Men Folkemødet er også en lummer fætter-kusine-fest. Et arrangement, hvor kapitalstærke kommunikationsbureauer sikrer velpolstrede kunder privilegeret adgang til centrale politikere, og hvor journalister i kendisklassen på et par dage tjener flere solide månedslønninger som ordstyrere for diverse interesseorganisationer.

Folkemødet er Danmark i en nøddeskal. Det er Danmark, når det er bedst. Og det er Danmark, når det er værst. Folkemødet, der i 2017 afvikles for syvende gang, har skabt ’sol over Gudhjem’ – selv om det foregår i Allinge – og resten af den lille, store danske ø midt i Østersøen. Klippeøens årtier lange nedtur er blevet vendt til en kollektiv optur med tro på fremtiden, et veritabelt gastronomisk erhvervseventyr og seriøs mangel på arbejdskraft i produktionserhvervene.

Festival og dyrskue

”Folkemødet har givet os på Bornholm en medieomtale, der er helt ubetalelig. Det har vendt udviklingen på øen. Økonomien er blevet markant bedre, og der er pludselig opstået en masse små virksomheder. Arbejdsløsheden har ikke været lavere siden 1960’erne,” siger Søren Wolff, der har en fortid som både redaktør på den hedengangne socialdemokratiske avis Bornholmeren og som vinhandler i Aakirkeby.

Det eneste, Wolff ønsker sig, er, at det store firedages-rykind kunne spredes lidt bedre ud over øen end til blot Allinge og omegn, hvor Folkemødet har skabt guldgraverstemning med ugepriser på langt over 20.000 kr. for et sommerhus i den uge, hvor det finder sted.

Folkemødet har ikke noget overordnet tema ud over at fungere som det, folkestyrets åndelige formand, Bertel Haarder, har beskrevet som en blanding af Roskilde Festival og et politisk dyrskue. Også i år vil de nationale præmiekvier og -tyre fra Christiansborg og Strasbourg således være til stede, så de op imod 100.000 besøgende ved selvsyn vil kunne konstatere, om der er sul på bæstet, eller om det er tid til at skifte hest.

Ingen brændende platforme

Ikke desto mindre sætter rigets tilstand i juni 2017 sit præg på årets møde. Sagen er, at der ikke rigtig er nogen seriøs brændende platform på den nationale politiske dagsorden, ud over de evindelige partitaktiske trakasserier mellem den såkaldte røde blok og den såkaldte blå blok. Ledigheden er lav, statsgælden er lav, og der er udsigt til god vækst på Danmarks store eksportmarkeder i både Europa, USA og Asien.

Til gengæld er der masser af udfordringer at forholde sig til, når det gælder både den lokale vækstdagsorden i det delte Danmark og den internationale politiske udvikling, hvor Danmark skal vælge sin vej i et EU i opbrud. Storbritanniens beslutning om at forlade EU og præsident Donald Trumps uvilje til at understøtte den fortsatte europæiske integration, som USA har arbejdet for siden Anden Verdenskrig, sætter således sit præg på en lang række arrangementer på årets folkemøde.

Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer taler i dag torsdag under overskriften ’Trump, Brexit og Robotter’, fordi danske landmænd og hele fødevareindustrien har milliardinteresser i klemme i forhold til amerikansk protektionisme og Brexit. Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi og som sådan den danske energisektors godfather, tager også fat om Danmarks rolle i Europa, når han fredag interviewer Ruslands ambassadør, Mikhail Vanin, på Energiens Scene.

Her vil der uden tvivl blive talt en hel del om udvidelsen af den gigantiske russiske gasrørledning Nord Stream, som løber gennem dansk farvand ved netop Bornholm. Dette projekt er genstand for hede diskussioner på europæisk niveau, og de skarpeste kritikere findes i Polen, der også har sendt sin ambassadør fra København til Allinge for at debattere under overskriften ’Olie og gas i europæisk energipolitik’.

Rufus Gifford er tilbage

Foruden Ruslands og Polens ambassadører vil også Storbritanniens, Frankrigs, Canadas, Norges, Letlands og en række andre landes ambassadører være til stede, ligesom en række af Danmarks ambassadører i udlandet er hjemme for at deltage i debatten. Ingen af dem vil dog formentlig få så megen omtale som USA’s tidligere ambassadør Rufus Gifford, som også har meldt sin ankomst. De mest eksalterede af hans danske cheerleadere mener ligefrem, at Gifford kan være et bud på en demokratisk præsident i USA, når Trumps afløser skal findes.

Når det gælder bestræbelserne på at skabe vækst i alle hjørner af Danmark, har folkemødet også masser af arrangementer at byde på. Således kommer Guldborgsund Kommune og fortæller om Bioøkonomisk Vækstcenter, som man netop har besluttet at investere 10 mio. kr. i, og som tiltrækker interesse fra en række nationale og internationale aktører. I Guldborgsund er man stærkt inspireret af Bornholms revival, og man har masser af ideer til, hvordan man kan blive langt skarpere til at udnytte alle ressourcer i den store biomasse på Falster og Lolland. Det handler både om at bruge restfarve fra kirsebær i tekstilproduktion, om at producere hipstervoks fra halm og om at udbrede kendskabet til pløjefri dyrkning, som har den store fordel, at det giver regnormene fred til at passe deres arbejde i sted for at blive skåret over af plove og harver.

Ud over de globale og lokale perspektiver er der naturligvis også en række folkemødedeltagere, som har fokus på de mange forbedringer, der kan skabes i det danske sundhedsvæsen. Danske Regioner fortæller om de nye supersygehus, og Danske Handicaporganisationer møder frem med et spændende perspektiv om, at et nyt EU-direktiv om bedre tilgængelighed for handicappede i virkeligheden kan danne grundlag for et nyt dansk erhvervseventyr på linje med det, der opleves i vindmøllebranchen – hvis altså dansk industri forstår at kende sin besøgelsestid.

Mulighederne har med andre ord aldrig været større. Velkommen til Mandag Morgens dækning af Folkemødet 2017.

Foto: Joshua Tree Photography.