I julen havde jeg begået den store misforståelse at leje et hus i Catskill-bjergene nord for New York – gennem AirBnB selvfølgelig! Der stod godt nok, at der ikke var internet, men jeg trængte til at holde fri og havde lovet mine børn, at der ikke skulle arbejdes.

Hvad jeg ikke havde forventet, var, at min eneste livline til omverdenen – min 4G smartphone – var ubrugelig. Der var ikke så meget som skyggen af mobil dækning, og derfor kunne jeg ikke engang snige mig til at tjekke mails, Twitter, Skype eller nogen af mine andre kanaler til omverdenen. I den første tid efter vi var ankommet til huset, tænkte jeg, at det ikke var noget problem, for jeg er ikke afhængig af at være online. Og hvad er det værste, der kan ske, hvis folk ikke kan kontakte mig?

Men jeg opdagede hurtigt, at der er forskel på afhængighed og vane. For selv om jeg sagtens kan slukke min telefon i det daglige, så sidder jeg i stedet med min computer eller min iPad og læser, ser Netflix eller besvarer den endeløse strøm af mails, samtidig med at jeg chatter på Skype. Det at skabe et rum, hvor man finder en god gammeldags fysisk bog frem eller er sammen med sine børn i dagevis uden gode undskyldninger for afbrydelser, det er noget helt andet. Og det ligger meget langt fra mine daglige, digitale vaner.

Ud over at strikke et meget langt halstørklæde, læse en enkelt bog og bestige ét bjerg én gang (for at sende en jule-sms), så lykkedes det mig rent faktisk at affinde mig med mit eget selskab og tiden, som var helt og aldeles offline, i de seks dage, vi tilbragte i huset. Det var ikke nemt, men det var helt sikkert sundt.

Surf og glem

Der har i mange år været diskussion om, hvordan vi som individer påvirkes af at være konstant “på”. Personligt har jeg aldrig følt mig særlig ramt af online-stress, og modsat mange af mine mednørder kan jeg sagtens spise en middag uden at tjekke mobilen undervejs. Jeg har mødt folk, der efter mine foredrag om digitale medier har spurgt, om der ikke er en bagside, for de følte sig pressede i hverdagen. En stress-coach har fortalt mig, at de klienter, hun møder, ofte er medarbejdere over 50, som har fået udleveret en smartphone, der bipper på alle tidspunkter af døgnet, og som tror, at normen er, at man svarer med det samme. For mange er det et problem at finde en balance, mens andre ikke opdager, at de påvirkes. Det sidste er nok gældende for vores børn, der vokser op omgivet af digitale enheder.

Men selv om vi ikke mærker en påvirkning, forandrer internettet så alligevel vores hjerne og vores evne til fordybelse?

Da jeg skrev bogen Homo Digitalis, stødte jeg på forskere, der undersøger, hvordan menneskers hjerne reagerer, når de går på internettet for første gang, i forhold til personer, der er vant til at være online. Forsøgene viser, at folk, der aldrig har været på internettet, læser en hjemmeside som en bog og aktiverer det center i hjernen, der rummer vores langtidshukommelse. De personer, der er vant til at bruge nettet, aktiverer derimod i højere grad deres korttidshukommelse.

I og med at hjernen er plastisk og fungerer som en muskel, så styrkes de funktioner, vi anvender, mens de funktioner, vi ikke træner, svækkes. Det vakte forskernes bekymring. For hvad sker der med vores evne til at lagre og huske information, hvis vi ikke længere anvender den del af hjernen i samme grad som tidligere?

Vores smartphone er blevet vores langtidshukommelse. Hvis vi skal finde et telefonnummer eller undersøge noget faktuelt, er det telefonen vi tyer til for at finde svaret. I det daglige læser vi artikler på nettet, mens den seneste e-mail, Facebook-opdatering eller en sms popper op. Vi benytter second-screens og har mobilen eller en iPad i hånden, mens vi ser fjernsyn.

Hjernefitness

Der er ikke mange øjeblikke, hvor vi single-tasker i længere tid ad gangen. Det tager hjernen omkring 20 minutter at opnå fuld koncentration, så når vi bliver afbrudt, kræver det en hel del, hvis vi skal tilbage til samme grad af fordybelse.

Meditation er for nogle modgiften, når multitasking og konstant digital deltagelse tager overhånd. Det er også her begrebet mindfulness får sin ret. Det handler om at være opmærksom på det, man laver i øjeblikket. Mange associerer det med buddhisme og spiritualitet, men det er også simpel træning af hjernen som muskel.

Hjerneforskere har fundet ud af, at regelmæssig meditation medfører en bedre hukommelse og evne til at koncentrere sig og være opmærksom på det præsente. Det er et emne, der er oppe i tiden, og både forskere og førende ledere i verden beskriver fordelene ved at give sig tid til at koncentrere sig om nuet.

Nogle af ”bivirkningerne” er øget kreativitet og overblik over det, der reelt er vigtigt at fokusere på og opnå. Det gælder, uanset om det handler om en virksomhed, der skal styres sikkert ind i fremtiden, eller individet, der opnår, hvad der er vigtigt i livet.

For at vende tilbage til min kærlighed til teknologi, så kommer vi ikke uden om de fantastiske muligheder, det giver os som mennesker. Men det er naturligt, at den digitale tidsalder samtidig stiller nye krav til, hvordan vi udvikler vores kognitive kapacitet. Internettet og teknologi har utvivlsomt øget vores kapacitet, men det stiller måske nye krav til, hvordan vi øver koncentration, så vi ikke mister vores evne til at huske og mister de øjeblikke, som kaldes for nuet. Disse øjeblikke kan ses i en evig strøm på Instagram, Twitter eller Facebook, men husker vi dem?

Forskerne er enige om, at meditation øger vores helbred, vores lykke og vores mentale evner. Det eneste, der adskiller os fra at udløse gevinsten, er tid til at dyrke daglig meditation. For alle os, der ikke forlader hjemmet uden vores telefon, er der godt nyt. Og paradoksalt nok er der masser af apps, du kan downloade, og som kan hjælpe dig med at blive mindful – også med din mobil:

The Mindfulness App
Simply Being
Take a Break

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.