Første skridt mod en klimaaftale i Paris er taget

I sidste uge lød startskuddet til de klimaforhandlinger, der til december skal munde ud i en klimaaftale i Paris. Mødet i Geneve er blot et af mange, der tilsammen kommer til at udgøre en ny og effektiv global klimaaftale.

Så er klimaforhandlerne igen på farten. I sidste uge mødtes de for første gang i år i Geneve i Schweiz for at drøfte de store linjer i hovedelementerne af en ny klimaaftale. Efter mødet kommer en ny forhandlingstekst, som skal danne grundlaget for forhandlingerne frem mod en ny global klimaaftale på COP21 i Paris i december.

Målet er at udvikle et nyt juridisk instrument eller en bindende aftale med juridisk gyldighed under klimakonventionen, som kan udgøre den nye ramme for globalt klimasamarbejde fra 2020. Der er dermed lagt op til en forhandling i et spor, der skal omfatte alle verdens lande i en effektiv ramme, der kan mindske stigning i den globale gennemsnitstemperatur til maks. 2 eller 1,5 grader celsius over præindustrielle niveauer. Forhandlingen skal samtidig arrangere og udvikle effektive mekanismer, der kan bistå verdens lande med at gennemføre de fornødne reduktioner i drivhusgasser og med at forholde sig til de klimaændringer, som de næste årtier vil resultere i betydelige udfordringer for verdens borgere, lande og regioner. 

Allerede i begyndelse af 1990’erne var der global konsensus om behovet for at bygge en global ramme for at håndtere klimaudfordringen. Verdens ledere blev således i 1992 enige om en rammeaftale, og allerede dengang ønskede en række lande en mere ambitiøs global ramme inspireret af Montrealprotokollen, der nogle år tidligere introducerede en effektiv og fokuseret ramme for beskyttelse af ozonlaget. Det førte til indgåelse af Kyotoprotokollen i 1997.  Den mere ambitiøse aftale var imidlertid vanskelig at sluge for flere centrale lande, og da protokollen trådte i kraft i 2005, var USA, Kina, Indien og Australien ikke en del af den.

Det var på den baggrund, at der blev lanceret forhandlinger om en ny aftale ved et klimatopmøde på Bali i 2007, som skulle resultere i en ny aftale ved et klimatopmøde i december i København i 2009. Forhandlingen blev lanceret i to spor – konventionssporet og det mere ambitiøse protokolspor. Udviklingslandene ønskede fortrinsvis at forhandle i Kyoto-sporet, alt imens flere og flere industrialiserede lande foretrak det mindre ambitiøse konventionsspor, hvor USA også var med.

Klimatopmødet i København tiltrak alle verdens stats- og regeringsledere. Men på trods af store anstrengelser og maraton-forhandlinger faldt det danske værtskab og forhandlingen om en fremtidig ramme fra hinanden. Særlig udviklingslandene var af flere grunde skeptiske over for den danske vært. Topmødelogoet afspejlede kun det mindre ambitiøse forhandlingsspor. Udmelding om fokus på at opnå en politisk bindende aftale signalerede ikke blot et ønske om at sænke ambitionsniveauet, men også at værtskabet ikke havde problemer med at tilsidesætte det mandat, som alle verdens lande var blevet enige om på Bali i 2007. Hertil kom introduktionen af en egen forhandlingslignende proces med nogle få udvalgte lande på baggrund af en egen forhandlingstekst.

Årelang forhandling

Det lykkedes et år senere, i 2010, mexicanerne at samle stumperne af det kuldsejlede klimatopmøde i København. Og da klimatopmødestafetten blev videregivet til Sydafrika i 2011, kom der igen fart i forhandlingerne. Verdens lande blev i Durban, Sydafrika, enige om at få afsluttet de eksisterende forhandlinger og om at lancere en ny forhandlingsproces, der skulle lede til en aftale i 2015.

[quote align="left" author=""]Verdens stats- og regeringsledere har igen valgt at kaste sig ind i kampen om klimaet. Det centrale spørgsmål er, hvordan de kommer ud fra forhandlingerne denne gang.[/quote]

De forhandlinger er nu på vej ind i slutfasen. Der vil gennem året være en del lejligheder, hvor verdens regeringer kan drøfte udformningen af fremtidens klimaregime. Der er indtil videre lagt op til, at selve klimaforhandlingen udfoldes i juni samt ved to ekstraordinære forhandlinger i efteråret. Forud for selve klimatopmødet inviterer de franske værter til et møde med toneangivende lande for at forberede topmødet.

De globale klimaudfordringer var også en del af samtaleemnerne ved eliternes topmøde i forbindelse med World Economic Forums møde i Davos i Schweiz i januar. De vil også være en del af drøftelserne i forbindelse med forårsmøderne i Verdensbanken og Valutafonden. Endelig har der også været tradition for at have klimaudfordringerne på dagsordenen, når G20-landene mødes. Disse møder har dog sjældent haft stor betydning for klimaforhandlingerne, ej heller G20, der ellers samler ca. 88 pct. af verdens drivhusgasudledninger.

Sideløbende med klimaforhandlingen bliver der i FN forhandlet om nye bæredygtighedsmål, der skal erstatte de eksisterende Millennium-mål, som udløber i 2015. FN’s generalsekretærs årlige højniveaumøde i september vil fokusere på at nå til enighed om nye mål. Forhandlingerne vil blive understøttet af enighed medio juli i Etiopien om en ramme, der kan bistå udviklingslandene med implementering af nye mål. Det vil dog næppe få nogen større konsekvens for klimaforhandlingerne, der traditionelt har været mere eller mindre adskilt fra globale forhandlinger om udviklingsspørgsmål.

Endelig har en håndfuld lande i Verdenshandelsorganisationen indledt forhandlinger om reduceret told for klimavenlige varer. En sådan aftale vil uden tvivl kunne bidrage til at fremme spredningen af klimavenlige teknologier. Men den vil have begrænset effekt uden de store udviklingslande, og da varerne identificeres kommercielt med USA og EU som fortrop, så kan det være vanskeligt at få dem med.    

Verdens stats- og regeringsledere har igen valgt at kaste sig ind i kampen om klimaet. Det centrale spørgsmål er, hvordan de kommer ud fra forhandlingerne denne gang. Sidste gang var det med halen mellem benene og ud gennem bagdøren, før mødet var afsluttet. Det franske værtskab arbejder for at lande en global aftale, som er et reelt modsvar på de klimaudfordringer, som verden står over for, og som verdens ledere kan præsentere med stolthed.

Det forhold, at verdens regeringer igen forhandler et tillæg til konventionen fra 1992, betyder ikke, at man er slået tilbage til 1992. Enigheden om Kyoto-protokollen og de efterfølgende forhandlinger lanceret på Bali i 2007 har været med til at udvikle byggesten, der kan kombineres i en ny og effektiv global klimaaftale, der omfatter alle lande. Det er de byggesten, de allerede nu mødtes for at arbejde med i Geneve.

 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kinas højhastighedstog buldrer frem Næste artikel Økonomien som politisk game changer?
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.