Gør internettet os dumme?

I takt med at nye teknologier aflaster vores hjerner i daglige gøremål, risikerer vi at svække vores evne til at huske og koncentrere os. Derfor skal vi træne hjernen for at holde den skarp. Og faktisk er der et par apps, som kan hjælpe …

I julen havde jeg begået den store misforståelse at leje et hus i Catskill-bjergene nord for New York – gennem AirBnB selvfølgelig! Der stod godt nok, at der ikke var internet, men jeg trængte til at holde fri og havde lovet mine børn, at der ikke skulle arbejdes.

Hvad jeg ikke havde forventet, var, at min eneste livline til omverdenen – min 4G smartphone – var ubrugelig. Der var ikke så meget som skyggen af mobil dækning, og derfor kunne jeg ikke engang snige mig til at tjekke mails, Twitter, Skype eller nogen af mine andre kanaler til omverdenen. I den første tid efter vi var ankommet til huset, tænkte jeg, at det ikke var noget problem, for jeg er ikke afhængig af at være online. Og hvad er det værste, der kan ske, hvis folk ikke kan kontakte mig?

Men jeg opdagede hurtigt, at der er forskel på afhængighed og vane. For selv om jeg sagtens kan slukke min telefon i det daglige, så sidder jeg i stedet med min computer eller min iPad og læser, ser Netflix eller besvarer den endeløse strøm af mails, samtidig med at jeg chatter på Skype. Det at skabe et rum, hvor man finder en god gammeldags fysisk bog frem eller er sammen med sine børn i dagevis uden gode undskyldninger for afbrydelser, det er noget helt andet. Og det ligger meget langt fra mine daglige, digitale vaner.

Ud over at strikke et meget langt halstørklæde, læse en enkelt bog og bestige ét bjerg én gang (for at sende en jule-sms), så lykkedes det mig rent faktisk at affinde mig med mit eget selskab og tiden, som var helt og aldeles offline, i de seks dage, vi tilbragte i huset. Det var ikke nemt, men det var helt sikkert sundt.

Surf og glem

Der har i mange år været diskussion om, hvordan vi som individer påvirkes af at være konstant “på”. Personligt har jeg aldrig følt mig særlig ramt af online-stress, og modsat mange af mine mednørder kan jeg sagtens spise en middag uden at tjekke mobilen undervejs. Jeg har mødt folk, der efter mine foredrag om digitale medier har spurgt, om der ikke er en bagside, for de følte sig pressede i hverdagen. En stress-coach har fortalt mig, at de klienter, hun møder, ofte er medarbejdere over 50, som har fået udleveret en smartphone, der bipper på alle tidspunkter af døgnet, og som tror, at normen er, at man svarer med det samme. For mange er det et problem at finde en balance, mens andre ikke opdager, at de påvirkes. Det sidste er nok gældende for vores børn, der vokser op omgivet af digitale enheder.

Følg Natasha Friis Saxberg

Men selv om vi ikke mærker en påvirkning, forandrer internettet så alligevel vores hjerne og vores evne til fordybelse?

Da jeg skrev bogen Homo Digitalis, stødte jeg på forskere, der undersøger, hvordan menneskers hjerne reagerer, når de går på internettet for første gang, i forhold til personer, der er vant til at være online. Forsøgene viser, at folk, der aldrig har været på internettet, læser en hjemmeside som en bog og aktiverer det center i hjernen, der rummer vores langtidshukommelse. De personer, der er vant til at bruge nettet, aktiverer derimod i højere grad deres korttidshukommelse.

I og med at hjernen er plastisk og fungerer som en muskel, så styrkes de funktioner, vi anvender, mens de funktioner, vi ikke træner, svækkes. Det vakte forskernes bekymring. For hvad sker der med vores evne til at lagre og huske information, hvis vi ikke længere anvender den del af hjernen i samme grad som tidligere?

Vores smartphone er blevet vores langtidshukommelse. Hvis vi skal finde et telefonnummer eller undersøge noget faktuelt, er det telefonen vi tyer til for at finde svaret. I det daglige læser vi artikler på nettet, mens den seneste e-mail, Facebook-opdatering eller en sms popper op. Vi benytter second-screens og har mobilen eller en iPad i hånden, mens vi ser fjernsyn.

Hjernefitness

Der er ikke mange øjeblikke, hvor vi single-tasker i længere tid ad gangen. Det tager hjernen omkring 20 minutter at opnå fuld koncentration, så når vi bliver afbrudt, kræver det en hel del, hvis vi skal tilbage til samme grad af fordybelse.

[quote align="right" author=""]Internettet og teknologi har utvivlsomt øget vores kapacitet, men det stiller måske nye krav til, hvordan vi øver koncentration, så vi ikke mister vores evne til at huske og mister de øjeblikke, som kaldes for nuet.[/quote]

Meditation er for nogle modgiften, når multitasking og konstant digital deltagelse tager overhånd. Det er også her begrebet mindfulness får sin ret. Det handler om at være opmærksom på det, man laver i øjeblikket. Mange associerer det med buddhisme og spiritualitet, men det er også simpel træning af hjernen som muskel.

Hjerneforskere har fundet ud af, at regelmæssig meditation medfører en bedre hukommelse og evne til at koncentrere sig og være opmærksom på det præsente. Det er et emne, der er oppe i tiden, og både forskere og førende ledere i verden beskriver fordelene ved at give sig tid til at koncentrere sig om nuet.

Nogle af ”bivirkningerne” er øget kreativitet og overblik over det, der reelt er vigtigt at fokusere på og opnå. Det gælder, uanset om det handler om en virksomhed, der skal styres sikkert ind i fremtiden, eller individet, der opnår, hvad der er vigtigt i livet.

For at vende tilbage til min kærlighed til teknologi, så kommer vi ikke uden om de fantastiske muligheder, det giver os som mennesker. Men det er naturligt, at den digitale tidsalder samtidig stiller nye krav til, hvordan vi udvikler vores kognitive kapacitet. Internettet og teknologi har utvivlsomt øget vores kapacitet, men det stiller måske nye krav til, hvordan vi øver koncentration, så vi ikke mister vores evne til at huske og mister de øjeblikke, som kaldes for nuet. Disse øjeblikke kan ses i en evig strøm på Instagram, Twitter eller Facebook, men husker vi dem?

Forskerne er enige om, at meditation øger vores helbred, vores lykke og vores mentale evner. Det eneste, der adskiller os fra at udløse gevinsten, er tid til at dyrke daglig meditation. For alle os, der ikke forlader hjemmet uden vores telefon, er der godt nyt. Og paradoksalt nok er der masser af apps, du kan downloade, og som kan hjælpe dig med at blive mindful – også med din mobil:

The Mindfulness App
Simply Being
Take a Break

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Lad lederne lede på vores uddannelser Næste artikel Skal den pakkes ind?

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.