Første skridt mod en klimaaftale i Paris er taget

I sidste uge lød startskuddet til de klimaforhandlinger, der til december skal munde ud i en klimaaftale i Paris. Mødet i Geneve er blot et af mange, der tilsammen kommer til at udgøre en ny og effektiv global klimaaftale.

Så er klimaforhandlerne igen på farten. I sidste uge mødtes de for første gang i år i Geneve i Schweiz for at drøfte de store linjer i hovedelementerne af en ny klimaaftale. Efter mødet kommer en ny forhandlingstekst, som skal danne grundlaget for forhandlingerne frem mod en ny global klimaaftale på COP21 i Paris i december.

Målet er at udvikle et nyt juridisk instrument eller en bindende aftale med juridisk gyldighed under klimakonventionen, som kan udgøre den nye ramme for globalt klimasamarbejde fra 2020. Der er dermed lagt op til en forhandling i et spor, der skal omfatte alle verdens lande i en effektiv ramme, der kan mindske stigning i den globale gennemsnitstemperatur til maks. 2 eller 1,5 grader celsius over præindustrielle niveauer. Forhandlingen skal samtidig arrangere og udvikle effektive mekanismer, der kan bistå verdens lande med at gennemføre de fornødne reduktioner i drivhusgasser og med at forholde sig til de klimaændringer, som de næste årtier vil resultere i betydelige udfordringer for verdens borgere, lande og regioner. 

Allerede i begyndelse af 1990’erne var der global konsensus om behovet for at bygge en global ramme for at håndtere klimaudfordringen. Verdens ledere blev således i 1992 enige om en rammeaftale, og allerede dengang ønskede en række lande en mere ambitiøs global ramme inspireret af Montrealprotokollen, der nogle år tidligere introducerede en effektiv og fokuseret ramme for beskyttelse af ozonlaget. Det førte til indgåelse af Kyotoprotokollen i 1997.  Den mere ambitiøse aftale var imidlertid vanskelig at sluge for flere centrale lande, og da protokollen trådte i kraft i 2005, var USA, Kina, Indien og Australien ikke en del af den.

Det var på den baggrund, at der blev lanceret forhandlinger om en ny aftale ved et klimatopmøde på Bali i 2007, som skulle resultere i en ny aftale ved et klimatopmøde i december i København i 2009. Forhandlingen blev lanceret i to spor – konventionssporet og det mere ambitiøse protokolspor. Udviklingslandene ønskede fortrinsvis at forhandle i Kyoto-sporet, alt imens flere og flere industrialiserede lande foretrak det mindre ambitiøse konventionsspor, hvor USA også var med.

Klimatopmødet i København tiltrak alle verdens stats- og regeringsledere. Men på trods af store anstrengelser og maraton-forhandlinger faldt det danske værtskab og forhandlingen om en fremtidig ramme fra hinanden. Særlig udviklingslandene var af flere grunde skeptiske over for den danske vært. Topmødelogoet afspejlede kun det mindre ambitiøse forhandlingsspor. Udmelding om fokus på at opnå en politisk bindende aftale signalerede ikke blot et ønske om at sænke ambitionsniveauet, men også at værtskabet ikke havde problemer med at tilsidesætte det mandat, som alle verdens lande var blevet enige om på Bali i 2007. Hertil kom introduktionen af en egen forhandlingslignende proces med nogle få udvalgte lande på baggrund af en egen forhandlingstekst.

Årelang forhandling

Det lykkedes et år senere, i 2010, mexicanerne at samle stumperne af det kuldsejlede klimatopmøde i København. Og da klimatopmødestafetten blev videregivet til Sydafrika i 2011, kom der igen fart i forhandlingerne. Verdens lande blev i Durban, Sydafrika, enige om at få afsluttet de eksisterende forhandlinger og om at lancere en ny forhandlingsproces, der skulle lede til en aftale i 2015.

[quote align="left" author=""]Verdens stats- og regeringsledere har igen valgt at kaste sig ind i kampen om klimaet. Det centrale spørgsmål er, hvordan de kommer ud fra forhandlingerne denne gang.[/quote]

De forhandlinger er nu på vej ind i slutfasen. Der vil gennem året være en del lejligheder, hvor verdens regeringer kan drøfte udformningen af fremtidens klimaregime. Der er indtil videre lagt op til, at selve klimaforhandlingen udfoldes i juni samt ved to ekstraordinære forhandlinger i efteråret. Forud for selve klimatopmødet inviterer de franske værter til et møde med toneangivende lande for at forberede topmødet.

De globale klimaudfordringer var også en del af samtaleemnerne ved eliternes topmøde i forbindelse med World Economic Forums møde i Davos i Schweiz i januar. De vil også være en del af drøftelserne i forbindelse med forårsmøderne i Verdensbanken og Valutafonden. Endelig har der også været tradition for at have klimaudfordringerne på dagsordenen, når G20-landene mødes. Disse møder har dog sjældent haft stor betydning for klimaforhandlingerne, ej heller G20, der ellers samler ca. 88 pct. af verdens drivhusgasudledninger.

Sideløbende med klimaforhandlingen bliver der i FN forhandlet om nye bæredygtighedsmål, der skal erstatte de eksisterende Millennium-mål, som udløber i 2015. FN’s generalsekretærs årlige højniveaumøde i september vil fokusere på at nå til enighed om nye mål. Forhandlingerne vil blive understøttet af enighed medio juli i Etiopien om en ramme, der kan bistå udviklingslandene med implementering af nye mål. Det vil dog næppe få nogen større konsekvens for klimaforhandlingerne, der traditionelt har været mere eller mindre adskilt fra globale forhandlinger om udviklingsspørgsmål.

Endelig har en håndfuld lande i Verdenshandelsorganisationen indledt forhandlinger om reduceret told for klimavenlige varer. En sådan aftale vil uden tvivl kunne bidrage til at fremme spredningen af klimavenlige teknologier. Men den vil have begrænset effekt uden de store udviklingslande, og da varerne identificeres kommercielt med USA og EU som fortrop, så kan det være vanskeligt at få dem med.    

Verdens stats- og regeringsledere har igen valgt at kaste sig ind i kampen om klimaet. Det centrale spørgsmål er, hvordan de kommer ud fra forhandlingerne denne gang. Sidste gang var det med halen mellem benene og ud gennem bagdøren, før mødet var afsluttet. Det franske værtskab arbejder for at lande en global aftale, som er et reelt modsvar på de klimaudfordringer, som verden står over for, og som verdens ledere kan præsentere med stolthed.

Det forhold, at verdens regeringer igen forhandler et tillæg til konventionen fra 1992, betyder ikke, at man er slået tilbage til 1992. Enigheden om Kyoto-protokollen og de efterfølgende forhandlinger lanceret på Bali i 2007 har været med til at udvikle byggesten, der kan kombineres i en ny og effektiv global klimaaftale, der omfatter alle lande. Det er de byggesten, de allerede nu mødtes for at arbejde med i Geneve.

 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kinas højhastighedstog buldrer frem Næste artikel Økonomien som politisk game changer?

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.