Kommentar af 
Erik Rasmussen

Fire måneder der kan gøre Danmark til global klimahelt

KOMMENTAR: En række udspil og topmøder resten af året bliver afgørende for klimaet og klodens fremtid. Danmark kan spille en hovedrolle og blive det foregangsland, verden har brug for netop nu.

De næste fire måneder bliver den afgørende prøve for verdens klimalederskab. Nu skal det vise sig, om der både globalt og nationalt er mod, vilje og evne til at bekæmpe klimaforandringerne, inden vi passerer kritiske tipping points og risikerer uoverskuelige katastrofer. Det kræver et ambitionsniveau, der trodser det umiddelbart realistiske og gennemførelse af initiativer, vi ingen erfaringer har med. Ud fra den betragtning omdannes verdenssamfundet til ét stort eksperimentarium.

Meget sigende blev den store klimasæson skudt i gang i sidste uge af en dansk regering, der netop har sat sig et mål, der af mange eksperter vurderes som tæt på urealistisk: at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030. De forhandlinger skal blandt andet udmøntes i en dansk klimalov, der indenfor 4.000 dage skal sikre en indfrielse af de danske ambitioner.

Regeringen synes fra starten at have fået opbakning fra den befolkning, der til syvende og sidst bliver afgørende for, om missionen lykkes. Den satsning forudsætter nemlig markante adfærdsændringer i vores levevis. I en analyse, som Kantar Gallup har gennemført for Berlingske, bakker 70 procent af danskerne op om de ambitiøse mål, selv om 55 procent tvivler på, at det er realistisk at nå dem.

Hver tredje føler sig dog overbevist om, at det lader sig gøre. Det store spørgsmål er så, om opbakningen også fastholdes, når de politiske indgreb udfoldes. Men potentialet for at gøre missionen til en bred national satsning er afgjort til stede. Hermed vil et kritisk kriterium være opfyldt.

Den 17. september skal de danske industriledere give deres bud på udfordringen. Under titlen ’Made by Denmark’ samles omkring 1.000 af dem til DI’s topmøde i København for at skabe en samlet klimafront. Den nye direktør, Lars Sandahl Sørensen, har anlagt en meget offensiv stil og i et interview med Berlingske kaldt klimaet for “vor tids største udfordring”. Den skal topmødet forholde sig til, og en kreds af fremtrædende personligheder er inviteret til at præsentere deres ideer til at “redde verden”.

En rollemodel fødes

Hvis det virkelig skulle lykkes at gennemføre den danske ’Mission 70/30’, og erhvervslivets frontløbere leverer nytænkende løsninger, vil et af verdens mindste lande kunne sætte et af de største aftryk på klimadagsordenen. Det aftryk måles nemlig ikke i nationens samlede udledninger, som mange fejlagtigt gør. Det handler derimod om vores evne til demonstrere, hvordan et af verdens mest storforbrugende og mest klimabelastende lande – målt i forhold til indbyggertallet – kan gennemføre en radikal transformation på 4.000 dage. Men det forudsætter, at vi kan fastholde momentum for missionen i flere år og ikke opfylder den frygt, som DI-direktøren udtrykte i Berlingske, netop at klimaet bliver “old news” og efter en vis periode fortrænges af andre overskrifter og dagsordener. Svaret er derfor, at klimakampen netop skal rodfæstes i befolkningens adfærd og blive en selvforstærkende bevægelse. Derfor er befolkningens opbakning nøglen til succes.

Men ambitionen er et godt afsæt for at drage til New York ugen efter og brillere på verdens hidtil vigtigste klimatopmøde 23. september. FN’s generalsekretær, António Guterres, har indkaldt statsledere fra hele verden til et sandhedens klimatræf. Med titlen ’Climate Action Summit’ skal omkring 80 lande præsentere “konkrete og realistiske planer” for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.

De udfoldes gennem præsentationen af løsninger på ni udvalgte klimaudfordringer og omfatter blandt andet at mobilisere unge og civilsamfundet i klimakampen, at løse hele problemkomplekset centreret omkring udnyttelsen af landjorden inklusive produktion af fødevarer, skovfældning, indflydelsen på biodiversiteten, at nytænke byernes udvikling. Danmark spiller her en hovedrolle, fordi vi sammen med Etiopien skal give bud på en bæredygtig transformation af energisystemerne.

Vores forbrug skal sænkes markant

Topmødet 23. september er hovedpunktet i en række begivenheder, der tilsammen skal tage temperaturen på klimakampen og bliver afgørende for troen på, om det denne gang skal lykkes at få et gennembrud. Den tro vil afhænge af, om der virkelig kan fremlægges gennemførlige, nytænkende og skalerbare løsninger fra en række af de udvalgte lande, eller det endnu en gang munder ud i flotte hensigtserklæringer. Men Danmark har altså chancen for at dokumentere sin foregangsrolle, netop der hvor vi er stærkest, nemlig i transformationen af energisystemerne.

Den rolle kan vi så spille igen få uger efter, når alverdens storbyer mødes i København 10.-11. oktober til årsmødet i verdens førende bynetværk C40. Det gennemføres i samarbejde med Københavns Kommune og Realdania, der også er hovedsponsor. Betydningen af det topmøde er sat i skarpt relief i en rapport, der netop er udarbejdet af C40, den internationale ingeniørvirksomhed Arup og The University of Leeds. Den konkluderer blandt andet, at i 2030 skal det gennemsnitlige forbrug per indbygger være reduceret med 50 procent, og 80 procent i 2050 for at holde temperaturstigningen på 1,5 grader. Det er under forudsætning af, at forbruget allerede topper næste år og dermed begynder at falde.

Rapporten har opstillet et tankevækkende regnestykke over, hvad de 1,5 grader kræver, for eksempel at reducere indkøbet af nyt tøj med 39 procent, indtagelsen af kød og mejeriprodukter med 36 procent, flyve 26 procent mindre, øge materiale- og energieffektiviteten med 26 procent og neddrosle den personlige bilkørsel med 28 procent. Det er netop her, klimaudfordringen bliver nærværende og kontroversiel, og den folkelige opbakning udfordres.

Det ville give C40-topmødet en ekstra realistisk dimension, hvis vi vidste, om de københavnske borgere også var villige til at ofre så stor en del af forbruget i klimaets tjeneste og dermed dokumentere, at Danmark ikke alene havde en af verdens mest bæredygtige hovedstæder, men også mest klimabevidste borgere. Det ville yderligere rodfæste Danmarks potentielle kandidatur som klimakampens rollemodel.

Sammenbrud eller gennembrud

Den sidste prøve på klimalederskabets vilje, mod og evne til at få bugt med klimaforandringerne udspilles i Chile starten af december med afholdelsen af den 25. COP-konference, som er det årligt tilbagevendende møde for klimaeksperter og politiske ledere fra hele verden. Det sker præcist ti år efter den berømte COP15-konference, der skulle sikre det store gennembrud for klimaet, men endte med det store sammenbrud. Optakten har været meget symptomatisk for ti års forgæves kamp for at skabe global enighed om et fælles forpligtende indgreb. Mødet skulle være afviklet i Brasilien, men den nyvalgte præsident Jair Bolsonaro er en lige så kategorisk klimafornægter som hans amerikanske kollega Donald Trump, og han ønskede ikke værtskabet.

Dette er desværre meget beskrivende for et geopolitisk lederskab, der er mere splittet og uforudsigeligt end for ti år siden i København, men samtidig skal adressere langt alvorligere klimaforandringer og dermed også vedtage langt mere drastiske indgreb. Derfor er der også en afgørende forskel på København i 2009 og New York og Chile i 2019: Verden og klimaet kunne leve med sammenbruddet i København, men gentages det i efteråret 2019, vil vi antageligt have forpasset den sidste mulighed for at undgå de tipping points, der efter al sandsynlighed vil styre verden mod uoverskuelige klimakatastrofer.

Men med starten på den store klimasæson 2019 befinder Danmark og København sig ironisk nok i en nøgleposition, der i bedste fald betyder, at vi ikke længere vil blive husket for sammenbruddet, men for at være den nation, der leverede det afgørende gennembrud, da det virkelig gjaldt: at demonstrere og kommunikere, hvordan effektive, langtidsholdbare og bæredygtige klimaløsninger kan gennemføres i praksis. Det var blandt andet, fordi vi havde modet, viljen og evnen til at sætte og gennemføre urealistiske mål.

---
Indlægget er alene udtryk skribentens egen holdning

Omtalte personer

Lars Sandahl Sørensen

Adm. direktør, Dansk Industri, næstformand, PensionDanmark


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu