Historien i tal

Fakta: Aktivt fravalg af organdonation er standarden i EU

Organdonation i europæiske lande og donorrate, procent. Grønne lande: Aktivt fravalg. Røde lande: Aktivt tilvalg. Grå lande: Fremgår ikke af opgørelsen.

Niels Gustav Korsgaard FrederiksenMaja Carolina Kastensand

I Danmark skal man aktivt melde sig som organdonor, hvis man vil donere sine organer efter sin død. Men i flertallet af europæiske lande er systemet baseret på aktivt fravalg, hvor man skal melde sig fra som organdonor, hvis man ikke vil donere. Således er Danmark en del af et europæisk fåtal, hvor organdonation er baseret på et aktivt tilvalg. I 2020 lå donorraten i Danmark på 21,4, mens den i Spanien lå på hele 38. Donorraten er en opgørelse over antallet af afdøde, der donerede organer per million indbygger. Og i Spanien bygger donorsystemet på et aktivt fravalg. Af lande med aktivt tilvalg af organdonation er Danmark dog det land i Europa med den højeste andel donationer. I Tyskland, der også har aktivt tilvalg, var donorraten i 2020 knap 11, mens den i Tyrkiet lå på kun 2.  

Cirka 1,3 million danskere har registreret sig i donorregisteret, hvoraf 75 procent har givet fuld tilladelse til organdonation. I Etisk Råd anbefaler man at fastholde princippet om aktivt tilvalg, mens sundhedsminister Sophie Løhde (V) har argumenteret for at ændre reglerne.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu