De negative konsekvenser af det danske euroforbehold vokser i øjeblikket så eksplosivt, at det kræver en ny europapolitisk konsensus i Folketinget. Det vurderer både statsminister Helle Thorning-Schmidt og Dansk Industri efter sidste uges topmøde i Bruxelles.

Her vedtog de 27 stats- og regeringschefer, at EU allerede i 2013 skal have et fælleseuropæisk finanstilsyn, som overtager kontrollen med Europas banker fra de nationale tilsynsmyndigheder. Det er første skridt mod en regulær bankunion, der ifølge alle 27 lande er en forudsætning for, at man kan stoppe eurokrisen. Krisen har igennem flere år sendt renten på en række eurolandes statsgæld op på et ikke-holdbart niveau og dermed bremset væksten i Europa.

Eurolandene, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet har signaleret stor vilje til at imødekomme ikke-eurolandenes ønske om indflydelse i bankunionen. Men langt de fleste af disse lande arbejder hen mod euromedlemskab og er traktatmæssigt forpligtet til at gøre det. Danmark er, ud over Storbritannien, det eneste land med en klar euro-undtagelse. Og det står i stigende grad klart, at det er en uholdbar position på bare mellemlangt sigt.

Ifølge DI bliver konsekvenserne af Danmarks euroforbehold stadig større i takt med den større politiske og økonomiske integration i eurozonen: “Folketinget bør drøfte Danmarks forhold til EU, ikke mindst de politiske og økonomiske konsekvenser ved det danske euroforbehold. Konsekvenserne er nogle andre i dag, end de var for tyve år siden,” siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad.

Under topmødet blev Danmark flere gange nævnt i samme åndedrag som Storbritannien. Men ifølge Thorning kan de to landes position slet ikke sammenlignes. Hun understreger, at Danmark i kraft af sin fastkurspolitik over for euroen og deltagelse i finanspagten er “meget tæt på eurozonen”.

Ikke desto mindre appellerer hun indtrængende til Folketingets EU-positive partier om at besinde sig på den helt nye situation, der er opstået, efter at de 17 lande i eurozonen har besluttet sig for en række historiske integrationsskridt.

Venstre har kritiseret hendes udtalelser om, at Danmark må acceptere den “fleksible integration”, der i øjeblikket finder sted i EU. “Jeg forstår ikke, at Venstre sidder og brokker sig og kritiserer. Jeg venter spændt på, at Venstres formand går ud og siger, hvad han mener om Europa-politikken,” siger Thorning.

[graph title="A-, B- og C-holdet" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/01308-ckr_fig01_kort_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1cf08-ckr_fig01_kort_0.png" text="Eurosamarbejdet omfatter i dag 17 af EU’s 27 lande. De resterende lande er forpligtet til at indtræde i euroen, når de opfylder kriterierne – bortset fra Danmark og Storbritannien, der har forhandlet særlige undtagelser fra Maastricht-traktaten. Letland, Litauen og Danmark deltager i det såkaldte ERM II-samarbejde, der binder deres nationale valutaer til eurokursen."]Kilde: EU-Kommissionen og Mandag Morgen. [/graph]

Også Bendt Bendtsen, det konservative medlem af Europa-Parlamentet, mener, at tiden er kommet til samling om europapolitikken. “De Europa-positive partier bør lave et nationalt kompromis – en ny europapolitisk aftale – om Danmarks rolle i EU,” siger Bendt Bendtsen.

Danmark kan få stemmeret i bankunion

Lyspunktet på sidste uges topmøde var, at eurolandene gerne vil have ikke-eurolande som Danmark med i bankunionen.

Danmarks statsminister havde før topmødet etableret en fælles position med Sveriges borgerlige regering – både i forhold til skabelsen af et europæisk finanstilsyn og på lidt længere sigt en europæisk bankunion. I et debatindlæg i dagbladet Politiken torsdag opregnede Thorning og hendes svenske kollega, Fredrik Reinfeldt, deres fælles betingelser for at tilslutte sig bankunionen: Der skal være lige konkurrencevilkår for bankerne i Europa, uanset om de er hjemmehørende i eurolande eller ikke-eurolande. Der skal være “ligeværdighed” i beslutningsprocesserne. Og endelig skal man sikre, at det i fremtiden bliver bankerne selv, der hæfter økonomisk, hvis det bliver nødvendigt at redde kriseramte banker.

Sluterklæringen fra topmødet gjorde det klart, at der i vidt omfang er blevet lyttet til disse ønsker. Og meget tyder nu på, at bankunionen kan etableres på en sådan måde, at de reelle beslutninger vil kunne træffes i en nyetableret finanstilsynsbestyrelse under Den Europæiske Centralbank, ECB, hvor både eurolande og ikke-eurolande kan sidde med. De formelle beslutninger vil fortsat skulle træffes i ECB styrelsesråd, hvor kun de 17 eurolande og ECB’s 6-mands-direktion sidder. Men systemet vil – efter dansk forslag – blive udstyret med bestemmelser, som sikrer, at ikke-eurolandene kan undgå at blive omfattet af beslutningerne, hvis de to organer skulle blive uenige. 

Guy Verhofstadt, tidligere belgisk premierminister, er netop blevet udpeget som den ene af Europa-Parlamentets tre forhandlere i arbejdet med bankunionen og de andre massive integrationstiltag, der blev vedtaget ved topmødet i slutningen af juni. 

Han siger til Mandag Morgen, at det er vigtigt, at bankunionen ikke kun er for de 17 eurolande. “Det er vigtigt, at alle de lande, som ønsker at komme ind i euroen, kan deltage, og at de kan få stemmeret,” siger Verhofstadt, som understreger, at det nye finanstilsyn under ECB skal holdes skarpt adskilt fra den del af ECB, der står for pengepolitikken. “Man bliver nødt til at lave kinesiske mure mellem monetære opgaver og finanstilsyn,” siger han.

Nicolas Veron, forsker ved tænketanken Bruegel i Bruxelles og en af de førende eksperter i forhold til finansiel regulering i Europa, støtter ligeledes kravet fra ikke-eurolandene.

“Disse lande har vetoret i henhold til artikel 127 i Lissabon-traktaten. De bør have stemmeret i styringen af det nye system og i forhold til at beskytte deres skatteyderes interesser,” skriver Veron i en helt ny analyse.

Trods den store velvilje vil Thorning ikke på nuværende tidspunkt melde ud, om Danmark ønsker at deltage i bankunionen. Og det hænger formentlig sammen med den vurdering, som hendes svenske kollega udtrykte efter topmødets afslutning, hvor han sagde, at medlemskab af bankunionen i sidste ende er et spørgsmål om pengepolitisk suverænitet.

“Det svenske folk holder godt fast i sin krone lige nu, og det er nok klogt,” sagde Reinfeldt, som dog gjorde det klart, at Sverige ikke under nogen omstændigheder har tænkt sig at nedlægge veto mod bankunionen.

Fransk ultimatum til ikke-eurolande

Mens Danmark og de andre ikke-eurolande altså har støtte i EU-Parlamentet og en række eurolande, når det gælder indflydelse på det nye finanstilsyn, har Frankrigs socialistiske præsident, Francois Hollande, gjort det klart, at han forventer klart commitment til euroen, hvis de skal have reel indflydelse på centrale politiske beslutninger i EU.

Disse forhandlinger skal ifølge den franske præsident finde sted ved månedlige møder mellem stats- og regeringscheferne fra de 17 eurolande og andre velvillige EU-medlemmer. 

“De lande, der ønsker at deltage i euroen, vil kunne deltage i vore debatter. Der er andre lande, der ikke ønsker dette. Det er deres valg. Men hvorfor er det så nødvendigt, at de kommer og fortæller os, hvordan vi skal styre eurozonen?” sagde den franske præsident i et stort interview, der før topmødet blev trykt i seks toneangivende europæiske aviser før topmødet.

Helle Thorning-Schmidt, der i december sidste år fik besked på at blande sig uden om eurozonens anliggender af Hollandes forgænger, Nicolas Sarkozy, afviser, at Hollandes udtalelser skulle være møntet på Danmark.

“Der er ingen tvivl om, at Danmark er et meget konstruktivt land, der afholder sig fra at give gode råd om, hvordan de skal opføre sig i eurolandene, og som har placeret sig et sted, hvor vi også danner bro mellem ikke-eurolande og eurolande. Bare det, at vi er med i finanspagten, viser, at vi er tæt på euroen … Der er ingen, der er i tvivl om, at Danmark ønsker at være tæt på kerne-Europa,” sagde Thorning, som undlod at svare på, om hun har forsikret den franske præsident om, at den danske regering ser Danmarks fremtid som fuldgyldigt medlem af euroen. 

Frankrig kræver social union

Mens euro- og ikke-eurolande allerede nu er i fuld gang med de komplicerede forhandlinger om den kommende bankunion, understreger den franske præsident, at han har endog meget store ambitioner på vegne af den politiske union, som nu er under konstruktion med udgangspunkt i det forstærkede samarbejde i eurozonen.

“Europa skal være et politisk rum, hvor medlemmerne er solidariske: Det skal være et stort marked, og der skal være en vilje til økonomisk, social og kulturel konvergens,” lyder det fra Hollande.

Ifølge Hollande skal eurozonen udvikle sig til en bankunion, en finanspolitisk union og en såkaldt social union. Med sidstnævnte henviser den franske præsident til den idé, som også hans finansminister luftede forleden: At eurozonen skal have fælles regler for arbejdsløshedsunderstøttelse. Dette forslag er højst kontroversielt, men også den tyske kansler, Angela Merkel, har været inde på behovet for en fælles arbejdsmarkedspolitik i eurozonen.

Francois Hollande siger i øvrigt videre, at valget til Europa-Parlamentet i juni 2014 reelt bliver en transeuropæisk afstemning om Europas fremtid, og gør sig til fortaler for, at europæerne ved denne afstemning får mulighed for at vælge den kommende formand for EU-Kommissionen.

“Dette er en betingelse for at øge valgdeltagelsen og engagere vælgerne i en ægte debat,” siger Hollande.

Helle Thorning-Schmidt understregede på sin side, at man “er begyndt at forberede befolkningen” på, at Europas fremtid bliver et EU i flere hastigheder. Men samtidig afviser Statsministeriet, at man skulle have planer om at bruge parlamentsvalget i 2014 til andet end den sædvanlige afstemning om, hvilke danske politikere der skal sidde i EU-Parlamentet.