Glem lean – nu skal vi skabe resiliens

Begrebet resiliens har fået ny aktualitet, efter at covid-19-virussen har vist, hvor ekstremt sårbare den globaliserede, effektiviserede og optimerede verden gør os. Forskningen i resiliens giver os nogle fingerpeg om, hvordan vi fremover kan være mere modstandsdygtige.

MM Special: Resiliens

”Alle har en plan – lige indtil nogen slår dem i ansigtet.”

Manden bag citatet, Mike Tyson, den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning, var klar over, at det gælder om at være robust og i stand til at reagere og komme igen, selv når noget helt uventet rammer en med fuld styrke.

Vi har alle sammen haft masser af planer og strategier for både vækst og for at undgå de problemer, vi kan forudse i horisonten. Men pludselig, ud af det blå, står vi alle i en akut krise, som kræver øjeblikkelig handling.

I den situation bliver det særdeles tydeligt, om vi – som samfund og som organisationer – er i en grundform, der gør os i stand til at blive stående, eller om der er fundamentale svagheder og mangler, som sender os til tælling.

Det er jo ikke til at vide, hvad der rammer en. Hvis ikke det lige var covid-19, kunne det have været en computervirus, et globalt børskrak, atomkrig, jordskælv.

Men vi kan ikke have en plan for ethvert problem. Vi kan kun sikre os ved at indrette os på måder, der helt grundlæggende ikke er sårbare og skrøbelige, og ved at have reserver til at komme videre på. 

Det er derfor begrebet resiliens er blevet et nøgleord. Resiliens betyder modstandsdygtig og livskraftig. Når et system er resilient, kan det modstå pludselige forandringer og chok, og det kan hurtigt komme sig igen efter en krise. 

Oprindelig kommer ordet fra forskningen i økosystemer, hvor det beskriver, hvilke faktorer der afgør, om et økosystem er robust eller ej.

Udtrykket bruges også inden for psykologi til at beskrive evnen til at komme sig over traumatiske oplevelser. I ulandsbistanden taler man om, at støtten skal opbygge resiliens, så samfundene er bedre rustet over for udfordringer. Og i de seneste årtier har resiliens været et buzzword inden for byplanlægning, hvor man i stigende grad er opmærksom på, at travle og tætpakkede millionbyer er sårbare over for alt fra vandstandsstigninger og jordskælv til sociale optøjer og bander. 

Det interessante er, at – set på systemniveau – er det de samme mekanismer og spilleregler, der skaber resiliens, hvad enten man beskæftiger sig med fiskebestande, regnskove, slumkvarterer eller en virksomheds økonomi.

Der er udviklet et begrebsapparat omkring resiliens, der kan beskrive, hvordan og hvorfor stort set alle typer af systemer overlever eller kollapser, og der findes en række tommelfingerregler, man kan bruge for at være bedre forberedt, når krisen indtræffer – også selv om man ikke ved, hvad det kan være, der rammer en. 

Fleksibilitet og tilpasning

Et af de førende steder i verden for forskning i resiliens hedder Stockholm Resilience Center, et institut ved Stockholms Universitet. Centeret er blandt andet kendt for at have udviklet begrebet planetary boundaries, et sæt af grænseværdier for naturens evne til at reproducere sig selv, som, hvis de overskrides, gør økosystemet ustabilt og sårbart. 

Steven Lade er forsker ved centeret i Stockholm og desuden tilknyttet Australian National University i Canberra. Han er oprindeligt teoretisk fysiker, men i sin forskning har han udvidet den matematiske modellering af komplekse systemer til også at beskrive, hvordan naturlige økosystemer, cellebiologi og sociologi opfører sig.

På en krystalklar videoforbindelse til Australien forklarer Lade, at selv om resiliens handler om at være modstandsdygtig over for forandringer og forstyrrelser, er det ikke det samme, som at et resilient system er urokkeligt som en klippe.

Tværtimod består en del af overlevelsesevnen i, at systemet kan tilpasse sig skiftende forhold og bøje af og absorbere, når det påvirkes. 

Som Darwin konstaterede, så er det ikke de stærkeste, der overlever, men dem, som bedst formår at tilpasse sig. Derfor er fleksibilitet et nøgleord i resilienssammenhænge.

Fleksibilitet kan være et bevidst design

Da det amerikanske forsvar lavede de oprindelige planer for internettet, valgte man en decentral struktur uden centrum, så der ikke var et enkelt punkt i nettet, som ville sætte hele nettet ud af spil, hvis det blev angrebet. Hvis nogle computere i nettet forsvinder, kan informationer blot sendes ad andre ruter.  

Den modsatte situation ser man ofte i elnettet, hvor problemer ét sted i nettet kan sprede sig. Et ekstremt eksempel var en strømafbrydelse, der i 2003 ramte hele det nordøstlige Amerika, inklusive New York og Toronto. Afbrydelsen blev udløst af et lynnedslag i en transformatorstation kombineret med en softwarefejl, der betød, at man ikke fik udjævnet forstyrrelsen. 

I et coronaperspektiv kan man glæde sig over, at sygdommen har ramt os på et tidspunkt, hvor alle har gode digitale forbindelser. Medarbejdere har kunnet fortsætte arbejdet hjemmefra, og lærere har tilpasset deres undervisning, så den fungerer online. Nærmest fra den ene dag til den anden. 

I vanen med forandring 

Den modstand, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, sagde den tyske filosof Friedrich Nietzsche – en noget anden type tænker end Mike Tyson. 

Det er ubehageligt at gå igennem en krise som den nuværende pandemi, men i det mindste får vi erfaringer, der kan gøre os bedre i stand til fremover at møde andre og måske endnu værre udfordringer. Der er kommet en større bevidsthed om hygiejne og om, hvordan smitte spredes, som kan være med til at afværge, at andre sygdomme kan få fat. 

Forskningen i resiliens bekræfter, at systemer har godt af at blive udfordret.

Steven Lade nævner, at mange økosystemer er mere robuste over for katastrofer, fordi de jævnligt udsættes for en vis grad af ødelæggelse:

”I mange områder er det vigtigt, at der jævnligt er mindre skovbrande, der fjerner en del af de tørreste og svageste planter, så hele skoven ikke en dag kan gå op i flammer. Tilsvarende holder det planterne på savannen i skak, at de nogle gange om året trampes ned af store flokke af dyr på vandring.” 

Vi kender også mekanismen fra vores immunforsvar, der styrkes af at bekæmpe infektioner og opbygge immunitet mod fremtidige angreb. 

En anden ekspert i resiliens er Lina Liakou, der er europæisk koordinator af netværket Resilient Cities, som tæller omkring 100 byer fra hele verden. På en forbindelse fra London taler hun om, at jævnlige mindre kriser kan gøre et system bedre i stand til at afværge katastrofer. 

”I den aktuelle krise kan vi se, at byer som Seoul og Singapore, der allerede har oplevet sars-epidemien, har haft lettere ved at reagere hurtigt og konsekvent i forhold til covid-19. Både myndighederne og borgerne forstod straks, at de var nødt til at tage truslen alvorligt.

Problemet er størst i byer, der ikke har været igennem en krise i årtier. Deres beredskab er faldet, de har glemt, hvorfor skal de skal investere og prioritere modstandsdygtighed. De føler ikke, at det er noget, der kan ske for dem,” siger Lina Liakou. 

En lille faktor, der udløser en enorm forandring

Et resilient system er altså dynamisk og i stand til at justere og tilpasse sig i takt med skiftende omstændigheder. Alligevel vil der typisk før eller senere komme punkter i et systems udvikling, hvor den oprindelige logik ikke længere er hensigtsmæssig eller levedygtig – og så kan hele logikken skifte. 

Inden skiftet indtræffer, kan der gennem lang tid være opdæmmet ustabilitet, fordi systemet undervejs har forsøgt at absorbere og modvirke forandringer. Det kan være sket så langsomt, at ingen rigtig har bemærket det eller følt, at det var påtrængende nok til at gribe ind.

I dén situation kan det være rene tilfældigheder, der udløser overgangen til en ny tilstand. Man siger, at udviklingen er non-lineær, for der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem omfanget af forandringen og størrelsen af den faktor, der fører til det. 

Derfor kan det også være misvisende at lede efter årsagen til en krise ved at fokusere på det, der udløste skredet. Man er nødt til at forstå den strukturelle ubalance, der var opbygget forinden. 

Når en lille mutation i en virus kan skabe global ravage, er det ikke, fordi covid-19 er enestående farlig, men fordi kombinationen af manglende hygiejne, megabyer, global transport og intens økonomisk integration betyder, at et problem lynhurtigt spredes og påvirker hver en afkrog af kloden. I den forstand var covid-19 bare dråben, der fik bægeret til at flyde over. 

Der er masser af historiske eksempler på effekten. Et af dem er skuddene i Sarajevo, da attentatet på Franz Ferdinand, tronfølgeren til det østrig-ungarske hertugdømme, i 1914 udløste Første Verdenskrig på grund af lang tids politisk ubalance i Europa.

Tilsvarende var der i årene op til finanskrisen i 2008 opbygget et finansielt korthus med lag på lag af tvivlsomme lån og gearede investeringer, som pludselig ramlede sammen, da de første konkurser indtraf. 

Når forandringer kan være så pludselige, er det, fordi der er feedback på spil. En forandring kan være selvforstærkende og accelerere eksponentielt, som når en inficeret person smitter tre andre, som igen smitter tre andre, som igen smitter andre. 

Steven Lade peger på, at forskerne frygter, at klimaforandringerne kan løbe løbsk, når temperaturstigningen passerer en vis tærskel. Der er mange potentielle feedback-loops i jordens klima. Hvis havisen ved Arktis smelter, bliver der eksempelvis større mørke områder på havene, som opsuger mere varme fra solens stråler, og dermed forstærkes afsmeltningen. 

Redundans versus optimering

Redundans er et andet nøgleord inden for resiliens-forskningen. Det betyder overflødigt eller overtydeligt, og man bruger det til at beskrive, når der er flere ressourcer end nødvendigt til at løse en opgave. Det kan være en sætning, hvor de samme informationer gentages på forskellige måder. Det kan være en fabrik, der har flere ansatte, end der er behov for. Eller det kan være reserver, lagre eller backupsystemer, der ikke bliver udnyttet. 

I den konventionelle økonomiske logik er redundans lig med spild, og mange managementstrategier fokuserer specifikt på at fjerne redundans. Virksomheder og deres processer skal være lean, altså uden overflødigt fedt. Men jo mere lean et system er, des mindre stødpude er der, hvis processerne pludselig ikke fungerer som forventet. 

Et eksempel er, at mange års nedprioritering af katastrofeberedskabet i USA har betydet, at der var stor mangel på respiratorer.

Men redundans koster. Der er selvsagt store gevinster at hente, hvis en kompleks organisation, eksempelvis en bilfabrik eller et luftfartsselskab, kan køres just in time, så der ikke er lagre og ventetid, fordi alle processer er koordineret og synkroniseret på minuttet. Men hvis der kommer bare lidt grus i maskinen et sted, risikerer man, at hele systemet går i stå.

Derfor indbygger man ofte bevidst redundans, så der er lidt at give af, når det går galt 

Efter finanskrisen i 2008 er kravene til bankers reserver blevet skærpet, for at de bedre kan stå imod nye kriser. Før finanskrisen var myndighedernes krav til kreditinstitutters kapital på 8 procent af udlånene, justeret for risici. I dag er kravet 16 procent. Det svarer til, at de danske pengeinstitutter tilsammen har øget deres buffer med omkring 275 milliarder kroner – som derfor ikke kan bruges helt så frit til at drive forretning med. 

Der er mange andre situationer, hvor man bevidst indbygger redundans for at undgå at være sårbar – hvad enten det er et lager af dele, nogle ekstra minutter i køreplanen eller en bemanding, der ikke forudsætter, at de ansatte aldrig har sygedage.  

Organisationer, hvor magt og viden er koncentreret hos ganske få, er også sårbare. Derfor har nogle store virksomheder regler om, at hele ledelsen ikke må tage det samme fly. Det samme gælder medlemmerne af kongehuset. 

I USA har manglen på respiratorer vist, hvordan resiliens også kan opnås ved, at systemer arbejder fleksibelt sammen: Mange virksomheder uden for sundhedssektoren har kompenseret for sundhedssystemets mangler ved at omstille produktionen til respiratorer, visirer og håndsprit under krisen. Deres fleksibilitet kommer hospitalerne til hjælp, og som helhed er samfundet mere resilient end sundhedssystemet isoleret set. 

Mangfoldighed versus specialisering

Det er en grundlæggende sandhed i økonomi, at man kan blive mere produktiv, hvis man specialiserer sig. En af den økonomiske teoris fædre, Adam Smith, indleder sit hovedværk, ‘The Wealth of Nations’ fra 1776, med at beskrive, hvordan en fabrik, der fremstiller knappenåle, kan producere langt mere effektivt, hvis arbejdet opdeles i mindre dele og udføres af folk, der specialiserer sig i netop det.

Siden da er udviklingen i alle brancher gået i retning af stadigt større specialisering og mere detaljeret arbejdsdeling. 

Men specialisering gør også systemer sårbare over for forandringer og forstyrrelser – og det har coronaepidemien understreget. 

Mange virksomheder har outsourcet dele af deres produktion til underleverandører, der kan levere billigere og bedre, fordi de har specialiseret sig i netop den del af forsyningskæden. I nogle tilfælde er det ganske få producenter, der leverer en type komponenter til alle virksomheder i en hel industri – eksempelvis computerchips eller medicin.

Som organisation er det mest effektivt at have få og faste leverandører, men man risikerer at blive lammet, hvis en leverandør af en kritisk komponent falder ud, og man ikke har mulighed for at trække på alternativer. 

Sådan er naturen også indrettet. De mest robuste økosystemer er de mest mangfoldige. En monokultur med en enkelt type afgrøde er sårbar, hvis vejret skifter, eller hvis der kommer angreb af sygdomme eller insekter. Hvis der er mange sorter, fortsætter systemet, selv om enkelte sorter har en dårlig sæson. 

Mangfoldighed er derfor også et nøgleord i forhold til resiliens. 

I praksis står man imidlertid ofte i et dilemma, hvor man må afveje specialisering og effektivitet på den ene side, og robusthed og fleksibilitet på den anden.

Det gælder lige fra de teknologiske løsninger, man vælger, til de kvalifikationer, man søger hos ansatte: Er de rustet til, at man hurtigt ændrer strategi og proces, hvis forholdene skifter? 

Vi kender problemstillingen fra en schweizerkniv: Den kan bruges til alt muligt, men den er ikke rigtig god til noget. I stedet kan man vælge specialværktøj, der er optimeret til en helt specifik opgave – men som til gengæld er ubrugeligt til alt andet. 

Styr på forbindelserne

Et systems resiliens afhænger også af, hvor tæt det er forbundet.

Connectivity har om noget præget udviklingen i den digitaliserede, globaliserede tidsalder. Men som Steven Lade observerer, så har vi samtidig, fra et epidemiologisk perspektiv, skabt næsten ideelle forhold for at sprede en virus med en global infrastruktur af billige fly, åbne grænser, motorveje og tæt befolkede storbyer. 

Nu forsøger man omvendt at bremse epidemien ved at begrænse forbindelserne; ved at isolere os og holde social afstand. Men det har kolossale omkostninger at bryde eller begrænse de strømme af varer og arbejdskraft, der holder den vidtstrakte økonomi i sving. 

”Mange systemer er sårbare, fordi de er for tæt integreret og forbundet globalt – for eksempel har mange industrier absurd lange produktionskæder, hvor man sender små opgaver frem og tilbage over hele verden,” siger Steven Lade.

”Man antager, at forholdene ikke ændrer sig, eller at man kan nå at tilpasse sig de udfordringer og forandringer, der måtte opstå. Men hvis der kommer et hurtigt chok, så er det godt at have en vis mængde lokal produktion.”

Netop den problemstilling har sat salget af den lokale danske vaccineproduktion hos Statens Serum Institut til fornyet diskussion. Enheden blev solgt fra, fordi det danske sundhedssystem i udlandet kunne købe vacciner billigere  i forhold til at have sin helt egen produktion. Konsekvensen viser sig nu som forringet resiliens og ringere national forsyningssikkerhed, når en pandemi rammer. 

Vi er også forbundet teknologisk, ikke mindst gennem internettet.

”Vi har brug for, at værdifulde og nyttige informationer flyder hurtigt og uhindret, men når forbindelserne er tætte, kan problemer også sprede sig hurtigt – som en smitte. De globale markeder reagerer omgående på udsving eller forstyrrelse et sted på kloden, og cyberangreb og computervirus kan spredes globalt med lysets hastighed,” konstaterer Steven Lade. 

Resiliens udfordrer kapitalismen

Der er gode grunde til, at vi har optimeret, specialiseret, koordineret og skåret alt overflødigt fra.

Den kapitalistiske økonomi er en konkurrence om at skabe størst værdi til den laveste omkostning. Hvis ikke man er effektiv, overlever man ikke. Den driver mennesker til konstant at opfinde nye måder at forbedre produktiviteten og skabe helt nye former for løsninger og værdi. 

Men kapitalismens logik står på mange måder i direkte modsætning til resilienstænkningens vægt på redundans, mangfoldighed og mere begrænset forbundethed. Vi får vækst og produktivitet – men vi bliver også sårbare. 

”Der er en afvejning mellem resiliens og økonomisk effektivitet,” siger Steven Lade:

”Effektivitet er bestemt nyttigt. Det har skabt vores velstand og de mange fordele ved den moderne civilisation. Men man har også brug for at være resilient, ellers kan alle de goder, vi har opbygget, være i fare. Vi prøver at forstå, hvor man skal placere sig i den afvejning.

Det er svært at sige præcist, hvor balancen ligger, men det er tydeligt, at mange aspekter af moderne systemer er gået for langt i retning af effektivisering og specialisering, og der er brug for at sikre dem ved at indbygge en større redundans, mangfoldighed og måske en mindre tæt sammenkobling.”  

Lina Liakou fra Resilient Cities mener ikke, at der en modsætning mellem økonomisk fornuft og resilienstænkning:

”Vi skal indse, at hvis du udelukkende tænker på kapitalisme og konkurrence, ja, så kan du maksimere din profit på kort sigt. Man når der kommer en krise som nu, vil du blive ramt hårdere end nogen, der løbende har investeret i at kunne stå imod. Resilens er ikke billigt, og det er langsommere, men det sikrer, at du ikke bliver påvirket så voldsomt, og at du hurtigere kan komme på benene og få gang i forretningen igen,” siger Lina Liakou.

”Man er nødt til at have flere tidshorisonter, når man tager beslutninger,” siger Steven Lade.

”I den kapitalistiske konkurrence kan der være et umiddelbart krav om at maksimere udbyttet her og nu, men det kan have konsekvenser for den langsigtede resiliens for virksomheden – og for samfundet omkring den. Det ville være et stort fremskridt, hvis vi kunne finde måder at ændre prioriteringerne i det økonomiske system, så det ikke kun handler om at skabe ubegrænset vækst for enhver pris,” mener Steven Lade. 

Et vindue for forandring

En opmuntring i forhold til den nuværende krise er, at når der sker store forstyrrelser i et system, opstår der tit et window of opportunity – en kort periode, hvor de sædvanlige regler er ophævet eller ud af drift – og dét kan være en mulighed for at gennemføre forandringer, der ellers ville være umulige, fortæller Steven Lade. 

Et eksempel i den helt store skala var, da jordens atmosfære for 2,4 milliarder år siden forandredes til at indeholde meget ilt. Det slog stort set alle de mikroorganismer, der fandtes på det tidspunkt, ihjel – men det banede også vejen for flercellede organismer, der kunne udnytte ilten, og som rykkede kompleksiteten af jordens liv et stort skridt videre. 

I et mindre, men mere aktuelt perspektiv, ser man ofte, at der opstår et helt nyt sæt af muligheder, når der kommer en ny regering eller en ny teknologi – eller efter en naturkatastrofe.

I et etableret system er der stærke mekanismer, som sikrer stabilitet og holder fast i den bestående orden. Man taler om, at et system kan være locked in i en bestemt måde at gøre ting på.

Et eksempel kan være, at stort set alle biler og lastbiler kører på fossile brændsler, og det er vanskeligt at ændre, fordi både bilerne, alle tankstationer og hele systemet til energiforsyning skal laves om for at gå over til en anden type motorer.

Men store kriser eller forstyrrelser kan låse situationen op, så de forandringer, der har presset på, kan komme til udfoldelse. 

Det er dog ikke nødvendigvis en positiv forandring, der åbnes for, pointerer Steven Lade. Eksempelvis kan man se, at Ungarns præsident, Viktor Orbán, tilsyneladende bruger coronakrisen til at indføre autokratiske regler.

Men coronakrisen kan vise sig at åbne for positiv forandring:

”Måske kan genopretningen efter pandemien være et window of opportunity for at reorganisere samfundet på en måde, der er mere på linje med, hvad flertallet i samfundet trives med, eller som tillader os at tage radikale skridt i retning af at afværge andre trusler som klimakatastrofen.

Måske kan vi bygge videre på den omsorg og hjælpsomhed, vi har vist, at vi har, til at skabe mere varige fællesskaber, der bekymrer sig om hinanden. Måske kan vi udnytte, at vi nu har haft oplevelsen af kunne bruge videomøder, til fremover at undgå at rejse unødvendigt internationalt,” mener Steven Lade.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs Næste artikel Dansk Industri: Påstande om klimapartnerskab holder ikke vand Dansk Industri: Påstande om klimapartnerskab holder ikke vand
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.