Formænd for 775.000 lønmodtagere støtter ny dansk model
Martin Møller Boje Rasmussen
Projektchef, Mandag MorgenMandag Morgens Velstandsgruppe med 25 af landets førende samfundstænkere har fået hurtig og bred opbakning til sit forslag om at lade den danske velfærdsstat afløse af en velstandsstat.
Tre af landets største lønmodtagerorganisationer, FTF, Djøf og AC, støtter op om ekspertgruppens konklusioner i rapporten “Den nye danske model: Fra velfærdsstat til velstandsstat”, som blev præsenteret tidligere i denne uge.
De tre organisationer, som tilsammen repræsenterer 775.000 offentligt og privat ansatte, efterspørger større visioner i dansk politik samt en bredere og mere nuanceret debat om Danmarks konkurrenceevne. Og så udtrykker de bekymring for den kurs, Danmark på det seneste er slået ind på.
[quote align="right" author="Bente Sorgenfrey, formand for FTF"]Vi må konstatere, at Lars Løkke Rasmussens ambitionsniveau ligger langt fra sin forgængers. Efter krisen er Danmark på mange måder trukket i den modsatte retning af det, vi ville med Danmark.[/quote]
”Over en bred kam skæres der ned på alt det, vi skal leve af i fremtiden. Set i lyset heraf er Velstandsgruppens indspark veltimet og relevant. Jeg havde ikke troet, jeg skulle sige det, men jeg savner næsten Anders Foghs ambitionsniveau på Danmarks vegne,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 medlemmer.
”I regi af Anders Fogh Rasmussens Globaliseringsråd talte vi faktisk en del om den offentlige sektors betydning for Danmarks konkurrenceevne. Men vi må konstatere, at Lars Løkke Rasmussens ambitionsniveau på det her spørgsmål ligger langt fra sin forgængers. Efter krisen er Danmark på mange måder trukket i den modsatte retning af det, vi ville med Danmark dengang,” siger hun.
Sorgenfrey finder det derfor ”befriende, at 25 så fremtrædende eksperter gør op med myter om, at f.eks. dansk skattetryk og den offentlige sektors størrelse skulle være de største problemer for dansk vækst. I stedet viser deres grundige analyse, at netop vekselvirkning mellem offentlig og privat er en særlig dansk styrkeposition,” siger FTF-formanden.
Også formanden for Djøf, Lisa Herold Ferbing, kvitterer for Velstandsgruppens udspil, som hun fortolker som en klar og kvalificeret opfordring til at tænke længere og mere ambitiøst for Danmarks fremtid.
”Der er mere end nogensinde behov for strategisk og visionært politisk lederskab, der tør tænke længere for Danmark. Velstandsgruppens debatoplæg er et meget kvalificeret bud, der hæver ambitionsniveauet. Det viser ganske rigtigt, at Danmark er under pres fra bl.a. klimaudfordringer, flygtningestrømme, nye ledelsesformer, nye disruptive teknologier, digitalisering og automatisering og geografisk opdeling. Men ligesom Velstandsgruppen mener jeg, at vi bør se de udfordringer som positive muligheder for Danmark,” siger Djøf-formanden og fortsætter:
”Vi har uendeligt meget at vinde, hvis vi tænker længere for Danmark og vender kriserne til nye muligheder. Men der en bekymrende omsiggribende tendens til at se udefrakommende pres som trusler mod velfærd og vækst – og ikke bidrag,” siger hun.
[quote align="left" author="Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf"]Der en bekymrende omsiggribende tendens til at se udefrakommende pres som trusler mod velfærd og vækst – og ikke bidrag.[/quote]
Samme bekymring udtrykker Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne (AC), der repræsenterer 325.000 privat og offentligt ansatte:
”Jeg er meget enig i, at Danmark har en unik konkurrencemodel, der skaber et stærkt samspil imellem arbejdsmarkedet, den frie og lige adgang til uddannelse, sundhed osv. Jeg tilslutter mig Velstandsgruppens anbefaling om, at vi skal bygge videre og udvikle den. For det er der behov for,” siger han.
”Jeg kan godt blive bekymret, når der i den offentlige debat graves grøfter, opstilles kunstige modsætninger og brændes broer. F.eks. ser nogle et modsætningsforhold imellem højtuddannede og faglærte, hvor de første udstilles som elite. På samme vis diskuterer vi også til hudløshed den offentlige sektors størrelse i forhold til den private. Det kunne være mere konstruktivt at fokusere på velfungerende overgange imellem sektorerne eller de højtuddannedes bidrag til væksten i små og mellemstore virksomheder,” siger Lars Qvistgaard og tilføjer:
”Vi skal ikke brænde broer ned, vi skal bygge dem. Der er Velstandsgruppens udspil et skridt i den rigtige retning,” siger han.
Velfærden styrker vækst – og omvendt
En central pointe i Velstandsgruppens rapport er bl.a., at velfærd og vækst samt den offentlige og private sektor alt for ofte udlægges som hinandens modsætninger. I stedet anbefaler de at anskue dem som hinandens forudsætninger.
Rapporten understreger, at de centrale danske velfærdsinstitutioner yder et vigtigt – men ofte overset – bidrag til Danmarks vækst og konkurrenceevne. Eksempelvis mener Anders Eldrup, forhenværende departementschef i Finansministeriet og direktør i DONG, at det er forkert at diskutere forholdet mellem den offentlige og den private sektor som et enten-eller.
Han påpeger, at den offentlige sektor i Danmark er kolossalt stærk og en vigtig forudsætning for, at den private sektor kan få succes. Og det synspunkt bakkes ligeledes op af de tre faglige formænd.
”Jeg er vældig glad for, at Velstandsgruppen understreger, hvordan velfærden understøtter væksten – ligesom væksten finansierer velfærden. Der er intet modsætningsforhold imellem den offentlige og private sektor – de er gensidige forudsætninger. I dag bliver den offentlige sektor ikke tilstrækkeligt anerkendt for dens bidrag til Danmarks konkurrenceevne, vækst og velstand. I kraft af god regulering skubber den offentlige sektor f.eks. på innovationen i den private sektor,” siger Djøf-formanden Lisa Herold Ferbing.
Hun suppleres af Bente Sorgenfrey fra FTF:
”Jeg er fuldstændig enig med Velstandsgruppen, når de understreger, hvordan vores velfærdsinstitutioner understøtter og styrker Danmarks konkurrenceevne og velstand. Det gælder ikke blot for vores flexicuritysystem og uddannelses- og forskningsinvesteringer, men også vores sundhedsvæsen, daginstitutioner og politiet. Velfærdens kernetropper er centrale for Danmarks konkurrenceevne, vækst og dermed velstand.”
”Vi har ikke meget olie tilbage i Nordsøen – og vi har ikke andre råstoffer tilbage i Danmark end vores hænder og det, der sidder imellem ørene på os. Skal man have en god konkurrenceevne, er man nødt til at skille sig ud fra mængden. Vi har potentialet til det – men lige nu får vi ikke nok ud af det,” siger Bente Sorgenfrey.
Hun fremhæver blandt andet de danske daginstitutioners bidrag til Danmarks konkurrencevene:
”Jeg deler Velstandsgruppens analyse, når de påpeger, at vi nu har løst ældrebyrden – men står over for en forældrebyrde, der giver sig udslag i f.eks. for lave fødselstal. Imens vi med den ene hånd gør arbejdsmarkedet mere fleksibelt – og øger presset på børnefamilierne – gør vi familiernes vilkår mindre fleksible med den anden. Det hænger ikke sammen på sigt. Og vi risikerer at sætte den styrke, det er, at have kvinderne på arbejdsmarkedet, over styr,” advarer Sorgenfrey.
Hun understreger, at kvaliteten, normeringen og åbningstiderne i danske daginstitutioner og orlovsordninger har stor betydning for kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, børnenes forudsætninger for læring og senere uddannelse, men også for fødselsraterne – og dermed Danmarks langsigtede velstand og konkurrenceevne. Daginstitutionerne er et af flere gode eksempler på, hvordan ”bløde” velfærdsområder udgør en vigtig, langsigtet investering i Danmarks fremtidige velstand og konkurrenceevne.
[quote align="right" author="Lars Qvistgaard, formand for AC"]Vi har udtalt behov for et helhedssyn på den danske konkurrencemodel. Vi reformerer modellen stykkevist og delt. Men derved mister vi blikket for sammenhænge.[/quote]
”Japan er jo et skræmmeeksempel på, hvor grelt det kan gå for et samfund, hvor der ikke tages hånd om demografi og fertilitet i tide,” nævner Bente Sorgenfrey.
Ny national Velstandsalliance
Formanden for AC, Lars Qvistgaard, understreger behovet for et bredere perspektiv, når Danmarks konkurrenceevne sættes til debat. Han efterspørger derfor et samfundsmæssigt helhedsperspektiv:
”Vi har udtalt behov for et helhedssyn på den danske konkurrencemodel. Vi reformerer modellen stykkevist og delt. Først overførselsindkomsterne, dernæst ungdomsuddannelserne, dernæst folkeskolen og så videre. Men derved mister vi blikket for sammenhænge og broer på tværs af områder. Vi suboptimerer i stedet for at skabe sammenhæng. I en model, der er så avanceret som den danske, er det problematisk,” siger han.
Velstandsgruppen foreslår flere initiativer, der kan bidrage til omstillingen af den danske konkurrencemodel. F.eks. anbefales det, at der etableres en national velstandsalliance med inddragelse af både virksomheder, stat, vidensinstitutioner såvel som lønmodtagerorganisationer, pensionskasser, fonde, byer, regioner m.v. En sådan velstandsalliance skal som sin første gerning udarbejde et nationalt ”Mandat for Velstand” – et samlet policykatalog med 1000 forslag til nye initiativer, der kan bidrage til realiseringen af velstandsstaten.
Også det hilser de tre formænd velkomment, og de er allerede klar med nogle af forslagene.
"FTF vil gerne bidrage i et bredt samarbejde om nye løsninger. Derfor giver vi allerede i dag en række bud på politiske forslag, der kan styrke dansk velstand. Der er behov for politiske ideer og resultater, der ikke bare kan gøre Danmark rigere, men også lykkeligere, grønnere og sikre sammenhængskraften. Regeringen og Folketing bør sætte sig i spidsen for det politiske udviklingsarbejde," siger Bente Sorgenfrey.
Tilsammen stiller de tre lønmodtagerorganisationer 17 forslag til, hvordan velstandsstaten kunne realiseres inden 2025. Se tekstboks under artiklen.
Særligt hæfter både formanden for FTF og formanden for Djøf sig ved behovet for at samle bolden op efter den nu kuldsejlede tillidsreform. Begge efterlyser de mere intelligente, moderne og fremsynede styringsværktøjer i den offentlige sektor med større fokus på formål og mening og ikke blot måltal.
”Vi kunne få langt mere ud af den overbureaukratiserede offentlige sektor, hvis vi styrede og udviklede den mere intelligent og langsigtet. Hvis vi talte dens bidrag til Danmarks konkurrenceevne op i stedet for ned. Mange steder kan offentlige ansatte ikke se meningen med de mange måltal. Den form for styring udmatter mere end den motiverer," siger Bente Sorgenfrey.
”Vi har behov for nye modeller og værktøjer, der ikke blot opstiller mål, men også italesætter formål med styringen, og som inddrager de ansatte. Tillid og lav magtdistance besynges ofte som særligt danske konkurrencefordele. Men fordi ingen politikere, embedsfolk eller ledere i dag tør slippe den kortsigtede styring, er vi er på kort tid ved at udhule og undergrave noget, som det har taget årtier at bygge op,” siger hun.
Samme toner lyder der fra Djøfs formand, Lisa Herold Ferbing:
”Vi kan konstatere, at arbejdet med tillidsreformen og afbureaukratiseringen i den offentlige sektor reelt er gået i stå. De styringsværktøjer, vi bruger, er udviklet i 70’erne og hører en helt anden tid til. De passede godt til deres tid, men vi har behov for nye modeller, der kan forene økonomisk ansvarlighed med tillid til fagprofessionelles kompetencer,” siger hun.
”Af debatten kan man nemt få det modsatte indtryk, men der er meget få djøf’ere, der ønsker mere styring for styringens egen skyld. Også de har en stor interesse i at forsimple styring, afbureaukratisere og italesætte formålene med styring.”
”Det er politikerne, der svigter. Vi lider under et enkeltsagernes tyranni, der betyder, at sektoren over- og detailreguleres. I den sammenhæng efterlyser jeg mere visionær og strategisk tænkning fra politisk hold. De skal blive bedre til at lære af og ikke lovgive sig ud af møgsager,” siger Lisa Herold Ferbing.
Formændene for FTF, Djøf og AC deler Velstandsgruppens efterlysning af forslag og initiativer, der kan bidrage til at styrke Danmarks velstand og konkurrenceevne frem mod 2025. Som led heri fremsætter de tilsammen i alt 17 konkrete forslag til initiativer og indsatsområder.
6 forslag fra FTF
- Oprettelse af en national offentlig-privat enhed (OP-enhed), der kan styrke samspil og innovation mellem sektorerne, så vi fx bruger viden inden for velfærdsteknologi til at skabe nye produkter i det private og forbedre servicen i det offentlige.
- Brug offentlige data mere offensivt. Vi har nogle af verdens mest præcise offentlige data, fx i form af vores CPR-register. Disse data bør i anonymiseret form bringes mere i spil i den private sektor.
- Bedre match mellem arbejdsløse og nye job. Alle arbejdsløse – også med videregående uddannelse – skal have ret til jobrettet uddannelse, der retter sig mod efterspurgte jobfunktioner.
- Forpligtende partnerskab om udvikling af den offentlige sektor. Det omfattende bureaukrati kvæler motivationen i den offentlige sektor. Regering, arbejdsgivere og lønmodtagere skal indgå partnerskab om mere tillid og mindre kontrol og bureaukrati i den offentlige sektor. Stress og arbejdsrelaterede sygdomme koster samfundet milliarder. Derfor skal Arbejdstilsynet styrkes, og der skal udvikles et nyt system til rådgivning af virksomheder om arbejdsmiljø. Ledere skal uddannes i at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.
- Højt kompetenceniveau i både den offentlige og private sektor. Grunduddannelserne skal være af høj kvalitet og relevante i forhold til arbejdsmarkedet. Alle skal reelt have mulighed for at vedligeholde og udvikle sine kompetencer arbejdslivet igennem – også dem med en videregående uddannelse.
- Der skal ikke spares på forskning, uddannelse og forebyggelse, der giver et godt afkast til samfundet. Offentlige investeringer bidrager til dansk velstand.
5 forslag fra AC
- Mere viden ud i den private sektor. Vi skal hæve videns- og uddannelsesniveauet i det private erhvervsliv for at øge virksomhedernes vækst, innovation og produktivitet. Flere virksomheder og nye brancher, herunder Danmarks mange små og mellemstore virksomheder, skal i højere grad drage nytte af den viden og de kompetencer, akademikere har. I 2025 skal akademikernes andel af beskæftigelsen i den private sektor være på 15 pct. – mod 8.8 pct. i 2013.
- Forskning og ny viden af høj kvalitet er en afgørende faktor for vidensamfundets udvikling. Mere fokus på samarbejde mellem offentlige og private forskningsinstitutioner.
- Højt uddannelsesniveau er afgørende for Danmarks internationale konkurrencedygtighed og dermed for samfundets vækst og udvikling. Kvaliteten i de forskningsbaserede uddannelser skal styrkes, og relevansen sikres i et samspil med de øvrige samfund. Vi skal investere i livslang efteruddannelse, så højtuddannede får muligheden for at skabe værdi gennem et langt arbejdsliv.
- Styrke udviklingen af vidensiværksættere i Danmark. Virksomheder startet af højtuddannede har en højere produktivitet, omsætning og flere ansatte end virksomheder startet af øvrige iværksættere. Hvis andelen af højtuddannede iværksættere skal stige, og det vækst- og innovationspotentiale, de besidder, skal realiseres, er det nødvendigt med politisk og økonomisk prioritering af støtte til området.
- Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for udviklingen af et stærkt erhvervsliv og en effektiv offentlig sektor. Gode vilkår sikrer innovation, produktivitet og vækst. Og vi skal sikre et ordentlig psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne, så arbejdstagerne kan udnytte deres kompetencer og viden fuldt ud.
6 forslag fra Djøf
- Få flere højtuddannede ud i de små og mellemstore virksomheder. Uddannelse gør en forskel. Mange rapporter og analyser dokumenterer, at virksomheder, der ansætter højtuddannet arbejdskraft, bliver mere produktive og innovative og vokser hurtigere end virksomheder uden akademikere ansat. 8 ud af 10 virksomheder har ikke højtuddannede ansat, og der er et enormt potentiale for at løfte virksomhederne – overalt i Danmark.
- Styrk kvaliteten af uddannelserne. Virksomhederne har brug for flere og dygtigere unge på alle niveauer. Derfor er det en gal vej at gå at skære ned på uddannelserne og forskningen. Den kortsigtede gevinst risikerer at efterlade en dyr regning.
- Øg mobiliteten mellem den offentlige og den private sektor. De to sektorer kan lære meget af hinanden. I stedet for at problematisere, at dygtige ledere skifter mellem de to sektorer, skal vi tværtimod opmuntre og opfordre til, at udvekslingen mellem sektorerne bliver øget.
- Vær ikke bange for internationaliseringen. Danmark er en del af det globale samfund. Vi skal turde gribe mulighederne og opmuntre til, at studerende tager en del af uddannelsen i udlandet og prøver at arbejde andre steder, ligesom vi heller ikke skal være bange for at byde andre nationaliteter velkommen til Danmark. Vi har brug for hele tiden at blive udfordret, så vi kan holde os skarpe på, hvordan verden og mulighederne udvikler sig.
- Styrk tilliden i samfundet. Bekæmp fordomme og fjendebilleder mellem forskellige faggrupper. Alle har en plads og betydning, og vi får de bedste resultater frem ved brobygning og samarbejde og ved at lade de forskellige fagligheder berige hinanden i holdbare løsninger.
- Brug for en ny styreform for den offentlige sektor. Alt for mange offentligt ansatte oplever fortsat en skov af regler, dokumentations- og registreringskrav, måltal, procesmål mv., der stjæler tid fra kerneopgaverne. Der er brug for mere intelligente offentlige styringsværktøjer, hvor vi forener den økonomiske ansvarlighed med tillid til, at medarbejderne har den rigtige faglighed til at løse opgaverne uden rigide kontrolkrav.
