”Kan man tro på både Jesus og Thor,” spurgte min 6-årige søn Storm, efter at vi i lørdags havde været til barnedåb. Vi læser Valhalla-tegneserier som godnathistorie for tiden.

Storm er en nysgerrig og eftertænksom knægt, og vi har mange gode snakke om, hvordan verden hænger sammen, og forskellen på, hvad der er fantasi, og hvad der er virkelighed. Jeg har brugt en del tid på at forklare, at smølfer, superhelte og spøgelser ikke findes, imens vi lader uvisheden råde lidt endnu, når det gælder julemanden, trolde og nisser. Men hvad gør man med ham Jesus?  

Jeg er ikke selv troende eller medlem af folkekirken. Men mine holdninger og mit livssyn er rundet af en protestantisk kulturarv med fokus på næstekærlighed, tolerance, og hvad visse af mine medborgere på højrefløjen nok vil kalde pladderhumanisme. Jeg har det fint med kristendommen som livsindstilling, når den fremstilles af fornuftige præster som f.eks. Johannes H. Christensen, der til barnedåben i lørdags beskrev kristendommens kerne som friheden til at være den, man er, kun bundet af kærligheden til sin næste. Det er et miks af liberalisme og solidaritet, som giver god mening i min verden.     

Jesus, Harry Potter og Star Wars

Der, hvor jeg får det lidt svært ved kristendommen – og andre religioner for den sags skyld – er, når Biblens gamle røverhistorier bliver tolket konkret. Ser man nøgternt på de gamle bøger, er der jo tale om et magisk univers med talende dyr, trylletræer og farlige monstre. Hovedrollen i Det Nye Testamente indtages af en jødisk troldmand, der kan gå på vandet. Han praktiserer symbolsk kannibalisme og bloddrikkeri og ender sine dage som zombie. Sidst, men ikke mindst beskrives verden som et gennemført overvågningssamfund, hvor en gammel, omnipotent mand, der i Det Gamle Testamente tydeligvis er voldspsykopat, følger med i alt, hvad alle borgere laver 24 timer i døgnet. Alle handlinger bliver registreret og bedømt, og syndere, som ikke lever op til en liste af rigide krav, bliver straffet med tortur – for evigt.

Alt i alt er der tale om en grum dystopi, som ikke lader hverken Harry Potter, Ringenes Herre eller Star Wars noget tilbage. Hvordan forklarer man det til sine børn? Selv om jeg prøvede, tror jeg, at det ville være svært for mig at få Storm til at tro på alt det gøgl.

Min antagelse var, at der herhjemme efterhånden var almen enighed om, at Biblen kun skal forstås som symbolske lignelser skrevet af mennesker. Og derfor kom det noget bag på mig, at det for nyligt vakte postyr, at en sognepræst havde formastet sig til at indrømme, at han ikke troede på zombiehistorien om Jesu genopstandelse.

Præsten blev prompte irettesat af sin biskop og kom under teologisk genoptræning, og her gik det op for mig, at det faktisk er et krav, at danske folkekirkepræster oprigtigt skal mene, at Biblens overnaturlige halløj rent faktisk fandt sted. De mener det sgu.

På den ene side synes jeg, det er imponerende og lidt sejt, at man holder fast ved den gamle overtro i mødet med naturvidenskaben. På den anden side er det lidt foruroligende, at voksne mennesker oprigtigt tror på de samme ting, som vores børn leger til rollespil i skoven.

Tolerance sætter enhver fri

Men det er måske alligevel ikke så underligt, for vi mennesker besidder generelt en imponerende evne til at favne holdninger og viden, der ikke er kompatibel. Vi formår igen og igen at bilde os selv ind, at det, vi godt ved ikke passer, alligevel er sandt.

Et godt eksempel er homøopatisk medicin, som mange danskere bruger masser af penge på. Det har i mange år været videnskabeligt veldokumenteret, at homøopatisk medicin ingen reel virkning har. Der kan være en placeboeffekt, men den kan du også få ved at svinge en død kat over hovedet ved fuldmåne, så længe du tror på, at det har en helbredende effekt.

Et andet eksempel er lottospil. Danskerne spiller for milliarder, selv om de fleste af os godt ved, at den statistiske chance for at vinde er så forsvindende, at alle andre investeringsformer er væsentligt mere attraktive.

Et sidste eksempel kunne være troen på, at skattelettelser til samfundets allerrigeste vil gøre noget godt for resten af befolkningen. Selv om det er veldokumenteret, at skattelettelser til de allerrigeste kun medfører, at de rige bliver rigere, er der stadigvæk mange veluddannede og fornuftige danskere, som regelmæssigt hævder det modsatte. Vi sorterer fakta fra, hvis det forstyrrer vores verdensbillede, interesser eller drømme.

Som Johannes H. Christensen sagde til barnedåben i sidste uge, så bør enhver være fri til at være den, han eller hun er, og jeg har det fint med både religiøst troende, lottospillere, ultraliberalister, rollespillere og homøopater, så længe de møder mig og andre med den samme tolerance.

Når det gælder Storm og hans lillebror Sne, så må de selvfølgelig vælge selv. Og indtil de er klar til at træffe de valg, så ser jeg det som min opgave at holde mulighederne åbne for dem – så det er helt i orden at tro på både Jesus og Thor. Og Yoda og Totoro og Hobitten og Mummitrolden, og for voksnes vedkommende, at skattelettelser til de allerrigeste vil gavne resten af befolkningen, og …

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.