets tykke mure, men ude i dansk erhvervsliv har man i hvert fald ikke mærket det. Her savner man stadig konkrete svar på, hvordan danske virksomheder skal blive digitale frontløbere.

Et lille lovende skridt er dog taget. Der er nemlig afsat penge til en strategi for Danmarks digitale vækst i regeringens erhvervs- og iværksætterudspil, der blev præsenteret i sensommeren. I udspillet står endvidere, at strategien kommer i løbet af efteråret 2017. Sidstnævnte løfte er det imidlertid heller ikke lykkedes regeringen at holde. 

Strategien kommer dog snart, lyder meldingen nu fra Erhvervsministeriet. Samme skudsmål får to andre punkter, som virksomhederne længe har ventet svar på: En revision af erhvervsfremmesystemet og den såkaldte teknologipagt.

I det følgende ser vi nærmere på, hvorfor de tre strategier er så vigtige, og hvad de skal måles på. 

1. kvartal 2018

Vækststrategi: Alle venter på ambitiøse initiativer

Pengene er afsat. Men indholdet mangler.

I udgangspunktet er det ikke den værste situation for de dele af dansk erhvervsliv, der længe har ventet på en strategi for Danmarks digitale vækst. Men set i lyset af, at erhvervsminister Brian Mikkelsen flere gange i løbet af året har understreget vigtigheden af, at der skal handles hurtigt på det digitale område, er det forståeligt, at man rundt omkring på direktionsgangene tripper utålmodigt rundt.

Ifølge Erhvervsministeriet kan vi forvente, at den længe ventede strategi kommer i begyndelsen af 2018. Det vil på det tidspunkt være kulminationen på et årelangt arbejde. 

Strategien bygger nemlig på de 33 anbefalinger fra regeringens Digitale Vækstpanel, der blev lanceret i foråret. Panelet var en videreførelse af SR-regeringens Produktionspanel, hvis anbefalinger til, hvordan Danmark kan gøres til et produktionsland, druknede i valgkampen i 2015.

Der er med andre ord efterhånden gået en rum tid.

Allerede dengang i 2015 var automatisering og ny teknologi et tema i panelet. Det blev forstærket, da forhenværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) genoplivede panelet i juni 2016.

Denne gang under navnet Produktionspanel 4.0, stærkt inspireret af World Economic Forums topmøde i Davos samme år, hvor Industri 4.0 var hovedtemaet. 

Ved etableringen af VLAK-regeringen i november sidste år skiftede erhvervsministeren navn til Brian Mikkelsen (K), og panelet blev nu til Digitalt Vækstpanel.

Panelets anbefalinger landede i maj med en tyk streg under, at der var behov for hurtigt at komme med nogle ret ambitiøse initiativer. Formanden for panelet, daværende topchef i Danfoss men nu Lego, Niels B. Christiansen, lagde i et debatindlæg i Berlingske ikke fingrene imellem: 

”Vi er et lille land – men med stort digitalt potentiale. Danmark har en it-stærk befolkning, veluddannet arbejdskraft, relativt store investeringer i forskning og uddannelse og en god digital infrastruktur. Men vi taber terræn.”

Vil regeringen følge forslag?

Netop på grund af det grundige forarbejde bliver det interessant at se, om regeringen er klar til at iværksætte initiativerne.

Vil regeringen eksempelvis stille sig i spidsen for at skabe et dansk vækst- og innovationsmiljø i verdensklasse? Der bør ifølge panelet afsættes 100 millioner kroner til at etablere en dansk vækst- og innovations-hub inden for Internet of Things, kunstig intelligens og big data.

Vil der blive etableret en fælles SMV-platform, som kan give mindre virksomheder, der bøvler med digitaliseringen, én indgang til nye digitale tiltag?

Vil grundstenen blive lagt for et årligt digitaliseringstopmøde, der forholder sig til en samlet køreplan for Danmarks digitale udvikling – en metode, der bl.a. har fungeret i Tyskland?

At panelets anbefalinger vækker gehør i regeringen, er der dog ingen tvivl om. I forskningsminister Søren Pinds (V) forsknings- og innovationspolitiske strategi, ’Danmark – klar til fremtiden’, der blev præsenteret i begyndelsen af december, bliver teknisk forskning prioriteret højere, hvilket var en af panelets anbefalinger.

1. kvartal 2018

Teknologipagt: Behov for regional involvering

På konferencen Produktionens Dag, der arrangeres af DI og CO-industri, tilbage i maj 2016 greb statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opfordringen om at stå i spidsen for arbejdet med at lave en såkaldt teknologipagt efter hollandsk forbillede.

Forud for dagen havde DI, Dansk Metal, IDA og ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber) i alvorlige vendinger i et brev sat en tyk streg under et stort problem for danske virksomheder: Manglen på de rette kompetencer i dansk erhvervsliv.

“Uden kvalificerede og dygtige faglærte, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater mangler vi motoren i det globale videns- og vækstkapløb. Konsekvensen er tab af danske arbejdspladser og et vækstpotentiale, som forbigår Danmark,” stod der bl.a. i den fælles skrivelse. 

Ifølge Danmarks Vækstråd er udfordringen meget konkret: I 2025 kommer der til at mangle ca. 70.000 faglærte og ca. 13.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater.

Det var den samme oplevelse, man havde i Holland, og som man handlede på for en række år tilbage. I 2013 valgte den hollandske regering i bestræbelserne på at lukke kløften mellem erhvervslivets efterspørgsel og de konkrete output på uddannelserne at etablere en såkaldt Techniekpact, som i bund og grund er en bindende aftale, hvor erhvervsliv, organisationer og ikke mindst lokale myndigheder sammen og med regeringen for bordenden forpligter hinanden på at uddanne den arbejdskraft, som erhvervslivet har brug for.

Regioner er nøglen

Det har det bl.a. ført til initiativer med at få tekniske kompetencer indbygget i f.eks. skolelærernes efteruddannelseskurser, større kampagner for at få piger og kvinder til at vælge tekniske uddannelser og oprettelsen af et omrejsende korps af teknologiambassadører, der tager rundt og fortæller om jobmulighederne inden for den teknologiske verden. 

Men teknologipagten handler ikke kun om et overordnet landsdækkende fokus. En stor del af den hollandske succes bygger på en regional indsats.

Danmarks Vækstråd anbefaler i rapporten ’Rapport om kvalificeret arbejdskraft’, at der også udmøntes en række regionale teknologipagter, der sikrer understøttelsen af regionale styrkepositioner og muligheder.

Derfor bliver det interessant at følge, om den danske teknologipagt også kommer uden for Slotholmens snævre rammer. Ifølge den opdaterede hollandske teknologipagt fra 2016 er det regionale islæt en helt afgørende forudsætning for succes:

“Fokus på implementeringen – og nøglen til succes – vil ligge i regionerne.”

Hvis der ellers kommer konkret indhold i pagten, kan den blive en afgørende trædesten for fremtidig dansk succes.

Som Lia Leffland, der er akademidirektør i ATV, udtrykte det i et debatindlæg i Altinget i august:

”Teknologipagten er en hjørnesten i at få Danmark i verdenseliten. Det bliver en kompleks opgave at få implementeret de gode tanker i pagten. Men det er også et politisk projekt, der vil få positiv indflydelse på virksomhedernes konkurrenceevne og danskernes hverdag i mere end en generation frem.”

1. eller 2. kvartal 2018

Erhvervsfremme: Vinder kommunerne eller regionerne? 

Det er nu godt et år siden, at McKinsey og Damvad Analytics i rapporten ‘Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen’ leverede en sønderlemmende kritik af det danske erhvervsfremmesystem. 

Svaret på, hvad der skal gøres, svæver stadig i vinden, og reelt var det først i juli sidste år, at der for alvor blev sparket liv i arbejdet med at udrede, hvad der skal gøres ved det.

Konklusionen i rapporten var, at erhvervsfremmeindsatsen i Danmark har udviklet sig til en jungle af ukoordinerede, overlappende erhvervsfremmetilbud på tværs af ministerier, regioner og kommuner. Og i det hele taget en indsats, som mangler fokus. 

I analysen konstateredes det bl.a., at ”uklare snitflader” og ”overlap mellem erhvervsfremmeydelser” fører til ”spredning af relevante kompetencer, suboptimalt ressourceforbrug og lavere gennemsigtighed for virksomhederne”. 

En kortlægning lavet af DI føjede yderligere spot til skade. Halvdelen af alle DI’s medlemsvirksomheder kan slet ikke, eller kun i lav grad, gennemskue tilbuddene. 

Ifølge McKinsey/Damvad-analysen er ansvaret for erhvervsfremmeindsatsen i dag fordelt på hele tre ministerier: Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. På landsplan er der over 250 offentlige erhvervsfremmeaktører. Og i hver af Danmarks fem regioner skal virksomhederne forholde sig til minimum 80 aktører på tværs af den lokale, regionale og nationale erhvervsfremmesatsning.

Behov for oprydning

Samtidig er der brugt milliarder af kroner på systemet, men alligevel er der ikke styr på bureaukrati, og hvor der er overlap mellem indsatserne.

Erhvervsfremmeindsatsen omfattede i 2016 bruttoudgifter for ca. 4,6 mia. kr. fordelt på 2,9 mia. kr. på nationalt niveau, 1,1 mia. kr. på regionalt niveau og 0,6 mia. kr. på kommunalt niveau. 

Derfor står det også klart, at der skal ryddes op. Og det er ikke en helt enkel opgave. Siden rapporten blev lanceret, har både KL og Danske Regioner budt ind med hver deres konkrete forslag til forenklinger – samtidig med at de indirekte hver især kører sig selv i stilling som omdrejningspunktet for den fremadrettede erhvervsfremmeindsats. 

KL mener i sagens natur, at kommunerne skal være det centrale omdrejningspunkt for den virksomhedsrettede indsats, og understregede i sit udspil, at tværkommunale såkaldte business regions bør indtage en mere central rolle i den samlede vækst- og erhvervsindsats.

Danske Regioner konstaterer ikke overraskende, at en effektiv erhvervsfremmeindsats selvfølgelig tager sit afsæt på regionalt niveau. 

Det bliver interessant at se, hvem der løber med stafetten.

I juli nedsatte Brian Mikkelsen efter en periode i tænkeboks et udvalg, der skal se nærmere på indsatsen. Udvalgets formand er Claus Juhl fra konsulentfirmaet Forskel, der i øvrigt er tidligere adm. direktør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. De øvrige medlemmer er hovedsageligt erhvervsfolk. Regionerne og kommunerne er ikke med i udvalget, netop fordi de strides om at vinde opgaven.

Ifølge Erhvervsministeriet vil det være i løbet af første halvår af 2018, at vi hører nærmere om udvalgets konklusioner.