EUD-reform giver flere akademikere

Flere uddannelsesreformer er tænkt som et opgør mod fokuseringen på de boglige kompetencer. Men intentionerne om at gøre plads til andre kompetencer end boglige risikerer at blive ved intentionen. Der er reelt gået sport i at akademisere uddannelserne.

Fra åndens til håndens arbejde. Det har de seneste år været mantraet for politikere, skole- og organisationsfolk og debattører, der har stået i kø for at forklare, at Danmark risikerer at få et akademisk proletariat af bogorme uden job. Argumentet er, at vi har brug for flere faglærte, der kan ”tænke med hænderne”, og at folkeskolen først og fremmest er indrettet til glæde for bogligt begavede, mens praktisk begavede elever slider hul i buksebagen af kedsomhed.  

Der er kort sagt gået mode i at være på nakken af akademikere (i hvert fald visse typer af akademikere), og både folkeskolereformen og den erhvervsuddannelsesreform, der træder i kraft til næste skoleår, er tænkt som opgør med det boglige snobberi og skal bl.a. give mere plads til praktiske læreformer.

Mit bud er: Det kommer ikke til at ske. Akademiseringen af vores uddannelser (og djøfiseringen af vores samfund) er tilsyneladende så stærk en centrifugalkraft, at intentionerne om at bringe andre kompetencer end boglige i spil er overfladiske og først og fremmest forbliver intentioner. 

Lad mig bruge reformen af erhvervsuddannelserne, EUD-reformen, som eksempel. Her giver den kommende EUX-uddannelse nye EUD-elever mulighed for at få to uddannelser i én. Med en EUX i hånden kan eleverne i fremtiden enten vælge at gå i praktik og blive faglært eller læse videre på en kort- eller mellemlang videregående uddannelse. 

EUX’en er som sådan godt tænkt. Den bliver et stærkt erhvervsuddannelsesalternativ til tusindvis af unge, som hvert år kun søger ind på en almen gymnasial uddannelse, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal. Men med sine krav om otte fag på minimum c-niveau bliver EUX’en også en semigymnasial uddannelse, som kræver både dygtige og bogligt motiverede elever. 

Slut med dygtige ikke-akademikere

Samtidig med bogliggørelsen af erhvervsuddannelserne har Undervisningsministeriet så bebudet, at man skal være enten universitetskandidat eller have en HD samt en pædagogisk diplomuddannelse med gymnasiefokus for at kunne undervise på EUX. 

Dermed er det slut med de mange dygtige ikke-akademiske lærere, som til gengæld har stor virksomhedserfaring.  

Det har ellers altid været en stor kvalitet i erhvervsuddannelsernes undervisning, at vi har kunnet tilbyde et godt miks af akademiske lærerkræfter og lærere, der selv kommer fra den virkelighed, som eleverne skal ud i, og har formået at relatere teorien og hive praksis ind i klasselokalet.

Det giver selvfølgelig god mening, at vi skal gøre vores unge endnu dygtigere, at lærernes kvalifikationer er nødt til at følge med, og at arbejdsgiverne ønsker at ansætte de bedst uddannede. Men det ændrer ikke ved – uanset hvor meget vi taler om det – at fremtidige generationer bliver mere ”akademiserede” og bogligt skolede. Ikke mindre. 

Læs flere indlæg af Anya Eskildsen her

Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.

 
Forrige artikel Danmark har brug for en fair gymnasiereform Næste artikel Spørg borgerne og sæt orden i samfundets kaos

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.