Et forslag uden den store effekt

Venstre vil skabe et Danmark, som er ”hermetisk lukket for dem, der ikke vil” bidrage til det danske samfund, og lægger bl.a. op til stramninger af reglerne for familiesammenføring og til at udfordre de internationale konventioner. Flere af de mest omdiskuterede forslag vil dog formentlig kun få betydning for forholdsvis få personer og risikerer at ramme nogle af de mest produktive indvandrere i Danmark. Andre af forslagene vil næppe kunne lade sig gøre rent statsretligt.

Torben K. Andersen

Venstre vil gøre det sværere at få opholdstilladelse i Danmark for visse grupper af indvandrere og lettere for andre.

Partiet vil skabe et samfund, som er ”hermetisk lukket for dem, der ikke vil” bidrage til det danske samfund, og lægger bl.a. op til stramninger af reglerne for familiesammenføring og til at udfordre de internationale konventioner. 

Rammer indiske it-medarbejdere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/59a51-ta_fig2_igtefe%cc%88ller-fra-muslimske-lande-er-ikke-topscorere_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/22441-ta_fig2_igtefe%cc%88ller-fra-muslimske-lande-er-ikke-topscorere_0.png | Forstør   Luk

Kilde: Udlændingestyrelsen. 

Et andet eksempel er Venstres forslag om at stille forskellige krav til ansøgere om familiesammenføring. Det vil få store konsekvenser for mange fra ikke-vestlige lande. De er bare ikke ret mange i forhold til, hvor mange der får opholdstilladelse. Sidste år blev der kun givet godt 1.000 tilladelser til ægtefællesammenføringer til indvandrere fra muslimske lande som Tyrkiet, Afghanistan, Pakistan, Syrien og Iran. Det svarer til ca. 2 pct. af det samlede antal opholdstilladelser på 64.562, som blev udstedt sidste år. Og af de 1.000 vil kun en del ikke længere kunne få deres ægtefælle til Danmark, hvis Venstres forslag var gennemført. Se figur 2.

Et tredje eksempel er Venstres forslag om at oprette en slags hovsa-udvalg, som skal kunne behandle de ofte tragiske enkeltsager, som dukker op i medierne, om mennesker, der er kommet i klemme i systemet.

Det kan f.eks. være en sag som den med den 7-årige pige Im Nielsen, som pludselig blev udvist af Danmark, da hendes danske far døde af kræft, og hendes thailandske mor derfor havde større tilknytning til Thailand end til Danmark. Kun fordi medierne gik massivt ind i sagen, og den daværende justitsminister Morten Bødskov (S) foretog en kovending, fik hun lov til at blive.

Venstre vil indføre en særlig dispensationsregel, så den slags sager fremover kan løses ved at ministeren indkalder et udvalg i Folketinget. Stemmer mindst to tredjedele for det, kan udvalget give dispensation fra de generelle regler. På den måde vil medlemmer af Folketinget blive en slags sagsbehandlere, og der kan blive byttet rundt på rollerne om den lovgivende og den udøvende magt.

Blandt jurister i centraladministrationen er der da også en stor portion skepsis over for, hvorvidt forslaget overhovedet kan lade sig gøre rent statsretligt. Og derfor er det stærkt tvivlsomt, om forslaget kan blive til virkelighed.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu