Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år

POLITIK og VELFÆRD Mange unge tabes på gulvet, når de fylder 18 år og skal til at stå på egne ben. En stribe centrale aktører opfordrer regeringen til at udvide støtten til anbragte unge, helt op til de er 25 til 30 år. 

Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannTorben K. Andersen

MM Special: Barnets lov

Mette Frederiksens ønske om at blive børnenes statsminister har sat fingeren på samfundets dårlige samvittighed. En reform er tiltrængt, og hvis den skal virke efter hensigten, må regeringen lytte til de mennesker, som er tættest på udfordringerne: De anbragte børn og fagpersonerne.

Mette Frederiksen skal til børneeksamen

Anbragte børns formand: Giv os et stærkere fundament i livet 

Vi skal støtte de unge i at mestre deres eget liv, give dem troen på og værktøjerne til at kunne træffe de rigtige valg på vegne af sig selv, frem for at andre gør det hen over hovedet på dem.

Sine Egede Eskesen
Chef for socialområdet i Bikubenfonden

Anbefaling 1: Mindre bureaukrati og tættere menneskelig kontakt  

Anbefaling 2: Sæt uddannelse først 

Anbefaling 3: Fortsat hjælp efter barnet fylder 18 år  

Et stort ønske går igen hos mange af de aktører, som til daglig er tæt på anbragte børn og derfor kender de unges behov. De ønsker, at anbragte unge skal have bedre mulighed for at få støtte – også kaldet efterværn – til at klare sig i voksenlivet i længere tid end i dag. 

Som reglerne er i dag, ophører efterværn, når de unge fylder 23 år. Men det er alt for tidligt, lyder det fra en bred vifte af centrale spillere. De argumenterer varmt for at udvide efterværnsordningen, så den går op til mellem 25 og 30 år.  
En af dem er formand Lena Søgaard fra Børnesagens Fællesråd, der er en paraplyorganisation for 19 foreninger, der alle arbejder for børn og unge i udsatte positioner.

”Vi anbefaler, at efterværn udvides, så det omfatter unge voksne op til 30 år. Det er vores opfattelse, at udfordringer forbundet med det tidlige voksenliv strækker sig markant længere end til det 23. år. En udvidelse af aldersgrænsen vil også give mulighed for at sikre langt bedre støtte til tidligere anbragte, der bliver forældre,” siger Lena Søgaard.

Børnesagens Fællesråd er langtfra de eneste, som opfordrer til at udvide muligheden for efterværn. Kredsen omfatter også andre centrale spillere som for eksempel KL, Socialrådgiverne, Socialpædagogerne, De Anbragtes Vilkår, Mødrehjælpen, Kultur- og Socialcheferne, Børns Vilkår og Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge.

Retskrav på efterværn

Mange unge bliver tabt på gulvet, når de fylder 18 år og skal til at stå mere på egne ben. 

Det kommer for eksempel til udtryk ved, at Godt hver tredje af de unge, der bliver ramt på et tidspunkt af hjemløshed, inden de bliver 25 år, har haft en anbringelse i barndommen. Det betyder helt konkret, at næsten hver tiende tidligere anbragte bliver ramt af hjemløshed i ungdomsårene. Til sammenligning er det blandt ikke-anbragte unge kun en halv procent, der rammes af hjemløshed, viser en VIVE-undersøgelse.

Regeringen vil også have stort fokus på at sikre en bedre overgang fra ungdomsliv til voksenliv i sin kommende reform. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har slået fast, at det bliver et af de tre hovedspor i regeringens udspil. 

Det er her, en udvidelse af efterværn for unge i alderen 18 til 22 år kommer ind i billedet. Det skønnes, at samfundet bruger cirka to milliarder kroner årligt på efterværn. Men erfaringerne viser, at der er meget store forskelle i kommunernes brug af efterværn. I mange kommuner modtager under halvdelen af målgruppen efterværn.  
En gennemgang af både danske og internationale analyser af efterværn, som VIVE har foretaget, viser, at der trods usikkerhed om den kausale sammenhæng er bred enighed om, at efterværn er en god måde at støtte tidligere anbragte unge på i overgangen til voksenlivet.

Norge er gået et stort skridt videre. Her besluttede man i 2009, at alle tidligere anbragte unge som udgangspunkt er berettigede til efterværn. Hvis sagsbehandleren vurderer, at støtten skal ophøre ved det fyldte 18. år, skal det begrundes ud fra hensyn til barnets bedste.

Det er modsat lovgivningen i Danmark, hvor kommunerne kan tilbyde efterværn – altså en såkaldt ’kan-paragraf’ – og anbragte unge har derfor med få undtagelser ikke krav på at få efterværn. 

Flere aktører opfordrer nu til, at det bliver ændret, så efterværn fremover bliver en ordning, som de unge har et retskrav på, hvis de ønsker det.

Efterværn skal nytænkes

Seks centrale organisationer er efter statsminister Mette Frederiksens nytårstale om barnets lov gået sammen i et Policy Lab for at nytænke efterværnet radikalt. Det drejer sig om Børns Vilkår, Bikubenfonden, Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne samt Foreningen af Døgn- og Dagtilbud. 

De gør op med, at det 18. år er det tidspunkt, hvor systemet slipper de unge. I stedet skal de unge have ret til at få støtte, hvis de har behov for det, frem til det 25. år – og med mulighed for forlængelse frem til det 27. år – uanset hvilken kommune de bor i.  

Samtidig skal de gamle handleplaner skrottes og erstattes af nye forpligtende samarbejdsaftaler mellem den unge og myndighed for at sikre, at de unge kan skabe varige netværk og relationer og få en uddannelse eller et job, og at de har en fast bolig. Som Sine Egede Eskesen, chef for socialområdet i Bikubenfonden, udtrykker det:

”Der er brug for at nytænke overgangen for anbragte unge til voksenlivet. Det nuværende efterværn er langtfra godt nok. Vi skal støtte de unge i at mestre deres eget liv, give dem troen på og værktøjerne til at kunne træffe de rigtige valg på vegne af sig selv, frem for at andre gør det hen over hovedet på dem.”

Bikubenfonden har nu taget de første indledende skridt til at lave økonomiske beregninger af de samfundsmæssige omkostninger og gevinster ved at ophæve alder som styrende for den støtte, som anbragte bliver tilbudt i overgangen til voksenlivet. 

Dokumentation

Anbefaling 3

Fra Børnesagens Fællesråd, KL, Socialrådgiverne, De Anbragtes Vilkår, Mødrehjælpen, Bikubenfonden, Børns Vilkår og Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge. 


Omtalte personer

Sine Egede Eskesen

Udviklingsdirektør, Bikubenfonden, bestyrelsesmedlem, Mind Your Own Business, bestyrelsesmedlem, INVI, bestyrelsesmedlem Foreningen Thoravej 29, medlem, Akademiet for Social Innovation
Executive management programme (INSEAD 2019), kaospilot (2000), CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (2020)

Lena Søgaard

Formand, Børnesagens Fællesråd, forretningsfører, Foreningen til Støtte for Mødre og Børn


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu