Fra åndens til håndens arbejde. Det har de seneste år været mantraet for politikere, skole- og organisationsfolk og debattører, der har stået i kø for at forklare, at Danmark risikerer at få et akademisk proletariat af bogorme uden job. Argumentet er, at vi har brug for flere faglærte, der kan ”tænke med hænderne”, og at folkeskolen først og fremmest er indrettet til glæde for bogligt begavede, mens praktisk begavede elever slider hul i buksebagen af kedsomhed.  

Der er kort sagt gået mode i at være på nakken af akademikere (i hvert fald visse typer af akademikere), og både folkeskolereformen og den erhvervsuddannelsesreform, der træder i kraft til næste skoleår, er tænkt som opgør med det boglige snobberi og skal bl.a. give mere plads til praktiske læreformer.

Mit bud er: Det kommer ikke til at ske. Akademiseringen af vores uddannelser (og djøfiseringen af vores samfund) er tilsyneladende så stærk en centrifugalkraft, at intentionerne om at bringe andre kompetencer end boglige i spil er overfladiske og først og fremmest forbliver intentioner. 

Lad mig bruge reformen af erhvervsuddannelserne, EUD-reformen, som eksempel. Her giver den kommende EUX-uddannelse nye EUD-elever mulighed for at få to uddannelser i én. Med en EUX i hånden kan eleverne i fremtiden enten vælge at gå i praktik og blive faglært eller læse videre på en kort- eller mellemlang videregående uddannelse. 

EUX’en er som sådan godt tænkt. Den bliver et stærkt erhvervsuddannelsesalternativ til tusindvis af unge, som hvert år kun søger ind på en almen gymnasial uddannelse, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal. Men med sine krav om otte fag på minimum c-niveau bliver EUX’en også en semigymnasial uddannelse, som kræver både dygtige og bogligt motiverede elever. 

Slut med dygtige ikke-akademikere

Samtidig med bogliggørelsen af erhvervsuddannelserne har Undervisningsministeriet så bebudet, at man skal være enten universitetskandidat eller have en HD samt en pædagogisk diplomuddannelse med gymnasiefokus for at kunne undervise på EUX. 

Dermed er det slut med de mange dygtige ikke-akademiske lærere, som til gengæld har stor virksomhedserfaring.  

Det har ellers altid været en stor kvalitet i erhvervsuddannelsernes undervisning, at vi har kunnet tilbyde et godt miks af akademiske lærerkræfter og lærere, der selv kommer fra den virkelighed, som eleverne skal ud i, og har formået at relatere teorien og hive praksis ind i klasselokalet.

Det giver selvfølgelig god mening, at vi skal gøre vores unge endnu dygtigere, at lærernes kvalifikationer er nødt til at følge med, og at arbejdsgiverne ønsker at ansætte de bedst uddannede. Men det ændrer ikke ved – uanset hvor meget vi taler om det – at fremtidige generationer bliver mere ”akademiserede” og bogligt skolede. Ikke mindre. 

Læs flere indlæg af Anya Eskildsen her

Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.